Ventepose Mølle
PåTåsinge og andre øer, fxLangeland, er der kun små vandløb med en begrænset vandmængde, og det var ikke muligt at anlægge ret store vandmøller. Derfor fandtes der også flere vindmøller på øerne, før år 1800 var det stubmøller, men i løbet af 1800-tallet blev der bygget mange hollandske møller.
Ventepose Mølles historie går tilbage til 1600-tallet; det nuværende anlæg er fra ca. 1730, og den er blandt de ældst bevarede danske vandmøller. Den var en af flere små vandmøller underValdemars Slot påTåsinge. Den lå helt ud til Thurø Sund og kunne betjene tilsejlende kunder. Da Ventepose Mølle blev forsikret i 1877, fremgik det, at den var godt vedligeholdt, men at vandmængden var så ubetydelig, at der kun kunne males få timer dagligt. Den var dog i drift indtil 1934.