Ole Tobias Olsen
Faktaboks
- Fødd
- 18. august 1830, Dunderlandsdalen i Rana, Nordland
- Død
- 6. juli 1924, Kristiania (Oslo)
- Verke
- Prest
- Familie
Foreldre: Bonde Ole Pedersen Bjellånes (1774–1849) og Milda Nilsdotter (1800–78).
Gift 21.11.1877 med Christine Bernhardine Dahl (6.10.1855–30.7.1910), dotter til tollrorskar Johan Eilert Dahl (f. 1822) og Helene Christine Olsen (f. 1830). Far til ØrjanOlsen (1885–1972).

Bilete frå Norsk biografisk leksikon
Ole Tobias Olsen varprest,folkeminnesamlar ogfotograf. Han var ein av dei første amatørfotografane i Noreg og «far tilNordlandsbanen».
Bakgrunn
Ole Tobias Olsen var fødd iDunderlandsdalen iRana iNordland og døydde iKristiania (noOslo). Han tok lærareksamen vedTromsø Seminarium i 1852, var lærar iHadsel og i Kristiania. Olsen vart student i 1860 og fullførte presteutdanning ved universitetet i Kristiania i 1866.
Teologi, folkeminne og foto

Han hadde vanskar med å få prestestilling, og dei neste åra følgde han førelesingar ved universitetet og livnærte seg av privatundervisning,urmakararbeid,pianostemming ogfotografering. Han var ein av fotopionerane her i landet. Alt i 1863–1864 hadde han skaffa seg eit fotoapparat, og på ein ombygd trehjulavelosiped sykla han rundt i Kristiania og tok bilete. Frå 1873 til 1882 arbeidde han som teknisk fotograf og assistent vedjernbanekontoret i Kristiania. På denne tida fann han òg oppblåkopiteknikken.
Frå 1883 til 1904 var hansokneprest iHattfjelldal, der han hadde fleire kommunale verv. Han var bådeordførar og amtsordførar. På ein tur iStorbritannia i 1862 hadde han fått ideen om einjernbane gjennom Nordland som skulle gjere det lettare å frakte fisk. Han var medlem av jernbanekommisjonen for Nordland frå 1885 og er kjend som «far tilNordlandsbanen».
Som pensjonist budde han i Kristiania. I 1870 hadde han fått stipend for å samle inneventyr,segner ogfolketonar frå Rana. Han ordna no materialet og gav i 1912 utNorske folkeeventyr og sagn samlet i Nordland. I 1982 komFolketonar frå Nordland, redigert avØystein Gaukstad. Glasplatenegativa til fotografia hans, over tusen i talet, vert oppbevarte iNasjonalbiblioteket i Oslo og iOslo Museum. Fleire avfotoapparata finst påNorsk Teknisk Museum i Oslo.
Utmerkingar
I 1919 vart Olsen utnemnd til riddar av 1. klasse av St. Olavs Orden.
Les meir i Store norske leksikon
Litteratur
- Joh. E. Bergwitz:Studenterne fra 1860. Kristiania 1910
- Anne-Kari Bjellånes: «Nordlandsbanens far O.T. Olsen»,Årbok for Rana 1983. Mo i Rana 1983
- Susanne Bonge:Eldre norske fotografer. Oslo 1980
- Just Broch:Ole Tobias Olsen og Nordlandsbanen. Oslo 1945
- Roger Erlandsen:Pas nu paa! Nu tar jeg fra Hullet! Om fotografiens første hundre år i Norge – 1839–1940. Oslo 2000
- Ivar Roger Hansen: «Ole Tobias Olsen – med folketradisjonen inn i det moderne Nord-Norge»,Ottar 214, Tromsø 1997
- A.F.W. Prytz: «Sogneprest Ole Tobias Olsen. 1830–1924»,Norvegia sacra 1924. Kristiania 1924
- L.O. Skjegstad: «En samtidsskildring av Ole Tobias Olsen»,Årbok for Rana 1988. Mo i Rana 1988
- Christian Wiik:Tromsø-seminarister 1829–1879. Oslo 1948
- Nils Andreas Ytreberg:Vær hilset! Nordlændingernes Forening 1862–1962. Oslo 1962
Faktaboks
- KulturNav-ID
- f6ca0f9a-a9d6-4390-93ca-d13876211676
- Historisk befolkingsregister-ID
- pf01036392066794
- Skriven av:
- Artikkelen inneheld tekst frå:
- Sist oppdatert:
- ,sjå alle endringar
Kommentarar
Kommentarar til artikkelen blir synleg for alle. Ikkje skriv inn sensitive opplysningar, for eksempel helseopplysningar. Fagansvarleg eller redaktør svarar når dei kan. Det kan ta tid før du får svar.
Du må vere logga inn for å kommentere.