Full resolution (TIFF)-On this page / på denna sida - Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en Slags Svulster, der især har deres Sæde i Ansigtet - cancroma (Baadnæb), se Hejrer. - cand., Forkortelse for candidatus (s. d.). - Candala, i det gamle Indien en foragtet »Blandingskaste«, »de laveste af Mennesker« (skønt der var dem, som stod endnu lavere) - Candarin, - 1) Guldvægt i Padang paa Sumatra = 1/108 Thel ell. 0,379759 gr. - 2) Vægt i Kina, se Fen - Candeish, se Kandesch. - Candela, Flække i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 18 km SØ. f. Bovino - Candia, se Kreta. - candidatus (lat.), forkortet cand., kaldtes hos Romerne den, der søgte et offentligt Embede - Candido, P., se Witte. - Candil, Fray, se Bobadilla, E. - Candlenødolie [rkånda£-], se Aleuritesolie. - Candolle, de, se De Candolle. - Candoreen, Mønt i Kina, d. s. s. Fen (s. d.). - Candragupta, mægtig nordindisk Konge i Påtaliputra, c. 315-291 f. Kr. - Candy, ostindisk Handelsvægt af meget forsk. Størrelse paa de forsk. Pladser og efter de forsk. Varer - Canella, se Canellaceæ. - Canellaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter - Canelones, Dept af den sydamerikanske Stat Uruguay - Canens (lat., »den syngende«), efter en Fortælling hos Ovid (Metam. 14, 320 ff.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is theraw OCR textfrom the above scanned image.Do you see an error?Proofread the page now!
Här nedan synsmaskintolkade texten från faksimilbilden ovan.Ser du något fel?Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofreadat least once.(diff)(history)
Denna sida har korrekturlästsminst en gång.(skillnad)(historik)
den lykkes, er, at der ikke kommer saa store
Ar som ved Operation.
E. A. T.
Cancroma (Baadnæb), seHejrer.
cand., Forkortelse forcandidatus (s. d.).
Caṇḍāla [tšan-], i det gamle Indien en
foragtet »Blandingskaste«, »de laveste af
Mennesker« (skønt der var dem, som stod endnu
lavere), efter Teorien stammende fra Giftermaal
mellem enÇūdra (s. d.) og en
Brahman-Kvinde. De skulde bo uden for Byen ell.
Landsbyen (hvor de overhovedet ikke maatte opholde
sig om Natten og om Dagen skulde være
kendelige ved et bestemt Mærke for ikke at
komme til at besmitte de rene Kaster), maatte ikke
røre ved andre Kasters Kar, ikke besidde
anden Formue end en Hund og et Æsel, skulde
nøjes med Dødes Klæder, revnede Kar og
Jernsmykker og føre et omflakkende Liv uden
Omgang med andre end deres Lige; de var
forpligtede til at udbære frændeløse Lig og gøre
Tjeneste som Skarprettere (se »Lervognen«,
oversat af Edv. Brandes, 10. Akt) mod at
tilegne sig de Henrettedes Klæder, Lejer og
Smykker. Nu synes Navnet C. kun at bruges om
den store Paria-Kaste i Bengalen (over 1 1/2
Mill., talrigst i de østlige Distrikter; over
Halvdelen i Dacca) og Assam. I adskillige Distrikter
i disse Prov. udgør C. den talrigeste Klasse af
Befolkningen. De ernærer sig ved Agerdyrkning
(navnlig Ris og Jute), Fiskeri, Fuglefangst,
Maatte- og Kurvefletning, Pottemageri o. l. ell.
som Daglejere, til Dels ogsaa som Tjenere hos
højere Kaster (men er foragtede og maa ikke
røre ved Husets Spise- og Drikkekar). Særlig
mærkelige er C. iFarídpur. Disse
paastaar, at de fordum udgjorde et fuldstændigt
Hindu-Samfund med alle Kaster fra Brahmaner
nedad, men at de som Følge af en Forbandelse
fra en Brahmans Side udvandrede til Sumpene,
hvor de byggede kunstige Høje, der i Regntiden
rager op som Øer og kun holder Samkvem ved
Baade. Her udgør de et særskilt Samfund med
egne Præster, Kaster og Traditioner og er ikke
at formaa til at flytte til bedre Egne. Den
stadige Roning har gjort dem til en muskuløs og
kraftig Race. En stor Mængde C. søgte under
det muhammedanske Herredømme Tilflugt i
Muhammedanismen, nu til Dels i
Kristendommen; i Farídpur er saaledes de indfødte
Kristne væsentlig C., fattige og oversete af de andre.
I Virkeligheden antages C. i Alm. at stamme
fra en undertrykt Urbefolkning.
(S. S.). D. A.
Candarin, 1) Guldvægt i Padang paa Sumatra
= 1/108 Thel ell. 0,379759 gr. 2) Vægt i Kina,
seFen.
Th. O.
Candeish [kan↱dei∫], seKandesch.
Candela, Flække i Syditalien, Prov. Foggia,
ligger 18 km SØ. f. Bovino. (1911) 7539 Indb.,
der driver Korn-, Vin- og Frugtavl.
H. P. S.
Candia, seKreta.
candidatus (lat.), forkortetcand., kaldtes hos
Romerne den, der søgte et offentligt Embede
(som Kvæstor, Edil, Prætor, Konsul o. s. v.),
fordi han i det Tilfælde maatte fremstille sig
for Folket iført en snehvid Toga (toga candida).
Nu benyttes Ordet Kandidat dels om enhver,
der melder sig til ell. søger en ell. anden Post
(f. Eks. at stille sig som Kandidat til Rigsdagen),
dels om den, der har bestaaet en foreskrevet
Prøve (cand. phil. f. Eks.) og særlig en
Embedseksamen:cand. theologiæ,cand. juris,cand.
medicinæ et chirurgiæ,cand. magisterii,cand.
politices (statsvidenskabelig Kandidat),cand.
polytechnices,cand. pharmaciæ,cand. math.
med flere.
Cl. W.
Candido,P., seWitte.
Candil, Fray [↱frai-kan↱dil], seBobadilla, E.
Candlenødolie [↱kändə£-], se
Aleuritesolie.
Candolle [kã↱dål], de, seDe Candolle.
Candoreen [kändä↱ri.n], Mønt i Kina, d. s. s.
Fen (s. d.).
Candragupta [tšan-], af Grækerne kaldt
Σανδρόκυπτος; o. l., mægtig nordindisk Konge i
Pāṭaliputra (Παλίβοθρα, nu Patna), c.
315—291 f. Kr. Efter Alexander den Stores
Død befriede han Indien fra Grækernes
Herredømme. Han blev Stifter af
Maurya-Dynastiet, idet han vedCāṇakya’s Hjælp styrtede
KongNanda i Pāṭaliputra.Seleukos
aftraadte ham sine ind. Besiddelser og gav
ham sin Datter til Ægte mod af C. at faa 500
Elefanter. FraMegasthenes, Seleukos’
Gesandt ved C.’s Hof, stammer meget vigtige
Efterretninger om Indiens Tilstand paa den Tid.
(Litt.:Lassen, »Ind. Alterthumskunde« II,
S. 196 ff.).
(S. S.). D. A.
Candy [↱kändi], ostindisk Handelsvægt af
meget forsk. Størrelse paa de forsk. Pladser og
efter de forsk. Varer. I Bombay er en C. i Alm
= 20 Maunds = 560 eng. Pd = 254,012 kg, i
Madras i Alm. = 20 Maunds = 500 eng. Pd
= 226,796 kg, men desuden forekommer mange
andre C. af forsk. Størrelse. Paa Ceylon er 1 C.
efter de forsk. Varer = 500,545 ell. 560 eng. Pd.
(C. V. S.). Th. O.
Canella, seCanellaceæ.
Canellaceæ, lille Fam. af tokimbladede og
frikronede Planter, hvis Plads i Systemet er
tvivlsom. Den karakteriseres afCanella Gärtn.,
Træer med hele Blade, der har
gennemskinnende Punkter (Kirtler), endestillede og
rigtblomstrede Halvskærme, smaa Blomster og
Bærfrugt. To Arter i det tropiske Amerika.C. alba
Murr. (Vestindien) bliver c. 15 m højt og har
kortstilkede, omvendt ægdannede og glatte
Blade; Blomsterne er purpurrøde og Bærrene sorte.
Barken (Hvid Kanelbark) er en
Handelsvare og anvendes i Likør- og
Essensfabrikationen.
A. M.
Canelones [kanæ↱lånæs], Dept af den
sydamerikanske Stat Uruguay, 4751 km2 med (1911)
97719 Indb.; det frembringer Hvede, Majs,
Kartofler, Meloner, Grønsager etc.
Hovedstaden C. (Guadelupe de C.) ligger 48
km N. f. Montevideo og har c. 6000 Indb.
M. V.
Canens (lat., »den syngende«), efter en
Fortælling hos Ovid (Metam. 14, 320 ff.) en Nymfe
med vidunderlig skøn Stemme, gift med den
laurentiske Konge Picus. Kirke (s. d.) lokkede
ved Trolddomskunster Picus bort, og da hun
ikke kunde forføre ham, forvandlede hun ham
til en Spætte. I 6 Dage og 6 Nætter ledte C.
efter sin Ægtefælle; da hun ikke fandt ham,
segnede hun fortvivlet om paa Tiberens Bred,
hvor hun efter en sidste Klagesang forsvandt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
