Innovationsplatform for den digitale euro
Centralbankpenge kan støtte innovation.
Innovationsplatformen for den digitale euro er et initiativ, der skal fremme samarbejdet med markedet for at afprøve idéer og undersøge, hvordan den digitale euro kan fungere i praksis, udforske den digitale euros potentiale for innovation og skabe idéer til nye tjenester og forretningsmuligheder.
Hvordan kan den digitale euro fungere i hverdagen
Vi spurgte deltagerne i innovationsplatformen om mulige anvendelser af den digitale euro i hverdagen. Her er, hvad de sagde.
Hvad kan vi forvente af den digitale euro?
Ifølge deltagerne i innovationsplatformen
Hvad er innovationsplatformen for den digitale euro?
Innovationsplatformen er et rum, hvor aktører i den private og den offentlige sektor kan samarbejde og eksperimentere, og hvor de kan afprøve nye idéer og udvikle innovative funktioner og praktiske løsninger for betalingssituationer i virkeligheden. Dette initiativ åbner op for den digitale euros potentiale til at fremme innovation og skabelsen af nye forretningsmuligheder samt bidrage til at udforme den langsigtede vision for en digital euro.
Fra februar til maj 2025 koordinerede ECB to arbejdsområder gennem innovationsplatformen
De testede scenarier med betingede betalinger ved hjælp af Eurosystemets simulerede digitale eurobrugerflade.
De undersøgte kreative idéer til den digitale euro, som kan være til gavn for både borgere og virksomheder.
Hvem var pionererne og de visionære?
På baggrund af en offentlig indkaldelse af interessetilkendegivelser i oktober 2024 modtog ECB over 100 ansøgninger og udvalgte ca. 70 markedsdeltagere fra hele Europa til at deltage i et af eller begge de to arbejdsområder og sikrede dermed en bred vifte af perspektiver og ekspertise.
Hvad har vi lært?
Slutrapporten deler vigtige erfaringer fra arbejdsgrupper med innovationsplatformens pionerer og visionære, herunder de testede scenarier, resultaterne af tekniske test og idéer til udformning af den digitale euro.
Læs slutrapportenHvorfor er det vigtigt?
Gennem innovationsplatformen udvikler vi en digital euro, der er sikker og nem at bruge og tilgængelig for alle. Den digitale euro er udformet med henblik på at:
opbygge et stærkt grundlag for innovation i hele Europa
hjælpe virksomhederne med at skabe brugercentrerede tjenester
understøtte private betalings-løsninger, også uden internet-forbindelse
give borgerne flere valgmuligheder, større bekvemmelighed og én samlet løsning til digitale betalinger