Anton Bruckner (1824–1896) var en østerriksk komponist, organist og professor ved konservatoriet i Wien. Først sent i livet ble han anerkjent av sine samtidige som komponist, men i dag regnes han som en av de største symfonikerne i romantikkens musikk i andre halvdel av 1800-tallet. Han skrev også kirkemusikk, blant annet tre store messer og et Te Deum. Som organist ble han fremfor alt kjent for sine improvisasjoner.

Bruckner var en beskjeden mann, og var lenge i tvil om sitt talent. Dette overvant han gjennom et utrettelig arbeid med sine komposisjoner. Hans sterke gudstro og kjærlighet til naturen var uløselig knyttet sammen, og kommer umiskjennelig til uttrykk i all hans musikk.► Les mer her.

Tønder-sagen er Danmarks mest omtalte sag om seksuelt misbrug af børn. En 46-årig mand udlånte og udlejede i 2005 sin ældste datter, født 1994, til en række fremmede mænd, som begik seksuelle overgreb mod pigen. Sagen blev optrevlet, da politiet i Sønderborg den 4. august 2005 modtog et anonymt tip. Knap tre uger senere, den 24. august 2005, blev faren anholdt, og først da blev de to piger tvangsfjernet fra hjemmet.

Familien var bosiddende i Tønder Kommune ved efterforskningens begyndelse, selvom misbruget også foregik da familien boede i Løgumkloster Kommune. Siden forældrene blev anholdt, blev der foretaget yderligere 14 anholdelser, og inklusiv faren fik de 15 mænd sammenlagt 45 års fængsel for at misbruge pigen. Pigen var da 10-11 år.

Senere kom det frem, at faren havde misbrugt både sin ældste og yngste datter. Han blev dømt for incest, voldtægt af mindreårige og for blufærdighedskrænkelse, hvilket i 2007 resulterede i en dom på 10 års fængsel. Moderen fik en tidsubegrænset behandlingsdom for medvirken til faderens incest.► Læs mere

Mont Ventoux er eit fjell i Provence sør i Frankrike, om lag 20 km nordaust for Carpentras i Vaucluse. Fjellet har ei høgd på 1 909 meter over havet, og er det klart største fjellet i området. «Venteux» tyder ‘vindfull’ på fransk, og det kan verte svært vindfullt på toppen, særleg i episodar med mistralvind då ein har registrert vind opp mot 320 km/t (89 m/s). Vegen over fjellet vert ofte stengd på grunn av kraftig vind.

Kvart år blir det halde amatørtevlingar om å sykla opp fjellet så raskt og så ofte som mogleg på 24 timar. Vegen opp Mont Ventoux er ein av dei mest krevjande klatringane i sykkelrittet Tour de France. Tevlinga er blitt avslutta på toppen av Mont Ventoux ti gonger.Les meir …

Stanley Kubrick (1928–1999) var en amerikansk filmregissør. Han laget 13 spillefilmer og er blant annet kjent for2001: En romodyssé,A Clockwork Orange,Ondskapens hotell ogFull Metal Jacket. Han er ansett for å være blant de ledende filmskapere på 1900-tallet. Kubrick laget filmer i mange sjangre og stiler; hver ny film var helt ulik den forrige og filmene brøt ofte konvensjonene. Han omtales som en perfeksjonist som laget relativt få, men gjennomarbeidete filmer i sin lange karriere. Filmene hans ble til sammen tildelt åtte Oscar, men ingen for beste regi.

Han arbeidet først i USA, men ble misfornøyd med filmindustrien der og flyttet til England. Åtte av tretten spillefilmer ble laget etter at han flyttet til Storbritannia. Kubrick døde seks dager etter at den endelige versjonen avEyes Wide Shut var klar for kino.► Les mer her.

Jul er en årlig højtid for fejring af Kristi fødsel og midvinter. Selve juledag er traditionelt fastsat til den 25. december. I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december).

Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen ligger advent, som er en stille forberedelsestid, der starter fjerde søndag før juledag. Liturgisk set ligger juletiden fra den 24. december om aftenen til og med helligtrekongersdag den 6. januar.

Selve ordet "jul" stammer fra den førkristne tid i Norden. Ordet brugtes som en betegnelse for nogle fester, der blev afholdt om vinteren. I de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket "at drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendomme i Norden lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet og ikke for Odin og Thor.► Læs mere

Alexander von Humboldt (1769–1859) var ein prøyssisk geograf, naturforskar, oppdagingsreisande og talsmann for romantisk filosofi med stor innverknad. Han var den yngre broren av den prøyssiske ministeren, filosofen og lingvistikaren Wilhelm von Humboldt. Det kvantitative arbeidet med botanisk geografi la grunnlaget for feltet biogeografi. Humboldt argumenterte for langsiktige systematiske geofysiske målingar som la grunnlaget for moderne geomagnetiske og meteorologiske observasjonar.

I perioden 1799 til 1804 reiste Humboldt mykje i Latin-Amerika, utforska og skildra landa der for første gong frå eit moderne vitskapleg synspunkt. Reiseskildringane hans vart skrivne og publiserte i eit enormt omfang over 21 år. Humboldt var ein av dei første til å foreslå at landa som grensar mot Atlanterhavet var ein gong var føydd saman, spesielt Sør-Amerika og Afrika. Humboldt fann fram termen «kosmos» frå gamalgresk og brukte det på fleirbindavhandlinga si,Kosmos, der han prøvde å sameina ulike greiner av vitskapleg kunnskap og kultur. Dette viktige arbeidet peika òg mot ei heilskapleg oppfatning av universet som éi eining i samspel.Les meir …

Liste over Hedmarks fylkesmenn begynner i 1781 da Hedemarkens amt ble opprettet. Fylkesmannsembetet hadde sete på Hamar og opphørte ved årsskiftet 2018/2019 da embetet ble slått sammen med Fylkesmannen i Oppland. Amtmannen / fylkesmannen / statsforvalteren er statens representant i fylket.

Den første av amtmennene, Ditlev von Pentz, hadde bakgrunn som dansk landeier og embetsmann. De neste amtmennene hadde også bakgrunn i den dansk-norske embetsmannskulturen. Etter 1814 var alle amtmennene jus-utdannet i Oslo. Tre av amtmennene (Bendeke, Weidemann og Heidmann) var «eidsvollsmenn». De fire siste fylkesmennene, fra og med Arnfinn Lund (utnevnt 1979) til Sigbjørn Johnsen fulgte det samme mønsteret som i resten av landet: at stillingene tilfalt erfarne politikere, hovedsakelig i hjemfylket.► Les mer her.

Juletraditioner omfatter skikke, religiøse ritualer og folklore, der bliver associeret med fejring af julen. Mange af disse traditioner varierer fra land til land og fra region til region, mens andre er mere universelle og bliver praktiseret på samme måde over hele verden.

Traditioner som bliver associeret med julehøjtiden har mange forskellige oprindelser og er meget forskelligartede. Nogle traditioner har udelukkende en kristen religiøs karakter og stammer fra denne religion, mens andre har en hedensk oprindelse, mens andre igen er mere kulturelle eller sekulære, og de kan være opstået uden for kristendommens indflydelse. Juletraditioner har ændret og udviklet sig meget, siden jul oprindeligt blev vedtaget som en højtid.

Blandt de typiske danske juletraditioner er juletræet, som er et grantræ pyntet med lys og pynt som hjerter, kræmmerhuse og glimmer samt en stjerne i toppen. Julegaver lægges ofte under juletræet juleaften, inden de deles ud og pakkes op. Andre danske juletraditioner omfatter forskellige madvarer, herunder julesmåkager og -slik, samt musik, teater og film med relation til julen.► Læs mere

Jamaicansk kultur omfattar religion, normer, verdiar og livsstil som definerer folket på Jamaica. Kulturen har oppstått av ei blanding frå fleire folkegrupper som har budd på øya, med ei historie som byrja med urfolka på Jamaica, tainoane. Under kolonitida blei øya teken over av Spania, som fyrst innførte slavar frå Afrika, og blei seinare styrt av Storbritannia. Jamaica fekk sjølvstyre den 1. august 1838, og sjølvstende frå Storbritannia den 6. august 1962. Svarte slavar blei den dominerande kulturelle krafta då dei leid under og motsette seg dei harde vilkåra for tvangsarbeid. Etter at slaveriet var avskaffa, blei kinesiske og indiske immigrantar frakta til øya som kontraktarbeidarar, og tok med seg kulturelle impulsar frå sine heimland.

Det jamaicanske flagget er svart, gult (gull) og grønt. Det blei teke i bruk då landet fekk sjølvstende 6. august 1962. Svart står for styrken til folket, gull for naturrikdommen og sollyset og grønt for håp og landbruksressursar. Rastafarirørsla kan bruka desse fargane, med raudt i tillegg til eller i staden for svart. Også desse fargane er utbreidde innan jamaicansk kultur.Les meir …