Full resolution (JPEG)-On this page / på denna sida - Graphic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is theraw OCR textfrom the above scanned image.Do you see an error?Proofread the page now!
Här nedan synsmaskintolkade texten från faksimilbilden ovan.Ser du något fel?Korrekturläs sidan nu!
This page hasnever been proofread. / Denna sida haraldrig korrekturlästs.
gravi-
Greenock
er fra den jy. enkeltgravskultur og ae.
bronzealder. Enkelte storhøje er fra
jernalderens forsk, perioder, hvor
fladmarks-grave var dominerende,
gravi- (lat. gravis tung), tyngde-,
gravicembalo (lat. gravis dyb (om toner)
+ cembalo), cembalo, når det anv. som
generalbasinstrument.
gravidi’te’t (lat.), svangerskab,
gravidi’te’tsmye’litis, rygmarvsbetæn-
delse opstået under svangerskab,
gravi’me’ter (gravi- + -meter), apparat
til måling af tyngdekraften på forsk,
steder af Jorden,
gravitation (lat. gravis tung) ei.
massetiltrækning er den kraft, hvormed to
masser tiltrækker hinanden, g er
proportional med masserne og omv.
proportional med afstandens kvadrat.
(Newtons gravitationslov 1686). g behersker
himmellegemernes bevægelse og er årsag
til tyngdekraften på jorden,
gravi’te’t (lat. gravis tung), overdrevent
højtidelig værdighed ei. anstand,
gravjagt, jagtmåde ved jagt på ræve og
grævlinger, der v. hj. af gravhunde jages
ud af deres grave (boliger),
gravkamre opførtes i stenalderen af
stenblokke (dysser, jættestuer, kister),
i jernalderen undertiden af egeplanker.
gravkapel, minderum indrettet til at
optage et fornemt gravmæle, evt. også
kisten ei. sarkofagen. Kan være en
til-bygn. til en kirke ei. udskilles i dennes
indre v. skrankemure, evt. m.
overdækning. I kat. lande med alter til
messelæsning. Oftest stiftet og benyttet af
en slægt.
gravkiste, kiste bygget af store flade
sten i stenalderens slutn.
gravko (af firmanavnet Gravco), populær
betegn, for en gravemaskine-type.
gravkultus, rel. kult ved døde
slægtninges grave, hører opr. hjemme i de
antikke kulturer ud fra opfattelsen af,
at de døde bor i graven, og at deres
velfærd er betingelsen for de levende
slægtninges velfærd og trivsel,
gravlaks, en særlig form for gæret laks,
som er en yndet spise i Sverige.
Laksekødet indgnides med en ’blanding af
salt og sukker, indpakkes og lægges i en
kælder, tidl. gravedes det i jorden (deraf
navnet); den spises med eddike,
dildblade og eventuelt stærke krydderier i
forb. med sukker.
Gravlund, Thorkild (1879-1939), da.
forfatter; lærersøn fra Reersø v. Korsør;
bosat smst. fra 1903. En rk. studier
over da. almuesind og -kultur, de bedste
samlet i Da. Folkekarakter (1919). På
samme linie ligger hans skønlitt.
forf.-skab, hvis højdepunkt er trilogien Sognet
- Vejrgabet - Nilavs (1915-18). Hans
stædige hævdelse af de traditionsbundne
hjemstavnskulturer som grundlag for
et nationalt folkeliv er bygget på fine
iagttagelser og farvet af ægte da. lune.
(Portræt).
gravmæle, sten, monument ei. bygning
rejst over en grav til minde om den
afdøde. Udformningen af g varierer med
tid og sted og er afgørende bestemt af
det syn på døden, som repr. af de forsk,
kulturer og kulturtrin. De mest
særprægede hist. former er Ægyptens
pyramider og mastaba’er, Grækenl.s steler og
mausoleer, Roms mausoleer og
gravtempler. - g over nordens ældste
bondefolk er dysser og jættestuer, mens de
store kuplede gravhøje oftest er g over
bronzealderens handelsfolk, enkelte, som
Jelling-Højene, over vikingetidens
stormænd og konger,
gravpladser kendes hovedsagelig fra
jernalderen, hvor mange hundrede grave
kan ligge samlede på een g. Stenalderens
enkeltgravshøje og yngre bronzealders
småhøje ligger undertiden så tæt, at de
danner en g.
gravsaks ei. tenalje, et i det bastionære
befæstningssystem anv. udenværk,
beliggende foran kurtinen.
gravstik, redskab til at ridse ei. skære
med ved gravering,
gravsænkning, af parallelle
forkastninger begrænset indsænkning af
Jordskorpen (eks. øvre Rhindal).
36*16651688
Thorkild Gravlund. Rodolfo Graziani.
gravure [gra’vy :r(a)] (fr.), aftryk af
graverede metalplader, f. eks. kobber- og
stålstik, radering (ætsning). En forb. af
fot. og ætsning på kobberplade kaldes
heliogravure.
Gray [græi], Stephen (1696-1736), eng.
fysiker. Fandt 1729 forskellen ml. elektr.
ledere og isolatorer.
Gray [græi], Thomas (1716-71), eng.
digter. Berømt for det vemodige,
stemningsfyldte lyriske digt Elegy written in a
Country Churchyard (1745-51), gnm.
hvilket G blev en af romantikkens
forløbere.
Graz [gra:ts], hovedstad i Steiermark,
Østr., i en frugtbar dal ved Mur; 220 000
indb. (1946). Bet. industri: maskiner,
kemikalier m. v. Univ. (grl. 1586), tekn.
højskole.
Graziani [gratsi’ani], Rodolfo (f. 1882),
ital. general. Kuede som guvernør i
Cirenaica arab. modstand, ledede
1935-36 ital. angreb fra Somaliland mod
Abes-sinien; vicekonge i Abess. 1936-37,
såret ved attentat. Kommanderede ital.
angreb mod Ægypten sept. 1940, slået
af Wavell dec. 1940-jan. 1941, afgik
febr. 1941, krigsmin. i Mussolinis republ.
reg. 1943, underskrev 29. 4. 1945
betingelsesløs kapitulation i amer.
hovedkvarter. (Portræt).
grazioso [gratsi’oso] ei. con’grazia (ital.),
mus., yndefuldt, graciøst.
Great Artesian Basin [’græit a:’ti:zj3n
■bæisn], artesisk område i Ø-Austr.;
1,5 mill. km2. Vandes ved 7000 artesiske
brønde. Anv. til korn- og fåreavl.
Great Australian Bight [’græit
å:s’træil-jsn ’bait] (eng.), Store Austr. Bugt.
Great Barrier Reef [’græit ’bäris ’ri:f],
eng. navn på Store Barriere Rev.
Great Basin [’græ:t ’bæ:sn], højslette i
vestl. USA (Ø-Utah, hele Nevada,
S-California og S-Arizona) begrænset mod
N af Columbia Plateauet, mod 0 af
Colorado Plateauet, mod V af Sierra
Nevada. Den nordl. del (ca. 1500 m o. h.)
er afløbsløs, med saltsøen Great Salt
Lake i laveste del; vegetationen er
tempereret busksteppe. Den sydl. del ligger
ca. 500 m o. h., enkelte sænkninger
(Death Valley og Salton Søen under
havfladen); her er subtrop, busksteppe i
Mohave og Gila Desert.
Great Bear Lake [’græ:t ’bæ(:)r 4æ:k],
eng. navn på Store Bjørne Sø, Canada.
Afvandes af den 150 km 1. Great Bear
River til Mackenzie.
Great Britain and Northern Ireland
[’græit ’britn an ’nå:0an ’aialand],
Storbritannien og N-lrland (s. d.).
Great Dividing Range [’græit di’vaidii;
■ræind3] (eng: den store adskillende
bjergkæde), navn på de bjergrygge som
danner vandskel i Østaustraliens bjerge.
Greater Britain [’græita ’britn] (eng:
større Britannien), udtryk for det brit.
imperium. I slutn. af 19. årh. imper.
slagord, opr. titel på værk af C. W.
Dilke. - The G (1932) er titlen på den
eng. fascistfører Moslevs
programskrift.
Great Plains [’græ:t ’plæ:nz] (eng.-amer:
store sletter), den vestl. del af USAs
prærier, ml. Missisippi Sletten og Rocky
Mountains.
Great Salt Lake [græ:t ’så:lt ’læ:k]
(eng: Store Saltsø), saltsø i NV-Utah,
USA; 4500 km2, 1283 m o. h., 114 km
1., 56 km br. Største tilløb: Jordan
River. Saltholdigheden er ca. 20%. G
er en rest af istidssøen Lake Bonneviile.
Great Sandy Desert [’græit ’sändi
1689
■dæzat] (eng.), da. Den Store Sandørken,
NV-Austr.
Great Slave Lake [’græ:t ’slæ:v ’læ:k],
amer. navn på Store Slave Sø.
Great Western Railway [’græit ’wæstan
’ræilwæi] (eng: den store vestlige
jernbane), Storbritanniens 3. største
jernbaneselskab, som i alt væsentligt har
sit net V for linien London-Liverpool.
Strækningslængde 6100 km. 1. 1. 1948
overtaget af staten og indlemmet i
British Railways.
Great Victoria Desert [græit vik’tå:ri3
’dæzot] (eng.), da. Store Viktoria Ørken,
V-Austr.
Great Yarmouth, d. s. s. Yarmouth.
gre’b, et gaffelformet håndredskab, oftest
med stålgrene, der er forsk, formet efter
anv.: grave-, møg-, roe-, kartoffelg.
’grebning, forsænket rende til opsamling
af gødning bag båsene i en staldbygning.
’Greco, EI (ital: grækeren), egl. Kyriakös
Theotoköpulos (1548-1614 ei. 25), sp.
maler, f. på Kreta. Påvirket af ældre
EI Greco: Portræt.
byzantinsk kunst og i Ital., bl. a. i
Venezia, af Tizian, Tintoretto og J.
Bassano. Fra ca. 1575 virksom i Spanien,
navnlig i Toledo, hvor hans kunst (rel.
billeder, portrætter, prospekt af Toledo)
helt skifter karakter (fig. med overdrevent
langstrakte proportioner, besjælet af
ægte sp. ekstase og fanatisme). Til
Escorial malede G Den Hellige Mauritius’
Martyrium. Kunstmus. i Kbh. ejer et
hovedværk fra hans ophold i Ital.,
portræt af naturforskeren G. B. Porta.
green [gri:n] (eng.), det fine, tætklippede
grønsvær omkr. hullerne på en golfbane.
Green [grin], Julien (f. 1900), fr.
romanforfatter af amer. herkomst, skildrer
mærkelige sjælstilstande. Mont-Cinére
(1926), Léviathan (1929; da. Besættelse
1944), Le Visionnaire (1$34), Minuit
(1936).
Green [gri:n], Thomas Hill (1836-82),
eng. filosof. Bekæmpede i Prolegomena to
Ethics (1883) utilitarismen og Spencer.
Udformede en idealistisk filos. af Hegel’sk
prægning.
Green [gri:n], William (f. 1873), amer.
fagforeningsleder. Opr. minearbejder i
Ohio. Siden 1924 præsident for American
Federation of Labor.
Greene [gri:n], Graham (f. 1904), eng.
forfatter. Hektiske kriminalromaner. A Gun
for Sale (1936, da. To Hundrede Pund
er Prisen 1944) samt alvorlige romaner
med kat. tendens, f. eks. The Power and
the Glory (1940; da. Magten og Æren
1947).
Green Harbour [gri:n ’hørbar], no.
Gronfjord, sidefjord til Isfjorden,
Spits-bergen.
greenheart [’gri:nha:t], eng. navn på
grønved.
GreenMountains [’gri:n ’mauntnz] (eng:
de grønne bjerge), indtil 1360 m h.
bjergkæde i nordl. del af Appalacherne,
USA, i staten Vermont ml. Hudson
River og Connecticut River.
Greenock [’grimsk], skotsk havneby ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
