Movatterモバイル変換

[0]ホーム
URL:

 
(1915-1930)
Titel og indhold |Next >>
 Project Runeberg|Catalog|Recent Changes|Donate|Comments?|  

SALMONSENS
KONVERSATIONS
LEKSIKON

Anden Udgave
redigeret
af
Chr. Blangstrup

Bind IV: Bridge - Cikader

København
A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel
Trykt hos J. H. Schultz A/S
MCMXVI

Förord till den digitala utgåvan

Det här är fjärde bandet av tjugosex iandra utgåvan.Sevårt förord tillSalmonsenskonverssationsleksikon ochandra utgåvan.

The above contents can be inspected in scanned images:smudstitel,titelside
Korrstapel /Proof bar for this volume

Indhold / Table of Contents


Titel og indhold -smudstitel,titelside
Accentbetegnelse og Lydskrift -iii,iv
Medarbejdere -v,vi
Fortegnelse over Illustrationer -949,950
Rettelser og Trykfejl -951
    

B


Bridge, Kortspil -1
Bridgend, By i Glamorganshire i Wales -2
Bridge of Allan, yndet Badested i Skotland, Grevskab Stirling -2
Bridgeport, -2
1) By i U. S. A., Stat Connecticut -2
2) By i U. S. A., Stat Ohio -2
Bridges, Robert Seymour, eng. Digter, f. 1844 -2
Bridgeton, By i U. S. A., Stat New Jersey -2
Bridgetown, se Barbados -2
Bridgewater, By i U. S. A., Stat Massachusetts -2
Bridgewater, Francis Henry Egerton, Jarl af (1758-1829) -3
Bridgewaterbøgerne, se Bridgewater, F. H. E. -3
Bridgewatergaleriet, en bekendt Privatsamling af c. 300 fortrinlige Malerier -3
Bridgewaterkanalen, Englands ældste Kanal, bygget 1758-71 -3
Bridgman, Frederick Arthur, amer. Genremaler, (1847- ) -3
Bridgman, Laura Dewey, blind-døvstum Amerikanerinde (1829-89) -3
Bridgnorth, By i det vestlige England, Shropshire -3
Bridgwater, By i det sydvestlige England, Somersetshire -3
Bridlington, By i det nordøstlige England, Yorkshire (East-Riding) -3
Bridon, se Hovedtøj, -3
Bridport, Søstad i Sydengland, Dorsetshire -3
Bridsha, se Masagan -3
Bridurt, se Brudurt -3
Brie, et tidligere fr. Grevskab, som 1361 forenedes med Kronen, ligger Ø. f. Paris mellem Seine og Marne -3
Brie-Comte-Robert, By i det fr. Dept Seine-et-Marne -3
Brieg (slav. Brzeg), By i preussisk Prov. Schlesien -3
Brieg, se Brig -3
Briel, se Brühl -3
Briel ell. Brielle, befæstet Søhavn i den nederlandske Prov. Sydholland -3,4
Briem, Eiríkur, isl. Docent, (1846- ) -4
Briem, Páll Jakob, isl. Amtmand, (1856-1904) -4
Briem, Valdimar, isl. Præst og religiøs Digter, (1848- ) -4
Brienne (B.-le-Château), lille By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aube -4
Brienne, Greverne af, spillede en ret fremtrædende Rolle i den senere Korstogstid -4
Brienz, By i det schweiziske Kanton Bern -4
Brier Creek, Flod i U. S. A., Stat Georgia -5
Brière-de-l'Isle, Louis Alexandre Esprit Gaston, fr. General, (1827-1896) -5
Brierfield, By i England, Lancashire -5
Brierley, Benjamin, eng. Forfatter (1825-96) -5
Brierley Hill, Fabrikby i Mellemengland, Staffordshire -5
Briesen, By i den østlige Del af Preussen, Prov. Preussen -5
Brieuc, se Saint Brieuc -5
Brieux, Eugène, fr. Forf., (1858- ) -5
Briey, By i Frankrig, Dept Meurthe-et-Moselle -5
Brig (Brieg, Brigue), lille By i det schweiziske Kanton Wallis -5
Brig, et Skib af Middelstørrelse med to fuldriggede Master og Raasejl paa begge -5
Brigade. Navnet er opr. ital. (brigata) og betegner i Alm. en større, af en enkelt Vaabenart bestaaende Troppeafdeling -5
Brigadier betegner i det franske Rytteri den Meniges nærmeste Foresatte -5,6
Brigands (fr.; ital. brigánti *c : urolige, af bríga, Uro), Urostiftere, Landevejsrøvere, »Briganter« -6
Briganter (Brigántes), det største og mægtigste Folk i det rom. Britannien -6
Brigantine, et Skib i Middelhavet med 2 Master og Gaffelsejl samt Stagsejl -6
Brigg, Glamford B., By i England, Lincolnshire -6
Briggs, Henry, eng. Matematiker (1561-1630) -6
Brigham City, Brigham, By i U. S. A., Stat Utah -6
Brigham Young, se Young -6
Brighouse, Fabrikby i det nordlige England, Yorkshire (West-Riding) -6
Bright, Sir Charles Tilston, eng. Ingeniør (1832-88) -6
Bright, John, eng. Statsmand, (1811-1889) -6,7
Bright, Richard, eng. Læge (1789-1858) -7
Bright, Timothy, eng. Læge og Stenografiopfinder (1550-1615) -7
Brighton, Søstad i det sydlige England, ligger ved Kanalen -7
Brighton, By i den britisk-austral-ske Koloni Victoria, Forstad til Melbourne -7
Brightske Syge, se Nyrebetændelse -8
Brigitinerorden, d .s .s. Birgittinerorden -8
Brignoles, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Var -8
Brignoles, meget bekendte tørrede Blommer, uden Stene, der faas fra den fr. By af samme Navn -8
Brigsdalsbræen i Norge gaar ned til Nordfjord paa Nordsiden af Justedalsbræens store Snemark -8
Brigsejl (Søv.), det agterste Gaffelsejl paa en Brig -8
Brihaspati ell. Brahmanaspati (»Bønnens Herre«), i den ind. Mytologi Gudernes Lærer -8
Brihatkatha, en Eventyrsamling af Gunâdhya i »Piçâca-Sproget« -8
Brihuega, By i Mellemspanien, Prov. Guadalajara -8
Brik, et Fiskeredskab, der bestaar af en rund Træskive, som flyder frit paa Vandet med en lodret opstaaende Træpind -8
Brik-Brak, se Bismer -8
Briketter kaldes en Slags kunstigt Brændsel, der fremstilles ved Sammenpresning -8,9
Brikol, d. s. s. Bricole -9
Brikolskud, en Art Rikochetskud -9
Bril (Brill), -9
1) Mattijs (Mattheus), holl. Maler, (1550-1583) -9
2) Paul (Paulus) B., (1554-1626) -9
Brile (Brei, Briel, Kætser, Kajs, Catcher), et Redskab, hvormed man optager Fisk af Hyttefade o. l.l -9
Brilettos, se Pentelikon -9
Brill, Evert Jan, holl. Boghandler i 19. Aarh. -9
Brillant er Betegnelse for en bestemt Form, som man ved Slibning giver gennemsigtige Ædelstene -9
Brillantblik, se Hvidblik -9
brillante (ital.), musikalsk Foredragsbetegnelse: glimrende, med Ild og Bravur -9
Brillantglas, Glas, som er slebet i Facetter og er stærkt lysbrydende -9
Brillantgrønt, se Malakitgrønt -9
Brillantgult. Med dette Navn betegnes forsk. Tjærefarvestoffer: -9
1) Natriumsalt af Dinitro-*alpha*-naftolmonosulfonsyre -9
2) Natriumsalt af Sulfanilsyre-azo-difenylaminsulfonsyre -9
3) Natriumsaltet af Diamidostilbendi-sulfonsyre-disazofenol-fenol -9,10
Brillantild, se Fyrværkeri -10
Brillantine, en Blanding af amer. Olie, undertiden andre Olier, Glycerin og parfumeret Alkohol -10
Brillantinestol, en særegen Slags Jacquardvæv -10
Brillantkrocein, et Tjærefarvestof, Natriumsaltet af Amidoazobenzol-azo-*beta*-naftol-disulfonsyre -10
Brillat-Savarin, Anthelme, fr. Forf. (1755-1826) -10
Brille (tekn.), en Ring, oftest af Jern, der sidder paa en Dok ell. sjældnere paa Forsætteren paa Drejebænken -10
Brilleand, se Ænder -10
Brillebas, Øgenavn for en ofte forekommende Nodefigur -10
Brillefugle, se Honningfugle -10
Brillekaiman, se Kaimaner -10
Brillepengvin, se Pengviner -10
Briller kaldes et Apparat, der bæres for Øjnene enten for at forbedre Synet ell. for at beskytte Øjnene -10,11,12
brillere (fr.), glimre, udmærke sig -12
Brilleslange, se Giftsnoge -12
Brillesten, se Mergel -12
Brilon, By i preuss. Prov. Westfalen -12
Brin, Benedetto, ital. Statsmand, (1833-1898) -12
Brinchmann, Christopher, norsk Arkivar og Forf., (1864- ) -12
Brinck, Iver, dansk Præst, (1665-1728) -12
Brinckman, Karl Gustaf von, sv. Diplomat, sv. og tysk Digter (1764-1847) -12
Brinckmann, Justus, tysk Museumsmand, (1843-1915) -12,13
Brindaban, By i Distriktet Muttra i United provinces i Forindien -13
Brindeau, Paul Louis Edouard, fr. Skuespiller, (1814-1882) -13
brindisi (ital. Substantiv), Skaal (at drikke en til ved Gæstebud, at drikke ens Skaal) -13
Brindisi, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 72 km Ø. f. Tarento -13
Brindley, James, eng. Mekaniker og Vandbygningsingeniør (1716-72) -13
Brinell, Johan August, sv. Metallurg, (1849- ) -13,14
Bring, -14
1) Ebbe Gustaf, sv. Teolog, (1814-1884) -14
2) Johan Kristofer, sv. Præst (1829-98) -14
Bringe, den forreste Del af Hestens Krop (Bryst) -14
Bringebyld, se Botryomykose -14
Bringebær, norsk Navn for Hindbær -14
bringe i Led (lat. reponere) ell. sætte i Led, Ledsætning -14
Bringekobbel er den Kæde ell. Læderrem, hvorved Kørehestens Seletøj forbindes med Vognstangens Forende -14
bringe til (Søv.), at føre det løse af et næsten stivhalet (strammet) Tov hen til en Klampe ell. Pullert -14
Brink, Kanten ell. Pynten af et skraat, stejlt Sted -14
Brink, Bernard ten, tysk Litterærhistoriker og Sprogforsker, (1841-1892) -14
Brink, Jan ten, holl. Litteraturhistoriker og skønlitterær Forf., (1834-1901) -14,15
Brink, Jules ten, holl. Komponist (1838-89) -15
Brint (Hydrogenium), H=l,008, et luftformigt Grundstof -15,16
Brintionkoncentration -16
Brinton, Daniel Garrison, amer. Etnolog, (1837-1899) -16
Brintoverilte, Brintperoxyd, H2O2 -16,17
Brinvilliers, Marie Madeleine, Markise (c. 1630-76), Giftblanderske -17
Brinz, Alois von, tysk Retslærd, (1820-1887) -17
brio (ital.), Livfuldhed; con brio ell. brioso, musikalsk Foredragsbetegnelse: livfuld, med ildfuldt Foredrag -17
Brioche, en Slags Hvedeboller, hvortil Dejgen sammensættes af Hvedemel, Smør, Salt, Æg og Fløde -17
Briochovskiøerne, Fællesnavn paa en stor Samling af Øer -17
Brion, Friederike Elisabeth, (1752-1813) -17
Brion, Gustave, fr. Genremaler, (1824-1877) -17
Brioniske Øer i Adriaterhavet ved Kysten af Istrien -17
Brionne, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Eure -17,18
Brioschi, François, ital. Matematiker og Politiker, (1825-1897) -18
Briosco, se Riccio -18
brioso, se brio -18
Briot, Charles Auguste Albert, fr. Matematiker (1817-82) -18
Brioude, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire -18
brisant kaldes et Sprængstof, hvis fuldstændige Eksplosion finder Sted i Løbet af meget kort Tid (c. 1/5oooo Sekund) -18
brisante Sprængstoffer, se brisant -18
Brisantgranater, se Granater -18
Brisbane, Flod i den sydligste Del af den britiske Koloni Queensland -18
Brisbane, Hovedstad i den australske Stat Queensland -18
Brise, en frisk, men ikke særlig stærk Blæst -18
Brisebarre, Edouard Louis Alexandre, fr. dramatisk Forf. (1818-71) -18
Briseis, Achilleus' Elskerinde -18,19
Briseis Flak, Kattegat, landløs Sandgrund, 20 Sm. N. f. Sjællands Odde -19
brisement forcé (kirurgisk) -19
Brisieux, Charles Étienne, fr. Arkitekt, (1660-1754) -19
Brisinga, se Søstjerner -19
Brisingemen, Gudinden Frøja's Smykke -19
Brisk, se Juniperus -19
Brisk kaldes den forberedte Standplads, paa hvilken de større Kanoner i Beglen betjenes -19
Brisling, se Sild -19
Brissac, gl fr. Adelsslægt, hed opr. Cossé, -19
Brissel (glandula thymus) er en Kirtel, der hos Hvirveldyrene findes i den forreste Del af Brysthulen -19,20
Brisson,Eugène Henri, fransk Statsmand, (1835-1912) -20
Brisson, Mathurin Jacques, fr. Naturforsker (1723-1806) -20
Brissot, Jean Pierre, fr. Revolutionsmand (1754-93) -20,21
Brissot, Pierre, fr. Læge, (1478-1522) -21
Bristoe Station i U. S. A., Stat Virginia -21
Bristol, By og eget Grevskab i det sydvestlige England -21,22
Bristol, Navnet paa fl. Byer i U. S. A., -22
1) B. i Connecticut, ligger 25 km SV. f. Hartford -22
2) B. i Bhode Island, ligger 26 km SØ. f. Providence -22
3) B. i Pennsylvania, ligger 30 km NØ. f. Philadelphia -22
4) Paa Grænsen af Staterne Tennessee og Virginia ligger 410 km ØNØ. f. Nashville -22
Bristol (egl. Breistöl), Lars, norsk-eng. Industridrivende, (1848- ) -22
Bristol Bugt, stor Bugt af BeringsHavet N. f. Alaska Peninsula -22
Bristoldiamanter er klare, farveløse Kyartskrystaller -22
Bristolkanal, den 128 km lange Bugt af Atlanterhavet, mellem Sydwales og Devons Kyster -22
Bristolpapir, Isabeypapir, en Slags fint Pap -22
Brit, Flod i det sydlige England -22
Britannia, Romernes Navn for England, i videre Forstand omfattende baade England med Skotland og Irland -22
Britanniabroen, se Broer (Fig. 1) -22
Britanniametal, en blaalig-hvid Metallegering -22,23
Britannicus, -23
1) Tilnavn for Kejser Claudius -23
2) Claudius Tiberius B. Cæsar, f. 41 e. Kr. -23
Britannien, d. s. s. Britannia -23
Britannien, Ny-, det tidligere Navn paa Neu-Pommern (Birara), Hovedøen i Bismarcks-Archipel -23
Britard, J. B., se Brizard -23
Briter, Beboerne af det gl. Britannia. Nu: Englænderne, de britiske Øers Indbyggere -23
British Association, et videnskabeligt eng. Selskab, stiftet 1831 -23
British Museum, en storartet national Institution i London -23,24,25
British Museum of Natural History i South Kensington i London -25
British South Africa Company, The (kaldt Chartered Company), det af Cecil Rhodes 1889 grundlagte Koloniseringsselskab -25
Britisk Belutshistan, se Belutshistan -25
Britisk Birma, se Birma -25
Britisk Central Afrika, indtil 1907 Betegnelsen for det nuv. Nyassaland Protectorate (s. d.) -25
Britisk Columbia, den mellem det store Ocean og Klippebjergenes Hovedkæde liggende Prov. af Dominion of Canada -25,26,27
Britiske Øer, Europas største Arkipelag, der ved Nordsøen og Kanalen skilles fra Fastlandet -27
Britisk Guayana, se Guayana -27
Britisk Honduras (Belize, Balize), eng. Koloni i Mellemamerika ved Honduras-Bugten paa Østsiden af Halvøen Yucatan -27
Britisk Indien, se Indobritiske Rige -27
Britisk Nordamerika, Fællesnavn for Dominion of Canada og den ligeledes selvstyrende Koloni Newfoundland -27
Britisk Nord Borneo, britisk Koloni, omfattende den nordlige Del af Borneo -27,28
Britisk Ny-Guinea, se Ny-Guinea -28
Britisk Ostindien, se Indobritiske Rige -28
Britisk Senegambien, se Gambia -28
Britisk Somaliland (eng. Somaliland protectorate) udgør de eng. Besiddelser paa Nordsiden af Somali-Halvøen i Østafrika -28
Britisk Sydafrika omfatter de udstrakte Besiddelser i det sydlige Afrika -28
Britisk Vestafrika bestaar af Kolonierne Gambia, Sierra Leone, Guldkystkolonien og Nigeria -28
Britisk Østafrika omfatter ... hele det under britisk Overhøjhed staaende Territorium paa Østsiden af Afrika -28,29
Britolit, et Mineral af kompliceret Sammensætning -29
Britomartis, græsk Gudinde, hvis Dyrkelse hørte hjemme paa Kreta -29
Briton Ferry, By i det sydlige Wales, Glamorganshire -29
Britschu, se Jangtsekiang -29
Britz, B. bei Berlin, Landsby i Preussen, Prov. Brandenburg -29
Brive la Gaillarde, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Corrééze -29
Brix, se Brüx -29
Brix, Christian Karl, dansk Skolemand og Politiker, (1820-1908) -29
Brix, Hans, dansk Litteraturhistoriker,(1870- ) -29
Brix, Harald Frederik Valdemar, dansk Socialdemokrat, (1841-1881) -29,30
Brixllum (nu Brescello), By i Gallia cispadana ved Padus (Po) -30
Brixen (ital. Bressanone), By i Østerrig, den sydlige Del af Tyrol -30
Brixenthal, en Alpedal i det nordøstlige Tyrol -30
Brixham, Havnestad i Devonshire, det sydvestlige England -30
Brixia, se Brescia og Bresse -30
Brixlegg, Landsby i Tyrol, SV. for Rattenberg -30
Brixton, Bydel i den sydlige Part af London, hørende til Distriktet Lambeth -30
Briza L., Slægt af Græsfam. (Svingel-Gruppen) -30
Brizard, Jean Baptiste, kaldet Britard, fr. Skuespiller (1721-91) -30
Brizeux, Julien Auguste Pélage, fr. Digter,(1803-1858) -30
Brizo, gr. Gudinde, der dyrkedes paa Øen Delos -30,31
Brjámslækur, en Præstegaard i det nordvestlige Island, ved Vatnsfjörður -31
Brjansk, By i Storerusland, Guv. Orel -31
Brjusov, Valérij Jakovlevitsch, russ. Digter og Kritiker, (1873- ) -31
br. m., Forkortelse for brevi manu (s. d.) -31
Broaag, se Aag og Broer (Træbroer, Jernbetonbroer og Jernbroer over fl. Aabninger) -31
Broach, se Barotsh -31
Broadhurst, Henry, eng. Politiker (1840-1911) -31
Broad Law, Bjerg i den nordøstlige Del af Hartfell i Sydskotlarid, 839 m højt -31
Broadstairs, By og Søbadested i England, Grevskabet Kent -31
Broadway (Bredgade), Hovedgaden i New York -31
Broadwood and Sons, Pianofortefabrik i London, anlagt 1732 -31
Broager, Landsby i Sønderjylland, ligger paa den c. 47 km2 store Halvø Broagerland -31,32
Broang, d. s. s. Borenda -32
Broarbejde, se Tænder -32
Brobane, se Broer -32
Brobdingnag i J. Swift's »Gullivers Rejser«, Navn paa Kæmpernes Land -32
Broberg, Christian August, dansk Købmand og Politiker, (1811-1886) -32
Broberg, Severin Carl Olfert Fischer, dansk Skolemand og Forf. (1822-1900) -32
Brobygaard, Hovedgaard i Salling Herred, S. f. Faaborg, Hovedsæde i Grevskabet Muckadell -32
Brobyggerbrødrene (fratres pontifices) var et fr. Broderskab, der anlagde og vedligeholdt Broer, Færger, Veje og Herberger -32
Brobyværk, Landsby midt i Fyn (Sønder-Broby Sogn, Salling Herred, Svendborg Amt) -32
Broca, Paul, fr. Kirurg og Antropolog, (1824-1880) -32,33
Broca'ske Vinding, se Hjerne -33
Brocchi, Giovanni Battista, ital. Digter, Naturforsker og Rejsende (1772-1826) -33
broccoli, se Kaal -33
Broch, Jens Peter, norsk Orientalist, (1819-1886) -33
Broch, Lars Marius Bing, norsk Militær og Topograf (1826-82) -33
Broch, Olaf, norsk Slavist, (1867- ) -33
Broch, Ole Jacob, norsk Matematiker, Fysiker, Socialøkonom og Politiker, (1818-1889) -33,34,35
Broch, Theodor Christian, norsk Ingeniørofficer og Forf. (1796-1863) -35
Brochantit, Mineral af Sammensætning 4CuO.SO3.3H2O -35
Broche, Bryst- ell. Halssmykke for Kvinder, oftest fastgjort med en fjedrende Naal -35
brocherede Tøjer kaldes Tøjer, ved hvilke Mønstret bestaar af frit staaende Figurer, dannede ved Figurislætten -35
Brochering, løs Hæftning, se Bogbinderi. Se ogsaa brocherede Tøjer -35
Brochmand, Jesper, kgl. Sekretær, (1488-1572) -35
Brochmand, Jesper Rasmussen, dansk Teolog, (1585-1652) -35,36
Brochure (fr.), Flyveskrift; lille hæftet Bog -36
Brock, dansk Slægt, se Brok -36
Brock, Gustav Edvard, dansk Retskyndig og Politiker, (1816-1878) -36
Brock, Ludvig Frederik, dansk og norsk Officer, (1774-1853) -36
Brock, Niels, dansk Handelsmand og Legatstifter, (1731-1802) -36
Brock, Peter Michael Johan, dansk Numismatiker, (1842-1906) -36
Brock, Thomas, eng. Billedhugger, (1847- ) -36,37
Brockdorff, en gl. holstensk Adelsslægt -37
Brockelmann, Carl, tysk Orientalist, (1868- ) -37
Brocken, i Folkemunde kaldet Blocksberg, det højeste Punkt i Bjergpartiet Harzen, 1142 m -37,38
Brockenhuus, gl. dansk Adelsslægt -38,39
Brockenhuus, Frans, dansk Rigsmarsk (1518-69) -39
Brockenspøgelse. Paa en Bjergtop kan det hænde, at man faar sin egen Skygge at se paa forbidrivende Taagemasser -39
Brockhaus, Friedrich Arnold, Grundlæggeren af en af de største Bogforretninger i Tyskland, (1772-1823) -39,40
Brockhaus, Hermann, tysk Orientalist, (1806-1877) -40
Brockmann, Johan-Franz Hieronymus, tysk Skuespiller (1745-1812) -40
Brockport, By i U. S. A., Stat New York -40
Brockton, By i U. S. A., Stat Massachusetts -40
Brockville, By i Dominion af Canada, Prov. Ontario -40
Brod. Ved B. forstaas i daglig Tale inden for Zoologien det Stikkeapparat -40
Brod (bot.) er en stivere, børste- ell. haarformet Fremragning fra Spidsen af et Organ -40
Brod (Søv.), den toppede hvide Kam, der fremkommer paa en Bølge, naar dennes øverste Del »vælter over« -40,41
Brod, se Böhmisch-B.og Deutsch-B. -41
Brod, By og Fæstning i Kroatien-Slavonien, Komitat Pozega, ved Save -41
brodde, se Skærpning -41
Broder forekommer undertiden som Mands-navn hos de got. Folk -41
Broderfolkenes Vel (Oscar II's Valgsprog) var Navnet paa en Sammenslutning af Nordmænd og Svenskere -41
Broderi udføres med Naal og Traad som Haandarbejde ell. paa Maskine -41,42,43,44
Broder Jonathan, Øgenavn paa det nordamerikanske Folk. -44
Broderkredsen paa Havet, se Sømandsmission. -44
Broderlod kaldtes den større Arvelod, en Søn efter ældre skandinavisk Ret modtog i Forhold til Datter -44
Brodersen, Abraham, se Baad. -44
Brodersilke, en særlig Slags Silke, der tvindes af Raasilke med meget ringe Snoning -44
Broderskaber, religiøse -44,45
Brodfrø (Xanthium L.), Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) -45
Brodie, Sir Benjamin Collins, eng. Kirurg (1783-1862) -45
Brodrager, se Broer. -45
Brodrick, William St. John Freemantle, eng. Statsmand, (1856- ) -45
Brodsky, Adolf, Violinist, (1851- ) -45
Brodsø, se Brod (Søv.). -45
Brody, By i den østlige Del af det østerrigske Landskab Galizien -45
Brodzinski, Kazimierz, polsk Digter og Kritiker, (1791-1835) -45
Brodzki, Victor Lodzia, polsk Billedhugger, (1825-1904) -45,46
Broek (B. i Waterland), Landsby i den holl. Prov. Nordholland, 7 km NØ. f. Amsterdam -46
Broekvipage, se Brotrain. -46
Broen, A. L, se De Broen. -46
Broen, Store Bælt, et Flak med 9 à 13 m Vand, der skyder sig fra Nordenden af Langeland -46
Broens Rev, Bornholms Østkyst, mellem Neksø og Due Odde -46
Broer er Bygværker, ved hvilke Færdselsveje ell. Vandledninger o. 1. føres over en Hindring -46,47,48,49,50,Broer I,Broer II,51,52,53,54,55,56,Broer III,Broer IV,Broer V,Broer VI,57,58,59
Broer(paa Skibe), en let Opbygning over Dækket, fra hvilken et Skib styres og manøvreres -59
Brofeldt, Johan (kaldes altid med Forfatternavnet Juhani Aho), finsk Forf., (1861- ) -59,60
Brofferio, Angelo, ital. Forf., (1802-1866) -60
Brog (Søv.). Forstøtning til Fartøjerne i et Skib -60
Broge, Hans, dansk Forretningsmand, (1822-1908) -60
Brogeblit, se Klyde. -60
broget Blymalm, d. s. s. Pyromorfit (se Apatit). -60
broget Fluesnapper, se Fluesnappere. -60
broget Kobbermalm (Bornit) er et Mineral efter Formlen Cu3FeS3 -60,61
broget Sandsten, en særlig i Tyskland anvendt Betegnelse for den ældste Etage af Triasformationen (s. d.). -61
Broglie, -61
1) Charles François, Greve af (1719-81) -61
2) Claude Victor, Prins af (1757-94) -61
3) François Marie, Hertug af, Marskal af Frankrig (1671-1745) -61
4) Victor Francois, Hertug af, Marskal af Frankrig, (1718-1804) -61
5) Achille Léonce Charles Victor, Hertug af, (1785-1870) -61
6) Albert, Hertug af, (1821-1901) -61,62
Broglio, Emilio, ital. Politiker og Forf. (1814-92) -62
Brogniart, se Brongniart -62
Brohan, -62
1) Augustine Suzannne, fr. Skuespillerinde (1807-87) -62
2) Josephine Félicité Augustine, fr. Skuespillerinde, (1824-1893) -62
3) Emilie Madelaine, fr. Skuespillerinde, (1833-1900) -62
Brohartkorn, se Hartkorn, -62
Bro Herred, se Brusk. -62
Broholm, Hovedgaard i Gudme Herred, NØ f. Svendborg -62,63
Brohoved er et Befæstningsanlæg, som sikrer Forsvareren den uhindrede Brug af en Bro, et Pas ell. anden vanskelig Overgang -63
Broisat, Emilie, fr. Skuespillerinde, (1848- ) -63
Brok er den sygelige Tilstand, hvorved en af Indvoldene træder ud af sin naturlige Beliggenhed og frem gennem en Spalte -63,64
Brok (Brock), en uddød dansk Adelsslægt, der kendes fra Slutn. af 13. Aarh. -64,65
Brok, Eske, dansk Rigsraad, til Vemmetofte, Estrup og andre Herregaarde, (1560-1625) -65
Brokade, svære Silkestoffer med ivævede Guld- og Sølvfigurer og -ornamenter -65
Brokadeglas, se Glas. -65
Brokadepapir, se Brokade. -65
Brokat bruges som Betegnelse for de forskellige Bronzefarver, Bronzepulvere -65
Brokatelle, se Brokade. -65
Brokbaand, en Bandage, hvorved man holder et Brok inde -65,66
broken down, d. s. s. brudt ned (s. d.). -66
Broken Mill, Bjergværksby i det indret af den britisk-australske Koloni New South Wales -66
Broker (eng.), Mægler -66
Brokfugle. (Charadriidæ) med ret korte, kraftige, i øvrigt højst forsk. formede Næb, de forholdsvis lave og kraftige Ben med lille ell. manglende Bagtaa -66,67
Brokkenhuus, dansk Slægt, se Brockenhuus. -67
Brokkniv (Herniotoni), en alm. krummet med Endeknop forsynet Kniv, benyttet ved Operationen for indeklemt Brok (Herniotomi) -67
Brok og Sindre, nordisk Mytologi; to Dværge, der smedede Asernes Klenodier. -67
Brokorn var tidligere Navnet paa en Afgift i Korn, bestemt til Anlæg ell. Vedligeholdelse af Broer -67
Broksnider, en Art Specialister, der i tidligere Tid, uden at være Læger, havde lagt sig efter at »helbrede« for Brokskade -67
Broksæk, se Brok. -67
Brokurt, se Brudurt. -67
Brolæggerjomfru, se Brolægning. -67
Brolægning er en Vejbefæstelse, som udføres med større ell. mindre Blokke af Sten -67,68,69
Brolægningskommission kaldtes i tidligere Tid en i Kbhvn bestaaende kommunal Kommission -70
Brolægningsskat kaldes en særlig kommunal Skat, som i Kbhvn erlægges af alle indenbys Ejendomme -70
Brom, Br = 79,92, er et engyldigt Grundstof, der hører til Halogenernes Gruppe -70
Bromal, Tribromaldehyd, CBr3.COH -70
Bromalhydrat, se Bromal. -70
Bromalin, Bromalium, Bromoformin, Bromætylformin, er Heksametylentetramin-Ætylbromid (CH2)6N4]C2H5Br -70
Bromammonium, se Ammoniumbromid. -70
Bromargyrit, d. s. s. Bromsølv. -70
Bromarsen, se Arsenbromid. -70
Bromater, bromsure Salte -70
Bromatografi (gr.), Beskrivelse af Næringsmidlerne. Bromatologi, Lære om Næringsmidlerne. -70
Bromberg, Begeringsdistrikt i den nordøstlige Del af preuss. Prov. Posen -70,71
Brombrinte, HBr, kan dannes ved direkte Forening af Brom og Brint ved højere Temp. -71
Brombær (norsk Bjørnebær ell. Brambær) er en folkelig Benævnelse for forsk. Rubus-Arter -71
Bromeigon et hvidt, uopløseligt Pulver uden Lugt og Smag -71
Bromeliaceæ, se Ananasfamilien. -71
Brometoden til Etablering af Duplekstelegrafering, se Telegraf. -71
Bromider, Salte af Brombrintesyren eller Forbindelser af Metaller med Brom -71
Bromios, se Dionysos. -71
Brormpin, Bromfedt, en gul Vædske af olieagtig Smag -71
Bromisme kaldes de ved Brugen af Brompræparater Optrædende Forgiftningstilfælde -71,72
Bromit, d. s. s. Bromsølv. -72
Bromkadmium, se Kadmiumbromid. -72
Bromkalium, K. Br., er et Salt, som danner hvide ell. farveløse terningformede Krystaller -72
Bromley, By i det sydøstlige England, Grevskabet Kent, 16 km SØ. f. London -72
Bromlit, se Aragonit. -72
Bromme, se Brommy. -72
Brommetaller, d. s. s. Bromider. -72
Brommy (tidligere Bromme), Karl Rudolf, tysk Admiral, (1804-1860) -72
Bromnatrium, se Natriumbromid. -72
Bromocoll er et Brom-Lim-Tannin-Præparat, som indeholder 20 % organisk bundet Brom -72
Bromoform, CHBr3, er en farveløs Vædske, af behagelig, kloroformlignende Lugt -72
Bromolietryk er en fotografisk Kopieringsmetode -72
Brompton, en vestlig Bydel af London, hørende til Distriktet Kensington -72
Broms, Gustaf Emil, sv. Industridrivende og Donator (1849-1903) -72
Bromsgrove, By i det vestlige England, Grevskab Worchester, 22 km SSV. f. Birmingham -72
Bromsnue, se Bromisme. -72
bromsure Salte, d. s. s. Bromater. -72
Bromsyre, HBrO3, kendes kun i vandig Opløsning -72,73
Bromsølv, et temmelig sjældent, af Brom og Sølv (AgBr) bestaaende Mineral -73
Bromsølvgelatine Emulsion -73
Bromsølvpapir er Papir, der er gjort lysfølsomt med et Lag Bromsølvgelatine -73
Bromsølvplader (Tørplader) fremstilles ved Overhældning af rene Glasplader med Bromsølvgelatine til fot. Negativer -73
Bromus L. (Hejre, norsk Faks, Fakse), Græsslægt af Svingel-Gruppen -73,74
Bromvand, se Brom. -74
Bromwich, se West Bromwich -74
Bromyrit, d. s. s. Bromsølv. -74
Bromætyl, se Ætylbromid. -74
Bronchi...., se Bronki.... -74
Bronchus. Luftrørets to Hovedgrene (en til hver sin Lunge) kaldes henh. højre og venstre B. (se Luftrør). -74
Brondolo, Klitø i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia -74
Brongniardit, et mørkegraat metallisk, sjældent Mineral (PbAg2Sb2S5) -74
Brongniart (Brogniart), Adolphe Théodore, fr. Botaniker, (1801-1876) -74
Brongniart, Alexandre, fr. Geolog, (1770-1847) -74,75
Brongniart, Alexandre Théodore, fr. Arkitekt (1739-1813) -75
Broni, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km SSØ. f. Pavia -75
Bronkialastma, se Astma. -75
Bronkialkatarr], d. s. s. Brystkatarr. -75
Bronkialkrampe, en ved Astma forekommende krampagtig Sammentrækning af Musklerne paa Luftrørets fineste Forgreninger -75
Bronkialkrup, en krupøs sædvanlig difterisk Betændelse af Bronkierne, i Reglen med en tilsvarende i Luftrøret og Strubehovedet (se Krup). -75
bronkial Respiration, den ved Auskultation paaviselige Form for Aandedrætslyden -75
Bronkiektasi, se Brystkatarr. -75
Bronkier kaldes Luftrørets Forgreninger i Lungerne. -75
Bronkitis, se Brystkatarr. -75
Bronkofoni, den ved Auskultation hørlige Forstærkelse af Stemmen -75
Bronkopneumoni, se Lungebetændelse. -75
Bronkorrhoe, se Brystkatarr. -75
Bronkoskopi , direkte Undersøgelse af Luftrøret og dets Forgreninger ved Hjælp af Synet -75
Bronkotomi, Operation, hvorved Luftvejene aabnes, nærmest synonymt med den almindelig anvendte Trakeotomi (Luftrørssnit). -75
Bronn, Heinrich Georg, tysk Naturforsker (1800-62) -75
Bronnizy, By i Storerusland, Guv. Moskva, ved Moskva's højre Bred -75
Bronsart von Schellendorff, Hans, tysk Komponist og Pianist, (1830-1913) -75,76
Bronsart von Schellendorff, Poul, preuss. General og Krigsminister, (1832-1891) -76
Bronsart von Schellendorff, Walther Georg Franz, preuss. General og Krigsminister, (1833- ) -76
Brontaios (gr. »den tordnende«), Tilnavn til Zeus. -76
Bronte, By paa Sicilien, Prov. Catania -76
Brontê. Tre Søstre af dette Navn, navnlig de to ældste, har gjort sig bekendte i den eng. Litt. -76
Bronteion, gr., Apparat til Efterligning af Torden paa de antikke Teatre. -76
Brontes, »Tordner«, en af Kykloperne. -76
Brontofobi, Frygt for Lynild og Torden. -76
Brontologl, Læren om Torden. -76
Bronze er oprindelig en Fællesbetegnelse for Kobberlegeringer, hvis Hovedbestanddel foruden Kobberet er Tin -76,77,78
Bronzealderen (hertil 3 Tavler) -78,79,80,I. Ældre Bronzealder,I. Ældre Bronzealder (Bagside),II. Yngre Bronzealder,II. Yngre Bronzealder (Bagside),81,82,83,84
Bronzefarver, se Brokat. -84
Bronzegrønt, se Kromgrønt. -84
Bronze-Kalkuner, se Kalkuner. -84
Bronze-Kunsthaandværk (hertil 2 Tavler) -84,(blank),Bronze I,Bronze II,(blank),85
Bronzeledninger er Ledninger af Bronzetraad og anvendes i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg (se Telefonledninger). -85
Bronzepulver, se Brokat. -85
Bronzeresalt, se Brunering. -85
Bronzering benævnes mange forsk. Processer, der gaar ud paa at forskønne Genstande af Metaller ell. Ikkemetaller -85
Bronzesygdom, se Addison's Sygdom. -85
Bronzetraad anvendes til Luftledninger i elektriske Stærkstrøms- og Svagstrømsanlæg -85
Bronzetryk, se Farvetryk. -85
Bronzino, Agnolo di Cosimo, kaldet B., ital. Maler, (1503-1572) -85
Bronzit, se Pyroxengruppen. -85
Brooke, Fulke (ell. Foulke) Greville, Lord, eng. Forf. (1554-1628) -86
Brooke, Sir James, Rajah af Savarak paa Borneo (1803-68) -86
Brooke, Stopford Augustus, eng. Forf. og Præst, (1832- ) -86
Brookfield, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 160 km NNV. f. Jefferson -86
Brookit (Arkansit), et Mineral, der bestaar af Titansyre, TiO2 (smlg. Rutil) -86
Brookline, By i U. S. A., Stat Massachusetts -86
Brooklyn, se New York. -86
Brooks, Charles Shirley, eng. Forf, (1816-1874) -86
Brooks, Phillips, amer. Prædikant af den protestantisk-episkopale Kirke (1835-93) -86
Brooks, William Robert, amer. Astronom, (1844- ) -86
Broom, se Kupé. -86
Broomé, Emilia, f. Lothigius, sv. Politiker, (1866- ) -86,87
Broomé, Gustaf, sv. Retslærd, (1824-1894) -87
Broomsgrove, d. s. s. Bromsgrove. -87
Broos (magyar. Szász-Város), kgl. Fristad i Transsilvanien, Komitat Hunyad -87
Bropenge kaldes en Afgift, som erlægges i Provinshavne af alle Varer til Handelens og Skibsfartens Tarv indrettede Anlæg -87
Bropille, se Broer. -87
Broprøve. Inden en nybygget Bro overgives til Færdslen, anstilles alm. en Prøvebelastning -87
Brorson, Hans Adolf, Biskop og Salmedigter, (1694-1764) -87,88
Brosbøll, Johan Carl Christian, (1816-1900) -88,89
Broschi, Carlo, italiensk Kastratsanger, se Farinelli. -89
Broseley, By i det vestlige England, Shropshire -89
Brosimum Swartz, Slægt af Morbærfam., Træer med Mælkesaft og hele, ganske glatte og læderagtige Blade -89
Broskanse, se Brohoved. -89
Broskog, se Brusk. -89
Brosme, se Torsk. -89
Brosmekonge, se Fiskekonger. -89
Brosmius, se Torsk. -89
Brossard, Sébastien de, fr. Musikforfatter (1660-1730) -89
Brosse, Salomon de, fr. Arkitekt, (før 1560-1626) -89
brosse arabique, en af sammenflettede Hestehaar forfærdiget Handske, som anvendestil Børstning af meget finhudede Heste -89
Brosses, Charles de, fr. Forf. og Politiker, (1709-1777) -89,90
Brosset, Marie Félicité, fr. Orientalist, (1802-1880) -90
Brostation, ogsaa kaldet Trappe- ell. Taarnstation, er en særlig Slags Krydsningsbanegaard -90
Brosten, se Brolægning. -90
Brostenit, et rumænsk Mineral, væsentlig bestaaende af vandholdig Mangan- og Jernilte -90
Brostrøm, Carl Jacobsen, dansk Handelsgartner, (1836- ) -90
Broström, Dan (Daniel), sv. Skibsreder og Politiker, (1870- ) -90
Brotrain er de med 3, 4 ejler 6 Heste forspændte og med Feltbromateriel læssede Vogne -90
Brouardel, Paul Camille Hippolyte, fr. Læge, (1837-1906) -90
Brouckére, Charles M. Jos. Ghislain de, belg. Statsmand (1796-1860) -90,91
Brougham, se Kupé. -91
Brougham, Henry, Lord, eng. Statsmand, (1778-1868) -91,92
Broughton, se Manchester. -92
Broughton, John Cam Hobhouse, Lord, eng. Statsmand (1786-1869) -92
Broughton, Miss Rhoda, eng. Romanforfatterinde, (1840- ) -92
Broughtons Archipel, se Chatham-Øerne. -92
Broughty Ferry, By i det østlige Skotland, Forfarshire -92
brouillere (fr.), forvirre, bringe i Uorden; komme i Klammeri. Brouillerie, Tvist, Uro. -92
brouillon (fr.), det første løse Udkast til et skriftligt Arbejde, Skitse, Koncept; en Forretningsmands Kladdebog. -92
Broussais, Francois Joseph Victor, fr. Læge, (1772-1838) -92
Broussaisme, se Broussais. -92
Brousse, Paul, fr. Socialist, Grundlægger af Possibilisternes Fraktion, (1844- ) -92
Broussonet, Pierre Marie Auguste, fr. Læge og Naturforsker, (1761-1807) -92
Broussonetia Vent., Slægt af Morbærfamilien, Træer med Mælkesaft -92,93
Brouwer (Brauwer), Adriaen, nederlandsk Maler, (c. 1605/06-1638) -93
Brouwershaven, By i den holl. Prov. Zeeland, paa Øen Schouwen -93
Brovst, Sogne- og Stationsby i Nørrejylland N. f. Limfjorden (Øster-Han Herred, Hjørring Amt) -93
Brovægt er en faststaaende Centesimalvægt (s. d.), bygget til Vejning af Vogne og store Dyr -93
Browallia L., Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede), enaarige Urter -93
Browallius, Johan, sv. Biskop, Videnskabsmand og Politiker (1707-55) -93
Brown, Charles Brockden, arner. Romanforfatter, (1771-1810) -93
Brown, Ernest William, amer. Matematiker og Astronom, (1866- ) -93,94
Brown, Ford Madox, eng. Maler, (1821-1893) -94
Brown, George Loring, nordamerikansk Landskabsmaler, (1814-1889) -94
Brown, Henry Kirke, nordamer. Billedhugger, (1814-1886) -94
Brown, John, eng. Læge, (1735/6-1786) -94
Brown, John, nordamer. Abolitionist, (1800-1859) -94,95
Brown, Peter Hume, skotsk Historiker, (1850- ) -95
Brown, Robert, eng. Sektstifter, (1549-1630) -95
Brown, Robert, eng. Botaniker, (1773-1858) -95
Brown, Robert, skotsk Naturforsker (1842-95) -95
Brown, Thomas, skotsk Filosof (1778-1820) -95
Browne, Charles Farrar, amer. Humorist, bedre kendt under sit Pseudonym Artemus Ward, (1834-1867) -95,96
Browne, Georg, russisk Feltherre (1698-1792) -96
Browne, Hablot Knight, kaldet »Phiz«, eng. Tegner for Træsnit, Kobberstikker og Maler, (1815-1882) -96
Browne, Sir Thomas, eng. Læge og Filosof (1605-81) -96
brown hemp, den mørkeste og billigste Manillahamp -96
Brownhills, By i det mellemste England, Grevskab Stafford, 15 km NØ. f. Wolverhampton -96
Brownianisme, se Brown, J. -96
Browning, Elizabeth Barrett, eng. Forfatterinde, (1809-1861) -96,97
Browning, Robert, eng. Digter, (1812-1889) -97,98
Brownister kaldes en yderliggaaende Sekt, der har Navn efter Rob. Brown (s. d.) og dannedes ved Aar 1581 i Middelburg -98
Brown-Séquard, Charles Edouard, fr. Læge, (1817-1894) -98
Brownske Bevægelser, se Diffusion og Molekyl. -98
brown-stoneware, eng. Benævnelse for ordinært Stentøj, oftest glaseret -98,99
brown-stout, se Øl. -99
Brownsville, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 56 km fra Floden Rio Grandes Udløb -99
Brown Willy, se Cornwall. -99
Brownwood, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 196 km NV. f. Austin ved Bayou Pecan -99
Broxburn, By i Skotland, Linlithgowshire, ligger 17 km V. f. Edinburgh -99
Broye, en 79 km lang Flod i det vestlige Schweiz -99
Brozas, By i det vestlige Spanien, Prov. Caceres -99
Brozik, Vaclav (Wenzel), tschechisk Maler, (1851-1901) -99
Broøjne, se Broer. -99
Bruarå, en Biflod til Ølfusá i Island -99
Bruay, By i det nordvestlige Frankkrig, Dept. Pas-de-Calais -99
Bruce, se Elgin. -99
Bruce, A. H., se Balfour of Burleigh. -99
Bruce, Catherine Wolfe, amer. Mæcen, (1816-1900) -99
Bruce, se Aberdare. H. A. B. -99
Bruce, James, skotsk Afrikarejsende (1730-94) -99
Bruce, John, eng. Historiker, (1802-1869) -99,100
Bruce, John Collingwood, eng. Arkæolog, (1805-1892) -100
Bruce, Robert, Greve af Annandale i Skotland og Cleveland i England, ( -1294) -100
Bruce-Joy, se Joy, A. Bruce. -100
Bruch, Max, tysk Komponist, (1838- ) -100
Bruchidæ, se Bønnebiller. -100
Bruchsal, By i Storhertugdømmet Baden, Kreds Karlsruhe -100
Bruchus, se Bønnebiller. -100
Brucin, C21H20(O.CH3)2N2O2.4H2O, et Alkaloid -100
Brucit, et Mineral, bestaaende af Magnesiahydrat (MgO2H2) -100
Bruck, -100
1) an der Leitha, By i det østerrigske Landskab Nedre-Østerrig -100
2) an der Mur, By i det østerrigske Landskab Steiermark -100,101
3) Fürstenfeldbruck, Flække i Kongeriget Bayern, Ober-Bayern -101
Bruck, Karl Ludwig, Østerrigsk Statsmand, (1798-1860) -101
Brucken, Gerard Fock van, holl. Musiker, (1859- ) -101
Bruckner, Anton, Østerrigsk Komponist, (1824-1896) -101,102
Brud (med.), d. s. s. Benbrud. -102
Brud (miner.) -102
Brud, se Maar. -102
Brudbelastning, d. s. s. Brudspænding. -102
Brudeand, se Ænder. -102
Brudefører var opr. den, der førte Bruden ind i Hallen og bortfæstede hende til Bejleren -102
Brudegave. Iflg. gl Skik i Norden skulde ved Giftermaal veksles tre Hold af Gaver -102
Brudekobbel er et ikke ualmindeligt Skovnavn -102
Brudekrans. En Blomsterkrans gik allerede hos Oldtidens Romere over til at være en særlig Brudepynt -102
Brudekrone, se Brudekrans. -102
Brudekøb -102,103
Brudelys, se Butomus. -103
Brudeløb, se Bryllup. -103
Brudenat. I Middelalderen søgte Kirken at gennemføre, at Nygifte bevarede Kyskhed den første Nat -103
Brudepige er Navnet paa Brudens ugifte Ledsagersker -103
Brudering. En Ring har hos mange Folkeslag været Sindbillede paa Troskab og Forening -103,104
Bruderov. Ved Siden af Brudekøb fandtes ogsaa den Skik, at Brudgommen røvede Bruden -104
Brude's Livbaand, se Redningsapparater. -104
Brudeslør. At Bruden er tilsløret, er en ældgammel østerlandsk Skik -104
Brudesvend, Navnet paa Brudgommens Ledsagere -104
Brudevold (kaldet Bru de Wold), Hilmer Theodor, norsk-sydafrikansk Militær, (c. 1842-1913) -104,105
Brudforlængelsen af et Materiale er den blivende Forlængelse, Materialet faar, naar det trækkes over -105
Brudfugtighed, den Fugtighed, som Natursten besidder ved Brydningen. -105
Brudgras, se Brudurt. -105
Brudspænding. Ved et Materiales B. forstaas, den Kraft pr Arealenhed, som netop er i Stand til at sønderrive Materialet -105
Brudsten, Natursten, der i Bjergegnene og i disses Nærhed anvendes som Bygningssten -105
brudt Akkord (mus.) opstaar ved en metrisk Omdannelse af Akkordens enkelte Toner, -105
brudt ned siges i Væddeløbssproget en Hest at være, naar den er saa medtagen, at den ikke kan deltage i Væddeløb -105
Brudurt (Bridurt, norsk Brudgras, Herniaria L.), Slægt af Nellikefamilien (Knavel-Gruppen) -105
Brueghel (Breughel, Bruegel), flamsk Malerfamilie. -105
1) Pieter B., den Æ., den mest fremragende Repræsentant for Genremaleriet i 16. Aarh. -105
2) Pieter B., den Yngre, (1564-1638) -105,106
3), Jan B., »Fluweelen« eller »Fløjls-B.« kaldet, (1568-1625) -106
Brueys, David Augustin de, fr. Forf. (1640-1723) -106
Brug (Bruk) er et norsk Dialektord, Oldnorsk bruk = Hob, Mængde -106
Brugden, paa Norsk ogsaa Brygden (Selache maxima, Gunnerus), kaldes en Haj, nærmest beslægtet med Sildehajernes Gruppe -106
Brugdestol og Brugdebænk betegner en Slags norske Træsæder med Ryg (Brugde) -106
brugeligt Pant -106,107
Brugère, Henri Joseph, fr. Officer, (1841- ) -107
Bruges, se Brügge. -107
Brugg, By i det schweiziske Kanton Aargau -107
Brugiére, se Barante. -107
Brugmann, Fried. Karl, tysk Sprogforsker, (1849- ) -107
Brugnatelli, Ludovigo (Luigi) Gasparo, ital. Kemiker (1750-1818) -107
Brugnatelli's Knaldsølv, se Knaldsølv. -107
Brugnatellit, et Mineral fra Lombardiet -107
Brugsch-Pasha, Heinrich Karl, tysk Ægyptolog, (1827-1894) -107,108
Brugsforeninger, se Forbrugsforeninger. -108
Brugshævd. I Følge D. L. 5-5-2 kan man lige saa vel vinde Hævd paa Brug som paa Ejendom -108,109
Brugsret i stringent juridisk Sprogbrug en begrænset tinglig Ret, der hjemler Besiddelse, Brug og Benyttelse -109
Brugstyveri. paa ulovlig Maade at sætte sig i Besiddelse af noget alene for at benytte sig deraf til et bestemt Brug -109
Brugsværdi, se Værdi. -109
Bruguiera Lam., Slægt af Rhizophoraceerne, Træer, der alle vokser i Mangroven -109
Bruhn, Ernst Poul, dansk Militær, (1787-1868) -109
Bruhn, Johannes, norsk Skibsbygningstekniker, (1868- ) -109
Bruhns, Carl Christian, tysk Astronom, (1830-1881) -109
Bruhns, Nicolaus, (1665-1697) Organist -109
bruiere, gennemdampe, om Metoder ved Tøjfarvning -109
Brulliot, Franz, tysk Kobberstikker og Kunstforsker (1780-1836) -109,110
brumaire, Taagemaaneden, (af fr. brume, Taage), var i den første fr. Republiks Kalender Aarets anden Maaned -110
Brumatalim, se Larvelim. -110
Brumath, By i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen, Unter-Elsass -110
Brumel, Antoine, belg. Kontrapunktiker fra 15. Aarh., levede endnu 1505 -110
Brummer, Carl Harald, dansk Arkitekt, (1864- ) -110
Brummer, Friederich, kendt Boghandler i Kbhvn (1768-1836) -110
Brummer, Therese Conradine (f. Gasse), dansk Forfatterinde, (1833-1896) -110
Brummer, en elektrisk Vækker, konstrueret som den galvaniske Vækker, hvor Knebel og Klokke dog er fjernet -110
Brummersyge (Brølesyge) kaldes hos Kvæget den Tilstand, som ytrer sig ved sygeligt øget Kønsdrift (Nymfomani) -110
Brumunddalen, se Furnes Herred. -110
Brun, Alexander, dansk Biavlskyndig, Hofjægermester, (1814-1893) -110,111
Brun, Christen, norsk Biskop og Kirkehistoriker, (1846- ) -111
Brun, Constantin, dansk Gesandt, (1860- ) -111
Brun, Frederik Carl Christian, dansk Operasanger (Tenorist), (1852- ) -111
Brun, Hans Jacob, norsk Officer, (c. 1661-1739) -111
Brun, Hans Salvesen, norsk Sanger og Skuespiller, (1834-1901) -111
Brun, Johan Lyder, norsk Teolog, (1870- ) -111,112
Brun, Johannes Finne, norsk Skuespiller, (1831-1890) -112
Brun, Johan Nordal, Tenorsanger, (1857-1906) -112,113
Brun, Johanne, f. Prieme, dansk Operasangerinde, (1874- ) -113
Brun, Louise, f. Gulbrandsen, norsk Skuespillerinde, (1831-1866) -113
Brun, Lucien, fransk Politiker (1822-98) -113
Brun, Michael Walleen, dansk Dramatiker, (1819-1891) -113,114
Brun, Sophie Christiane Friederike, f. Münter, dansk-tysk Forfatterinde, (1765-1835) -114
Brun, Sven, norsk Præst, (1812-1894) -114
Brunalger, se Alger. -114
Brunanborg, se Brunnanburh. -114
brun Blyilte, d. s. s. Plattnerit. -114
brun Blymalm, d. s. s. Pyromorfit, se Apatit. -114
Brunby-Ballen, se Ballen Havn. -114
Brunchorst, Jørgen, norsk Naturforsker og Diplomat, (1862- ) -114,115
Brunck, Richard François Philippe, fr. Filolog (1729-1803) -115
Brundisium, se Brindisi. -115
Brune, det Navn, hvorunder Odin optræder i Braavallaslaget. -115
Brune, Guillaume Marie Anne, Marskal af Frankrig, (1763-1815) -115
Bruneau, Alfred, fr. Komponist, (1857- ) -115
Brunehild, frankisk Brunechildis, fr. Brunehau(l)t, Datter af Vestgoterkongen Athanagild af Baldungernes Æt i Spanien -115,116
Brunei, britisk Vasalstat paa Nordvestkysten af Borneo mellem Sarawak og britisk Nord-Borneo -116
Brunel, tæt, svært, hel- ell. halvuldent, kipret Stof -116
Brunel, -116
1) Marc Isambard, fr.-eng. Ingeniør, (1769-1849) -116
2) Isambard Kingdom, eng. Ingeniør, (1806-1859) -116
Brunella, se Brunelle. -116
Brunelle (norsk Blaakolle, Brunélla L.), Slægt af Læbeblomstrede (Galtetand-Gruppen) -116
Brunelle (Accentor} kaldes en lille Slægt af Sangfugle -116,117
Brunelleschi, Brunellesco, Filippo, ital. Arkitekt, Renaissance-Arkitekturens Fader, (1377-1446) -117
Brunering (Bronzering), en Proces, der danner et forskønnende og beskyttende Lag af Ilte paa Jern- og Staaldele -117,118
Brunersalt, se Brunering, -118
Brunerstaal, Værktøj til at polere Staalgenstande med. -118
brunet, brunladen. -118
Brunet, Jacques Charles, fr. Bibliograf (1780-1867) -118
Brunet, Pierre Gustave, fr. Filolog (1807-96) -118
Brunet de Presle, Char1es Marie, fr. Hellenist (1809-75) -118
Brunet-Desbaines, Alfred, fr. Maler og Raderer, (1845- ) -118
Brunetière, Ferdinand, fr. Litteraturhistoriker, (1849-1906) -118
Brunette, se brunet. -118
Brunétto Latini, ital. Forf., (o. 1210-1294) -118,119
Brunfels, Otto, tysk Botaniker, (1488-1534) -119
Brunhilde, d. s. s. Brunehild. -119
Brunhilde, tysk Sagnheltinde, d. s. s. nordisk Brynhild. -119
Bruni (Bruny), langstrakt Ø ved Sydøstkysten af den australske Ø Tasmanien -119
Bruni, Leonardo, alm. kaldet Leonardo Aretino, ital. Humanist, (1370-1444) -119
Brunius, Karl Georg, svensk Arkitekt, Kunsthistoriker og Arkæolog (1792-1869) -119,120
Brunjord fra Siena (terra di Siena), se Bolus. -120
brun Jura ell. Dogger, mellemste Etage af Juraformationen (s. d.). -120
Brunjernsten (Limonit). et Mineral, der bestaar af Jerntveiltehydrat (Rust) -120
1) Traadet B. -120
2) Tæt B. -120
3) Gul og gulbrun Okker -120
4) Bønnemalm (pisolitisk B.) -120
5) Myremalm (Myrmalm) -120
6) Jernoolit (Minette) -120
Brunkeberg hed den Aas, der hævede sig paa Fastlandet N. f. selve »Staden« i det middelalderlige Sthlm -120
Brunketofte Lund, se Bunketofte Lund. -120
Brunkul kaldes de Aflejringer af Kul, som hyppig optræder i Tertiærformationen -120,121
Brunkulformationen, en i ældre Tid benyttet Betegnelse for Tertiærformationen (s. d.). -121
Brunkulsandsten kaldes enhver til den brunkulførende Tertiærformation hørende Sandsten -121
Brunkultjære. Ved tør Destillation af Brunkul ell. kulholdige Skifere -121
Brunkvæg, se Kvægracer. -121
Brunlanes, Herred, Larvik Fogderi, Jarlsberg og Larviks Amt -121
Brunlanes, ogsaa kaldet Nes Jernværk -121
Brunn, Heinrich von, tysk Arkæolog og Kunsthistoriker, (1822-1894) -121
Brunnakke, d. s. s. 1) Pibeand, 2) Taffeland, se Ænder. -121
Brunnanburh (Brunanborg) var en nordengelsk Borg -121,122
Brunnen, Havnestad i det schweiziske Kanton Schwyz -122
Brunner, Heinrich, østerrigsk-tysk Retslærd, (1840-1915) -122
Brunner, Johannes, fr. Mekaniker (1804-63) -122
Brunner, Sebastian, katolsk Teolog og Forf., (1814-1893) -122
Brunnerske Kirtler, se Fordøjelse og Tarmkanal. -122
Brunnow, Filip, russ. Diplomat (1797-1875) -122
Bruno (Brun), Navn paa en Mængde, mest tyske, Bisper og Klerke, hvoraf fl. er berømte, -122
1) B. I, Ærkebisp af Köln, (925-965) -122,123
2) B. af Toul, Pave under Navnet Leo IX (s. d.). -123
3) B., Krønikeskriver, Kannik i Magdeburg, dernæst i Merseburg -123
4) B. fra Köln,( -1101) -123
Bruno, Filippo (som Munk kaldet Giordano), ital. Filosof, (1548-1600) -123,124
Brunow, Ludwig, tysk Billedhugger, (1843- ) -124
Brunrod, se Scrophularia. -124
Bruns, Carl Eduard Georg, tysk Retslærd, (1816-1880) -124
Bruns, Ernst Heinrich, tysk Astronom, (1848- ) -124
Bruns, Poul Victor von, tysk Læge, (1812-1883) -124
Brunsbüttel, Landsby i den preuss. Prov. Schleswig-Holstein, ligger 30 km NV. f. Glückstadt -124
Brunsmand, Johan, Præst, (1637-1707) -124
Brunspaan, raspet Blaatræ. -124
Brunspat, se Ankerit. -124
Brunst, i Jagtsproget Haarvildtets Parring. Parringstiden kaldes Brunsttiden. -124
Brunsten, se Pyrolusit. -124
Brunstenblende, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. -124
Brunstenkis, d. s. s. Manganblende, Alabandin, se Blende. -124
Brunstenkisel, d. s. s. Mangangranat, se Granat. -124,125
Brunsthjort, i Jagtsproget den fede Hjort umiddelbart før og under Brunsten -125
brunstrubet Digesmutte, se Digesmutter. -125
Brunsvig, paa Dansk alm. Benævnelse for Braunschweig. -125
Brunsvigergrønt, forskellige grønne Kobberfarver, f. Eks. Bjerggrønt, Scheeles Grønt o. fl. -125
Brunsvigit, et Mineral fra Badauthal i Harz, Udseende og Sammensætning nærmest som Klorit. -125
Brunsviken, en lille, N. f. Stockholm liggende Sø, ved hvis Bred Lystslottet Haga ligger. -125
Brunswick, -125
1) By i U. S. A., Stat Maine -125
2) By i U. S. A., Stat Georgia -125
brunt er en Blandingsfarve -125
brunt Krudt, se Krudt. -125
Brurskanken, 1442 m højt Fjeld mellem Røsvandet og Vefsendalen i Søndre Helgeland. -125
Brusa, Emilio Antonio Maria, ital. Retslærd, (1843-1908) -125
Brusacorci, ital. Maler, se Riccio. -125
bruscamente (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: raa, opfarende, uvenlig. -125
Bruse kaldes et Apparat, der tjener til Findeling af Vædsker -125
Brushit, et monoklint, gullighvidt Mineral -125
Brushøns (Bruskok) (Machetes pugnax L.) kaldes en Vadefugl, den eneste af sin Slægt -125,126
Brusianere, Petrobrusianere, se Peter fra Bruys. -126
Brusk (cartilago) er en i den dyriske Organisme, navnlig hos Hvirveldyrene meget udbredt Substans -126,127
Brusk, Herred i det sydøstlige Nørrejylland, Vejle Amt -127
Bruskbold (Scleroderma Pers.), Svampeslægt af Lycoperdaceernes Fam., -127
Bruskbæger (Illécebrum L.), Slægt af Nellikefam. (Knavel-Gruppen) med kun een Art, Kransblomstret B. -127,128
Bruskfisk (Chondropteri) har et uforbenet, ganske brusket ell. delvis forkalket Skelet -128
Bruskbat (Marasmius Fr.), Slægt af Agaricaceernes Fam., -128
Bruskhinde, se Brusk. -128
Bruskigle, se Igler. -128
Brusklim, se Lim. -128
Brusksvulst (Chondroma ell. Enchondroma), en Svulst ell. Nydannelse, der hovedsagelig er dannet af Brusk -128
Bruspulver bestaar af l,5 g Vinsyre og 2 g tvekulsurt Natron -128
brusque (fr.), se brysk. -128
Brussa (Bursa), Hovedstad i det tyrkiske Vilajet Chotavendikjar i Lilleasien -128,129
Brussavin, en god Bordvin fra Omegnen af Brussa -129
Bruta, se Gumlere. -129
brutal (fr. af lat. brutus), dyrisk, raa, grov. -129
Brutalitet, Dyriskhed, Raahed, Grovhed i Ord ell. Gerning -129
Brut, le ell. la Geste des Bretons, et gl. fr. Digt, forfattet af Wace omtr. 1155; -129
Bruttium kaldtes i Oldtiden den sydligste Del af Halvøen Kalabrien -129
brutto, ital. Ord for smudsig, ubearbejdet, rå, bruges med overført Bet. -129
Brutto-Tonnage, et Skibs Brutto-Deplacementtonnage er Vægten i Tons à 1000 kg af Skibet, lastet til den dybeste Vandlinie -129
Brutus, -129
1) Lucius Junius, rom. Sagnhelt, Stadens Befrier for Kongedømmet -129
2) Marcus Junius, den sidste Forkæmper for den rom. Republik, (85 f. Kr.-42) -129,130
3) Decimus Junius B. Albinus tjente under Cæsar i Gallien -130
Brutus, sover du? -130
Bruun, Camillo, dansk Forf., (1818-1880) -130
Bruun, Carl, ( -1846) -130
Bruun, Carl Adolph, dansk Søofficer, (1834-1911) -130
Bruun, Carl Alfred, dansk hist. Forf., (1846-1899) -130
Bruun, Christian Walter, dansk Biblioteksmand og Historiker, (1831-1906) -130
Bruun, Christopher Arndt, norsk Præst og Folkelærer, (1839- ) -130,131
Bruun, Constance, norsk Skuespillerinde, (1864-1894) -131
Bruun, Frederik, dansk Fængselsdirektør, (1816-1891) -131,132
Bruun, Harald, norsk Maler, (1873- ) -132
Bruun, Jens Schou Fabricius, norsk Skolemand og Sprogforsker, (1843- ) -132
Bruun, Laurids Valdemar, dansk Forfatter, (1864- ) -132
Bruun, Mads Pagh, dansk Politiker, (1809-1884) -132,133
Bruun, Malthe Conrad, dansk Forf., (1775-1826) -133
Bruun, Niels Thorup, dansk Litterat, (1778-1823) -133,134
Bruun, Peter Daniel, dansk Embedsmand og Politiker, (1796-1864) -134
Bruun, Peter Daniel, dansk Militærforfatter og Arkæolog, (1856- ) -134
Bruun, Philip Jakob, russ. Historiker og Arkæolog, (1804-1880) -134,135
Bruun, Thomas Christopher, dansk Forf., (1750-1834) -135
Bruunshaab, Klædefabrik i Jylland, Viborg Amt, Nørlyng Herred, Asmild Sogn, ligger c. 4 km SØ. f. Viborg -135
Bruusgaard, norsk Familie, indvandret fra Danmark i Beg. af 19. Aarh. Til den hører: -135
1) Martin Henrik, Skibsreder, (1841-1914) -135
2) Johan Gustav Edvin, Læge, (1869- ) -135
3) Christian Fredrik, Officer, (1871- ) -135
4) Harald Emil, Søofficer, (1873- ) -135
Bruvik, Herred, Nordhordlands Fogderi, Søndre Bergenhus Amt -135,136
Bruxelles, (hermed Kort), flamsk Brussel, tysk Brüssel, Hovedstad i Kongeriget Belgien og Prov. Brabant -136,Bruxelles,(blank),137,138
Bruyère, se La Bruyére. -138
Bruyère Træ faas af Roden af Erica arboræa -138
Bruyn, Abraham de, nederlandsk Kobberstikker, (1540-1587) -138
Bruyn, Bartholomaeus, tysk Maler, (1493-1555) -138
Bruyn-Kops, Jacob Leonard de, holl. Statistiker (1822-87) -138
Bruys, Pierre de, se Peter fra B. -138
Bry, se Læder. -138
Bry, Theodor (Dirk) de, nederlandsk Guldsmed og Kobberstikker, (1528-1598) -138
Brya Patr. Br., Slægt af Ærteblomstrede, smaa Træer ell. Buske -138
Bryan, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 130 km ØNØ. f. Austin -138
Bryan, William Jennings, nordamer. Politiker, (1860- ) -138,139
Bryant, William Gullen, amer. Digter (1794-1878) -139
Bryaxis, athenisk Billedhugger, der virkede i sidste Halvdel af 4. Aarh. f. Kr. -139
Bryce, James, eng. Statsmand og Forf., (1838- ) -139
Brücke, Ernst Wilhelm Ritter von, tysk Læge, (1819-1892) -139,140
Brückner, Alexander, tysk-russ. Historiker, (1834-1896) -140
Brückner, Alexander, polsk Videnskabsmand, (1856- ) -140
Brückners Klimaperiode er en c. 35-aarig Periode i de klimatiske Forhold -140
Bryde. »Skytten Bryde« ell. »Ærens Tornekrans« er en dansk Folkebog -140
Bryde (lat. villicus) kaldtes i den ældre Middelalder i Danmark Godsstyreren -140
Bryde, -140
1) Godtfred Mauritz, norsk Skibsreder, (1865- ) -140
2) Johan, norsk Skibsreder, Hvalfanger, (1858- ) -140,141
Brydekamp er i Lighed med Boksekamp en Tvekamp uden Vaaben -141
Brydemaskine, se Hamp. -141
bryde Staven over en. Dette Udtryk stammer fra Hvervningstiden -141
bryde ud siges i Væddeløbssproget en Hest at gøre, naar den under et Løb forlader Banen mod Rytterens Villie. -141
Brydning, se Bragning. -141
Brydning, Lysets, (Refraktion), Retningsforandring, som en Lysstraale lider fra et gennemsigtigt Stof til et andet -141,142,143
Brydning. Med dette Navn betegner man i den germanske, særlig den nordiske Sprogvidenskab en Række Vokalovergange -143,144
Brydning, Akkordernes, se arpeggio og brudt Akkord. -144
Brydning, d. s. s. Brydekamp. -144
Brüel, Georg Wilhelm, dansk Forstmand, (1752-1829) -144
Bryennios, Philotheos, gr. Teolog, (1833- ) -144
Bryer, se Scillyøerne. -144
Brygge (norsk) d. s. s. Skibsbro, Landgangsbro. -144
Brügge (flamsk Brugge, fr. Bruges), Hovedstad i belg. Prov. Vestflandern -144,145
Brüggemann, Hans, en af 16. Aarh.'s betydeligste Billedskærere -145
Bryggeri, se Øl. -145
Bryggerilaboratorier, gæringsfysiologiske, zymotekniske Laboratorier -145
Bryggeriskoler, se Øl. -145
Bryggesaa, Aasulv Olsen, norsk Politiker, Statsraad, (1856- ) -145
Brygmel, Betegnelse for Majsmel og Majsgryn, bestemt til Brug i Bryggerier. -145
Brygning, se Ø1. -145
Bruhl, By i preuss. Prov. Rheinland, Regeringsdistrikt Köln -145
Bruhl (Briel), en af Modlingbæk gennemstrømmet Dal i Nedre-Østerrig -145
Bruhl, Heinrich, Greve, kursachsisk Førsteminister, (1700-1763) -145,146
Brühls Terrasse, se Dresden. -146
Bryhn, Nils, norsk Læge, Botaniker, (1854- ) -146
Brüll, Ignaz, Østerrigsk Komponist (1846-1907) -146
Bryllup, i nyere nordiske Sprog fælles Betegnelse for et Pars Indtrædelse i Ægteskab -146,147,148,149
Bryllup, i Bogtrykkersproget Betegnelse for Gentagelser i Satsen af fl. ell. færre af Manuskriptets Ord. -149
Brylluppet i Kana, se Kana. -149
Brylov, Alexander Paulovitsch, russ. Arkitekt, (1798-1877) -149
Brylov, Karl Paulovitsch, russ. Maler, (1799-1852) -149
Bryn, Helmer Halvorsen, norsk Diplomat, (1865- ) -149
Bryn, Knud Ørn, norsk Ingeniør, (1855- ) -149,150
Brynde, et Ord med den opr. Bet. »Brand« {Hedebrynde) er, ligesom det tyske »Brunst«, en Afledning af Roden i Verbet at brænde -150
Brynesten, se Hvæssesten. -150
Brynhild, den ypperste Heltinde i oldnordisk Sagndigtning -150
Brünig, et 1011 m højt Pas i Schweiz -150
Brynildsen, Brynild Elias, norsk Organisator af filantropiske Formaal, (1861- ) -150
Brynildsen, John, norsk Leksikograf, (1852- ) -150
Brynje, se Rustning. -150
Brynjolfur Sveinsson, se Sveinsson, Br. -150
Brynjulfson, Gisli, Docent ved Kbhvn's Univ., (1827-1888) -150
Brynmawr, By i det sydøstlige Wales, Brecknockshire -150
Brünn (tsch. Brno), Hovedstad i østerr. Kronland Mähren -150,151
Brünnich, Morten Thrane, dansk Zoolog og Mineralog, (1737-1827) -151
Brünniche, Andreas Schytz Plum, dansk Læge, (1823-1908) -151
Brünnichs Tejste (Kortnæbbet Lomvie), se Alkefugle. -151
Brünnow, Franz Friedrich Ernst, tysk Astronom, (1821-1891) -151
Bryolog, en, som studerer Mossernes Naturhistorie -151
Bryonia, se Galdebær. -151
Bryonin er et Glykosid, der forekommer i Roden af Bryonia alba -151
Bryophylhim, Salisb., Slægt af Tykbladede, fleraarige, kødede Urter -151
Bryophyta, se Mosser. -151
Bryopsis, se Alger (Grønalger), S. 496. -151
Bryozoer, se Mosdyr. -151
Bryozokalk ell. Limsten, en væsentligst af Mosdyr (Bryozoer) dannet Kalksten. Se -151
Kridtformation. -151
brysk (af fr. brusque), opfarende, barsk, kort for Hovedet. -151
Bryske, uddød dansk Adelsslægt -151,152
Bryssel, paa Dansk almindelig Benævnelse for Bruxelles. -152
Bryssel-Kniplinger -152
Bryssel-Konvention. to Konventioner angaaende ensartede Regler om Erstatning for Skade ved Skibssammenstød og om Bjergning -152
Bryssel-Tæpper, fløjlsvævede Tæpper med kort, uopskaaret Flor (se Fløjl) -152,153
Bryst (thorax) kaldes den Del af Legemet, der indeslutter Lunger og Hjerte -153
Bryst kaldes for Leddyrenes Vedk. det mellemste Parti af Legemet -153
Bryst kaldes Anlægsfladen omkr. en paa Enden af et Stykke Tømmer dannet Tap -153
Brystbeklemmelse, et væsentligt Symptom ved Angina pectoris -153
Brystbenet, sternum (se Afb. under: Skelet), er hos Mennesket et af 3 flade Knogler dannet Ben -153,154
Brystbetændelse, d. s. s. Lungehindebetændelse. -154
Brystbillede, en billedlig Fremstilling af en menneskelig Skikkelse, forestillende dens Hoved og den øverste Del af Kroppen -154
Brystbor, et større Bor, der bruges ved grovere Træarbejde -154
Brystbugfinnede (Pisces thoracici) kaldes de Benfisk, der har Bugfinnerne siddende under Brystfinnerne -154
Brystbyld (mastitis), »Byld i Brystet«, Betændelse af Brystkirtlen -154
Brystbyld (hos Dyr) d. s. s. Bringebyld. -154
Brystdraaber, Kongen af Danmarks, Brysteliksir (liqvor pectoralis) -154
Brysteliksir, se Brystdraaber. -154
Bryster, mammæ, kaldes de to Forhøjninger, der hos den voksne Kvinde indeslutter Mælkekirtlerne -154,155
Brüster Ort, se Danziger-Bugt. -155
Brystfinne, se Fisk. -155
Brystgang, se Lymfekar. -155
Brysthammer, se Hammer. -155
Brystharnisk, se Rustning. -155
Brysthinde (pleura), se Lungehinde. -155
Brysthindebetændelse, se Lungehindebetændelse. -155
Brysthindefistel, se Lungehindebetændelse. -155
Brysthjul, se Vandhjul. -155
Brysthule, se Bryst. -155
Brysthvirvel, se Hvirvelsøjle. -155
Brysthøide kaldes den Afstand fra Jorden, i hvilken man almindeligvis maaler staaende Træers Tykkelse -155
Brystkarameller bestaar enten af delvis til Karamel omdannet Sukker alene, ell. samme tilsat forsk. Ingredienser -155
Brystkasse, se Bryst. -155
Brystkatarr (Bronkitis), en Lidelse af Bronkiernes Slimhinde -155,156
Brystkirtel, se Bryster og Mælkekirtel. -156
Brystkors, et med Ædelstene besat Guld- ell. Sølvkors -156
Brystkrampe, Fællesbetegnelse for en Række trykkende, kvælende ell. smertefulde Fornemmelser i Brystet -156
Brystkræft (Cancer mammæ). Et af de hyppigste Steder for Kræftens Udvikling er den kvindelige Brystkirtel -156
Brystlim er en gulbrun klar Masse, tilberedt af et Lakridsrodsudtræk -156
Brystning kaldes en lav Mur, som tjener til Rækværk, f. Eks. ved Altaner, Balkoner, o. s. v. -156
Brystpulsaare, d. s. s. Aorta, se Blodkar. -156
Brystpulver, d. s. s. Lakridsrodpulver, afførende. -156
Brystsaft (Brystsirup) er Altæasaft (til Børn) -156
Brystsirup, se Brystsaft. -156
Brystskjold kaldes Insekternes første Brystring - Forbrystet -, hvor den er særlig udviklet -156
Brystsmerter, se Bryststing. -156
Bryststemme, se Stemme. -156
Bryststing, en i Siderne af Brystet optrædende, ofte meget heftig Smerte -156
Brystsving, d. s. s. Borsving for Metalarbejdere, se Bor. -156
Brystsygdomme kaldes med et fælles Navn Sygdommene i Brystorganerne (Lunger og Hjerte). -156
Brystsyge, se Lungetuberkulose. -156
Brysttap bruges i St f. en alm. Tap, hvor der gennem Forbindelsen skal overføres betydelige Kræfter -156
Brystte (Species pectorales) benyttes som Middel mod Hoste -156
Brysttrykken, se Angina pectoris og Kardialgi. -156
Brystvatret Sanger (Høgesanger), se Sangere. -157
Brystvattersot (Hydrothorax), en Ansamling af vandig, stærkt æggehvideholdig Vædske i Lungesækken -157
Brystvorte, se Bryster. -157
Brystværk, i Orgler Benævnelsen paa det Værk, hvis Piber anbringes i Midten af Orglet -157
Brystværn er ved Befæstningsanlæg Benævnelsen for det som oftest af Jord dannede Værn -157
Bry-sur-Marne, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Seine, Arrond. Scéaux, 13 km Ø. f. Paris -157
Brütt, Adolf, tysk Billedhugger, (1855- ) -157
Bryum L. (Endeknop), en over hele Jorden udbredt artrig Slægt af de topfrugtede Bladmosser -157
Brüx (Brix, czech. Most), By i Østerrig, i den nordlige Del af Böhmen -157
Brzesko, By i Østerrig, i den vestlige Del af Landskabet Galizien -157
Brzezany, Brzczany, By i Østerrig i den østlige Del af Landskabet Galizien -157
Brzeziny, d. s. s. Bresiny. -157
Brzozow, By i det østerrigske Landskab Galizien -158
Bræ, se Gletscher. -158
Brædevægge bruges meget til Inddeling af en Lejlighed i Værelser -158
Brædstrup, Landsby og opvoksende Stationsby i Nørrejylland mellem Horsens og Silkeborg -158
Brækjern ell. Brækstang, en 1-1,5 m lang Jernstang, ofte flad i den ene Ende -158
brække (Søv.), en Betegnelse for, at Søen (Bølgerne) bryder paa et Skær e. 1. (se Brod) -158
brække op. I Jagtsproget forstaas herved, at Indvoldene udtages af Vildtet for at hindre Forraadnelse. -158
brække sammen, i Jagtsproget ensbetydende med at falde i Skuddet. -158
Brækmiddel (Emeticum, Vomitivum), et Middel, hvorved kan fremkaldes Brækning. -158
Brækning (Vomitus), d. s. s. Opkastning -158,159
Bræknød, se Rævekager. -159
Brækrod, Ipecacuanha, Roden af Uragoga Ipecacuanha, en Halvbusk, Hjemsted Brasilien -159
Brækstad, Hans Lien, norsk Publicist, (1845-1915) -159
Brækvinsten, vinsur Antimonilte-Kali, Kaliumantimonyltartrat, Tartras stibico kalicus, Tartarus emeticus -159
Brændalder og Højalderer to af Snorre Sturlason meddelte Betegnelser for to gl. (forhistoriske) Tidsrum -160
Brändberget, højt Punkt i det sv. Landskab Medelpad. -160
Brænde kaldtes vel opr. kun det Ved, der brugtes som Brændsel -160
Brændegople, se Gopler. -160
Brændehaar (bot.), er encellede Børstehaar -160
Brændejern (ferrum candens) har spillet en stor Rolle i Kirurgieni fordums Dage -160
Brændematerialier, se Brændsel. -160
Brændemærkning (Indbrænding med et glødende Jern af et Tegn paa et ell. andet Sted paa Forbryderens Legeme) -160,161
Brændende Kærlighed, se Lychnis. -161
Brændenælde, se Nælde. -161
Brænder er den Del paa Lamper og Kogeapparater, hvor Forbrændingen foregaar (se Lamper og Kulgas). -161
Brænderi, se Alkohol. -161
Brændeskærm, se Cnidium. -161
Brændetegn er i Huden indbrændte Mærker paa Heste. -161
Brændevin (Fabrikationen), se Alkohol. -161
Brændevin (kulturhist.) -161
Brændevinsbeskatning -161,162,163,164
Brændevinsbrænderi, se Alkohol. -164
Brændevinshandel -164
Brændevinsvægt, se Alkoholometri. -164
Brændflade (kaustisk Flade) -164,165
Brændglas kan man kalde enhver større Samlelinse -165
Brænding, se Brod. -165
Brændlinie, se Brændflade. -165
Brændoffer er den sædvanlige Betegnelse for det israelitiske Heloffer -165
Brændofferalteret, se Templet, det jerusalemske. -165
Brændpunkt, det Punkt, hvori et Hulspejl ell. en Samlelinse forener Straaler -165
Brændpunkt (mat.) for en plan Kurve forstaas et Punkt, hvis Forbindelseslinier med Cirkelpunkterne tangerer Kurven -165
Brændsel kaldes Saadanne Stoffer, af hvis Forbrænding vi benytter os til Frembringelse af Varme -165,166,167,168
Brændsel, kunstigt, se Briketter. -168
Brændspejl, et stort Hulspejl, som ved at rettes mod Solen kan frembringe en stærk Opvarmning omkr. Brændpunktet -168
Brændstof, se Brændsel. -168
Brændvidde, se Brændpunkt. -168
Brændværdi, se Brændsel. -168
Brænne, Bernhard Cornelius, norsk Industridrivende og Politiker, (1854- ) -168
Brännkyrka, Sogn i Sverige, Sofholms Herred i Sodermanland, c. 6 km S. f. Sthlm -168
Bræstrup, Christian Jacob Cosmos, dansk Politidirektør, (1789-1870) -168,169
Bræt, fladt og tyndt Stykke Tømmer, frembragt ved Savning, kaldes ogsaa Bord (s. d.) -169
Brøchner, Hans, dansk Filosof, (1820-1875) -169
Brød tilberedes af Mel ved at gøre den i Melet indeholdte Stivelse lettere fordøjelig -169,170,Brød,(blank),171,172,173,174,175,176
Brødbillen (Anobium panicium), der hører til Borebillerne, lever i gl. Brød -176
Brødbrydning, se Nadver. -176
Brødfrugttræ, se Artocarpus. -176
Brødre af Fælleslivet (fratres communis vitæ) kaldtes et religiøst Samfund -176,177
Brødre, barmhjertige, se Barmhjertige Brødre. -177
Brødre, bøhmiske, se bøhmiske Brødre. -177
Brødrehuse kaldtes de Fællesboliger, som Brødrene af Fælleslivet indrettede sig -177
Brødre i den kristelige Lære, se Broderskaber. -177
Brødre i Herren, Selvbetegnelse bl. Darbysterne (s. d.). -177
Brødre, Jesu Lidelsers, se Servitter. -177
Brødremenigheden ell. Herrnhuterne er et ejendommeligt protestantisk Kirkesamfund -177,178
Brødre og Søstre, den fri Aands, Fællesbetegnelse for en Række libertinistisk levende Samfund -178
Brødskæremaskiner -178
Brødstudium, et Studium man driver for at skaffe sig en økonomisk betrygget Eksistens. -178
Brøgger, Anton Wilhelm, norsk Arkæolog og Kulturhistoriker, (1884- ) -178
Brøgger, Waldemar Christoffer, norsk Mineralog og Geolog, (1851- ) -178,179
Brøggerit, et regulært, sort glinsende Mineral, som er rigt paa sjældne Grundstoffer -179
Brøk -179
Brøleabe (Mycetes), en arner. Abeslægt af Sapajuernes Fam., se Sapajuer. -179
Brølesyge, se Brummersyge. -179
Brömsebro er Navnet paa den Bro paa den østlige Grænse af Smaaland og Bleking -179,180
Brömsebäck, se Brömsebro. -180
Brønd (Søv.), det Rum, der fremkommer mellem to Opbygninger i et Skib -180
røndanstalt, se Brøndkur. -180
Brønddamper, se Brønd. -180
Brønde -180,181
Brønderslev, Vester-B., stærkt voksende Sogne- og Stationsby i Vendsyssel -181
Brøndforgiftning, se Kulsyreforgiftning. -181
Brøndkarse (Nasttirtium R. Br.), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. fleraarige Urter -181,182
Brøndkur, en Kur, der hovedsagelig bestaar i Nydelsen af et af de forsk. Mineralvande -182
Brøndlund Slot, se Aabenraa. -182
Brøndsel, se Bidens. -182
Brøndshøj, se Brønshøj. -182
Brøndsted, Karl Gustav, dansk Forf. og Skolemand, (1851- ) -182
Brøndsted, Peter Oluf (Ole), dansk Arkæolog, (1780-1842) -182,183
Brøndsten af Form som Cirkelringsektorer bruges til Opmuring af runde Brønde. -183
Brøndtraad, se Crenothrix. -183
Brøndum, se Ancher, A. K. -183
Brønnøy, Herred, Søndre Helgelands Fogderi, Nordlands Amt -183
Brøns ell. Brønæs, Kirkeby i det nordvestlige Slesvig, 15 km S. f. Ribe -183
Brønshøj (Brøndshøj), Bydel og Kirkesogn i Kbhvn -183
Brønsted, Johannes Nicolaus, dansk Kemiker, (1879- ) -183,184
Brønæs, se Brøns. -184
Brørup (1340: Brøddorp), opvoksende Sogne- og Stationsby i det sydlige Nørrejylland -184
Bsyb, se Abchaser. -184
Bt. (ogsaa Bar. og Bart.), se Baronet. -184
bto., Forkortning af brutto (s, d.). -184
Bu, Japanesisk Længdemaal = 1/100 Shaku = 3,036 mm -184
Bua, en Ø ved Dalmatiens Kyst -184
Buache, Philippe, fr. Geograf, (1700-1773) -184
Buarbræen (ogsaa Buersbræen) er en Gletscher, som gaar ned fra Folgefonnen ikke langt fra Odde i Hardanger. -184
Bubalis (Ko-Antilope), se Antiloper. -184
Bubalus, se Bøffel. -184
Bubastis, oldægyptisk By, 63 km NØ. f. Kairo -184
Bubbles (eng.), Luftblærer, Bobler, bruges i overført Bet. som Betegnelse for svindelagtige Forretningsforetagender -184
Bubendorf, Landsby i det schweiziske Kanton Baselland -184
Bubi-Øen, se Booby-Øen. -184
Bubna, se Prag. -184
Bubo (stor Hornugle), se Ugler. -184
Buboner kaldes i Medicinen egl. Svulster af Lymfekirtlerne i Lyskeregionen -184
Bucaramanga, By i den sydamer. Republik Colombia, Hovedstad i Dept Santander -184
Buccari (Bakar), fri Havnestad i Kroatien-Slavonien, Hovedstad i Kredsen Fiume -184
buccina (lat.), et rom. Blæseinstrumen af Metal, omtr. kredsformig bøjet -185
Buccinator er en i Kinden liggende Muskel -185
Buccino, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 57 km Ø. f. Salerno -185
Buccinum, se Konk. -185
Bucco, se Atellaner. -185
Buccoblade (Folia Bucco} er Bladene af forsk. Barosma-Arter (Rutaceæ) -185
Bucconidæ, se Dovenfugle. -185
Bucentaur (Bucentoro), den pragtfulde Galej, hvorpaa Dogen af Venedig hvert Aar sejlede ud paa det adriatiske Hav -185
Bucephalus, d. s. s. Bukefalos. -185
Bucephalus polymorphus, se Ikter. -185
Bucer (Butzer), Martin, tysk Reformator, (1491-1551) -185
Buceros, Bucerotidæ, se Næsehornsfugle. -185
Buch, Christian Leopold v., tysk Geolog, (1774-1853) -185
Buch, Peter Christian Nouvel, dansk Retskyndig, (1816-1904) -185,186
Buchan, et paa Græsgange rigt Landskab i det østlige Skotland, Aberdeenshire -186
Buchan, Alexander, skotsk Meteorolog, (1829- ) -186
Buchanan, Andrew, eng. Diplomat (1807-82) -186
Buchanan , Claudius, skotsk Missionsorganisator, (1766-1815) -186
Buchanan, George, skotsk Forf. (1506-82) -186
Buchanan, James, Præsident i Nordamerika 1857-61, (1791-1868) -186,187
Buchanan, Robert, eng. Forf. (1841-1901) -187
Buchan Ness, se Buchan. -187
Buchara (Bochara, Bokhara), russisk Vasalstat i det sydøstlige Turan -187,188
Buchari (*c: den, der stammer fra Ruchara) er Tilnavnet paa fl. arab. Lærde -188
Buchariet, se Østturkestan. -188
Bucharly, se Irtisch-Tatarer. -188
Buchau, Ry i Kongeriget Württemberg, Donaukreds -188
Buchenberger, Adolf August, tysk Agrarøkonom (1848-1904) -188
Buchenstein (ital. Livinal-longo), -188
1) Dal i Sydtyrolalperne -188
2) Kommunen B. i Dalen -188
Bucher, Bruno, tysk Kunsthistoriker, (1826-1899) -188
Bucher, Lothar, tysk Politiker (1817-92) -188,189
Buchez, Philippe Benj. Josephe, fr. Politiker og filos. Forf., (1796-1865) -189
Buchholtn, Magdalene Sophie, født Bentsen, norsk Forfatterinde (1758-1825) -189
Buchholz (tidligere Katharinenberg im B.), By i Kongeriget Sachsen -189
Buchholz, Thorvald Rasmus Borup, norsk Læge (1813-90) -189
Buchholzit, en Varietet af Mineralet Sillimannit, fra Fassa i Tyrol. -189
Buchit er Betegnelse for en haard, kontaktmetamorfoseret Sandsten. -189
Buchloë Engelm., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) -189
Buchner, Eduard, tysk Kemiker, (1860- ) -189,190
Buchner, Hans, tysk Bakteriolog, (1850-1902) -190
Buchner, Johann Andreas, tysk Kemiker og Farmaceut, (1783-1852) -190
Buchner, Max, tysk Afrikarejsende, (1846- ) -190
Buchon, Jean Alexandre, fr. Historiegransker, (1791-1846) -190
Buchonit, en vulkansk Stenart -190
Buchwald, von, en fra det gl. Wagrien i Omegnen af Lübeck stammende ældgammel, fremragende og vidtforgrenet Slægt -190,191
Buchwald, Friedrich, dansk Embedsmand og Godsejer, (1747-1814) -191
Buchwald, Johannes de, dansk Læge, (1658-1738) -191
Bucina, d. s. s. Buccina. -191
Buckau, stor Fabrikforstad til Magdeburg. -191
Buckelplader -191
Buckie, By i Nordskotland, i Grevskabet Banff -191
Buckingham ell. Bucks (Navnet af de store Bøgeskove, som tidligere fandtes her), Grevskab i det sydlige Mellem-England -191,192
Buckingham, -192
1) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1592-1628) -192
2) George Villiers, Hertug af, eng. Minister, (1628-1687) -192,193
Buckingham, Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1797-1861) -193
2) Richard Plantagenet Temple Grenville, Hertug af (1823-89) -193
Buckland, Francis Trevelyan, eng. Naturforsker (1826-80) -193
Buckland, William, engelsk Geolog, (1784-1856) -193
Bucklandit, se Epidot. -193
Buckle, Henry Thomas, engelsk Historiker, (1821-1862) -193,194
Bucks, se Buckingham. -194
Buckskin, et klædeagtigt, som Regel kipret, uldent Stof, der efter Vævningen valkes og overskæres paa Retten -194
Buckstone, John Baldwin, eng. Skuespiller og Skuespilforfatter, (1802-1879) -194
Bucuresci, se Bukarest. -194
Bucyrus, By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 99 km N. f. Columbus -194
Buczacz, By i Østerrig, den østlige Del af Landskabet Galizien -194
Bud, Ft. búðir (en Bod, Boder), omtales ofte i de isl. Sagaer og i Grágás, navnlig paa Altinget -194
Bud, Herred, Romsdal Fogderi, Romsdals Amt -194,195
Budal, Hans, norsk Billedhugger, (1830-1879) -195
Budalen, Herred, Guldalen Fogderi, Søndre Trondhjems Amt -195
Budapest (hertil Kort), Ungarns Hoved- og Residensstad -195,196,Budapest,(blank),197,198
Budaun, Distrikt i de indobritiske forenede Prov. Agra og Audh -198
Budde, en fra Øsel med Brødrene Godslef B. (d. 1622) og Mathias B. 1570 indvandret Adelsslægt -198
Budde, Carl Christian Leopold Gether, dansk Forf., (1836-1902) -198
Budde, Jan Adolph, norsk Agronom (1811-1906) -198
Budde, Oluf Christoffersen, norsk-dansk Søofficer (1682-1744) -198
Budde, Vilhelm Christian, dansk Læge, (1844-1893) -198
Budde, Vincents, norsk Officer (1660-1729) -198,199
Buddenbrock, Wilhelm Dietrich von, preuss. Feltmarskal (1672-1757) -199
Buddha, Stifteren af Buddhismens Munkeorden og Lære (s. ndf.) -199,200,201,202
Buddhaghosha, en Brahman fra Magadha (Behar; efter Birmanerne fra Birma) -202
Buddhaisme, Buddhalster, se Buddhisme. -202
Buddhisme (ell. Buddhaisme) er den af Buddha grundlagte Religion, et ateistisk-pessimistisk Læresystem -202,203,204,205,206,207,208
Buddike, en Kapsel, som aabner sig ved et Laag. -208
Budding -208
Buddinge, Landsby i Nordsjælland, Gladsakse Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhvn's Amt, c. 7 km NNV. f. Kbhvn -208
Buddingsten (puddingstone), en Betegnelse for brunlige, af Flint- og Hornstenknolde bestaaende Konglomerater. -208
Buddleia, L., Slægt af Loganiaceer, Træer ell. Buske med helrandede ell. takkede Blade -208
Budduma ell. Jedina, en centralafrikansk Negerstamme paa Øerne i Tsad-Søen -208
Bude, se Budæus. -208
Budeie (norsk), Malkepige; Kvinde, som har Tilsyn med Kreaturerne paa en Gaard -208
Budenz, Joseph, tyskfødt ung. Sprogforsker, (1836-1892) -209
Budfoged var før 1857 Benævnelsen paa en Bestillingsmand, der visse Steder paa Landet var ansat til Hjælp for Sognefogden -209
Budget (Oprindelse: bougette-pochette,Læderpung) er nu Betegnelsen for et i Tal udtrykt Overslag -209,210
Budissin, se Bautzen. -210
Budle, nordisk Sagnhelt, Fader til Brynhild og Atle; hans Slægt kaldes Budlunger. -210
Budmani, Petar, serbo-kroatisk Sprogforsker, (1835- ) -210
Budolphi Stiftelse, stiftet 1725 af Student Morten Nielsen Budolph -210,211
Budrum, By paa Lilleasiens Sydvestkyst, Vilajet Aidin -211
Budshak, se Bessarabien. -211
Budskab bruges i det officielle Sprog, men i øvrigt meget sjælden om Tilkendegivelser fra den højeste Statsmagt -211
Budstikke er Benævnelsen paa en i Norges Landdistrikter fra Oldtiden alm. benyttet Omsendelsesform -211,212
Budstikken, Navn paa fl. norske Tidsskr og Aviser -212
Budua (slav. Budva), By i Østerrig, Landskab Dalmatien, ligger c. 20 km SØ. f. Cattaro ved Adriaterhavet -212
Budweis (tsch. Budejovice), By i Østerrig, den vigtigste Stad i den sydlige Del af Böhmen -212
Budæus (eller Bude), Guillaume, fr. Videnskabsmand (1467-1540) -212
Bue, Mandsnavn, d. s. s. B o. -212
Bue, et af Menneskeslægtens ældste Skudvaaben -212,213
Bue er i Bygningskunsten et af kileformede Sten sammensat Stykke Murværk -213,214,215
Bue (mat.), et Stykke af en krum Linie. Om dens Længde, se Rektifikation. -215
Bue (i Musikken) -215
1) se Bindebue, -215
2) det Instrument, hvormed Strengene paa Strygeinstrumenter spilles ell. stryges -215
Bue (elektr.), det lysende Rum mellem Kulspidserne i en elektrisk Buelampe -215
Bueckelaer, Joachim, flamsk Maler fra Antwerpen, ( -1575) -215
Bue den Digre, Jomsviking, Søn af den bornholmske Jarl Vesete -215
Buefil, Nedstryger, Klejnsmedeværktøj, er et Savblad, udspændt i en Savbue -215
Bueflygel, se Bueklaver. -215
Buefrise kalder man en løbende Række af smaa runde (romanske) ell, spidse (gotiske) Buer under en Gesims -215
Bueføring (ell. Buestrøg; fr. coup d'archet), Føringen af Buen ved Strygeinstrumenter -215,216
Buegang, en Bække Buer, som, hvilende paa Søjler ell. Piller, danner en overdækket Gang -216
Buegang (med.), se Øre. -216
Bueinstrumenter, se Strygeinstrumenter. -216
Bueklaver, Benævnelse paa Instrumenter, der forsøger at forbinde Virkningen af Strygeinstrumenter med et Klaviatur -216
Buelampe, Buelys, se elektrisk Lys. -216
Buen, Anders Johnsen, norsk Socialdemokrat, (1864- ) -216
Buenaventura ell. Bahia della Choco, Havnestad i den sydamerikanske Bepublik Colombia -216
Buen Ayre, se Bonaire. -216
Buenos Aires, -216
1) Forbundsstat i Republikken Argentina, ligger S. f. La Plata-Mundingen -216
2) Ciudad de Nuestra Senora de B. A., Hovedstad i Bepublikken Argentina -216,217
Buen Retiro (*c: godt Tilflugtssted), et tidligere kgl. Lystslot, der ligger lidt Ø. f. Madrid -217
Buepasser, se Passer. -217
Buer, Bjergværks- og Industriby i det vestlige Preussen, Prov. Westfalen -217
Buesav, se Sav. -217
Bueskud, se Morterer. -217
Bueskytte -217
Bueskytter, folkelig gr. Betegnelse for gl. pers. Gulddareiker -217
Buestilling kaldes ved en Bygnings Opførelse en Konstruktion af nøjagtig samme Form som den Bue, der ønskes muret -217
Buestrenghamp, d. s. s. Sanseveriatrævler. -217
Buestrøg, se Bueføring. -217
Buet, Mont, et 3109 m højt Bjerg i Faucigny-Gruppen af Vestalperne -217
Bufarik, d. s. s. Boufarik. -217
Buffa, Gasparo, ital. Digter, (1833- ) -217
Buffalo (amerikansk Bison), se Bison. -217
Buffalo, By i U. S. A., Stat New York, ligger 738 km VNV. f. New York -217,218
Buffalo Bill, se Cody. -218
Buffalora, d. s. s. Boffalora. -218
Buffere er Stødapparater (Stødpuder), der anbringes for begge Ender af Jernbanekøretøjer, Sporvogne o. l. -218,219
Bufferhøjden af en Jernbanevogn er Højden af Buffernes Midte over Skinneoverkant -219
Buffet, Skænk, Skænkebord -219
Buffet, Louis Josephe, fr. Statsmand, (1818-1898) -219
buffo (ital.), komisk; Opera buffo *c: komisk l Opera (Opera comique) -219
Buffon, George Louis Leclerc, fr. Naturforsker, (1707-1788) -219,220
Bufo, se Tusser. -220
Bufonia, se Diipolia. -220
Bug, ogsaa kaldet Underliv (abdomen ell. venter) -220
Bug (Søv.), den midterste Del af et Raasejl -220
Bug, -220
1) (sydlige ell. østlige B.), lillerussisk Boh, 820 km lang Flod i Sydrusland -220
2) vestlige B., en henved 750 km lang Biflod til Weichsels højre Bred -220
Bugblade (bot.), Amfigastrier, er ejendommelige, smaa Blade af særegen Form hos visse Halvmosser -221
bugbugfinnede (Pisces abdomindles) kaldes de Benfisk, hvis Bugfinner er anbragte langt bag ved Brystfinnerne -221
Bugeaud de la Piconnerie, Thomas Robert, Marskal af Frankrig, Hertug af Isly, (1784-1849) -221
Bugenhagen, Johannes, tysk Reformator, (1485-1558) -221
Bugey, fr. Landskab, se Belley. -221
Bugfinner, se Fisk. -221
bugføddede (Gastropoda), se Snegle. -221
Buggaardinger (Søv.), Tove, der staar fast i Raasejlenes Underlig -222
Bugge, en uradelig, lidet talrig, nørrejysk Slægt -222
Bugge, norsk Familie, der nedstammer fra den dygtige Præst Søren B., (1721-1794) -222
1) Peter Olivarius B., norsk Biskop og Politiker, (1764-1849) -222
2) Søren Bruun B., norsk Filolog og Gejstlig, (1798-1886) -222
3) Frederik Moltke B., norsk Skolemand, (1806-53) -222,223
4) Frederik Wilhelm Klumpp B., Prof., Biskop, (1838-1896) -223
5) Fredrik Moltke B., Jurist, (1865- ) -223
Bugge, Alexander, norsk Historiker, (1870- ) -223
Bugge, Andreas Fredrik, norsk Arkitekt, (1859- ) -223
Bugge, Christian August, norsk Præst og teol. Forf., (1853- ) -223,224
Bugge, Cornelius Bergh, norsk Sprogagitator, (1865- ) -224
Bugge, Elseus Sophus, Prof. i sammenlignende Sprogvidenskab og Oldnorsk ved Kria Univ., (1833-1907) -224,225
Bugge, Jens Daae, norsk Læge, (1865- ) -225
Bugge, Karl Ludvig Tørrisen, norsk Jurist og Forf., (1840- ) -225
Bugge, Niels, hørte til de jyske Stormænd, der kom op ved at slutte sig til Grev Gert -225
Bugge, Thomas, dansk Astronom, (1740-1815) -225,226
Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete, sv. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1862- ) -226
Buggjord, den Rem, der spændes under Hestens Bug (egl. Bryst) for at fæstne Seletøjet. -226
buggy, lavt Enspænderkøretøj. -226
Bughinde (Peritonæum), en silkepapirtynd, glat Hinde, der beklæder Organerne i Bughulen og dens Vægge -226,227
Bughindebetændelse eller Underlivsbetændelse (Peritonitis) er en Betændelse af den serøse Hinde (Peritonæum) -227,228
Bughule, se Bug. -228
Bugi, Bugineser, et malajisk Folk, der opr. kun optog Riget Boni paa den sydvestligste af Celebes Halvøer -228
Bugiardini, Giuliano, efter Faderen kaldet Giuliano di Piero, ital. Maler af den florentinske Skole, (1475-1554) -228
Bugineser, se Bugi. -228
Bugislaf, se Bogislav. -228
Buglas, se Negros. -228
Buglehorn (egl. Bøffelhorn), Jagt- ell. Signalhorn, alm. i Brug hos Infanteriet -228
Bugline (Søv.), et Tov ell. en Talje, der fastgøres i et Raasejls luv staaende Lig (lodrette Kant) -228
Bugmuskler, se Bug. -228
Bugpressen, se Bug. -228
Bugpulsaare. Den store B. er den Del af Aorta, der ligger i Bughulen. -228
Bugserbaad, et mindre, stærkt bygget Skib med et kraftigt Maskineri, som er indrettet til at slæbe andre Skibe -228
bugsere (Søv.), at slæbe et Skib ell. en flydende Genstand gennem Vandet -228
Bugsnit (Laparotomi), en Operation, hvorved Bughulen aabnes -228,229
Bugspryd, d. s. s. Bovspryd. -229
Bugspyt ell. Pankreassaft afsondres af Bugspytkirtlen og flyder gennem dennes Udførselsgang ned i Tyndtarmen -229,230
Bugspytkirtel (Pancreas) ligger i Bughulen bag ved Mavesækken -230
Bugstik (Punctio ell. Paracentesis abdominis), den Operation, hvorved man ved en Trokart gennemstikker Bugvæggen -230
Bugsvampe (Gasteromycétes), Orden af Autobasidiomyceternes Underklasse -230
Bugsvangerskab, se Ekstrauterinsvangerskab. -230
Bugsøm (bot.) kaldes i Støvvejen og Frugten Frugtbladenes sammenvoksede Rande -230
Bugt bet. en Indskæring ell. en Del af et Hav, som strækker sig ind i Landet. -230
Bugt (Søv.), den midterste Del af et Tov i Modsætning til dettes Ende, Tampen -230
Bugtaler, et Menneske, der formaar uden synlig Bevægelse af Munden at frembringe Ord og Toner -230,231
Bugtang, Digeltang, bruges ved metallurgiske og kem. Processer til at fatte Diglen med -231
Bugulma, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara, ved Kamas Biflod Bugulminka -231
Buguruslan, By i det sydøstlige Busland, Guv. Samara, ved Kinel -231
Bugvattersot (Ascites) -231
Bugvrid (Tormina ventris) kaldes de ved forsk. Tarmaffektioner optrædende heftige Smerter i Underlivet -231
Bu Hamára (arab. *c: Manden med Æslet), marokkansk Stammehøvding -231
Buhl, Frants Peter William, dansk gl.-test. Teolog og Semitist, (1850- ) -231
Buhl, Ludwig von, tysk Læge, (1816-1880) -231
Buhl, Peter, dansk Søofficer, (1789-1812) -232
Buhot, Felix, fr. Maler og Raderer, (1847-98) -232
Buhrsten (Buhrstone, nordamerikansk), en porøs Kiselstenart (Kvartsit), der anvendes som Møllesten. -232
Buhturi, d. s. s. Bohtori. -232
Buijsse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) -232
Building-Societies, se Byggeforeninger. -232
Buin, Piz, se Silvretta. -232
Buinsk, By i det østlige Rusland, Guv. Simbirsk -232
Buisson, Ferdinand Édouard, fr. Skolemand og Forf., (1841- ) -232
Buitenzorg (»Sorgenfri«, sundanesisk Bogor), Bjergby paa Java, 59 km S. f. Batavia -232
Bujalance, By i Sydspanien, Prov. Gordoba, ligger 38 km Ø. f. Cordoba -232
Bujider, orientalsk Herskerslægt i Persien og Mesopotamien i 10. og 11. Aarh. -232
Bujukdere, Bøjyk-dere, »den store Dal«, Landsby i europ. Tyrki, ligger 20 km NNØ. f. Konstantinopel -232,Bukarest,(blank),233
Buk (Enkelt Bekkasin), se Bekkasiner. -233
Buk, i Jægersproget Hannen hos Raavildtet. -233
Buk bruges med flg. Bet: Stilladsbuk -233
Buk, et meget brugt Gymnastikredskab, er en læderbeklædt Træklods paa 4 Ben, indstillelig i Højden -233
Buka, den nordligste af de tyske Salomons-Øer -233
Bukar, se Asperula. -233
Bukarest (hertil Kort), rum. Bucuresci [buku'reStj], Kongeriget Rumæniens Hovedstad -233,234
Bukarestrlngen, en bekendt stor Guldring med Runeindskrift -234
Bukefala, en By i Indien (nu Djalalpur) ved Floden Hydaspes (Djelam) -234
Bukefalos (ell. -las, gr. »Oksehoved«), Alexander den Store's Stridshingst -234
Bukefalos Næsebaand kan komme til Anvendelse over for Køreheste, der vil gaa for stærkt paa Biddet -234
Bukejevske Horder, en Gruppe Kirgisere -234
Buket (Vinens), se Blomst. -234
Bukkeblad (Menyánthes L.), Slægt af Ensianfamilien -234,235
Bukkebro er en Bro, hvis Strækbjælker hviler paa faste Understøttelser, dannede som Bukke -235
Bukkehorn (Trigonella L.), Slægt af Ærteblomstrede (Kløver-Gruppen), en- ell. sjældnere fleraarige Urter -235
Bukkehorn-Frø, Frøene af Trigonella Fænum græcum L., en enaarig Urt -235
Bukkespring, Spring af Kaadhed ell. Uartighed -235
Bukketorn, se Lycium. -235
Bukoler, et Hyrdefolk i Oldtiden, som boede i den utilgængeligste, nordvestlige Del af Nildeltaet -235
bukolisk, hyrdeagtig, Hyrdelivet vedrørende -235,236
Bukovac, Vlacho, kroatisk Maler, (1855- ) -236
Bukovina (*c: Bøgeskov), Hertugdømme, østerr. Kronland, grænser mod S. og Ø. til Rumænien (Moldau) -236,237
Bukranion (gr.), et Oksekranium. B. var hos Grækerne og Romerne et Offersymbol -237
Buksbom, se Buxus. -237
Buksbomfamilien (Buxaceæ), tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen Tricoccæ -237
Buksbomtræ af Buxus sempervlrens er gulligt, overordentlig tæt og meget haardt og holdbart -237
Bukser, se Dragt. -237
Buksnæs, Herred, Vesteraalen og Lofoten Fogderi, Nordlands Amt -237
Bukuresci, d. s. s. Bukarest. -237
Bulacan, By i Provinsen af samme Navn paa Øen Luzon bl. Filippinerne, ved en Arm af Pampagna-Flodens Delta -237
Bulak, Kairos Havnestad -237
Bulak-ed-Dakrur, arab. By, 4 km V. f. Kairo paa Flodens Vestside -237
Bulala, se Fittri. -237
Bulama, d. s. s. Bolama, se Bissagos-Øerne. -237
Bulbil (bot.) ell. Løgknop er en i den vegetative Formerings Tjeneste staaende Yngleknop -237
Bulbjerg, se Bolbjerg. -237
Bulb-Køl, der bestaar af en Plade under Midten af Fartøjet og som i den underste Ende bærer en Vægt -237,238
Bulbochæte. se Alger (Grønalger). -238
Bulbocodium L., Slægt af Giftliljerne med en enkelt Art, B. vernum, -238
Bulbotuber (bot.), Løgknold -238
Bulbus (bot.), Løg, en Særform af Jordskuddet -238
Bulbærparalyse er en Sygdom, der skyldes Lidelse af Kernerne i den forlængede Marv -238
Bule, en halvkugleformet (ell. rettere kugle-kalotformet) Fremstaaenhed paa Legemets Overflade -238
Bule (gr.), Raad, raadgivende ell. administrerende Forsamling -238
Buletang, d. s. s. Ascophyllum nodosum, se Alger (Brunalger). -238
Buleuterion, se Bule. -238
Bulevard betyder opr. et Anlæg til Forsvar (smlg. Bolværk), men blev i Paris overført som Betegnelse for Ringgader -238
Bulgar, se Bolgary. -238
Bulgarer, et opr. tyrk. ell. maaske finsk Folk, der omtr. ved Middelalderens Beg. optræder i Volga-Egnene -238
Bulgarer (Bulgari) kaldtes ofte i Middelalderen Katharerne -238
Bulgaria, se Topsvamp. -238
Bulgarien fra 1878 til 1908 et halvsuverænt Fyrstendømme, fra 1908 et suverænt Kongerige -238,239,240,241,242,243,244
Bulgarin, Faddéj (*c: Thaddaeus) Venediktovitsch, russ. Journalist (1789-1859) -244
Bulgaris, Demetrios, græsk Statsmand, (1801-1878) -244,245
Bulgaris, Eugenios, gr. Teolog, (1716-1806) -245
bulgarisk Sprog og Litteratur -245
Bulghar Dagh, se Taurus. -245
Bulhao-Pato, Raimundo Antonio de, portugisisk Digter, (1829-1912) -245
Bulhar, Havneplads i Britisk Somaliland, 80 km V. f. Berbera. -245
Bulias, se Bunas. -245
Bulimi, »Ulvehunger«, sygelig Forstærkelse af Sultfølelsen -245
Bulimus, en Slægt af sydamer. Lungesnegle med store, tykke, aflang-ovale Skaller -245
bulk, in, eng. Udtryk for, at Lasten er anbragt løst i Skibet, f.Eks. Kornvarer, Kul etc. -245
bulkhead, eng, Udtryk for en Skillevæg i et Skib -245
bull (eng.), Børsforretningsmand, der spekulerer i Varers ell. Papirers opadgaaende Prisbevægelse -245
Bull, Edvard, norsk Historiker, (1881- ) -245,246
Bull, Edvard Hagerup, norsk Jurist og Politiker, (1855- ) -246
Bull, Edvard Isak Hambro, norsk Læge, (1845- ) -246
Bull, Francis, norsk Litteraturhistoriker, (1887- ) -246
Bull, Georg Andreas, norsk Arkitekt,(1829- ) -246
Bull, Henrik, norsk Arkitekt, (1864- ) -246,247
Bull, Henrik Johan, norsk Forretningsmand, (1844- ) -247
Bull, Jacob Breda, norsk Forf., (1853- ) -247
Bull, Johan Lauritz, norsk Officer, (1847- ) -247
Bull, John, et Slags Øgenavn for den eng. Nationaltype -247
Bull, John, eng. Komponist og Virtuos, (c. 1563-1628) -247
Bull, Karl Sigwald Johannes, norsk Officer, (1860- ) -247
Bull, Mette-Marie, f. Wang, norsk Skuespillerinde, (1876- ) -248
Bull, Olaf Marthin Luther Breda, norsk Forf., (1882- ) -248
Bull, Ole Bornemann, norsk Violinvirtuos, (1810-1880) -248,249
Bull, Ole Bornemann, norsk Læge, (1842- ) -249
Bull, Peter Nicolay, norsk Læge, (1869- ) -249
Bull, Schak August Steenberg, norsk Arkitekt, (1858- ) -249
Bulla, se Blæresnegle. -249
Bulla (lat., egl. »Boble«), Amuletkapsel -249,250
Bulladan, Bulwadin, By i det tyrkiske Asien, Vilajet Aidin, ligger 160 km VSV. f. Smyrna -250
bulla in coena Domini, se Bulle. -250
Bullant, Jean, fr. Arkitekt (c. 1515-78) -250
Bullaren (Bullare), et c. 18 km2 stort og 30 km langt, men meget smalt Sødrag i det sv. Landskab Bohus -250
Bullarium kaldes Samlingen af pavelige Buller og Brever, være sig almindelig ell. speciel -250
bullati doctores ell. magistri, der fik deres akademiske Værdighed ved en bulla af Paven ell. en anden Fyrste -250
Bulldog. Der gives to Racer, den eng. B. og den fr. B. Se Hunde. -250
Bulle (tysk Boll), By i det schweiziske Kanton Freiburg -250
Bulle er opr. Betegnelse for det ved Dokumenter hængende Metalsegl -250,251,252
Bulle, den gyldne, se Gyldne Bulle. -252
Bullen, Anna, d. s. s. Anna Boleyn. -252
Bullen, Frank Thomas, eng. Romanforfatter, (1857-1915) -252
Buller, Sir Redvers Henry, britisk General, (1839-1908) -252
Bulletin, (ital. bulletino, lat. biilla), Beretning om et ell. andet Anliggende -252
bullet-tree, bully-tree, d. s. s. Bolletrietræ. -252
Bullfinch, Væddeløbsforhindring -252
bull-frog, Oksefrø, se Frøer, -252
Bulliah, se Ballia. -252
Bullinger, Heinrich, schweizisk Reformator, (1504-1575) -252
Bullion (eng.), Guld og Sølv i umøntet Tilstand, særlig i Form af Barrer -252
Bullockmaskine, en af de ældste Rotationsmaskiner for Papir i Ruller (endeløst Papir). Se Hurtigpresse. -252
Bull-Run, en lille Biflod til Floden Potomac SV. f. Washington -252,253
Bull-Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. -253
Bulmer, William, eng. Bogtrykker, (1757-1830) -253
Bulmerincq, August Michael v., tysk Folkeretslærer, (1822-1890) -253
Bulmeurt (Hyoscyamus L.), Slægt af Natskyggefamilien (Kapselfrugtede) -253
Bulnesia Gay, Slægt af Zygophytlaceerne, Træer ell. Buske med finnede, glatte ell. behaarede Blade -253
Buloz, François, fr. Publicist (1803-77) -253
Buls, Charles, belg. Politiker, (1837- ) -253
Bulthaupt, Heinrich Alfred, tysk Forf., (1849-1905) -253
Bulto corriente, peruviansk Vægt; l B. = 1/2 Carga (l Carga = 69 kg). -253
Buluvajo (eng. Bulawayo), By i det Indre af Sydafrika, Hovedstad i Matabele-Land -253,254
Bulwer, eng. Forf., se Lytton. -254
Bulwer, H., se Dalling and Bulwer. -254
Bulygin, Alexander, russisk Minister, (1851- ) -254
Bum, B.-Kittam, Flod i det vestlige Afrika, britisk Koloni Sierra Leone -254
Bumados,se Ghazir. -254
Bumbaad eller Kadrejerbaad, en lille Baad, der benyttes til at sejle ud med Varer til Skibe -254
Bumerang (Boomerang, af Voomera, der egl. bet. Kastetræ), et Kastevaaben af Træ -254
Bumia. tunesisk Guldmønt af 100 Pjasters Paalydende. Møntens Vægt er 19,45 gr af 9/10 Finhed -254
Bunarbaschi, »Kildehoved«, et flere Steder forekommende tyrk. Stednavn -254
Bunas (falsk Skrivemaade i St. f. Bulias), en Athener, der som Voldgiftsmand forhalede Kendelsens Afsigelse -254
bunch, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 3 Bundles = 180000 Yards. -254
Bund, der, schweizisk politisk Bagblad af liberal Farve; udkommer (fra 1850) i Bern. -254
Bunda eller Mbunda er Navnet paa en afrikansk Negerstamme i Angola -254
Bundaberg, By i Commonwealth of Australia, Stat Queensland -254
Bundefjord er Navn paa den inderste Del af Kristianiafjorden -254
Bundehesh, et paa Mellempersisk (Pehlevi) affattet teol. Værk -254,255
Bundelkund, se Bandelkhand. -255
bunden Næring er kun tilladt dem, der opfylder visse i Loven foreskrevne Betingelser -255
bunden Stil, Betegnelse for det rytmisk formede Sprog i Modsætning til alm. Prosa -255
bunden Varme, se latent Varme. -255
Bunder, holl. Markmaal = l ha. -255
Bundfald, Bundfældning, se Fældning. -255
Bundgaard, Anders Jensen, dansk Billedhugger, (1864- ) -255
Bundgarn, et af de ældste i Danmark brugte Garnredskaber -255,256
Bundi (Bondee), indobritisk Vasalstat i Radshputana -256
Bundkonglomerat se Konglomerat. -256
Bundle, Maal for Linned- og Jutegarn efter det eng. System; l B. = 20 Hanks = 60000 Yards (3 B. = l Bunch). -256
Bundmoræne, se Moræne. -256
Bundramme (Søv.), det Underlag, hvorpaa Maskineriet i et Skib er anbragt -256
Bundsforvandt, se Forbundsfælle. -256
Bundstok (Søv.) benævnes den Del af Spanterne i et Skib, som strækker sig tværs over Kølen fra Kiming til Kiming -256
Bundstykke, se Kanon. -256
Bundt (mat.) -256
Bundtillier ell. Bundtéllier er Røstværker ell. løse Bræder, som lægges i Bunden af et Fartøj, hvor man skal træde. -256
Bundu, d. s. s. Bunda. -256
Bungalow, se Bangalo. -256
Bungarus, se Giftsnoge. -256
Bunge, Alexander, russ. Botaniker og Rejsende (1803-90) -256,257
Bunge, Alexander, russ. Rejsende,(1851- ) -257
Bunge, Friedrich Georg von, russ.-tysk Retslærd, (1802-1897) -257
Bunge, Nikolai Kristjanovitsch, russ. Statsmand (1823-95) -257
Bungener, Laurenze Louis Felix, reformert Teolog og Romanforfatter, (1814-1874) -257
Bungert, August, tysk Komponist, (1846-1915) -257
Bungsberg, et 168 m højt Punkt i den østlige Del af Holsten (Landskabet Wagrien), SØ. f. Kiel -257
Bunias, se Takkeklap. -257
Bunin, Ivan Aleksjéjevitsch, russisk Digter, (1870- ) -257,258
Bunke (Aira L.), Slægt af fleraarige, tuedannende Græsser med topformet Blomsterstand -258
Bunkeaarer, svære Aarer, som tidligere brugtes i Sejlskibe som Fremdrivningsmiddel ell. Drejningsmiddel -258
bunker, eng. Udtryk for en Kulkasse i et Dampskib -258
Bunker Mill, en Høj i Charlestown, nu en Del af Boston -258
Bunkerkul, se bunker. -258
Bunketofte Lund (i Alm. fejlagtig kaldet Brunketofte), Skov i Skaane, 7 km fra Landskrone -258
Bunsen, Christian Karl Josias, tysk Videnskabsmand og Diplomat, (1791-1860) -258,259
Bunsen, Robert Wilhelm, tysk Kemiker, (1811-1899) -259,260
Bunsen-Brænder blev konstrueret af Bunsen for at muliggøre Anvendelsen af Lysgas til Opvarmnings-Øjemed -260
Bunsenit, et gullig-grønt, regulært Mineral, bestaaende af Nikkelilte NiO -260
Bunsens Element, se Galvanisk Batteri. -260
Buntes Burette, se Gasanalyse. -260
Buntmager, se Pelsvarer. -260
Buntpapir kaldes med en tysk Benævnelse undertiden al Slags farvet Papir -260
Buntzen, en fra Slesvig stammende Slægt -260,261
Buntzen, Andreas, dansk Læge, (1811-1880) -261
Buntzen, Heinrich, dansk Landskabsmaler, (1803-1892) -261
Bunyan, John, eng. religiøs Forf., (1628-1688) -261
Bunzlau (Boleslavia), By i preussisk Prov. Schlesien, Regeringsdistrikt Liegnitz -261
Bunzlau, se Jung-Bunzlau. -261
Buochs, Landsby i det schweiziske Kanton Unterwalden -261
Buol-Schauenstein, Karl Ferdinand, Greve, østerr. Statsmand, (1797-1865) -261
Buon, flere italienske Arkitekter og Billedhuggere i Venezia i Tiden fra Midten af 15. til Midten af 16. Aarh. -261,262
Buonaccorsi, se Vaga, P. d. -262
Buonamici, Giuseppe, ital. Pianist og Komponist (1846-1914) -262
Buonaparte, d. s. s. Bonaparte. -262
Buonarotti, Michelangelo, se Michelangelo. -262
Buonarotti, Michelangelo (den Y.), ital. Digter, (1568-1646) -262
Buoncompagni, d. s. s. Boncompagni. -262
Buonfiglio (Bonfiglio), Benedetto, ital. Maler fra Perugia, (c. 1420-1496) -262
Buoninsegna, se Duccio. -262
Buononcino, se Bononcino. -262
Buontalenti, Bernardo, med Tilnavnet delle Girandole, ital. Arkitekt og Ingeniør, (1536-1608) -262
Buonvicino, se Moretto. -262
Buphtalmum L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), fleraarige Urter med gule Kurve -262
Bupleurum , se Hareøre. -262
Buprestidæ, se Pragtbiller. -262
Buquoy, Karl Bonaventura de Longueval, Baron af Vaux, Greve af, Feltherre i Trediveaarskrigen, (1571-1621) -262
Bur, se Stabbur og Bondegaarde. -262
Bura, Oldtidsby i Achaia i Grækenland, ved nuv. Idra -262
Buran kaldes i Ruslands og Sibiriens Stepper alle stærke Vinde -262
Burano, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 10 km NØ. f. Venezia paa Øen B. -263
Burano-Kniplinger er en Efterligning af de gl. points de Venise (se Kniplinger) -263
Buratit, d. s. s. Aurichalcit. -263
Burbage, Richard, eng. Skuespiller, ( -1619) -263
Burbank, Luther, amer. Planteforædler, (1849- ) -263
Burchiello, egl. Domenico di Giovanni, kaldet B., ital. Digter, ( -1448) -263
Burckhard, Max Eugen østerr. Retskyndig, Publicist og Teaterdirektør, (1854-1912) -263
Burckhardt, Heinrich Christian, hannoveransk Forstmand, (1811-1879) -263
Burckhardt, Jacob, schweizisk Kultur- og Kunsthistoriker, (1818-1897) -263,264
Burckhardt, Johann Ludwig, schweizisk Forskningsrejsende og Orientalist, (1784-1817) -264
Burckmair, se Burgkmair. -264
Burda (arab.), Betegnelse for den Kappe, som efter at have tilhørt Profeten Muhammed gik over til de abbasidiske Kalifer -264
Burdeau, Auguste Laurent, fr. Minister (1851-94) -264
Burdekin, Flod i den nordlige Del af den australske Koloni Queensland -264
Burdett, Sir Francis, eng. Politiker, (1770-1844) -264,265
Burdett-Coutts, Lady Angela Georgina, eng. Filantrop, (1814-1907) -265
Burdigale, se Bordeaux. -265
Burdur, Buldur, By i tyrk. Asien, Vilajet Konia -265
Burdwan, d. s. s. Bardwa., -265
Bure, i nordiske Gudesagn Asernes Stamfader, fremkommet af Stenen, hvorpaa Koen Audhumbla slikkede. -265
Bureau (fr.) betyder paa Dansk nu d. s. s. Kontor -265
Bureau central des Associations de Presse, se Union internationale des A. de P. -265
Bureau des Longitudes, der har sit Sæde i Paris -265
Bureauer, se internationale Bureauer. -265
Bureaukrati, egl. Kontorherredømme, Styre ved Embedsmænd -265,266
Bureau Veritas, et internationalt Klassifikations- og Registreringsselskab -266
Bureja, Biflod til Amurs venstre Bred i det russ.-sibiriske Amur-Distrikt -266
Bureja-Bjergene, Bjergryg i den asiatisk-russ. Amur-Prov. -266
Buren, d. s. s. Boers. -266
Burén, Axel, (1842- ), var 1892-1912 Chef for den kgl. Opera i Sthlm -266
Burenin, Viktor Petròvitsch, russ. Digter og Journalist, (1841- ) -266,267
Burensköld, Jakob, sv. Baron og Kriger (1655-1738) -267
Burette, et Apparat, der navnlig benyttes ved Titreranalyser til nøjagtig Afmaaling af forsk. Vædskemængder -267
Bureus, Johan, sv. Lærd (1568-1652) -267
Burfell, Navnet paa fl. isolerede kuppel- ell. kisteformede Fjelde paa Island -267
Burford (i Angelsachsernes Tid Beorgford), gl Flække i Oxfordshire (England) -267
Burg, -267
1) By i preuss. Prov. Sachsen -267,268
2) By i preuss. Prov. Schleswig-Holstein -268
Burg, de, se Texel. -268
Burgas, By i Bulgarien, ligger 130 km SSV. f. Varna ved B.-Bugten -268
Burgdorf , -268
1) By i preuss. Prov. Hannover -268
2) (fr. Berthoud o: Berchtold af Zähringen), By i det schweiziske Kanton Bern -268
Burger, Johann, schweizisk Kobberstikker (1829-1912) -268
Burger, Ludwig, tysk Illustrator og Maler, (1825-1884 -268
Burger, Willem Schalk, sydafrikansk Politiker, (1852- ) -268
Burgers, Thomas Francis, Præsident i Transvaal 1872-77 (1834-81) -268
Burgess, James, eng. Naturforsker og Orientalist, (1832- ) -268
Burgess, John William, amer. Statsretslærer og Historiker, (1844- ) -268,269
Burgh, F. C. v. d., Pseudonym for Mathilde Christensen, dansk Forfatterinde. -269
Burghersh, se Westmoreland. -269
Burghley, d. s. s. Burleigh. -269
Burgkmair, (Burckmair), Hans, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1473-1531) -269
Burgmüller, Friedrich, tysk Klaverkomponist (1806-74) -269
Burgos, Prov. i det nordlige Spanien, Landskabet Gammel Kastilien -269,270
Burgos, Francisco Javier de, sp. Statsmand og Forf., (1778-1848) -270
Burgoyne, John, eng. General (1722-92) -270
Burgoyne, Sir John Fox, eng. Ingeniørofficer og Feltmarskal (1782-1871) -270
Burgschmiet, Daniel, tysk Billedstøber, (1796-1858) -270
Burgsteinfurt, By i preuss. Prov. Westfalen -270
Burgstädt, By i Kongeriget Sachsen -270,271
Burgteater, det kejserlige Skuespilhus i Wien -271
Burgund, Landskab i Frankrig, se Bourgogne -271
Burgunder (Burgiindii, Burgundiones), en stor germansk Folkestamme -271,272
Burgunderharpiks, Burgunderbeg, er en lysegul Harpiks -272
Burgundervine, se Bourgognevine. -272
Burgundiske Hus, se Portugal (Historie). -272
Burgundiske Kanal, d. s. s. Bourgogne, Canal de. -272
Burgundiske Kreds, en af de ti Kredse, i hvilke Tyskland deltes under Kejser Maximilian -272
Burgundiske Lovbøger, Lex Burgundionum, er en af Kong Gundobad af Burgund (474-516), forfattet Lovsamling -272
Burhanpur (Barhampur, eng. Boorhaunpoor), By i Nimar-Distriktet i de indobritiske Centralprovinser i Forindien -272
Buri, Maximilian von, tysk Retslærd, (1825-1902) -272
Burial ell. Burial-Rial-Sebili, tunesisk Sølvskillemønt af l Pjasters Paalydende -272
Burian von Rajecz, Stefan, Friherre, ung. Statsmand, (1861- ) -272,273
Buridan, Johannes, fr. Filosof, ( -e. 1350) -273
Buridans Æsel, se Buridan. -273
Burin (fr.), Gravstik, særlig til Kobberstikning -273
Buris, Søn af Henrik Skatelaar, stod under Kongekrigen paa Valdemar's Side -273
Burislav, d. s. s. Boleslav. -273
Burjater, Burjæter, Buræter, mongolsk Folk -273
Burke, Edmund, eng. Taler og politisk Forf., (1729-1797) -273,274
Burke, Sir John Bernard, fremragende eng. Heraldiker og Genealog, (1815-1892) -274
Burke, Robert O'Hara, eng. Opdagelsesrejsende, (1821-1861) -274
Burke, William, berygtet Morder og Ligrøver (1792-1829) -274
Burkne, se Asplenium. -274
Burleigh, William Cecil, Lord, eng. Statsmand, (1520-1598) -274,275
burlesk (af ital. burla, Spot), snurrig, pudserlig, latterlig, en Art af det lav-komiske -275
Burlingame, Anson, nordamerikansk Statsmand (1822-70) -275
Burlington, d. s. s. Bridlington. -275
Burlington, Navn paa fl. Byer i U. S. A., af hvilke nævnes: -275
1) B. i Vermont, ligger 65 km VNV. f. Montpellier ved Lake Champlain -275
2) B. i New Jersey, ligger ved Delaware -275
3) B. i Jowa, ligger paa højre Bred af Mississippi, 400 km ovenfor St Louis -275
Burlington House, Palads i London, opført 1665 -275
Burlos-Søen, den midterste af de tre store Kystsøer i Ægyptens Delta -275
Burmand, Jætte, Holger Danskes hedenske Modstander -275
Burmann, Johannes, holl. Botaniker, (1706-1776) -275
Burmann, -275
1) Peter (den ældre), holl. Filolog, (1668-1741) -275,276
2) Peter (Secundus *c: den Yngre), (1714-78) -276
Burmeister, Carl Christian, dansk Industridrivende, (1821-1898) -276
Burmeister, Hermann, tysk Naturforsker, (1807-1892) -276
Burmeister og Wains, Maskinfabrik og Skibsbyggeri -276,277
Burmester, Ludwig Ernst Hans, tysk Matematiker, (1840- ) -277
Burmester, Willy, tysk Violinist, (1869- ) -277
Burnand, Eugène, schweizisk Maler og Raderer, (1850- ) -277
Burne-Jones, Edward, Sir, eng. Maler, (1833-1898) -277,278
Burnell, Arthur Coke, engelsk Orientalist, (1840-1882) -278
Burnes, Alexander, Sir, engelsk Diplomat og Opdagelsesrejsende, (1805-1841) -278
Burnet, Gilbert, skotsk Kirkehistoriker, Biskop og Statsmand, (1643-1715) -278
Burnett, Flod i den britisk-australske Koloni Queensland -278
Burnett, Frances Hodgson, eng. Romanforfatterinde, (1849- ) -278
burnettisere, se Træ. -278
Burney, Charles, eng. Komponist og Musikhistoriker (1726-1814) -278
Burney, Frances, se D'Arblay. -278
Burnham, Sherburne Wesley, amer. Astronom, (1838- ) -278,279
Burnley, en stærkt opblomstrende Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire -279
Burnouf, Emile Louis, fr. Filolog, (1821-1907) -279
Burnouf, Eugène, fr. Orientalist, (1801-1852) -279
Burnouf, Jean Louis, fr. Filolog (1775-1844) -279
Burns, John, eng. Arbejderfører, Socialpolitiker, (1858- ) -279,280
Burns, Robert, Skotlands største lyriske Digter, (1759-1796) -280,281
Burnside, Ambrose Everett, amer. General, (1824-1881) -281
Burntisland, By i det sydøstlige Skotland, Grevskab Fife, ved Nordkysten af Firth of Forth -281
Burntwood, d. s. s. Brentwood. -281
Burnus er Navnet paa den store hvide, uldne, med en Hovedhætte forsynede Overklædning, -281,282
Buro (Buru, holl. Boeroe), nederlandsk ind. Ø af Molukkerne -282
Burod, se Artemisia. -282
Burollos, se Burlos-Søen. -282
Burr, Aaron, nordamerikansk Politiker (1756-1836) -282
Burr, Wilhelm Hubert, amer. Ingeniør, (1851- ) -282
Burrau, Carl, dansk Astronom og Forsikringsmatematiker, (1867- ) -282
Burre, norsk Borre (Arctium L., Lappa Juss.), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), toaarige, høje og kraftige Urter -282
Burrerod, Boden af Lappa officinalis All., minor D C, nemorosa Kornicke, tomentosa Lam -282
Burrerods Olie faas ved at koge de smaatskaarne Rødder af Lappa minor og L. tomentosa med Olivenolie -282,283
Burriana, By i det østlige Spanien, Prov. Castellon de la Plana -283
Burrilville, By i U. S. A., Stat Rhode Island -283
Burri's Metode til Fremstilling af ægte Renkulturer af Bakterier -283
Burritt, Elihu, »den lærde Smed«, amer. Fredsapostel (1810-79) -283
Burroughs, John, amer. Forf., (1837- ) -283
Burrow-Head, Forbjerg paa Skotlands Sydvestkyst, lige over for Øen Man. -283
Burrus, Lucius Afranius, var en Tilhænger af Agrippina, Kejser Claudius' Gemalinde -283
Bursa, se Brussa. -283
Bursa, i middelalderlig Latin en Læder-Pengepung (bourse, Börse, Børs), senere en fælles Kasse -283
Bursa, -283
1) se Slimsæk. -283
2) B. omentalis, den Indkrængning af Bughinden, som danner det store Net. -283
3) B. pharyngea, en lille Fordybning i den øverste Del af Svælget. -283
Bursa Fabricii. Hulrum i den yderste Del af Kloakken hos Fuglene -284
Bursch, se Bursa. -284
Burscheid, By i det vestlige Preussen, Rhin-Provinsen, ligger 10 km S. f. Solingen -284
Burschenschaft, særlig Navn paa de Studenterforeninger, der stiftedes ved de tyske Univ. -284
burschikos, se Bursa. -284
Burser, Joachim, tysk Botaniker, Læge i Annaberg, (1583- 1639) -284
Bursera L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede ell. ved Reducering hele Blade -284
Burseraceæ, se Balsamfamilien. -284
Bursian, Konrad, tysk klassisk Filolog (1830-83) -284,285
Bursitis, Betændelse i en Bursa -285
Burslem, By i det mellemste England, i Grevskabet Staffords Lervaredistrikt -285
Bursprog, *c: Borgersprog, kaldtes i Middelalderen en Vedtægt ell. Akt, der blev offentlig kundgjort paa et Møde -285
Burt, Thomas, eng. Arbejderfører, (1837- ) -285
Burthogge, Richard, eng. Filosof, (c. 1638-c. 1700) -285
Burton, John Hill, skotsk Historiker og Jurist, (1809-1881) -285
Burton, Richard Francis, eng. Rejsende og Opdager, (1821-1890) -285,286
Burton upon Trent, By i Mellemengland, Staffordshire -286
Burtscheid, tidligere selvstændig Stad, 1897 indlemmet i Aachen -286
Buru, se Buro. -286
Burudschird, Hovedstad i den pers. Prov. Luristan -286
Burun (tyrk.:»Næse«), Forbjerg. -286
Buruter, se Kirgiser. -286
Burwood, By i Commonwealth of Australia, Stat New South Wales, ligger 13 km V. f. Sydney -286
Bury, Fabrikby i det nordvestlige England, Lancashire -286
Bury, John Bagnal, eng. Historiker, (1861- ) -286
Bury, se Blaze de B. -286
Bury, Saint Edmunds, By i det østlige England, Grevskab Suffolk -286
Burzev (Burtzew, Bourtzeff), Vladimir Lvevitsch, russ. Revolutionær og Publicist, (c. 1865- ) -286,287
Buræter, se Burjater. -287
Busada, Bou-Saâda, By i Algier, Dept Algier, SØ. f. Hovedstaden ved Floden af s. N. -287
Busatschi, en flad, kun i Nord bakket Halvø i den nordligste Del af det kaspiske Hav -287
Busbecq, Ogier Ghislain de, Diplomat og Lærd, (1522-1592) -287
Busca, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km NV. f. Cuneo -287
Buscaino-Campo, Alberto, ital. Forf. (1826-95) -287
Busch, Carl, dansk Musiker, (1862- ) -287
Busch, Joseph Marie François Volkmar, dansk Komponist, (1812-1893) -287,288
Busch, Moritz, tysk Forf. (1821-99) -288
Busch, Wilhelm, tysk humoristisk Tegner, (1832-1908) -288
Busche, Hermann von dem (Hermanus Buschius, Pasiphilus), tysk Humanist og Forf. (1468-1534) -288
Buscher (Bushir, Abuscher, Abeshr), Havnestad i Persien, Prov. Farsistan -288
Busenbaum, Hermann, tysk jesuitisk Morallærer (1600-68) -288
Busento, Grækernes Pyxus og Romernes Bucentius, Flod i Syditalien, Prov. Cosenza -288
Buseo, se Buzau. -288
Bushel, Rummaal for Korn og andre tørre Varer i Storbritannien og øvrige engelsktalende Lande -288
Bushi-do, jap. »Ridderens Vej«, Betegnelse for den japanesiske Lensmand, Samurai'ens Æreslov -288,289
Bushir, se Buscher. -289
Bushman, en i de britisk-australske Kolonier brugt Betegnelse for en Kolonist, der lever i the bush -289
Bushmannit, en naturlig mangan-og magniumholdig Alunart -289
Bushrangers (eng.), Buskrøvere -289
Busi (slav. Bisavo), en lille, skovbevokset, indtil 240 m høj Ø i den dalmatiske Øgruppe -289
Busi, G., se Gariani. -289
Busiris [gr. rbu-], gr. Gengivelse af det oldægyptiske pe-osiri, d. e. »Osiris' Sted«, Navn paa fl. Byer i Ægypten -289
Busiris er efter græske, vist fra Søfarende stammende Sagn Navn paa en mytisk Konge i Ægypten -289
Busk (bot.), en Plante med fl. omtr. lige tykke, træagtige, fra Grunden opskydende Skud. Eks.: Ribs, Lyng, Pors. -289
Busk, By i det østerr. Landskab Galizien, Østgalizien, ligger NØ. f. Lemberg -289
Busk, Jens Andersen, dansk Politiker, (1845-1908) -289,290
Buskerud Amt -290
Busket. Dermed forstaas en Samling af Buske, stundom med enkelte lavere Træer i Midten -290
buskgællede (Lophobrdnchii), se Naalefisk. -290
Buskhoved (Carélophus), se Tangspræl. -290
Buskmus (Sminthus), se Springmus. -290
Buskmænd, den opr. fra de holl. Kolonister stammende Betegnelse paa de dværgagtige, sydafrikanske Folkestammer -290,291
Busknegre, Maroner, se Guayana. -291
Buskplantning i Skovbruget: den Fremgangsmaade, ved hvilken man i St f. l sætter fra 4 til mange Planter paa eet Sted -291
Busksanger, se Rørsangere. -291
Buskskvætte (Bynkefugl), se Digesmutter. -291
Buslajev, Fjódor Ivanovitsch, russ. Filolog (1818-98) -291
Busmækker, se Skvalderkaal. -291
Busnach, Willam, fr. dramatisk Forf., (1832-1907) -291
Busnois, Antoine (egl. de Busne), belg. Komponist fra 15. Aarh. -291,292
Busolt, Georg, tysk Historiker, (1850- ) -292
Busoni, Ferruccio Benvenuto, ital. Klaverspiller og Komponist, (1866- ) -292
Bussa, By i Sudan ved Nedre-Niger, ligger i den britiske Koloni Nord-Nigeria -292
Bussaco, et tidligere Karmeliterkloster i Portugal, Prov. Beira, ligger 25 km N. f. Coimbra -292
Bussang, By i Frankrig, Dept Vosges, ligger 10 km Ø. f. Thillot -292
Busse, Karl, tysk Forf., (1872- ) -292
Bussemanden var efter en bl. de germanske Folk alm. udbredt og ældgammel Forestilling opr. en Husaand -292
Busseronne eller Basseronne. Paa sit Hjemsted forklares den som en sid og vid Overklædning for Søfolk -292
Buss of Bridgewater, saaledes kaldtes Skibet »Emnianuel«, der var et af Martin Frobisher's Skibe -292
Bussole skal være dannet af arab. muassala, en Pil, og bruges især om Kompasser o. l. Instrumenter -292
Busson, Charles, fr. Landskabsmaler, (1822-1908) -292
Bussone, se Garmagnola. -292
Buss' sunkne Land, en Banke, der var aflagt paa en Del ældre Søkort SØ. f. Grønland -292,293
Bussy, Roger de Rabutin, Greve af, fr. Forf. (1618-93) -293
Bussæus, Andreas, norsk Videnskabsmand (1679-1735) -293
Bustamit, se Pyroxengruppen. -293
Bustan, se Bostan. -293
Buste (ital. busto) plastisk Brystbillede, der er fuldt udformet m. H. t. de rumlige Dimensioner -293
Bustee, se Basti. -293
Busti, Agostino, kaldet Bambaja, Agostino da Milano etc., ital. Billedhugger fra Milano (1483-1548) -293
Busto-Arsizio, By i Norditalien, Prov. Milano, ligger 32 km NV. f. Milano -293
bustrofedon, »som Okserne vender«, Indskriftformen, hvor Linierne læses skiftevis fra venstre og højre -293
Bustrup, Hovedgaard i Rødding Herred, V. f. Skive -293
Busuluk, Kredsby i det sydøstlige Rusland, Guv. Samara -293
Butala, se Batala. -293
Butaner, C4H10. Disse Kulbrinter hører til Paraffinerne -293,294
Buta Palena, Flod i det sydlige Chile -294
Bute, Grevskab paa Vestkysten af Mellemskotland -294
Bute, John Stuart, Jarl af, eng. Statsmand, (1713-1792) -294
Butea Roxb., Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen), Træer ell. højt slyngende Buske -294
Butenschøn, se Dickmar, H. -294
Buteo, se Musvaage. -294
Butera, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta, ligger 40 km SØ. f. Caltanissetta -294
Butes, attisk Heros -294
Buthus, se Skorpioner. -294
Butik (af fr. boutique, af gr.-lat. apotheca, Forrådskammer, Magasin), Salgsbod, Handelslokale. -294
Butjadingen *c: »Landet buten (paa den anden Side) Jade«, et frugtbart Marskland mellem Weser og Jade -294
Butler, -294
1) B. City, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 200 km VSV. f. Jefferson -294
2) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 260 km VNV. f. Harrisburgh -294
Butler, irsk Slægt, se Ormonde. -294
Butler, Benjamin Franklin, nordamerikansk Politiker og General (1818-93) -294,295
Butler, E., se Thompson, E. -295
Butler, Joseph, eng. Teolog (1692-1752) -295
Butler, Josephine, eng. Forkæmperinde for Kvindesagen, (1828-1906) -295
Butler, Samuel, eng. Digter (1612-80) -295
Butler, Samuel, eng. Maler og Forf. (1835-1902) -295
Butler, Walter, Anstifter af Drabet paa Wallenstein, ( -1634) -295
Butleri, Rum i et Skib, hvor den Del af Provianten, som ikke findes henstuvet i Lasten, opbevares -296
Butlerov, Alexander Michailovitsch, russ. Kemiker, (1828-1886) -296
Buto, en i det gl. Ægypten meget anset Gudinde, der ofte fremstilledes som Kvinde med Løvehoved -296
Buto, gr. Navn paa mindst to oldægyptiske Byer, i hvilke ovenn. Gudinde dyrkedes -296
Butomus Tourn. (Brudelys), Slægt af Skebladfamilien -296
Buton (Butung), nederlandsk-indisk Ø S. f. den sydøstlige Halvø paa Celebes -296
Butrinto, By i den sydlige Del af Albanien, det tidligere tyrkiske Vilajet Janina -296
Butt, Maal for flydende Varer i England -296
Butt, Isaac, irsk Politiker (1813-79) -296
Butte, B. City, By i U. S. A., Stat Montana, ligger 75 km SV. f. Helena -296
Buttelur, se Botelur. -296
Butterfield, William, engelsk Arkitekt, (1814-1900) -296,297
Butti, Enrico Annibale, ital. Forf., (1868- ) -297
Buttlarske Plantejern, har Form som en alm., meget stor Plantepind, men er af Jern (Vægt 4 3/4 kg) -297
Buttmann, Philipp, tysk Filolog (1764-1829) -297
Buturlin, Dmitrij Petrovitsch, russ. Militærforfatter (1790-1849) -297
Buturlinovka, ogsaa kaldet Petrovskoje, Flække i det sydlige Storerusland, Guv. Voronesh -297
Butyl er et monovalent Alkyl, C4H9, der findes i alle 297 297 297 Butylforbindelser. -297
Butylaldehyd, normal, CH3(CH2)2CHO -297
Butylalkohol, C4H9.OH. -297
Butylkloral, CH3.CHCl.CCl2.COH -297
Butyrater, d. s. s. Smørsyrens Salte. -297
Butyrin, d. s. s. smørsurt Glycerin. -297
Butyrometer, forsk. Apparater til hurtig Bestemmelse af Fedtindholdet i Mælk. -297
Butyrospermum Kotschy, Slægt af Sapotaceerne med en enkelt Art B. Parkii (G. Don) Kotschy -297
Butyrum, d. s. s. Smør. -297
Butzer (Buzer), se Bucer. -297
Buus, Niels Peter Jensen, dansk Landmand, (1835-1886) -297,298
Buvat, Jean, fr. Memoireforfatter (1660-1729) -298
Buviken, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt -298
Buxaceæ, se Buksbomfamilien. -298
Buxar, Baxar, By i den indobritiske Prov. Behar og Orissa -298
Buxhovden, Friedrich Wilhelm, Greve, russ. General, (1750-1811) -298
Buxin, Bebeerin, Bebirin, C19H21NO3, er et Alkaloid i Barken af den alm. Buksbom -298
Buxtehude, By i preussisk Prov. Hannover -298
Buxtehude, Diderik, dansk Orgelmester og Komponist, (1637-1707) -298,299
Buxton, yndet Badested i Mellemengland, Derbyshire -299
Buxton, Sydney Charles, eng, Politiker, (1853- ) -299
Buxton, Sir Thomas Fowell, eng. Filantrop (1786-1845) -299
Buxtorf, -299
1) Johann, tysk-schweizisk Orientalist (1564-1629) -299
2) Johann den Yngre, tysk-schweizisk Orientalist (1599-1664) -299
Buxus L. (Buksbom), Slægt af Buksbomfamilien, der oftest er buskformet og meget grenet -299,300
Buys-Ballot, Christoph Heinrich, holl. Meteorolog, (1817-1890) -300
Buys-Ballot'ske Lov , Regel for, hvorledes Vindretningen og Vindstyrken afhænger af Lufttrykfordelingen -300
Buysse, Cyriel, flamsk Forf., (1859- ) -300
Buzangais, By i Mellemfrankrig, Dept Indre -300
Buzancy, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes -300
Buzau, Buseo, By i Rumænien andskabet Valakiet -300
Buzenval, Slot med stor Park, 4 km V. f. Paris -300,301
Buzot, Francois Nicolas Léonard, fr. Revolutionsmand, (1760-1794) -301
Buzyges, attisk Heros, som skal have været den første, der pløjede Landet med et Spand af Tyre -301
B. W. G., se Birmingham Wire Gauge. -301
Bworana, Borana, Borani, en mægtig og krigersk Gallastamme i det østlige Afrika -301
By betød opr. Bosted og kunde derfor bruges om den enkelte Gaard -301
Byam-Martinstræde mellem de to Parry Øer, Melville Ø og Bathurst Ø, i det arktiske Archipelag N. f. Amerika -301
Byblos, gr. Gengivelse af det fønikiske Navn paa den 35 km N. f. Beirut og 35 km S. f. Tripolis liggende Handelsstad -301
Byblos var i Oldtiden ogsaa Navn paa Papyrus -301
Bybud -301
Bücheler, Franz, tysk Filolog, (1837-1908) -301,302
Bücher, Karl, tysk Socialøkonom, (1848-1892) -302
Büchmann, Georg, tysk Filolog (1822-84) -302
Büchner, Georg, tysk Digter (1813-37) -302
Büchner, Ludwig, tysk Læge og Filosof (1824-99) -302
Büchner, Luise, tysk Forfatterinde (1821-77) -302
Bychov (Staryi-B. *c: Gammel-B.), By i Vestrusland, ligger ved Dnjepr -302
Bückeberg, se Weserbjergland. -302
Bückeburg, Hoved- og Residensstad i det tyske Fyrstendømme Schaumburg-Lippe -302
Bückler, Johannes, kaldet Schinderhannes, tysk Røver (1777-1803) -302
Bydelsbak, Navnet paa to uddøde, lidet udbredte danske Adelsslægter -302
Bydemaade, se Imperativ. -302
Büdinger, Max, tysk Historiegransker, (1828-1902) -302,303
Bydistrikt -303
Bydschow, se Neu-Bydschow. -303
Byelven, det vigtigste Vandløb i den vestlige Del af det sv. Landskab Värmland -303
Byerly-Turk (ell. Beyerley-Turk), en af de 3 Hingste, der er Stamfædre til den eng. Fuldblodsrace -303
Byfoged. Fra gammel Tid havde Kongen i hver Købstad en Betjent eller Embedsmand -303,304
Byfred kaldes i ældre Tider i Danmark den særlige Fred, som skulde herske i Købstæderne -304
Byg (Hordeum L.), Græsslægt (af B.-Gruppen) med aksformet Blomsterstand og 3 enblomstrede Smaaaks ved hver Akseled -304,305,306,307
Bygand (Graaand), se Ænder. -307
Bygbrand, se Støvbrand. -307
Bygd (ogsaa udtalt Bøid) bet. i Norge et lidet Distrikt ell. Kommune -307
Bygdeborg kaldes befæstede Steder, hvor Bygdens Befolkning kunde søge Tilflugt i Ufredstider -307
Bygdemagasin. I Norge laa Kirkens og Kongens Dele af Tienden altid over for at tjene som Magasin for Bygdens Folk -307,308
Bygdemagasinfondet i Norge bestemtes til Bygdemagasiners Indretning og anden almennyttig Brug -308
Bygdeting brugtes i Middelalderen i samme Bet. som Sysselting, se Syssel. -308
Bygdetønde ell. Hjemtønde brugtes tidligere fl. St. paa Landet i Norge som Maaleenhed -308
Bygdin, Kristians Amt, er den største Indsø i Jotunheimen -308
Bygdø (Ladegaardsøen), en Halvø V. f. Kria -308
Byge benævnes en ret kortvarig Nedbør ell. en forbigaaende Tiltagen af Vinden. -308
Bygelhorn, d. s. s. Buglehorn. -308
Bygelinie, en særlig Lufttrykfordeling, der ofte er ledsaget af udpræget Bygevejr -308
Bygflue, se Chlorops. -308
Byggeforeninger er opstaaede til at skaffe Ubemidlede lettere Adgang til sunde og praktisk indrettede Boliger -308,309
Byggegrube kaldes den Udgravning, der maa tilvejebringes for Fundering af et Bygningsværk -309
Byggegrund kaldes det til Opførelsen af en Bygning indtagne Areal af Jordbunden -309
Byggehytter, de Skur e. l., der under Opførelsen af større Bygninger anvendtes til Kontorer ell. til Opholdssted -309,310
Byggekontrakt, mellem Bygherre og Entreprenør ell. Haandværksmester Kontrakt om Udførelse af et Bygningsarbejde -310
Byggeplan er et Fællesnavn for de Tegninger, hvorefter en enkelt Bygning ell. et Bygningskompleks agtes opført -310
Byggeselskaber stiftes af Aktieselskaber, som indkøber større Arealer og bebygger dem med pekuniære Fordele for Øje -310
Byggeservitut, se Demarkationsservitut og Villaservitut. -310
Byggve, Guden Fröj's Tjener, Personliggørelse af Sædearten Byg -310
Bygherre kaldes den, paa hvis Opfordring og paa hvis Bekostning en Bygning opføres -310
Bygholm, Hovedgaard tæt V. f. Horsens -310
Bygholm Aa, lille Vandløb paa Jyllands Østkyst, udspringer c. 8 km NØ. f. Vejle -310
Bygholms Vejle, en Del af Limfjorden, som fra Løgstør Bredning trænger op mod N. i Vester Han Herred -310
Bygkorn (Hordeolum) kaldes Smaabylder paa Øjelaagene -310
Bygland, Herred, Sætersdals Fogderi, Nedenæs Amt -310,311
Bygmester, se Arkitekt. -311
Bygning kaldes Opvarmning ell. Kogning med Alkalier, Kalk, Sæbe, Soda ell. Potaske -311
Bygningsafgift ell. Bygningsskat udgjorde næst efter Hartkornsskatten den vigtigste Del af de danske Statsskatter -311
Bygningsanker, se Anker. -311
Bygningsattest, der bevidner, at en Bygning er opført efter Loven -311
Bygningsentreprenør er den, som mod en fastsat Betaling overtager alle Arbejder ved en Bygnings Opførelse -311
Bygningsflugt kaldes særlig den af Autoriteterne fastsatte Linie mod Gaden -311
Bygningshaandværkere benævnedes opr. kun Stenhuggere, Murere og Tømrere -311
Bygningsingeniør er en Ingeniør, der giver sig af. med Vej- og Vandbygning -311
Bygningsinspektør kaldes den Embedsmand, hvis Hverv det er at føre Tilsyn med alle -311
Byggeforetagender -311
Bygningskommission, se Bygningsmyndigheder. -311
Bygningskonduktør kaldes den, der under Arkitektens Overopsyn leder det daglige Arbejde ved en Bygnings Opførelse -311
Bygningskonstruktioner. En Bygning har sit Skelet og sin Beklædning, sit konstruktive og sit dekorative Element -311
Bygningskunst (hertil Tavlerne »Bygningskunst« I-XII), Arkitektur -311,312,313,314,315,316,317,318,319,320,Bygningskunst I,Bygningskunst II,Bygningskunst III,Bygningskunst IV,Bygningskunst V,Bygningskunst VI,Bygningskunst VII,Bygningskunst VIII,Bygningskunst IX,Bygningskunst X,Bygningskunst XI,Bygningskunst XII,321,322,323,324,325,326,327,328,329,330,331,332,333,334,335,336,337,338,339,340,341,342,343,344,345
Bygningslovgivning -345,346
Bygningsmyndigheder. I Danmark er Justitsministeriet den øverste og for hele Landet fælles B. -346,347
Bygningsoverslag, den Beregning, der udarbejdes over de med Bygningens Opførelse forbundne Udgifter -347
Bygningsreglement, se Bygningslovgivning. -347
Bygningsstillads, paa hvilket Arbejderne staar og Materialerne til Bygningen henlægges -347
Bygningsvedtægt, se Bygningslovgivning. -347
Bygningsvidenskab er Indbegrebet af al Viden, som vedrører Bygningsvæsenet -347
Bygrust, se Puccinia. -347
Bygsel svarer for Norges Vedk. nærmest til den danske Rets »Fæste« -347,348
Bygsukker faas ved at opvarme Rørsukker til lidt over 160° -348
Bühler, Johann Georg, tysk Sanskritforsker, (1837-1898) -348
Byhorn, det Horn, hvormed Landsbyens Beboere i ældre Tid sammenkaldtes til Bystævne. -348
Byhyrde, i Jordfællesskabets Tid den af Bymændene i en Landsby til Vogtning af Byens Kvæg antagne Hyrde. -348
Bykle, Herred, Sætersdalen (Setesdalen) Fogderi, Nedenes Amt -348
Bylag var i Middelalderen Betegnelsen for forsk. Afgifter, der svaredes i Købstæderne -348
Bülau, Friedrich, tysk økonom, og polit. Forf. (1805-59) -349
bylaws brugtes i ældre eng. Ret om Vedtægter for større Korporationer og Købstadkommuner -349
Byld, se Absces. -349
Byleist ell. Byleift, i nordiske Gudesagn en Broder til Loke. -349
Bylgja (*c: Bølge) er i nordisk Gudetro en af Havguden Æges Døtre. -349
Byliner (»Meddelelse om det, som virkelig er hændet«) er Betegnelse for den russ, episke Folkedigtnings Heltesange -349
Bylotbay, se Baffinbay. -349
Bylov, se Landsbyvedtægt. -349
Bülow, en gl mecklenborgsk Adelsslægt -349
Bulow, Bernhard v., Fyrst, tysk Statsmand, (1849- ) -349,350
Bülow, Bernhard Ernst, dansk-tysk Diplomat og Statsmand, (1815-1879) -350
Bülow, Carl Ernst Johan, dansk Militær og Diplomat, (1814-1890) -350
Bülow, Diedrich Adam Heinrich, Friherre von, tysk Militærforfatter, (1757-1807) -351
Bülow, Frantz Christopher, dansk Officer, (1769-1844) -351
Bülow, Frederik Rubeck Henrik, dansk Officer, (1791-1858) -351,352
Bülow, Hans Guido von, tysk Pianist og Komponist, (1830-1894) -352,353
Bülow, Johan, dansk Hofmarskal og Godsejer, (1751-1828) -353,354
Bülow, Karl Eduard v., tysk Forf. (1803-53) -354
Bülow, Oskar, tysk Retslærd, (1837-1907) -354
Bülow-Cummerow, Ernst v., tysk politisk Forf. (1775-1851) -354
Bymark brugtes tidligere særlig i Jordfællesskabets Tid om det hele til en Landsby hørende Omraade -354
Bünau, Heinrich, Greve, sachsisk Minister (1697-1762) -354
Bünden, se Graubünden. -354
Byneset, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt -354
Byng, George, Viscount Torrington, eng. Admiral, (1663-1733) -354,355
Byng, John, eng. Admiral (1704-57) -355
Bynke, se Artemisia. - Abrod er d. s. s. Artemlsia Abrotanum (se Artemisia). -355
Bynkefugl, se Digesmutte. -355
Bynkershoek, Cornelis van, holl. Jurist, (1673-1743) -355
Byraad er i Danmark Betegnelsen for Købstædernes Kommunalbestyrelser -355,356,357
Byrd, Fødsel, Slægt, Slægtskab, Slægtled. -357
Byrder paa fast Ejendom er et Udtryk af noget varierende Omfang -357
Byret kan bet. enten den i en By gældende Ret ell. den i en By virkende Domstol -357
Byrge, dansk Mandsnavn, d. s. s. Børge. -357
Bürger, Gottfried August, tysk Digter, (1747-1794) -357,358
Bürgerliches Gesetzbuch, se Tyskland, »Retsvæsen«. -358
Bürgi, Joost (Justus Byrgius) (1552-1632) -358
Bürgien, Landsby i det schweiziske Kanton Uri -358
Bürkel, Heinrich, tysk Genre- og Landskabsmaler (1802-69) -358
Byrkelange, se Torsk. -358
Bürkner, Hago, tysk Xylograf, Raderer og Tegner, (1818-1897) -358
Byrom, John, eng. Mediciner og Stenografiopfinder, (1691-1763) -358
Byron, George Gordon, Lord, engelsk Digter, (1788-1824) -358,359,360,361
Byron, Henry James, eng. Skuespilforfatter (1834-84) -361
Byron, John, eng. Viceadmiral (1723-86) -361,362
Byronstrædet, Farvandet mellem Ny Hannover og Ny Mecklenburg af Bismarck Archipelet. -362
Bürstenbinder, Elisabeth, tysk Forfatterinde under Navnet E. Werner, (1838- ) -362
Büsbach, Industriflække i Preussen, Rhin-Provinsen, 9 km ØSØ. f. Aachen -362
Büsch, Johan Georg, tysk økonomisk Forf. (1728-1800) -362
Büsching, Anton Friedrich, tysk Geograf og Statistiker (1724-93) -362
Büsching, Johann Gustav, tysk Forfatter,(1783-1829) -362
Byskat. Herved forstod man ved B. den faste aarlige Skat, som Købstæderne maatte erlægge til Kongen -362
Byskraa, se Landsbyvedtægt. -362
Byskriver kaldes fra gl Tid den Embedsmand, som besørger Retsskriverforretningerne ved Bytinget -362
Byssaceæ, en lille, til Laverne hørende Familie, som navnlig udmærker sig ved at have et ensartet, ikke geléagtigt Løv -362
Byssolit, se Asbest. -362
Byssos, et fint Klædningsstof, der ofte omtales af græske Forfattere som brugt i Østerlandene og i Grækenland -362,363
Byssus Dill. Med dette Navn har man betegnet visse hvide, af løst forbundne Hyfer dannede sterile Mycelier -363
Byssus spindes af forsk. Muslinger -363
Byste, d. s. s. Buste. -363
Byström, Johan Niklas, sv. Billedhugger, (1783-1848) -363
Bystævne brugtes i Jordfællesskabets Tid om Forsamlinger af Bymændene i en Landsby -363
Bysvale, se Svaler. -363
Bysvend kaldtes i Middelalderens Retssprog de væbnede Mænd, som bistod Købstadøvrigheden -363
Byting er fra gl Tid Betegnelsen for den alm. ordinære Underret i Købstæderne -363
Bytningskommissionær, se Nummerbytningskommissionær. -363
Bütow, By i preuss. Prov. Pommern -363
Bytown, se Ottawa. -363
Bytownit, se Feldspat. -363
Bütschli, Otto, tysk Zoolog, (1848- ) -363
Bytte i jur. Forstand, Retshandel, hvorved to Personer overdrager Ejendomsretten over Løsøregenstande til hinanden -364
Bytte, se Krigsbytte. -364
Bytteværdi, se Værdi. -364
Bytting (norsk), d. s. s. Skifting. -364
Bützow, By i Storhertugdømmet Mecklenburg-Schwerin -364
Byvedtægt, se Landsbyvedtægt. -364
Byzans (Byzantion, senere Konstantinopel), gr. Koloni i Thrakien ved det sydlige Indløb til Bosporos -364
Byzantinere, se byzantinsk Litteratur. -364
Byzantinisme, Betegnelse for et System, der stiller Stat og Kirke i nøje Forhold til hinanden -364
byzantinske Mønter er de Mønter, som prægedes i det østromerske, byzantinske Kejserrige (395-1453) -364,365
byzantinske Rige (østromerske Rige, græske Kejserdømme) -365,366,367,368
byzantinsk Kunst -368,369,370,371
byzantinsk Litteratur -371
Byzantion, se Byzans. -371
Byzas, gr. Heros, Eponym for Byzantion -371
Bzura, Biflod til Weichsel, udspringer NØ. f. Lodz i Polen -371
Bächtold, Jacob, tysk Litteraturhistoriker, (1848-1897) -371
Bäckaskog, d. s. s. Beckakog. -371
Bäcklund, Albert Victor, sv. Matematiker, (1845- ) -371
Bäckstrom, Edvard, sv. Digter, (1841-86) -371,372
Bäckstrom, Helge Mattias, sv. Geolog, (1865- ) -372
Bäckstrom, Oscar, sv. Skuespiller, (1854- ) -372
Bäckstrom, Per Olof, sv. Embedsmand og Historiker (1806-92) -372
Bæcula, antik Stad i det tarraconensiske Spanien -372
Bæda, se Beda. -372
Baedeker, Karl, tysk Boghandler, (1801-1859) -372
Bäfven, Sø i det svenske Landskab Södermannland, har Afløb til Østersøen gennem Nyköpingsaaen. -372
Bæger, et mindre Drikkekar af cylindrisk ell. tøndelignende Form -372,373
Bæger (bot), se Blomst. -373
Bægerbregne, se Cystopteris. -373
Bægerelement, se Galvanisk Batteri. -373
Bægeret (Crater), et lidet Stjernebillede paa den sydlige Himmel sønden for Løven og Jomfruen -373
Bægergopler, se Storgopler. -373
Bægerkoraller, se Koraller. -373
Bægerlav, se Cladonia. -373
Bægersvampe, Svampefamilie af Discomyceternes (Skivesvampenes) Orden -373
Bægna Elv, er en af Norges største Elve, 276 km lang -373
Bähr, Georg, tysk Bygmester, (1666-1738) -373
Bähr, Otto, tysk Retsforsker, (1817-1895) -373,374
Bæk, se Flod. -374
Bækarve (Elatlne L.), Slægt af R.-Familien, enaarige, amfibiske Urter -374
Bækarvefamilien (Elatinaceæ), tokimbladede Urter af Ordenen Parietales, smaa, rodslaaende Vand- ell. Sumpplanter -374
Bække (i Valdemar II's Jordebog kaldet Bæcky), Sogn og Sogneby i det sydlige Nørrejylland, Ribe Amt, Andst Herred -374
Bækkeblomst, se Kabbeleje. -374
Bækkelaget, villamæssig Rebyggelse paa Østsiden af Kristianiafjorden, 5 km S. f. Hovedstaden. -374
Bækken, pelvis (se Afb. »Skelet« og »Baand«), er den nederste, »bækkenformede« Del af Kroppens Skelet -374,375,376
Bækken bruges undertiden i Geografien som Betegnelse for en bred Indsænkning -376
Bækken (ital. piatti, fr. cymbale), Slaginstrument, der med den store Tromme, angiver Rytmen -376
Bækken for Kirkedøren, at lade udsætte, en i ældre Tid ret hyppig Form for Indsamling af milde Gaver -376
Bækkenforsnævring, den Formindskelse i det kvindelige Bækken, der kan vanskeliggøre ell. umuliggøre Fødslen -376,377
Bækkenmaaling, Udmaaling af Rumforholdene i Kvindens Bækken -377,378
Bækkeskov, Hovedgaard i Baarse Herred, NV. f. Præstø -378
Bækkestenene, to danske Runestene fra 10. Aarh. i Bække Sogn, c. 25 km NV. f. Kolding -378
Bækørred, se Laks. -378
Bælg (bot.), en enrummet Kapsel, der er dannet af et enkelt Frugtblad, og som aabner sig ved to Klapper -378
Bælg, i Jagtsprog Pelsdyrenes Skind. -378
Bælg i Orglet (o. a. l. Instrumenter), det Apparat, der opfanger og tilfører Piberne den fornødne Luft (Vind) -378,379
Bælgkapsel, en enbladet, enrummet Kapsel, som kun aabner sig i Bugsømmen -379
Bælgplanter (Leguminales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, der især karakteriseres ved Frugten, Bælgen -379
Bælgsvulst, se Sæksvulst. -379
Bælt kaldes de to Sunde, der forbinder Kattegat og Østersøen og gaar mellem Jylland, Fyn og Sjælland -379
Bælte, se Dragt. -379
Bælte (geogr.), se Zone. -379
Bælte (mat.), se Kuglen. -379
Bæltedyr (Dasypodidæ), en Pattedyrfamilie, henhørende til Gumlernes Orden (Edentata) -379,380,381
Bæltespænding var en lige ind i 19. Aarh. brugelig Art af Tvekamp bl. norske Bønder -381,382
Bælttold, se Øresundstold. -382
Bælum (i Valdemar IFs Jordebog Beflum), Sogne- og Stationsby i det nordøstlige Nørrejylland, Hellum Herred, Aalborg Amt -382
Bændel, et smalt Baand, fremstilles enten ved Vævning som Baand ell. ved Hjælp af særlige Maskiner -382
Bændelorme (Céstoda) omfatter kun snyltende Former -382,383,384,385
Bændeltang (Zostéra L.), Slægt af Vandaksfamilien, i Saltvand levende fleraarige Urter -385
Bændeltangsomraade (Bændeltangsbælte, Aalegræsbælte, Zosterabælte) -385
Bændsel (Søv.), et Stykke Garn ell. Tov, som bruges til at sammenholde to ell. fl. Parter af et Tov -385
Bænk, se Kanonbænk. -385
Bænkebidere er en Fam. af Isopodernes Orden -385,386
Bænkebrev kaldtes i gl. Dage et Dokument, særlig et Vidnesbyrd, som var udstedt hjemme -386
Bænkegave (isl. bekkjargjof), en af Brudgommen til den paa Brudebænken siddende Brud skænket Gave -386
Bænkevælling bruges i fl. danske Dialekter om daarlig, sammenjasket Mad (»Ruskomsnusk«) -386
Bænkhage (se Flg.), et firkantet Stykke Jern, som skal fastholde et Bræt, der skal høvles -386
Bænkmejsel kaldes den Mejsel, der anvendes ved Arbejde paa Filebænken -386
Bær (bot.), en saftig, (i Reglen) flerfrøet og uopspringende Frugt uden Sten -386
Bær, Ordet bet. opr. en hvilken som helst »Bygd«, d. v. s. beboet Sted -386,387
bære (Søv.). Kanoner kan b., naar de i Forbindelse med Kanonernes Sideretningsfrihed kan rettes mod Maalet -387
Bærebøjle, se Luftkabler. -387
Bæreevne. Hermed forstaas et Legemes (Byggemateriales) Evne til ait modstaa ydre Kræfters Paavirkning -387,388
Bärens, Magdalene Margrete, f. Schäffer, dansk Blomstermalerinde, (1737-1808) -388
Bærentzen, Emilius Ditlev, dansk Portrætmaler og Litograf, (1799-1868) -388
Bæretraad til Ophængning al Luftkabler (s. d.) er et Staaltov, der bæres af Stativer e. l. med 50-150 m's Afstand. -388
Bærfrugter omfatter i daglig Tale saftige og mere ell. mindre stærkt farvede Frugter af forholdsvis ringe Størrelse -388,Bærfrugter
Bærkarse, se Tropæolum. -389
Bærkogle (bot.), den korte, af kødfulde, sammenvoksede Kogleskæl dannede, bærlignende Kogle, som findes hos Ene. -389
Bærlyng, se Bølle. -389
Bärmann, Heinrich Joseph, tysk Klarinettist (1784-1847) -389
Bærme kaldes i Øl- og Vinfabrikationen den uklare Rest, som bliver tilbtage paa Fadene efter Tapningen -389
Bærme, de paa høje Jordskraaninger anbragte mindre Afsatser, der modarbejder Jordens Tilbøjelighed til at skride -389
Bærum, Herred, Aker og Fallo Fogderi, Akershus Amt -389
Bærums Jernværk i Bærum Herred, Akershus Amt -389
Bärwalde (Berwolde), By i preuss. Prov. Brandenburg -389
Bætica (Hispania B.), rom., af Augustus oprettet Prov. i det sydl. Spanien -389
bætiske Bjergsystem og bætiske Lavland, Navne, der undertiden bruges om Granadas Højland og Andalusiens Lavland -389
Bætyler, se Baityler. -389
Bætzmann, Samuel Fredrik, norsk Forf. og Journalist, (1841-1913) -389,390
Bæver (Castor), en lille Gnaverslægt, der inden for Gnavernes store Orden henhører under Egern-Gruppen (Sciuromorphæ) -390,391
Bæver, se Beavers. -391
Bæverdalen, d. s. s. Bøverdalen. -391
Bæverflod, Beaver River, se Churchill River. -391
Bævergejl (castoreum) er et Sekret, som indeholdes i særegne Punge, der forekommer hos begge Køn af Bæveren -391
Bæverhaler, plane, smalle Tegl-Tagsten, der lægges i to Lag -391
Bæverindianere, se Tinne. -391
Bæverrotte, en Benævnelse, der bruges om 2 store Gnaverformer -391
1) den kanadiske B., Moskusrotten ell. Bisamrotten (Fiber zibethicus), der hører til Studsmusenes Gruppe -391,392
2) Den sydamerikanske B. (Myopotamus coypu) hører til Pigrotternes Gruppe -392
Bæverskind, Kastorskind, indførtes tidligere i meiget store Mængder til Europa fra Nordamerika -392
Bævreasp, se Asp. -392
Bævregræs, se Briza. -392
Bævrerust (Gymnospardngium Ørst.), en til Rustsvampe hørende Slægt -392
Bævresvampe (Tremellinaceæ), en til Proto-basidiomyceterne (se Basidiomyceter) hørende Fam. -392,393
Baeyer, Adolf v., tysk Kemiker, (1835- ) -393
Baeyer, Joseph Jakob, tysk Geodæt (1794-1885) -393
Bø, Herred, Vesteraalens og Lofotens Fogderi, Nordlands Amt -393
Bø, Herred, Nedre Telemarkens Fogderi, Bratsberg Amt -393
Böblingen, By i Kongeriget Württemberg -393
Bøchers Banke, Kattegat Østerrende, ligger 8 Sm. ØNØ. f. Læsø -393
Böckh, Philipp August (1785-1867), tysk Filolog -393
Böckh, Richard, tysk Statistiker, foreg.'s Søn (1824-1907) -393,394
Böcklin, Arnold, schweizisk-tysk Maler, (1827-1901) -394
Bøckmann, Edvard, norsk Læge, (1849- ) -394
Bøckmann, Frans, Købmand i Flensborg, (1669-1741) -394,395
Bøckmann. -395
1) Marius Frimann Dahl, norsk Læge, (1846- ) -395
2) Peter Wilhelm Kreydahl, norsk Biskop, (1851- ) -395
Bøddel, se Skarpretter. -395
Bødestraffe (*c: Straffe, der bestaar i Udredning af Pengesummer) -395,396
Bödiker, Tonio, tysk Forsikringsmand, (1843-1907) -396
Bødkerbænk, Værktøjskasse, hvori en Bødker gemmer sit Værktøj -396
Bødtcher, Ludvig Adolph, dansk Digter, (1793-1874) -396
Bødtker, Adam Trampe, norsk Filolog, (1866- ) -396,397
Bødtker, Bernt Anker, norsk Konsulatsembedsmand, (1831- ) -397
Bødtker, Carl Fredrik Johannes, norsk Officer, (1851- ) -397
Bødtker, Eyvind, norsk Kemiker, (1867- ) -397
Bødtker, Sigurd, norsk Forf. og Teaterkritiker, (1866- ) -397
Bødvar (af oldn. bod, Kamp), gl nord. Mandsnavn, betyder Kriger. B. Bjarke, se Bjarke. -397
Bøðvar Þórðdarson. Af dette Navn findes der 3 fornemme Høvdinge paa Island i 12. og 13. Aarh. -397
Bødvild, Datter al Sagnkongen Nidud, blev ved Volund Moder til Vidrik Verlandsøn -397
Bøe, Frants Diderik, norsk Maler, (1820-1891) -397
Bøf (fr. boeuf) er en Skive Oksefilet, der er banket med en Kødhammer og stegt paa en Pande. -397,398
Bøffel (Bubalus) en Afdeling af Okseslægten (Bos), mest karakteriseret ved deres store, kantede Horn -398,399
Bøffelhud, se Huder. -399
Bøffellæder kaldes i Handelen al Slags tyndt udspaltet Læder, der anvendes til Møbelbetræk -399
Bøg (Fagus L.), Slægt ,af Skaalfrugtfam., Træer med tosidet Bladstilling og affaldende Akselblade -399,400,401,402
Bøgebjerg, ogsaa kaldet Digrbanke, trigonometrisk Station paa den fra Fyns Østside mod N. udskydende Halvø Hindsholm -402
Bøgebjerg, Rasmus Sørensen, dansk Billedhugger, (1859- ) -402
Bøgeordenen (Fagales), Orden af tokimbladede og frikronede Planter, Træer ell. Buske -402,403
Bøgeskrække (Stor Skallesluger), se Skalleslugere. -403
Bøgespinder (Dasychlra pudibunda). Sommerfugl hørende til Spindernes Familie -403
Bøgestrømmen, den østligste Del af Smaalands Farvandet -403
Bøgevig, Agersø Sund, Bugten mellem Egholm og Agersø, der benyttes en Del som Ankerplads. -403
Bøggild, Bernhard, Prof. ved den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole i Kbhvn, (1858- ) -403
Bøggild, Ove Ba1thasar, dansk Mineralog, (1872- ) -403
Bøgh, Carl Henrik, dansk Dyrmaler, (1827-1893) -403,404
Bøgh, Erik, dansk Forf.,(1822-1899) -404,405
Bøgh, Georg Julius, dansk Handelsgartner, (1821-1904) -405
Bøgh, Johan Wallace Hagelsteen, norsk Forf. og Museumsdirektør, (1848- ) -405
Bøgh, Nicolaj Seidelin, dansk Forf., (1843-1905) -405
Bøghjort, se Eghjorte. -405
Bøgildgaard, Opdragelsesanstalt for straffede, vanartede og forsømte Børn, ved Kjellerup, mellem Silkeborg og Viborg -405,406
Böhlau, Helene, tysk Forfatterinde, (1859- ) -406
Böhle, Fritz, tysk Maler, Raderer og Billedhugger, (1873- ) -406
Böhm, Joseph, østerr. Plantefysiolog, (1831-1893) -406
Böhm, Joseph Edgar, tysk-eng. Billedhugger, (1834-1890) -406
Böhm-Bawerk, se Bohm von Bawerk. -406
Böhme, Jacob, tysk Teosof, (1575-1624) -406,407
Böhmen (tsch. Cechy) (se Kortet »Østerrig«), Kongerige og Kronland under det østerr.-ung. Monarki -407,408,409,410,411,412,413
Böhmer, Eduard, tysk Teolog og Romanist (1827-1906) -413
Böhmer, Johann Friedrich, tysk Historiegransker, (1795-1863) -413
Böhmert, Karl Victor, tysk Socialøkonom, (1829- ) -413,414
Böhmerwald, de bøhmisk-bayerske Skovbjerge kaldes en Række Bjergdrag -414
Böhmes Hammer. Laboratorieapparat til Komprimering af Cementmørtellegemer, hvis Styrke skal undersøges. -414
Böhmisch Brod (tschechisk Cesky Brod), By i det østerrigske Kronland Böhmen, c. 30 km Ø. i Prag -414
Böhmisch Kamnitz, By i det østerr. Kronland Böhmen, c. 25 km NØ. f. Tetschen -414
Böhmisch-Leipa (tschechisk Ceska Lipa). By i den nordlige Del af det østerr. Kronland Böhmen -414
Böhmisch-Trübau (tsch. Ceská Trebová), By i den østlige Del af det østerrigske Kronland Böhmen -414
Bøhmiske Brødre, ogsaa kaldet mähriske Brødre, var et religiøst Samfund, der i 15. Aarh. udviklede sig af Hussitterne -414,415
bøhmiske Mellembjerge, se Böhmen. -415
bøhmisk Granat, d. s. s. Pyrop, se Granat. -415
bøhmisk Litteratur og Sprog, se tschechisk Litteratur og Sprog. -415
bøhmisk Topas, se Kvarts, -415
Böhm von Bawerk. Eugen, østerr. Socialøkonom, (1851-1914) -415
Bøhn, Albert, norsk Politiker, (1836-1913) -415
Bøhn, Gudbrand, norsk Violinist, (1839-1906) -415
Böhtlingk, Otto, russisk (tysk) Sanskritist, (1815-1904) -415,416
Bøje (Søv.) ell. Søtønde er en hul Jernbeholder, der kan flyde paa Vandets Overflade, -416
Bøjelighed, se Elasticitet. -416
Bøjelighedsprøver tjener til at undersøge Metallers Sejghed -416
Bøjemuskler, se Muskler. -416
Bøjestraffen er en af de i den danske Straffelov for Krigsmagten (fra 1881) hjemlede Fængselsstraffe -416
Bøjg (egl. Krumning) er Navnet paa en slangeagtig Jutul, som spiller en Rolle i norske Sagn -416
Bøjlenaal (lat. fibula), alm. Nytte- og Prydgenstand, især fra forhistorisk Tid -416,417,418
Bøjning, Lysets (Diffraktion), Lysstraalers Afvigelse fra den Retning, de efter den geom. Optiks Love vilde faa -418,419,420,421,422
Bøjning. En Bjælke siges at være paavirket til B., naar den angribes af Kræfter, der er vinkelrette paa Længderetningen -422
Bøjning, se Fleksion. -422
Bøjningsforsøg tjener til at bestemme et Materiales Bøjningsstyrke ell. Bøjningselasticitet -422
Bøjten (Søv.; af det holl. buiten), en Benævnelse paa »Ydre«, der navnlig tidligere brugtes til Søs i forsk. Forbindelser -422
Böjyk-dere, se Bujukdere. -422
Bökel, Wllemm, se Beukelsz. -422
Bølgebevægelse (Undulation) er Navnet paa en Bevægelsestilstand, der skrider frem gennem et Legeme ell. en Række Legemer -422,423,424
Bølgeblik er Blik, der er valset ell. presset i en Række ens og parallelle Bølger -424
Bølgebryder kaldes en Dæmning, hvis Bestemmelse er at yde Dækning ell. supplere den naturlige Dækning for en Red ell. en Havn -424
Bølgedæmpning. Allerede i Oldtiden var det bekendt, at Havets Bølger kunde dæmpes ved Olie paa Vandoverfladen -424,425
Bølgegang, se Bølgebevægelse. -425
Bølgekam, den øverste skarpe Kant ell. Kam af en Bølge. -425
Bølger, se Bølgebevægelse. -425
Bølgeskærm er en langs Ydersiden af en Havnemole opført Mur ell. Trævæg, der skal give Læ mod Storm og Bølgesprøjt. -425
Bølgeslagslinier ell. Bølgefurer kaldes lave, bølgeformede Forhøjninger og Fordybninger paa Sandbund i Nærheden af Stranden -425
Bølle, et dansk Slang-Ord, som opstod i Sommeren 1885 -425
Bølle, norsk Bærlyng (Vaccinium L.), Halvbuske ell. Buske med spredte og kortstilkede Blade -425,426
Bølle, en uddød dansk Adelsslægt, som kendes fra Beg. af 15. Aarh. -426
Bølle, Søren, en dansk Student, som omkr. 1740 kom til Drammen og der stiftede Zionittersekten -426
Bøllefamilien (Vacciniaceae), tokimbladede og helkronede Planter af Tohornedes Orden, Halvbuske ell. Buske -426
Bølling, Herred i det vestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt -426
Bölte, Amalie, tysk Forfatterinde (1811-91) -426
Bøltorn, Boltorn, i nordiske Gudesagn en Jætte, Fader til Bestla (Asernes Stammoder). -426
Bølværk (Odin), d, s. s. Bolværk. -426
Bømmelfjorden er den ydre Del af Hardangerfjorden mellem Fastlandet paa den ene Side og en Række Øer paa den anden. -426,427
Bømmeløen, en større Ø i Søndre Bergenhus Amt -427
Bøn er Menneskets direkte Henvendelse til Gud og Paakaldelse af ham som den, af hvem man føler sig afhængig -427,428
Bøndergods. Ved B. forstaas i Reglen en det Offentlige ell. Private tilhørende Samling Bøndersteder, der er givet i Fæste -428
Bønhas, Person, som uden at være oplært i Faget i Smug driver et Haandværk -428
Bønne (Phaseolus L.), Slægt af Ærteblomstredes Fam. (Bønne-Gruppen), til venstre slyngende ell. nedliggende Urter -428
Bønnebiller eller Frøbiller (Bruchidæ), en lille, ejendommelig Billefamilie, som i Bygning minder en Del om Snudebiller -428,429
Bønnebøger, Bøger med Bønner til offentlig Gudstjeneste ell. til Husandagt. -429
Bønnedage, d. s. s. Bodsdage. -429
Bønnemalm, se Brunjernsten. -429
Bønnemel faas af forsk. Slags Bønner og Ærter -429
Bønnemuslinger (Sphærium) er smaa, glatskallede Ferskvandsmuslinger med to fri Aanderør og stor Fod -429
Bønner kaldes i Jagtsproget Haarvildtets Ekskrementer. -429
Bønnesøndag kaldes i Sverige og Finland 5. Søndag efter Paaske. -429
Bøotien, d. s. s. Boiotien. -429
bøotiske Forbund, se Boiotien. -429
Bør, Fader til de verdensordnende Aser, Odin, Høner og Loder (ell. Odin, Vile, Ve); Søn af Bure. -429
Bør, se Livmoder. -429
Bør (Søv.), Vind i gunstig Retning for Sejladsen, Medvind. -429
Børge, Børre, dansk Mandsnavn, opr. Birger. -429
Børgefjeld, store, er Navnet paa det mægtige Fjeld, som i en Bue strækker sig fra Vefsendalen i Nordlands Amt i SØ -429
Börgen, Carl Nicolaus Jensen, tysk Astronom, (1843-1909) -429
Børgesen, Frederik Christian Emil, da. Botaniker, (1866- ) -429
Børglum, Herred i Vendsyssel, Hjørring Amt -429,430
Børglum Kloster var opr. en Kongsgaard -430
Börjeson, -430
1) Johan, sv. Billedhugger, (1835-1910) -430
2) Gunnar, sv. Maler, (1877- ) -430
Börjesson, Augusta (Agnes) Fredrika, sv. Genremalerinde, (1827-1900) -430
Börjesson, Johan, sv. Digter (1790-1866) -430
Børkop (1329: Byrktorp), Stationsby i det sydøstlige Nørrejylland, c. 12 km SØ. f. Vejle -430
Børn (jur.). Ordet Børn betegner (I) et Slægtskabsforhold (modsat Forældre), (II) et Alderstrin (modsat Voksne) -430,431,432,433,434,435,436,437,438,439
Börne, Ludwig, tysk Forf., (1786-1837) -440
Børneasyl, se Asyl. -440
Børnebøger, Bøger, Smaabøger, hvis Formaal er at yde Børnene Underholdning i deres Fritid -440,441
Børnedomstole. -441
Børneforsikring. Paa Personforsikringens Omraade skelnes naturligt mellem Voksnes og Børns Forsikring -441,442
Børneforsorg -442,443
Børnehaver, Forskoler for Smaabørn i 3-6 Aars Alderen med ordnet Leg som vigtigste Opdragelsesmiddel -443,444
Børnehjem, Opdragelsesanstalter for fattige Børn, der savner et Hjem ell. i dette vanrøgtes -444,445
Børnehospital -445
Børnehus, Christian IV's -445,446
Børnehuset, Navn for det paa Christianshavns Torv (»Børnehustorvet«) liggende Bygningskompleks -446,447
Børnekopper, se Kopper. -447
Børnekorstoget kaldes det Tog af Børn, som 1212 omtrent samtidig udgik fra Frankrig og Tyskland -447
Børnelammelse. Erkendelsen af B. som en egenartet Sygdom, forsk. fra andre i Barnealderen forekommende Former af Lammelser -447,448
Børnemel kaldes forsk. Præparater, som fbenyttes til kunstig Ernæring af spæde Børn -448
Børneormen (Oxyiiris vermicularis) er en lille Rundorm -448
Børnepulver (Pulvis Magnésiæ cum Rheo) -448
Børnerim ell. rettere Børnevers, Smaavers i Alm. uden Forfatternavn og Titel, Gaader, Remser o. s. v. -448
Børnerov, se Barnerov. -448
Børnesange, mindre Sange og Viser -448,449
Børneskuespil, smaa dramatiske Stykker, der ikke overskrider Børns Forestillingskreds og Fatteevne -449
Børnesparekasser, Institutioner, der har det særlige Formaal at fremme Sparsommeligheden hos Børn -449
Børnesprog -449,450
Børresen, Hans Peter, dansk Missionær i Santhalistan, (1825-1901) -451
Børresen, norsk Familie, hvortil hører: -451
1) Erik Andreas, Legatstifter (1785-1860) -451
2) Urban Jacob Rasmus, Søofficer, Industrimand, (1857- ) -451
Børs, hvor Købmænd, o. s. v. samles for at afslutte Vareforretninger, Befragtningsaftaler ell. Pengetransaktioner. -451,452,Børsbygninger,(blank),453,454,455
Børs, Christian, norsk Filantrop og Donator (1823-1905) -455
Børsen, se Kjøbenhavns Børs. -455
Børsen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt -455
Børseskognen, Herred, Strinden og Selbu Fogderi, Søndre Trondhjems Amt -455
Børskammer er i nogle Lande Betegnelsen for det Udvalg af Købmænd, der forestaar Bestyrelsen af Børsens indre Anliggender. -455
Børspapirer, se Børseffekter. -455
Børsskat er en særlig Skat, der opkræves af saadanne Værdiomsætninger, der foregaar paa Børsen -455
Børsspil ell. Agiotage bruges ofte som Betegnelse for enhver Børsspekulation -456
Børssvindel, Indbegrebet af hasardiøse ell. bedrageriske Foretagender, som kan staa i Forbindelse med Børsforretninger. -456
Børsteaftræk, i Bogtrykkerierne et primitivt Prøveaftryk -456
Børstemaskine, -456
1) en Maskine, der benyttes til Børstning af Tøj efter Overskæringen ell. Svidningen -456
2) se Rensemaskiner. -456
Børstenbindervarer fremstilles af Svinebørster, Taver af Palmer, Hestehaar, Gedehaar, Metaltraad o. a. -456
Børsteorme (Chætopoda) er Ledormenes talrigste og vigtigste Gruppe -456,457,458
Børster (zool.), se Haar. -458
Børster (bot.) er -458
1) et stift, uigennemsigtigt, ved Grunden ofte noget udvidet Haar -458
2) den Stilk, som hos Mosserne bærer Sporehuset. -458
Børster, -458
1) Svinebørster, faas mest af Tamsvinet og er en meget vigtig Handelsvare -458
2) se Børstenbindervarer. -458
Børstesvin (Centetidæ), en lille Pattedyrfam., henhørende til Insektædernes Orden -458
Børstetand, pragtfuldt farvet, tropisk Fiskeslægt af Skælflnnefiskenes Fam. -458
Børsvoldgift, se Voldgift. -458
Børting, Peter, norsk Jernværksejer, (1626-1702) -459
Børtlejern, Værktøj, som ligner en opretstaaende, bred, krum Mejsel, men som i St. f. en Æg har en afrundet Kant -459
Børtling kaldes det at forsyne et Stykke Blik med en Rand (Bort) -459
Børup (Borup), Morten, dansk Skolemand, ( -1526) -459
Bösendorfer, betydelig Pianofortefabrik i Wien, grundlagt 1828 af Ignaz B. (1796-1859). -459
Bösing (magyar. Bazin), By i det vestlige Ungarn, Komitat Pressburg -459
Bøsning, en oftest cylindrisk Udforing, hvormed en Del af en Maskine ell. et Redskab, paa hvilket der gaar Slid, forsynes -459
Bøssemager , milit. Haandværker, hvis Hverv det er at holde Afdelingens Vaaben i tjenestedygtig Stand -459
Bøssemester, i 15.-17. Aarh. en kunstmæssig uddannet Artillerihaandværker i Tyskland -459
Bøssepenge, en Almisse, der fordum indsamledes af de fattigste Skoledisciple i Købstæderne -459
Böszörmény, se Hajdu-B. -459
Bötel, Heinrich, tysk Operasanger (Tenorist), (1854- ) -459,460
Bøttepapir, se Papir. -460
Böttger, Adolf, tysk Digter og Oversætter (1815-70) -460
Böttger, E. C. A., se Rose. -460
Bøttger, Frederik Christian, da. Arkitekt, (1838- ) -460
Böttger (fejlagtig Böttcher), Johan Friedrich, Opfinder af det europæiske Porcelæn, (1682-1719) -460
Bötticher, Johannes Gottlieb de, da. Læge (1677-1762) -460
Bötticher, Karl Heinrich, tysk Statsmand (1833-1907) -460
Böttiger, Carl Vilhelm, sv. Digter, Litteraturhistoriker og Sprogmand (1807-78) -460,461
Böttiger, Johan Fredrik, sv. Kunstkender, (1853- ) -461
Böttiger, Karl August, tysk Arkæolog, (1760-1835) -461
Böttiger, Karl Wilhelm, tysk Historiker, (1790-1862) -461
Bøtø Nor (1329: Stavrby Nor), Indsø ell. Rester af en smal, meget lavvandet Sø fra S. til N. paa Falsters Sydspids -461
Bøverdalen, en trang Fjelddal, som fra Lom Kirke ved Ottavand skærer sig S. over ind i Jotunheimen -461
Bøvlingbjerg (»Bjerget«), Landsby i det vestlige Nørrejylland, c. 13 km SV. f. Lemvig -461
Bözberg, et Pas i Jurabjergene, det schweiziske Kanton Aargau -461
Böök, Martin Fredrik, sv. Litteraturhistoriker og litt. Kritiker, (1883- ) -461
    

C


C er det tredie Bogstav i det lat. Alfabet -462
C. Forkortelse for centime, cent m. m. -462
C. (ell. ca.), Forkortelse for circa (lat.), omtrent. -462
Ca er det kern. Tegn for Kalcium. -462
Caacatí, By i den argentinske Republik, Prov. Corrientes -462
Cab, se Kabriolet. -462
Cabagan, C. nuevo, By paa Filippinerne, ligger i Prov. Isabela paa Øen Luzon 320 km NNØ. f. Manila -462
Caballero, Fermin Auguste, sp. Statsmand og Forf., (1800-1876) -462,463
Caballero, Fernan, se Arron. -463
Caballero, Manuel Fernandez, sp. Komponist (1835-1906) -463
Cabal-Ministeriet, det af Karl II af England 1670 dannede upopulære Ministerium -463
Caban ell. Coyang, Maal for Korn, Ris, Kakao og Kaffe paa Filippinerne = 75,065 l. -463
Cabanel, Alexandre, fr. Maler, (1823-1889) -463
Cabanis, Jean Louis, tysk Ornitolog (1816-1906) -463
Cabanis, Pierre Jean George, fr. Læge og Filosof (1757-1808) -463
Cabantræ, se Camwood. -463
Cabanyes, Manuel de, sp. Digter (1808-33) -463
cabaret (fr.), Kro, Knejpe, særlig hvor musikalsk og deklamatorisk Underholdning finder Sted -463
Cabarrus, François, Greve af, sp. Statsmand af fr. Herkomst (1752-1810) -463
2) Therese, se Tallien. -463
Cabat, Nicolas Louis, fr. Maler, (1812-1893) -463,464
Cabbagetræ, se Partridgetræ. -464
Cabel, A. v. d., se Kabel. -464
Cabeliau, -464
1) Abraham, rig holl. Købmand i Göteborg, ( -1645). -464
2) Margareta, foreg.'s Datter -464
3) Johan, Jurist, f. i Gent, Borgemester efter Faderen i Goteborg, ( -1652) -464
Cabès, se Gabes. -464
Cabestaing (rigtigere Gabestany), Guilhem de, provencalsk Troubadour, ( -1212) -464
Cabet, Étienne, fr. Kommunist (1788-1856) -464
cabinet eller cabinet council, se England (Statsforfatning og -forvaltning) og Kabinet. -464
cabinet noir (sort Kabinet), en fr. Institution, som var bestemt til at skaffe Regeringen i Privatkorrespondancen -464
Cabinetvine, se Rhinskvine. -464
Cabiro, se Hansen, H. C. P. -464
Cable, George Washington, nordamerikansk Forf., (1844- ) -465
cabo (sp.), Forbjerg, Kap. -465
Cabochiens kaldtes efter deres Fører, Slagteren Caboche, en væbnet Skare af Borgere i Paris ca. 1413 -465
Cabo Corso, se Cape Coast. -465
Cabo Frio, Forbjerg med Fyrtaarn, paa Brasiliens Østkyst, Ø. f. Rio Janeiro -465
Cabot, se Caboto. -465
cabotage, se Kystfart. -465
Caboto (Gaboto, Cabot), Giovanni og Sebastian, Italienere, Fader og Søn, der samtidig med Columbus gjorde Opdagelser i Amerika -465
Cabra, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 55 km SØ. f. Cordoba ved Floden C. -465
Cabral, A. B., se Costa C. -465
Cabral, Dom Pedro Alvares, portugisisk Søfarer, Opdager af Brasilien, (c.1460-c. 1526) -465
Cabrera, »Gedeøen«, en af de baleariske Øer i Middelhavet, ligger 14 km S. f. Mallorca -465
Cabrera, Ramon, sp. Karlistgeneral (1810-77) -465,466
Cabrerit, et æblegrønt, monoklint Mineral fra Sierra Cabrera i Spanien o. a. St. -466
Cabriel, Biflod til Jucar's venstre Bred i den sp. Prov. Cuenca -466
cabuya, cabrija, en Slags Agavetrævler. -466
Cacak, By i Serbien, ligger 110 km S.S.V. f. Belgrad paa højre Bred af Morava -466
Ca'canny (skotsk = call canny, køre forsigtigt) taler man om, naar Arbejderne forsætlig formindsker deres Arbejdsintensitet -466
Cacapon, Great C., Flod i U. S. A., Stat West Virginia -466
cacatum est, non pictum (lat. Ordsprog), ordret: »at sk ... er ikke at male«, -466
Caccabis, se Stenhøns. -466
Caccamo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 10 km SV. f. Palermo -466
caccia (ital.), Jagt; corno di c., Jagthorn. -466
Caccianiga, Antonio, ital. Forf., (1823-1909) -466
Caccini, Giulio (ogsaa kaldet Giulio Romano), (c. 1560-f.1640) -466
Caceres, Provins i det vestlige Spanien, den nordlige Del af Landskabet Estremadura -466,467
Cachar,se Katshar. -467
cachemire (fr.), se Kashmir. -467
Cacheo, Gacheu, Fort og Handelsstation i portug. Guinea. -467
cachet (fr.), Segl, Signet, Stempel; lettres de c. (s. d.). -467
cachetero, se Tyrefægtning. -467
Cachiman (fr.), se Anona. -467
Cachi, Nevado de, sneklædt Tinde i Østcordillererne -467
Cachoeira, -467
1) By i den brasilianske Stat Bahia, 100 km NV. f. Bahia -467
2) By i den brasilianske Stat Rio Grande do Sul, ved Jacuhy -467
Cacholong (Kasholong), en Varietet af Opal. Ordet er ogsaa brugt om Nefrit. -467
cachou, cachoudé, det fr. Ord for Kateku, er gaaet til at betegne de forsk. Blandinger af adstringerende og vellugtende Stoffer -467
cachoudé, se cachou. -467
cachucha, en yndefuld, men yppig sp. Dans i 3/4 Takt, med ell. uden Kastagnetter -467
Cactaceæ, se Kaktusfamilien. -467
Cactus, se Kaktusfamilien. -467
Cacus, opr. vistnok en gl-italisk Guddom, hvis egl. Væsen tidlig gik i Glemme -467
Cadahalso (ell. Cadalso), José de, sp. Forf. (1741-82) -467
Cadalso, se Cadahalso, J. -467
Cadamosto, Alvise (1432-1477), venetiansk Opdagelsesrejsende -467
Cadaval, Nunho Caetano Alvarez Pereiro de Mello, Hertug af, portug. Statsmand (1799-1838) -467,468
Cadaverin, se Pentametylendiamin. -468
Cadbury, George, eng. Chokoladefabrikant og Filantrop, (1839- ) -468
Cadéac, lille fr. Badested i Dept Hautes-Pyrénées, Arrond. Bagnéres-de-Bigorre -468
cadeau (fr.), Gave. -468
Cadell, Francis, skotsk Opdagelsesrejsende (1822-79) -468
Cadenabbia, Landsby i Norditalien, Prov. Como, ligger herlig ved den vestlige Bred af -468
Como-Søen -468
Cadence (fr.; ital. cadenzo); i Musikken Fald, Afslutning, Slutningsformel, Toneslutning -468
Cadenet, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse -468
Cadeolie, se Enebærtjære. -468
Caderas, Gian Frederico, schweizisk Digter, (1830-1891) -468
Cadereita Jimenez, By i den meksikanske Stat Nuevo Léon, ligger i en frugtbar Egn 40 km Ø. f. Monterey -468
Cadillac, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Gironde, -468
Cadillac, Clam Lake, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 141 km NNV. f. Lansing -468
Cadinen er en Kulbrinte, der hører til Sesquiterpenerne -468
Cadiot, N., se Vignon. -468
Cadiz, Spaniens sydligste Provins, -468,469
Cadmia var hos de gl. Forfattere Navnet for de naturlig forekommende kiselsure og kulsure Zinkmalme -469
Cadmium, se Kadmium. -469
Cadogan, George Henry, Jarl, eng. Statsmand, (1840- ) -469
Cadol, Victor Édouard, fr. dramatisk Forf. (1831-98) -469,470
Cadore, se Champagny. -470
Cadore, se Pieve di C. -470
Cadoriske Alper kaldes en Gren af Østalpernes sydlige Zone -470
Cadorna, Carlo, ital. Statsmand (1809-91) -470
Cadorna, Luigi, Greve, ital. General, (1850- ) -470
Cadorna, Raffaele, ital. General, (1815-1897) -470
Cadoudal, Georges, Chouanfører (1771-1804) -470
cacuca (lat.: »forfaldne«) i Romerretten Arvelodder, der ikke tilfaldt de tiltænkte, men forfaldt til andre -470,471
caduceus (lat.), Heroldstav; jfr. Hermes og Kerykeion. -471
Cae. . ., Artikler, der savnes herunder, maa søges under Cæ. . . -471
Caen, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Calvados -471
Caerleon, en ældgammel By i det vestlige England, Monmouthshire (Wales), ved Usk, 3 km NØ. f. Newport -471
Caermarthen, se Carmarthen. -471
Caernarvon, se Carnarvon. -471
Caerphilly, By i Wales, Glamorganshire, 11 km N. f. Cardiff -471
Caëtani, Michelangelo, Hertug af Serraoneta, ital. Forf., (1804-1882) -471
caf (cout, assurance, fret), d. s. s. cif (s. d.). -471
café, Kaffehus, Kafé -471
Caffagiolo, lille By i Nærheden af Bologna i Norditalien -471,472
Caffarelli, -472
1) Auguste, fr. General (1766-1849) -472
2) Louis Marie Joseph Maximilien (1756-99), fr. General -472
Caffarelli, egl. Gaetano Majorano, ital. Kastratsanger (1703-83) -472
Caffi, Ippolito, Cavaliere, ital. Maler (1809-66) -472
Caffieri, fr. Kunstnerfamilie af ital. Herkomst -472
Cafiz, tunesisk Kornmaal fra 496-640 l. -472
Cafusos, d. s. s. Cafuzos. -472
Cafuzos (af det portug. capuz, en Hætte) kaldes det blandede Afkom af bras. Indianere og Negre -472
Cagli, By i Mellemitalien, Prov. Pesaro e Urbino, ligger 28 km S. f. Urbino ved Burano -472
Cagliari, Prov. i Kongeriget Italien, omfatter den sydlige Halvdel af Øen Sardinien -472
Cagliari, Paolo, se Veronese. -473
Cagliostro, Alessandro, egl. Giuseppe Balsamo fra Palermo, Eventyrer, (1743-1795) -473
Cagnacci, G., se Canlassi. -473
Cagnano Varano, By i Syditalien, Prov. Foggia -473
Cagnat, René Louis Victor, fr. Arkæolog, (1852- ) -473
Cagni, Umberto, ital. Søofficer, (1864- ) -473
Cagniard Latour, Charles, fr. Fysiker, (1777-1859) -473
Cagots, det hyppigst anvendte Navn for en i det sydvestlige Frankrig levende Folkestamme -473,474
cahier (fr.), Hæfte, Notebog. -474
Cahier, Charles, Madame, f. Sara Jane Layton-W alker, Opera- og Koncertsangerinde -474
Cahors, By i det sydvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Lot -474
Cahorsvine, meget fyldige og søde, ofte meget mørke Rødvine fra Egnen om Cahors -474
Cahours, Auguste André Thomas, fr. Kemiker, (1813-1891) -474
Cahu, Théodore, fr. Forf., kendt under Navnet Théo-Critt, (1854- ) -474
Caicos-Øerne, se Turks-Øerne. -474
Cail, Jean François, fr. Industridrivende (1804-71) -474
Caïlcedrabark, se Mahognitræ. -474,475
Caille, N. L., se Lacaille. -475
Caillebotte, Gustave, fr. Maler,(1848-1894) -475
Cailletet, Louis Paul, fr. Fysiker, (1832-1913) -475
Cailliaud, Frédéric, fr. Afrikarejsende (1787-1861) -475
Caillié, René, fr. Afrikarejsende (1799-1838) -475
Cain, se Lekain. -475
Caïn, -475
1) Auguste Nicolas, fr. Billedhugger, (1822-1894) -475
2) Sønnen Georges, (1856- ), er en anset Maler og Illustrator. -475
Caincarod (Radix caincæ) er Roden af Chiococca racemosa -475
Caincasyre, se Caincarod. -475
Caine, Thomas Henry Hall, eng. Forf., (1853- ) -475,476
Ca ira (*c: »det skal gaa«), fransk Gadevise fra Revolutionstiden -476
Cairina (Moskusand), se Ænder. -476
Cairn (Carn), eng., opr. keltisk Ord, der betegner et Fremspring, Banke o. l. -476
Cairnes, John Elliot, britisk Socialøkonom, (1823-1875) -476
Cairngorm Stone, d. s. s. Røgtopas, se Kvarts. -476
Cairngor(u)m (d. v. s. »blaa Bjerge«), Bjerggruppe i Grampians-Bjergene -476
Cairns, Hugh M' Calmont, Lord, eng. Statsmand, (1819-1885) -476
Cairn Terrier, eng. Hunderace, se Hunde. -476
Cairo, By i U. S. A., Stat Illinois -476
Cairo, Hovedstaden i Ægypten, se Kairo. -476
Cairoli, Benedetto, ital. Statsmand, (1826-1889) -476,477
caisson (fr.), se Fundering. -477
Caitanya, en Inkarnation (avatâra) af Krishna, (1484- ), Stifter af den Form af Vishnuisme, som er fremherskende i Bengalen -477
Caithness, det nordøstligste Grevskab i Skotland -477
Caitya, i Indien Fællesbenævnelse for Lokaliteter med en religiøs Karakter -477
Caivano, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 7 km NNØ. f. Neapel -477
Caix, Napoleone, ital. Filolog, (1845-1882) -478
Cajabamba, Landsby i den sydamerikanske Republik Ecuador -478
Cajal, Santiago Ramon y, sp. Anatom, (1852- ) -478
Cajalit, kunstig Stenmasse af Magnesiacement, anvendes til Bordplader. -478
Cajamarca, -478
1) Dept i den sydamerikanske Republik Peru mellem de vestlige Cordillerer og den øvre Amazon-Flod -478
2) Hovedstad i Dept C. -478
Cajan, Johan Fredrik (som Forfatter Kajaani), finsk Historieskriver og Præst, (1815-1887) -478
Cajanello, A. Ch., se Leffler. -478
Cajanus DC, Slægt af Ærteblomstrede (Bønne-Gruppen) -478
Cajeputolie vindes ved Destillation af Blade og Frugter af de til Myrtefamilien hørende Melaleuca leucodendron og M. minor -478,479
Cajeta, se Gaëta. -479
Cajetan, Kardinal (1469-1534) -479
Cajetanus, den Hellige, Theatinerordenens Stifter, ( -1547) -479
Cajus (afkortet C.), romersk Fornavn, se Gajus. -479
Cajus (ell. Gajus), Biskop i Rom fra 283-96, Helgen -479
Cajus, en Teolog, der levede i Rom i Beg. af 3. Aarh. -479
Cakchiquel, en med Mayaerne beslægtet Indianerstamme -479
cakes, se Biskuit. -479
cake-walk (eng., Kagedans), en amer. Negerdans -479
Cakile, se Strandræddike. -479
Cakta, i de nyere indiske Religioner Dyrkere af çakti (»Evne«) *c: de kvindelige Guddomme, opfattede som Gudens Magt i Verden -479
Cakuntala, i den indiske Sagnhistorie Datter af Bodsøveren Kong Viçvâmitra og Apsaras'en Mennakâ -479
Calabar, Old C., en Havneplads i Vestafrika, britisk Protektorat Southern Nigeria -479,480
Calabozo, By i den sydamer. Republik Venezuela, ved Rio Guarico -480
Calabrese, M., se Preti. -480
Calabreservine, dels svære, mørke Vine, der især bruges til Forskæring, dels meget buketrige Bordvine -480
Calabria, se Kalabrien. -480
Caladium Vent., Slægt af Arumfam., Knoldvækster med store, langstilkede og pildannede Blade -480
Calafat, Calafatu, Kalafat, By i Kongeriget Rumænien, Valakiet -480
Calagurris, i Oldtiden en By i Spanien ved Iber-Floden -480
Calahonda, se Motril. -480
Calahorra, By i det nordlige Spanien, Prov. Logrofio, ligger 20 km SØ. f. Logrono -480
Calais, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Pas-de-Calais -480,481
Calais, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 225 km Ø. f. Augusta -481
Calamagrostis, se Rørhvene. -481
Calamatta, Luigi, ital. Kobberstikker, (1801-1869) -481
Calame, -481
1) Alexandre, schweizisk Landskabsmaler, (1810-1864) -481
2) Jean Baptiste Arthur, schweizisk-tysk Landskabsmaler, (1843- ) -481
Calamianes er en til Filippinerne hørende Øgruppe, der ligger mellem Palawan og Mindioro -481
Calamin, se Kiselzink. -482
Calamintha Mönch., Slægt af Læbeblomstrede (Mynte-Gruppen) -482
Calamit, d. s. s. Tremolit, se Hornblende. -482
Calamites, Slægt af uddøde, vel nærmest med Padderokkerne beslægtede Karkryptogamer -482
Calamoichthys , se Ganoider. * -482
Calamus L. (Rotang), Slægt af Palmerne (Panserfrugtede) med svage lange Stængler -482
calamus, se Rygmarv. -482
calamus (gr. og lat.; deraf arab. kâlem), Rør, som i Oldtiden brugtes til at skrive paa Papyrus og Pergament med -482
Calanas, By i det sydvestlige Spanien, Prov. Huelva -482
Calanca, Val, en 25 km lang, snæver Sidedal til Val de Mesocco i det schweiziske Kanton Graubünden -482
Calanda, et af Kalksten, Dolomit og Skifer dannet Bjerg -482
calando (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: aftagende i Styrke og Bevægelse, altsaa en Forening af diminuendo og ritardando. -482
Calandra, artrig Slægt af Snudebillernes Familie -482
Calandra, Giovanni Battista, ital. Mosaikarbejder, (1586-1644) -482
Calandrelli, Alexander, tysk Billedhugger af ital. Afstamning, (1834-1903) -483
Calandrinia H. B. K., Slægt af Portulakfam., Urter ell. Halvbuske med enkelte Blomster i Bladhjørnerne -483
calandrone, et fløjtelignende Instrument, som benyttes af den italienske Almue. -483
Calanidæ, Fam. af Copepodernes (Vandloppernes) Orden -483
Calappidæ, se Krabber. -483
Calarasi, se Kelerashi. -483
Calas, Jean, (1698-1762), protestantisk Købmand i Toulouse -483
Calascibetta, By paa Sicilien, Prov. Caltanissetta -483
Calatafimi, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 14 km SV. f. Alcanco i en frugtbar Egn -483
Calatayud, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 97 km SV. f. Zaragoza -483
calator (lat.), egl. Udraaber; særlig om de rom. Præsters Betjente -483
Calatrava (La Vieja), tidligere befæstet Slot i den sp. Prov. Ciudad Real i Ny-Kastilien -483
Calatrava, José Maria, sp. Statsmand (1781-1846) -483,484
Calatravaordenen, præstelig Ridderorden i Spanien, stiftedes 1158 -484
Calaverit, se Bladtellur. -484
Calbe (an der Saale), d. s. s. Kalbe. -484
Calcagni, Antonio, ital. Billedhugger fra Recanati (1536-93) -484
calcaire grossier ell. Grovkalk, en især i Omegnen af Paris forekommende Kalksten -484
Calcaneus, d. s. s. Hælben (se Fod). -484
Calcant (af det latinske calcare: at træde), Bælgetræder, se Orgel. -484
Calcar, -484
1) Jan Joest von, holl. Maler, (c. 1460-1505/1508) -484
2) Jan Stephan von; kaldet Giovanni da Calcar, tysk Maler og Tegner for Træsnit, (1499-1546 e. sen) -484
Calcaria, se Kalciumpræparater. -484
Calcavelha (Carcavellos), en fin, sød muskatellerlignende portug. Vin fra Belem i Nærheden af Lisboa. -484
Calceolaria L. (Tøffelblomst), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell. Buske -484
Calceola-Skifer, til den mellemste Del af Devonformationen hørende Mergelskifer -484
calceus (lat.), hos Romerne en Sko ell. Halvstøvle, der omsluttede hele Foden og ofte naaede op over Ankelen -484
calcio (ital.), egl. Stød, Spark (af lat. calx, Hæl), et gl. Boldspil i Italien -484
Calcioferrit, et blødt, gult Mineral, der bestaar af Kalk, Jerntveilte, Fosforsyre og Vand -484
Calciothorit, et Omdannelsesprodukt af Thorit. -484
Calciovolbortit, se Kalkvolbortit. -484
Calcispongiæ. se Svampe (zool.). -484
Calcit, se Kalkspat. -484
Calcium, d. s. s. Kalcium. -484
Calcken, By i Belgien, Prov. Øst-Flandern, ligger 5 km NNØ. f. Wetteren -484
calculus (lat.), lille Sten -484,485
Caldani, Leopoldo Marc-Antonio, ital. Læge (1725-1813) -485
Caldara, Antonio, ital. Komponist, (1670-1736) -485
Caldara, Polidoro, kaldet Caravaggio P. da, ital. Maler, (1490/1500-1543) -485
caldarium, se Bad, S. 486. -485
Caldas, Fællesbetegnelse for en Mængde sp. og portug. Badesteder med varme Kilder -485
1) C. de Cuntis, se Cuntis. -485
2) C. de Estrac hell. Caldetas i den sp. Prov. Barcelona ved Middelhavet, 35 km fra Barcelona -485
3) C. de Montbuy er det berømteste Badested i Spanien, ligger i en smuk Bjergegn 26 km fra Barcelona -485
4) C. de Reyes (ell. de Reis) ved Floden Unia j i den sp. Prov. Pontevedra, 33 km S. f. Santiago -485
5) C. da Geres, Badested med varme Svovlkilder i det portugisiske Distrikt Braga i Prov. Entre Douro e Minho -485
6) C. da Monchique, se Monchique. -485
7) C. da Rainha i det portug. Distrikt Leiria i Prov. Estremadura -485
8) G. da Vizella i det portug. Distrikt Braga i Prov. Minho, SØ. f. Braga -485
Caldas, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës -485
Caldecott, Randolph, eng. Tegner og Maler, (1846-1886) -485
Caldera, By i Chile, Prov. Atacama -485
Caldera, et i den nordlige Del af Øen Palma liggende, kedelformet Krater -485
Calderari, Kedelflikkere, var Navn for et hemmeligt Samfund i Syditalien, stiftet omtr. 1816 -485
Calderon, Philip Hermogenes, eng. Genre- og Portrætmaler, (1833-1898) -486
Calderón, Serafín Estébanez (ogsaa kaldet Estébanez Calderon), sp. Forf., (1799-1867) -486
Calderon de la Barca, Henao, Ruiz y Riaño Pedro, sp. dramatisk Digter, (1600-1681) -486,487,488
Caldetas, se Caldas. -488
Caldiero, Flække i det nordøstlige Italien, Prov. Verona, ligger 14 km Ø. f. Verona -488
Caldwell, Robert, anglikansk Missionær (1814-91) -488
Caledon, By i Kaplandet, 140 km ØSØ. f. Kapstaden -488
Caledonia, den nordligste Del af Skotland, der aldrig blev undertvunget af Romerne -488
Caledoniske Bjerge, Fællesnavn for Nordskotlands Bjerge. -488
Caledoniske Kanal, i Nordskotland, gaar gennem den snævre Dal Glen Morenan Albin -488
Caledonit, et grønt, tungt, sandsynligvis rombisk Mineral -488
Calembour(ogsaa Calembourg) er omtr. det samme som et Ordspil -488
calendarium (lat.), Bog til Indførelse af Gældsfordringer -488,489
Calendula L., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter -489
calendæ (kalendæ, afkortet cal ell. kal.) hos Romerne Navnet paa den første Dag i Maaneden -489
Calentura (sp.), en Form af Hjernebetændelse med stærk Feber, der især overfalder Søfolk i tropiske Farvande. -489
Calenz(u)oli , Giuseppe, ital. Dramatiker, (1815-1882) -489
Cales, se Calvi Risorta. -489
Caletti-Bruni, se Cavalli, F. -489
Calfa, Guy, armenisk Litterat,(1831-1906) -489
Calgary, By i Dominion of Canada, Hovedstad i Prov. Alberta -489
Calhoun, John Caldwell, nordamerikansk Statsmand, (1782-1850) -489,490
Calhoun, Simeon Howard, nordamerikansk Missionær (1804-75) -490
Cali (Santiago de C.), By i Staten Cauca i den sydamerikanske Bepublik Colombia -490
Caliari, se Veronese. -490
Caliban, (opstaaet ved Bogstavfordrejelse af Kannibal) -490
Caliban [kairba], Pseudonym, se Bergerat. -490
Caliche, sp. Navn paa de meget betydelige Aflejringer i Tarapaca i det nordlige Chile -490
Calicium, se Naalelav. -490
calicot (fr.), se Katun. - C, bruges i Frankrig som Øgenavn, i Bet. af »Diskespringer«, »Alenridder« -490
Calicut, se Kalikut. -490
Calldius, Marcus, anset rom. Taler paa Cicero's Tid -490
Calidris, se Sandløber. -490
California, dels en af de nordamerikanske Fristater, dels Territorium under Meksiko, se Kalifornien. -490
caliga (lat.), Benævnelse paa den romerske Soldats Fodbeklædning: en svær, kortskaftet Støvle. -490
Caligula, Gajus Cæsar, rom. Kejser fra 37 til 41 e. Kr., (12-41 e. Kr.) -490
Caligus, se Copepoda. -490
Calina kaldes i Spanien en tør Taage, der forekommer i Sommermaanederne. -490
calisthenics, i England Navnet paa en Art kvindelig Gymnastik -490,491
Calistoga, By i U. S. A., Stat California, ligger i Napa-Dalen 117 km NØ. f. San Francisko -491
calix (lat.), Kalk, Bæger. -491
Calixtiner, se Hussitter. -491
Calixtus, G., se Callisen, J. -491
Calixtus I-III (Paver). -491
1) Calixtus I, se Kallistos. -491
2) Calixtus II, 1119-24 -491
3) Calixtus III, 1455-58, opr. Kardinal Alfonso Borgia, Biskop af Valencia (se Borgia) -491
4) Calixtus III, Modpave (1168-78) mod Alexander III, egl. Abbed Johannes af Struma -491
Galla L., Slægt af Arumfam. med en enkelt Art -491
Callainit, et grønt Mineral, sammensat: A1PO4.2 1/2H2O -491
Callandreau, Jean Pierre Octave, fr. Astronom, (1852-1904) -491
Callao, Prov. i den sydamerikanske Republik Peru -491,492
Callcot, Sir August Wall, eng. Maler (1779-1844) -492
calle (Ft. calli), Gade, Stræde. -492
Calle, se La Calle. -492
Callecalle, se Valdivia. -492
Callet, Antoine François, fr. Kunstner (1741-1823) -492
Calliano, Landsby i det sydlige Tyrol, paa venstre Bred af Adige -492
Callichthys, en Pansermalle, se Maller. -492
Callidium, Slægt af Træbukkenes Familie -492
Calllgonum L., Slægt af Skedeknæfam., stærkt grenede Buske med siksakbøjede Grene -492
Callionymus, se Fløjfisk. -492
Calliopsis, se Coreopsis. -492
Callisen, Adolf Carl Peter, dansk Læge, (1786-1866) -492
Callisen, Heinrich, dansk Læge, (1740-1824) -492,493
Callisen, Jørgen (ell. med det lat. Navn Georgius Calix-us), slesvigsk Teolog, (1586-1656) -493
Callistephus Cass., Slægt af Kurvblomstrede (Asters-Gruppen) med en enkelt Art -493,494
Callitrichaceæ, se Vandstjernefamilien. -494
Callltriche, se Vandstjerne. -494
Callitris Vent., Slægt af Cypresfam., Træer ell. Buske med skældannede Blade og nøgne Knopper -494
Callmander, Karl Reinhold, sv. Maler, (1840- ) -494
Callorhynchus, se Havmus. -494
Callot, Jacques, fr. Raderer, (1592-1635) -494,495
Callovien (fr.), den nederste Underetage inden for Juraformationens øverste Etage (Malm). -495
Calluna Salisb., Slægt af Lyngfam. med en enkelt Art -495,496
Callus, se Benbrud. -496
Callus, se haard Hud. -496
Calmann-Levy, se Levy. -496
calmato (ital.), mus. Foredragsbetegnelse: roligt. -496
Calmeier, Jakob Mathias, norsk Maler, (1802-1883) -496
Calmet, Augustin, lærd fr. Benediktiner (1672-1757) -496
Calmette, Albert, fr. Bakteriolog og Serolog, Direktør for l'Institut Pasteur i Lille, (1863- ) -496
Calmon, Marc Antoine, fransk Politiker (1815-90) -496
Calna, Culna, lille By i Bengalen i Gangesdeltaet ved højre Bred af Bhagirati-Armen -496
Calocera, se Dacryomycetaceæ. -496
Calomarde, Francisco Tadeo, sp. Statsmand (1775-1842) -496
Calomel, se Kvægsølvforklorid. -496
Calonius, Matthias, finsk Retslærer, (1737-1817) -496,497
Calonne, Charles Alexandre de, fr. Minister, (1734-1802) -497
Calophyllum L., Slægt af Guttiferer, Træer med tykke, læderagtige og glinsende Blade -497
Caloptenus, se Græshopper. -497
calore (ital.), Varme, anvendes i den mus. Terminologi: con c., med Varme. -497
Calosoma, Pupperøver, interessant Slægt af Løbebillernes Fam. -497
Calothrix, se blaagrønne Alger. -497
Calotropis R. Br., Slægt af Svalerodfam., Buske ell. mindre Træer med brede, omvendt ægdannede og siddende Blade -497
Calov, A., se Calovius. -497
Calovius, Abraham (Calov, Kalau), luthersk Teolog (1612-86) -497,498
Galpe, se Gibraltar. -498
Calpentyn (Kalpentin), By paa C.-Tangen paa Vestkysten af Ceylon, c. 150 km N. f. Colombo -498
Calpi, lille By ved Floden Djamna i United Provinces i Forindien -498
Calprenède , se La Calprenède. -498
Calpurnia gens, en plebejisk Æt i Rom, der delte sig i forsk. Grene, skilte ved 498 Tilnavne som Pisa, Bestia og Bibulus. -498
1) Lucius C. Bestia, der var Konsul 111 f. Kr. -498
2) Marcus C. Bibulus var en ivrig Tilhænger af Optimatpartiet -498
3) Calpurnia, Cæsar's sidste Hustru, var en Datter af Lucius Piso -498
Calpurnius (Titus C. Siculus), rom. Digter, Forf. af syv Hyrdedigte (Eclogæ) -498
calque (fr.), Kopi af en Tegning paa gennemsigtigt Papir (se kalkere); Udkast. -498
Cals, Adolphe Felix, fr. Maler, (1810-1880) -498
Calsabigi, Raniero da (1715-95) -498
Caltabellotta, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 13 km NØ. f. Sciacca -498
Caltagirone, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 63 km SV. f. Catania -498
Caltanisetta, Prov. i Kongeriget Italien, ligger paa Midten af Øen Sicilien -498
Caltavoturo, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 25 km SØ. f. Termini -498
Caltha, se Kabbeleje. -498
Caltha luteola, se Calendula. -498
Caluire et Cuire, By i det østlige Frankrig, Dept. Rhone -498
calumet (fr.), Indianernes Fredspibe. -499
Calumet, Laurium, By i U. S. A., Stat Michigan, ligger 570 km NNØ. f. Lansing -499
calumnia (lat.), Bagvaskelse; falsk Anklage -499
calumniare o. s. v., se audacter o. s. v. -499
Calvados (tidligere kaldet Orne-Inferieure efter den vigtigste Flod -499
Calvaert, egl. Caluwaert, Denys, ital. Dionisio Fiammingo, nederlandsk Maler, (1540-1619) -499
Calvé, Emma (egl. de Roquer), fr. Operasangerinde, (1864- ) -499
Calverley, Charles Stuart, eng. Digter (1831-84) -499
Calvert, By i U. S. A., Stat Texas, 125 km NØ. f. Austin -499
Calvert, Frederick Crace, eng. Kemiker (1819-73) -499
Calvi, Søstad paa Vestkysten af den fr. Ø Korsika, Dept. Corse -499,500
Calvi, Pietro, ital. Billedhugger, (1833-1884) -500
Calvin, Jean, fr. Reformator, (1509-1564) -500,501,502
Calvi Risorta, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 25 km NNV. f. Caserta -502
Calvisius (Kalwitz), Sethus, tysk Komponist og Musikforf. (1556-1615) -502
Calvo, Carlos, argentinsk Retslærd, (1822-1906) -502
Calwer, Richard, tysk Socialøkonom, (1868- ) -502
calx (lat.), d. s. s. Hæl. -502
Calycanthaceæ, tokimbladede og frikronede Planter af de Flerfoldfrugtedes Orden, Buske med firkantede Grene -502
Calycanthus L., Slægt af Calycanthaceer med Familiens Præg -502
Calyces, se Nyre. -502
Calyptra, se Mosser. -502
Calystegia R. Br., Slægt af Convolvulaceer, fleraarige, slyngende ell. nedliggende og oftest glatte Urter -502,503
Camaïeu (fr.), en Onyks, Sardonyks e. l. kostbar Sten, hvis forsk, farvede Lag tjener til billedlig Fremstilling -503
Camail, et Klædningsstykke, som hører til den kat. Gejstligheds Dragt -503
Camajore (Campus major), By i Mellemitalien, Prov. Lucca, ligger 25 km NV. f. Lucca -503
Camaldoli, berømt Kloster i Mellemitalien, Prov. Arezzo i Toscana -503
Camaldulenserkongregationen er stiftet 1018 af Romuald (s. d.) som et Led i de daværende Klosterreformer -503
Camaná, By i Dept. Arequipa af Republikken Peru, ved Rio Mages -504
Camargo, By i den meksikanske Stat Tamaulipas, ligger i en sandet Egn ved Rio Pesquerto's Udløb i Rio Grande -504
Camargue, La, en 750 km2 stor Ø i Rhonedeltaet i det sydøstlige Frankrig, Dept. Bouches-du-Rhone -504
Camarilla (sp.), et lille Værelse, bruges særlig om Kongens Kabinet -504
Camarina (Kamarina), gr. (dorisk) Koloni paa Sydvestkysten af Sicilien ved Floden Hipparis' Munding -504
camauro (ital.), Pavehue af rødt Fløjl. -504
Cambacérès, Jean Jacques Regis de, fr. Statsmand, (1753-1824) -504
Cambaltræ, se Camwood. -504
Cambay (Khambat), Hovedstad i den britisk-indiske Vasalstat C. -504,505
Cambay-Bugten, Bugt paa Vestsiden af Forindien Ø. f. Halvøen Kathiavar -505
Cambert, Robert, fr. Komponist, (1628-1677) -505
Camberwell, Bydel (metropolitan borough) af London, 3 km S. f. London Bridge -505
Cambi, Ulisse, ital. Billedhugger, (1807-1895) -505
Cambiaso, Luca, ogsaa kaldet Luchetto da Genova og Cangiaso, ital. Maler og Billedhugger (1527-1585) -505
cambiata (ital.), Vekselnode. -505
cambio (ital.), d. s. s. Veksel. Ordet benyttes overalt i Bogholderisproget -505
Cambio, A. di, se Arnolfo di C. -505
Cambium, se Vækstlag. -505
Cambo, fr. Badested i Dept Basses-Pyrénées -505
Cambodge, se Kambodja. -505
Cambon, Pierre Joseph, fr. Revolutionsmand, (1754-1820) -505,506
Cambon, -506
1) Pierre Paul, fr. Diplomat, (1843- ) -506
2) Jules Martin C., (1845- ) -506
Camborne, By i det sydvestlige England, Grevskab Cornwall, NV. f. Falmouth -506
Cambos, Jean Jules, fr. Billedhugger, (1828- ) -506
Cambrai (Cambray), By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, Arrondissement C., ligger 50 km SSØ. f. Lille -506,507
Cambrai-Digny, Luigi Guiglielmo, ital. Statsmand, (1820- ) -507
Cambray, se Cambrai. -507
Cambray, se Batist. -507
Cambria, et gammelt keltisk Navn for det nuv. Wales -507
Cambridge, forkortet Cambs, Shire i det østlige Mellemengland -507,508
Cambridge -508
1) By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 65 km SØ. f. Annapolis -508
2) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 122 km ØNØ. f. Columbus -508
Cambridge, se Boston. -508
Cambridge, Adolphus Frederick, Hertug af, (1774-1850), eng. Prins -508,509
Cambridge, George William Frederick Charles, Hertug af, britisk Feltmarskal, (1819-1904) -509
Cambridgebugt, dyb, smal Fjord paa Australiens Nordkyst -509
Cambridge-Kalkun, se Kakuner. -509
Gambriels, Albert, fr. General, (1816-1892) -509
Cambrik, se Batist. -509
Cambrium, se kambrisk Formation. -509
Cambronne, Pierre Jacques Étienne, Greve, fr. General, (1770-1842) -509
Cambuslang, By i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km SØ. f. Glasgow -509
Cambusnethan, Camnethan, Bjergværksby i Skotland, Lanarkshire, ligger 7 km Ø. f. Hamilton ved Clyde -509
Camden, -509
1) By i U. S. A., Stat New Jersey, ligger 37 km SSV. f. Trenton -509
2) By i U. S. A., Stat Maine, 64 km SØ. f. Augusta ved Penobscott Bai -509
3) By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Catawha -509
Camden, William, eng. Oldtidskender og Historiker,(1551-1623) -509,510
Camelina Crantz. (Dodder, norsk Linsøster), Slægt af Korsblomstrede, en- ell. toaarige Urter -510
Camellia T., Slægt af Tefam., meget nær Thea, Buske med læderagtige, vedvarende Blade -510,511
Camelopardalis, se Giraffer. -511
camelot (fr.), Avissælger (parisisk); en, som udraaber Varer paa Gaderne. -511
Camelus, se Kamel. -511
Camembert, er en lille By i Dept Orne i Frankrig, hvorfra Produktionen af Camembertost har bredt sig -511
Camenæ (lat.), rom. Gudinder, som dyrkedes ved en Kilde i Egerias hellige Lund tæt ved Via Appia -511
Camera (lat.), Værelse, Kammer -511
Camera anterior og C. posterior, se Øje. -511
Camera clara (lat.), se Camera lucida. -511
Cameralia, se Kameralvidenskab. -511
Camera lucida (ell. C. clara, lat.: »lyst Kammer«), et Apparat til Tegning af Genstande efter Naturen -511,512
Camera obscura (lat.: »mørkt Kammer«), opfundet i sin simpleste Form til Iagttagelse af en Solformørkelse -512
Camerarius, den middelalderlige lat. Betegnelse for den kgl. Embedsmand, der forestod Hofholdningen -512
Camerarius, Joachim, tysk Humanist (1500-74) -512
Camerarius, Rudolf Jakob, tysk Botaniker, (1665-1721) -512
Camerino, By i Mellemitalien, Prov. Macerata, ligger 37 km SV. f. Macerata -512
Camerlengo, den Embedsmand ved Pavehoffet, som bestyrer Finanserne -512
Camero, John, reformert Teolog, ( -1625) -512,513
Cameron, By i U. S. A., Stat Texas, ligger 92 km ØNØ. f. Austin -513
Cameron, David Young, eng. Maler og Raderer, (1865- ) -513
Cameron, Richard ell. Archibald, skotsk Præst, ( -1680) -513
Cameron, Simon, nordamer. Politiker (1799-1889) -513
Cameron, Verney Lovett (1844-94), eng. Opdagelsesrejsende i Afrika -513
Cameronianere, se Cameron, R. -513
Cameta, By i den bras. Prov. Para, ved Tocantins, 65 km oven for dennes Munding -513
Camilla (lat.), efter Vergil's Æneide en volskisk Kongedatter -513
camillus (camilla), det romerske Navn for en ung Dreng (Pige) af ædel Byrd, der ved visse Ofringer gik Præsten til Haande. -513
Camillus, Marcus Furius, kaldet »Roms anden Grundlægger« ( -365 f. Kr.) -513,514
Camisards, d. s. s. Kamisarder. -514
Camisol er Diminutiv af camisia, der bet. en Trøje og har i fr. Sprog holdt sig i camisole de force, en Spændetrøje -514
Cammermeyer, Albert Frederik, norsk Boghandler, (1838-1893) -514
Camnethan, se Cambusnethan. -514
Camôes (ogsaa undertiden skrevet »Camoens«), Luiz Vaz de, Portugals navnkundigste Digter, (1524/5-1580) -514,515,516
Camoghe, Bjerg i det schweiziske Kanton Ticino, 7 km SSØ. f. Bellinzona -516
Camogli, By i Norditalien, Prov. Genova, ligger 30 km Ø. f. Genova -516
Camonica, Val, Dal i Norditalien, Prov. Brescia -516
Camorra, et hemmeligt Forbrydersamfund i Syditalien (jfr Mafia paa Sicilien) -516
Camou, Jacques, fransk General (1792-1868) -516
Campagna, By i Syditalien, Prov. Salerno, ligger 36 km Ø. f. Salerno -516
Campagna, Girolamo, kaldet da Vergna, ital. Billedhugger, (c.1550-1626 e.sen.) -516
Campagna di Roma, et Landomraade i Mellemitalien, Prov. Rom, hvorved man i snævrere Forstand kan forstaa Egnen om Byen Rom -516,517
Campagnola, Domenico, ital. Maler, Kobberstikker og Tegner for Træsnit, ( -e.1562) -517
Campagnola, Giulio, ital. Kobberstikker og Maler, (1482-?) -517
Campagnoli, Bartolomeo, ital. Violinist (1751-1827) -517
Campan, Flække i det franske Dept Hautes-Pyrénées -517
Campan, Jeanne Louise Henriette, f. Genest, fr. Forfatterinde (1752-1822) -517
Campana, Distriktshovedstad i den argentinske Prov. Buenos Ayres -517
Campana, Pedro, ogsaa kaldet Champagne, van de Velde og Pieter de Kempeneer, nederlandsk-spansk Maler, (1503-1580) -517
Campanario, By i det vestlige Spanien (Estremadura), Prov. Badajoz -517
Campandalen, se Campan. -517
Campanella, Punta della, Forbjerg, der danner den yderste Spids af Halvøen mellem Bugterne ved Neapel og Salerno -517
Campanella, Tommaso, ital. Filosof (1568-1639) -517,518
Campanha, By i den sydlige Del af den bras. Prov. Minas Geraës -518
Campania, se Kampanien. -518
Campanien (fr.), en Afdeling af den øvre Del af Kridtformationen. -518
Campanile (af campâna, Klokke), fritstaaende Klokketaarn ved Siden af en Kirke -518,519
Campanula L. (Klokke), Slægt af Klokkefam., en- ell. fleraarige Urter -519,520
Campanulaceæ, se Klokkefamilien. -520
Campanulinæ, Orden af tokimbladede og helkronede Planter -520
Campardon, Émile, fr. Historiker, (1834- ) -520
Campbell, se Argll. -520
Campbell, ubeboet, 184 km2 stor Ø, SØ. f. Ny-Zeeland -520
Campbell, Alexander, nordamerikansk Sektstifter af irsk Herkomst (1786-1866) -520
Campbell, Archibald, eng. General (1769-1834) -520
Campbell, Sir Colin, Lord Clyde, britisk Feltmarskal, (1792-1863) -520,521
Campbell, John, eng. Retslærd og Statsmand, (1779-1861) -521
Campbell, Thomas, eng. Digter (1777-1844) -521
Campbell, William Wallace, amer. Astronom, (1862- ) -521
Campbell - Bannerman, Henry, eng. Statsmand, (1836-1908) -521,522
Campbelliter -522
1) Tilhængere af den skotske Præst John M'Leod Campbell -522
2) en Gren af de amer. Baptister, kaldede Reformed Baptists og Reformers -522
Campbelltown, By i det sydvestlige Skotland, Grevskab Argyle, paa Østkysten af Halvøen Cantire -522
Campbelltown, lille By i Tasmanien med (1911) 459 Indb. -522
2) Lille Havneplads paa Sydkysten af Ny Zeelands Sydø. -522
Campe (Boghandlerslægt), se Hoffmann & Campe. -522
Campe, Joachim Heinrich, tysk Skolemand og pædagogisk Forf., (1746-1818) -522,523
Campeador (sp.), Tilnavn til den berømte sp. Helt, Ruy Diaz, kaldet Cid -523
Campeche, -523
1) Stat i Republikken Meksiko i den sydlige Del af Halvøen Yucatan -523
2) C. ell. C. de Baranda, Hovedstad i Staten C. ved Udløbet af Rio de San Francisco -523
Campeggi (Campeggio), -523
1) Lorenzo, Kardinal, (1474-1539) -523
2) Tommaso, rom. Teolog, (1500-64) -523
Campen, Jacob van, holl. Arkitekt og Maler, (1595-1657) -523
Campenhout, Franz von, belg. Musiker (1779-1848) -523,524
Campenon, Jean Baptist Marie Edouard, fr. General og Krigsminister, (1819-1891) -524
Campephaga, Campephagidæ, se Larveædere. -524
Camper, Petrus, holl. Læge (1722-89) -524
Camperio, Manfredo, ital. Rejsende og Geograf (1826-99) -524
Camphausen, -524
1) Ludolf, tysk Statsmand, (1803-1890) -524
2) Otto, (1812-1896) -524,525
Camphausen, Wilhelm, tysk Slagmaler, (1818-1885) -525
Camphuysen, Rafael og Govert, holl. Malere -525
Rafael (c. 1598-1657) -525
Govert (c. 1624-?) -525
Campi. ital. Kunstnerfam. fra Cremona -525
1) Giulio (c. 1502-72) -525
2) Antonio, ( -c. 1591) -525
3) Vincenzo (1536-91) -525
Campidoglio, se Capitolinus mons. -525
Campiglia, C. di Maremma, C. marittima, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 55 km SV. f. Volterra -525
Campina di Cordoba, se Cordoba. -525
Campinas (Sao Carlosde C.), By i den bras. Prov. Sâo Paulo -525
Campine (flamsk Kempen, Kempenland), en Landryg i den sydlige Del af den holl. Prov. Nordbrabant m.v. -525,526
Campinere, se Høns. -526
Campion, Thomas, eng. Læge, Digter og Komponist, (o. 1570-1619) -526
Campi Raudii, de raudiske Marker, kaldtes i Oldtiden en Slette ved Vercelli i Norditalien -526
Campistron, Jean Galbert de, fr. Digter, (1656-1713) -526
Campoamor, Ramón de, sp. Digter, (1817-1901) -526
Campobasso, Prov. i Syditalien, udgør det tidligere Landskab Molise -526
Campobello di Licata, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 37 km ØSØ. f. Girgenti -526
Campobello di Mazzara, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 15 km ØSØ. f. Mazzara -526
Campo de Criptana, Criptana, By i det mellemste Spanien, Prov. Ciudad Real i Ny Kastilien -526
Campodeidæ, Familie hørende til Thysanurernes Orden -526,527
Campo Formio (Campoformido), Landsby i det nordøstlige Italien, Prov. Udine -527
Campomaior, By i Portugal, Prov. Alemtejo, ligger 17 km NØ. f. Elvas -527
Campomanes, Don Pedro Rodrigues de, sp. Statsmand og Nationaløkonom (1723-1802) -527
Campomanesia Ruiz et Pav., Slægt af Myrtefamilien, Vedplanter, af hvilke en Del har spiselige Frugter -527
Camponotinæ, Camponotus, se Myrer. -527
Campori, Cesare, Marchese, ital. Historiker, (1814-1880) -527
Campori, Giuseppe, Marchese, ital. Historiker og Kunsthistoriker, (1821-1887) -527
Campos kaldes i Brasilien de Savanner og Stepper, som breder sig over store Strækninger -527,528
Campos, By paa den spanske Ø Mallorca i Øgruppen Balearerne, ligger 35 km SØ. f. Palma -528
Campos, se Sao Salvador dos C. -528
Campo santo (ital.) *c: hellig Mark ell. Ager, i Italien et alm. Navn paa Kirkegaarde -528
Campra, André, fr. Komponist (1660-1744) -528
Camptonit, en Gangbjergart, bestaaende af en mørk, næsten basaltlignende Grundmasse med Strøkorn -528
Campulung, Campu-Lungu, Kimpulung, By i Rumænien, Landskabet Valachiet, ligger 50 km NV. f. Bukarest -528
campus (lat.), fri, aaben Mark, Slette. -528
Campus Martius (lat.), Marsmarken, en aaben Slette umiddelbart NV. f. det ældste Rom -528
Campus Martius (lat.), Martsmarken, Betegnelse for det aarlige Hærskue i Frankerriget -528
camp volant (fr.), »flyvende Lejr«, Strejfkorps, som snart her, snart der, foruroliger Fjenden. -528
Camradt, Johannes Ludvig, dansk Blomstermaler, (1779-1849) -528
Camuccini, Vincenzo, ital. Maler (1771-1844) -528,529
Camus, Armand Gaston, fr. Gejstlig og Revolutionsmand (1740-1804) -529
Camusat, Denis François, fr. Litteraturhistoriker (1695-1732) -529
Camwood, Barwood, Caban-, Cambal-, Angolatræ, et Farvetræ, der faas af Baphia nitida fra Sierra Leone og Berbice -529
canabæ (lat.) kaldtes af Romerne de Købmandsboder, som opsloges ved Lejrene -529
Canada, se Kanada. -529
Canandaigua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 357 km V. f. Albany -529
Canadian-Pacific railway er den ældste Jernbane gennem det britisk-nordamerikanske Fastland -529,530
Canadian-River, Flod i U. S. A., udspringer i Culebra Mountains i New Meksico -530
Canadol, et let flygtigt Petroleumsdestillat, se Petroleum. -530
Canaigre er de tørrede, som Garvemateriale benyttede Rodstokke af den nordamerikanske Rumex hymenosepalus -530
Canaille (fr.), Pak, Gadepøbel; slet Menneske, daarlig Fyr, »Kanalje«. Behandle en c., paa ringeagtende Maade. -530
Canakya, ogsaa kaldet Kautilya eller Vishnugupta, en Brahman fra Takshacilâ -530
Canal, Antonio, se Canaletto. -530
Canal de l'Est, Kanal i Østfrankrig. Den forbinder Meuse (ved Givet) med Saone (ved Port-sur-Saone) -530
Canal de Picardie, se Crozat-Kanalen. -530
Canal du Centre (ell. du Charolais), Kanal i Mellemfrankrig, Dept Saone-et-Loire -530
Canal du Midi, se Languedoc-Kanalen. -530
Canal du Nord, Kanal i det nordøstlige Frankrig, Dept Picardie -530
Canale, Michele Giuseppe, ital. Historiker, (1808-1890) -530
Canaletto, Tilnavn for: -530
1) Antonio C.,. egl. Ant. Canal, (1697-1768) -530,531
2) Bernardo C., se Belotto. -531
Canalis, se Kanal. -531
Cananga Rumph, Slægt af Anonaceer, alle Træer med store Blomster -531
Cananore, se Kananor. -531
Cañar, By i Prov. C. i Republikken Ecuador -531
Cañar, Prov. i Ecuador -531
Canarie, gi Dans af ital. Oprindelse, i 6/8 Takt, i Slægt med Gigen -531
Canarin, C8H6O.N8O7. Gult Farvestof, der fremstilles enten ved Iltning af Kaliumrhodanid ell. elektrolytisk. -531
Canarisek(t), en sød hvid Vin fra de sydlige Canariske Øer. Den bedste faas fra Tenerife -531
Canariske Øer (Islas Canarias), en Spanien tilhørende Øgruppe, ligger i Atlanterhavet V. f. Afrika -531,532
Canarium L., Slægt af Balsamfam., Træer med spredte og uligefinnede Blade -532
Canarywood, se Hvidved. -532
Canastota, By i U, S. A., Stat New York, ligger 174 km VNV. f. Albany -532
Canberra, Hovedstad i Australien, ligger ved Murrumbidgee -532
Cancale, By i det nordvestlige Frankrig (Bretagne), Dept Ille-et-Vilaine -532
Cancellaria (lat.), Kancelli. Cancellarius, Kansler. -532
Canceller kaldes i Orglet de smaa Kanaler, der fører Vinden fra Vindladen til de enkelte Piber -532
Cancelleria, Palazzo della, berømt Renaissancepalads paa Campo di Fiori i Rom -532
Cancer (lat.) er i Lægevidenskaben det tekniske Navn paa Kræft (s. d.) og bruges ofte synonymt med Carcinoma -532
Cancer (lat.), astron., Krebsen (s. d.). -532
Cancer, se Krabber. -532
Cancer, en Grund S. f. Horns Rev og V. f. Slugen -532
Cancion (sp.), i Middelalderen Betegnelse for en lyrisk Digtform (strofisk) i den sp. Poesi -532
Cancionero (sp.; portug. cancioneiro; af cancion s. d.) betyder en Samling af lyriske Digte -532,533
Cancrin (ell. Kankrin), Georg, Greve af, russ. Statsmand, f. tysk, af Navn Krebs (lat. cancrinus) (1774-1845) -533
Cancrinit, et farveløst ell. lystfarvet Mineral -533
Cancroid, kræftlignende, er Navnet paa en Slags Svulster, der især har deres Sæde i Ansigtet -533,534
cancroma (Baadnæb), se Hejrer. -534
cand., Forkortelse for candidatus (s. d.). -534
Candala, i det gamle Indien en foragtet »Blandingskaste«, »de laveste af Mennesker« (skønt der var dem, som stod endnu lavere) -534
Candarin, -534
1) Guldvægt i Padang paa Sumatra = 1/108 Thel ell. 0,379759 gr. -534
2) Vægt i Kina, se Fen -534
Candeish, se Kandesch. -534
Candela, Flække i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 18 km SØ. f. Bovino -534
Candia, se Kreta. -534
candidatus (lat.), forkortet cand., kaldtes hos Romerne den, der søgte et offentligt Embede -534
Candido, P., se Witte. -534
Candil, Fray, se Bobadilla, E. -534
Candlenødolie [rkånda£-], se Aleuritesolie. -534
Candolle, de, se De Candolle. -534
Candoreen, Mønt i Kina, d. s. s. Fen (s. d.). -534
Candragupta, mægtig nordindisk Konge i Påtaliputra, c. 315-291 f. Kr. -534
Candy, ostindisk Handelsvægt af meget forsk. Størrelse paa de forsk. Pladser og efter de forsk. Varer -534
Canella, se Canellaceæ. -534
Canellaceæ, lille Fam. af tokimbladede og frikronede Planter -534
Canelones, Dept af den sydamerikanske Stat Uruguay -534
Canens (lat., »den syngende«), efter en Fortælling hos Ovid (Metam. 14, 320 ff.) -534,535
Canestrini, Giovanni, ital. Zoolog (1835-91 -535
Canes venatici, se Jagthundene. -535
Cañete, -535
1) By i Dept Lima af den sydamerikanske Stat Peru i Floden C.'s frugtbare Dal -535
2) Hovedstad i den chilensiske Prov. Arauco ved Foden af Kordillererne -535
Cañete, Manuel, sp. Forf., (1822-1891) -535
Canfieldit, et sort, metalglinsende Mineral, sammensat: Ag8SnS6 -535
Canga Argüelles, José, sp. Statsmand (1770-1843) -535
Cangas de Onis, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 76 km Ø. f. Oviedo -535
Cangas de Tineo, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Oviedo, ligger 78 km SV. f. Oviedo -535
Cangelimtræ, se Partridgetræ. -535
Canicatti, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 38 km NØ. f. Girgenti -535
Canicula (lat.), Hundestjernen, Sirius; Caniculares dies, Hundedagene. -535
Canidius, P. C. Crassus, var 43 f. Kr. Lepidus' Underfeltherre i Gallien -535
Canigou, et 2785 m højt Bjerg i Sydfrankrig, Dept Pyrénées-Orientales -535
Canina, Luigi Ritter, ital. Arkitekt og Oldgransker, (1795-1856) -535
Canini, Marco Antonio, ital. Digter og politisk Agitator, (1822-1891) -535,536
Canino, By i Mellemitalien, Prov. Roma, ligger 36 km NØ. f. Viterbo -536
Caniramin, d. s. s. Brucin. -536
Canis, se Hunde. -536
canis a non canéndo, se luens a non lucendo. -536
Canisius, Petrus, Jesuit, (1521-1597) -536
Canis major og minor (lat.), se Hunden. -536
Canizares, José de, sp. dram. Digter, (1676-1750) -536
Cankara, berømt Vedânta-Lærer (jfr. Advaita), skal efter een Angivelse være født 788 e. Kr. -536
Canlassi, Guido, kaldet Cagnacci, p. Gr. a. sit grimme Ydre, ital. Maler, (1601-1681) -536
Canna, Cana, Cannay, Ø blandt den skotske Øgruppe Hebriderne -536
Canna L., Slægt af Cannaceer, fleraarige og anselige Urter med knoldfornnet Rodstok -536,537
Cannabich, Christian, tysk Musiker (1731-98), Violinist -537
Cannabin, Cannabinum purum, et brunt Pulver, som er let opløseligt i Vinaand, Æter og Kloroform -537,538
Cannabinaceæ, se Hampefamilien. -538
Cannabis Tourn., Slægt af Hampefam. med en enkelt Art, C. sativa L. (Hamp) -538
Cannabismus kaldes en kronisk Forgiftning, som opstaar ved Misbrug af Nydelsesmidlet ind. Hamp, cannabis indica (Haschisch) -538
Cannaceæ, Fam. af enkimbladede Planter af Scitaminales, kun omfattende Slægten Canna (s. d.). -538
Cannan, Edwin, eng. Socialøkonom, (1861- ) -538
Cannelkul, en Slags meget rene Kul, som antages for en væsentlig Del at være dannede af Harpiks og Gummi -538
Cannes, By i det fr. Dept Alpes Maritimes, 9 km SV. f. Nizza -538
Canning, Charles John, Lord, eng. Statsmand, (1812-1862) -538,539
Canning, George, eng. Statsmand, (1770-1827) -539,540
Canning, Stratford, se Stratford de Redcliffe. -540
Cannizzaro, Stanislao, ital. Kemiker, (1826-1910) -540
Cannizzaro, Tommaso, ital. Digter, (1838- ) -540
Cannobio, Flække i det nordlige Italien, Prov. Novara, ligger 23 km NØ. f. Pallanzo -540
Cannock, By i Staffordshire (England), i Nærheden af Heden Cannock Chase -540
Cannstatt (Cannstadt), tidligere By i Midten af Württemberg -540
Cannæ, By i det gl Apulien paa højre Bred af Aufidus (nu Ofanto) -540,541
Cano, Alonzo, sp. Billedhugger, Maler og Bygmester, (1601-1667) -541
Cano, Melchior, se Canus. -541
Canoll, Lewis, Pseudonym for Charles Lutuidge Dodgson, eng. Matematiker og Eventyrforfatter (1832-98) -541
canon (lat., Rettesnor, Regel) betegnede i den senere Romerret en med Mellemrum regelmæssig tilbagevendende Afgift -541
Cañon, sp. Ord, der egl. bet. Rør, men som geogr. anvendes som Betegnelse for en bestemt Type af Floddale -541,542
Canon, Johann, egl. Johann von Straschiripka, østerr. Genre-, Historie- og ortrætmaler, (1829-1885) -542
Canon City, Canyon City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 148 km SSV. f. Denver -542
Canopus (Canobus *alfa* Carinæ), den klareste Stjerne i Stjernebilledet »Kølen« -542
Canosa, AntonioMinutolo, Fyrste af, neapolitansk Statsmand (1763-1838) -542
Canosa di Puglia, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger 25 km V. f. Adriaterhavet -542
Canossa, et forfaldent Bjergslot i den ital. Prov. Reggio nell' Emilia, paa en stejl Klippe, -542
Canova, Antonio, ital. Billedhugger, (1757-1822) -542,543
Canovas del Castillo, Antonio, sp. Statsmand og Forf., (1826-1897) -543,544
Canrobert, François Certain, Fr. Marskal, (1809-1895) -544
Canso, Gut of (»C.-Porten«), et snævert Stræde, der adskiller Øen Cape Breton fra Nova-Scotia -544
cant (eng.) siges at komme af lat. cantus, »Sang« og først at være brugt foragteligt om Salmesang ell. Messetone -544,545
cantabile (ital., af lat. cantare, at synge), mus. Foredragsbetegnelse: sangbar, syngende -545
Cantabri (Kantabrer), et iberisk Oldtidsfolk, der var bosat i Cantabria -545
Cantabria (Kantabrien), i Oldtiden en Del af den rom. Prov. Hispania Tarraconensis i Spanien -545
Cantabriske Bjerge, se Kantabriske Bjerge. -545
Cantacuzene, en rum. Bojarslægt, der paastaar at nedstamme fra det byzantinske Kejserhus Kantakuzenos -545
Cantagallo, By i den bras. Prov. Rio de Janeiro, 150 km NØ. f. Hovedstaden -545
Cantal, Bjerggruppe i Auvergne's Højland -545
cantando, d. s. s. cantabile. -545
Cantarini, Simone, ital. Maler, kaldet il Pesarese (1612-48) -545
Cantaro ell. Cantájo (ital.), Kantar (arab.), Kintal, en til Centner svarende Handelsvægt i sydeuropæiske Lande -545
cantata, se Kantate. -545
Canteleu, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-Inférieure, ligger 6 km V. f. Rouen -545,546
Cantemir, Demetriu, moldauisk Fyrste og Historieskriver (1673-1723 -546
Cantenac, se Bordeauxvine. -546
Cante Perdrix, en meget fin Rødvin fra Provence. -546
Canter betyder i Væddeløbssproget en jævn, rolig Galop -546
Canterbury, By i det sydøstlige England, Kentshire, 89 km SØ. f. London -546
Canterbury tales, se Chaucer. -546
Canth, Minna (Vilhelmina), finsk Digterinde, (1844- ) -546,547
Cantharellus, se Vingesvamp. -547
Cantharidin, C10H12O4, er det virksomme blæretrækkende Stof i sp. Fluer -547
Cantharidæ, ejendommelig Fam. hørende til Heteromerernes Gruppe med brede, ofte aabne Vingedækker -547
Cantharis, se Cantharidæ. -547
Cantharus, se Sparusfisk. -547
Canthus, se Øje. -547
canti carnascialeschi (ital.), Karnevalssange af folkelig Oprindelse -547
canticum (lat.: Sang), opr. paa det rom. Teater en Slags Monolog, der blev udført med Ledsagelse af en Fløjte -547
cantilena (ital.), kort, melodiøst Sangstykke -547
Cantilever (eng.), egl. Spærhoved, bruges som Betegnelse for en speciel Slags Dragersystem til Broer -547
Cantillon, Richard, en af den videnskabelige Økonomis Forløbere, ( -1734) -547,548
Cantire, se Kintyre. -548
canto, se cantus. -548
Canton, Navnet paa fl. Stæder i U. S. A., -548
1) C. i Massachusetts, ligger 23 km S. f. Boston -548
2) C. i Ohio, ligger 190 km NØ. f. Columbus -548
3) C. i Illinois, ligger 38 km SV. f. Peoria -548
4) C. i Mississippi, ligger 37 km NNØ. f. Jackson -548
Canton, John, eng. Fysiker (1718-72) -548
Cantons Fosfor, er Kalciumsulfid, der er fremstillet ved Glødning af Østersskaller blandet med Svovl -548
Cantor, Georg Ferdinand Ludvig Philip, tysk Matematiker, (1845- ) -548
Cantor, Moritz, tysk Matematikhistoriker, (1829- ) -548
Cantu, Cesare, ital. Historiker og Forf., (1807-1895) -548,549
cantus (lat., ital. canto), Sang, Melodi, betegner i et Musikstykke den væsentligst fremtrædende Melodi, melodiførende Stemme -549
cantus firmus (lat., »den faste Sang«, fr. chant donné), opr. Melodien i den gregorianske Kirke- ell. Koralsang -549
Cantzler, -549
1) Axel Leopold, sv. Billedhugger og Landskabsmaler, (1832-1875) -549
2) Broderen Johan Oskar C., (1844- ) -549
canule (canula, et Rør), se Kanyle. -549
Canulejus, Gajus, Folketribun, stillede 445 f. Kr. det Forslag, at Ægteskab mellem Patricier og Plebejer skulde være tilladt -549
Canus (Cano), Melchior, rom.-katolsk Dogmatiker,(1509-1560) -549
Canusium, se Canosa di Puglia. -549
Canuti, Domenico Maria, ital. Maler fra Bologna (1620-84) -549
Canutillos kaldes paa de sydamer. Findesteder de til kostbare Smykkesten anvendelige Smaragder. -549
Canvassing, eng. Betegnelse for den Stemmehvervning ved Parlamentsvalg, som sker ved særlige, lejede Kræfter -549
Canzone (ital.), Betegnelsen for en metrisk Form, der opr. hører hjemme i den provencalske Digtekunst -549,550
Canzonetta, Diminutiv af Canzone (s. d.), i den ital. Poesi et lille lyrisk Digt i korte Strofer -550
Caorle, By i det nordøstlige Italien, Prov. Venezia, ligger 22 km S. f. Portogruaro -550
Capaccio, By i det sydlige Italien, Prov. Salerno, ligger 35 km SSV. f. Campagna -550
Capac-Urcu, se Altar de los Collanes. -550
Capadose, Abraham, holl. Læge, Jøde af Fødsel, ( -1874) -550
Capannori, By i det mellemste Italien, Prov. Lucca, ligger 8 km Ø. f. Lucca -550
Capasso, Bartolomeo, ital. Historiker (1815-1900) -550
Capatarida, By i den sydamer. Republik Venezuela, Stat Falcon, ligger 130 km ØNØ. f. Maracaibo -550
Cape (eng.), Kap, Forbjerg. -550
Cape Breton, C. B. Island, Ø i Dominion af Canada, Prov. Nova Scotia -550
Cape Coast, C. C. Castle, Havneby paa Guldkysten, Britisk Vest Afrika, c. 125 km V. f. Accra -550
Cape Cod, Forbjerg paa Østkysten af U. S. A., Stat Massachusetts -550
Cape Elizabeth, By i U. S. A., Stat Maine, ligger 10 km SØ. f. Portland -550,551
Cape Fear River, Flod i U. S. A., Stat North Carolina -551
Capefigue, Baptiste Honoré Raymond, fr. Forf. og Historieskriver, (1802-1872) -551
Cape Girardeau, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa højre Bred af Mississippi 200 km ndf. St Louis -551
Cape Hock, en Slags Kapvin (s. d.). -551
Capella, Keys. og Bl. (= Rupicapra), se Gemser. -551
Capella (*alfa* Aurigæ), en Stjerne af 0,2 Størrelse i Stjernebilledet »Kusken« -551
Capella, Galeazzo Flavio, ital. Historieskriver (1487-1537) -551
Capella M., se Martianus, G. -551
Capelle, se Cappelle. -551
Capelen, Georg, tysk Musikforfatter, (1869- ) -551
Capellini, Giovanni, ital. Geolog, (1833- ) -551
Capello, Hermeneglido Augosto de Brito, portug. Afrikarejsende, (1839- ) -551
Cape May, Badested i U. S. A., Stat New Jersey, ligger ved Forbjerget G. M. ved Mundingen af Delaware Bay -551
Cape Nome, Forbjerg paa Vestkysten af det til U. S. A. hørende Territorium Alaska, -551
Capern, Edward, eng. Digter (1819-94) -551
Capestang, Flække i det sydøstlige Frankrig, Dept. Hérault -551
Capet, Hugo, se Hugo Capet og Capetingerne. -551
Capetingerne (Capétiens), de fra Hugo Capet nedstammende Konger i Frankrig, der herskede 987-1328 -551,552
Cape Town, se Kapstaden. -552
Cap Haiti, Cap Hattien (Le Cap, Cap Francais), den betydeligste By paa Nordkysten af Republikken Haiti -552
Capillitium, se Rugsvampe og Slimsvampe. -552
capio (lat.), Tagen i Residdelse, brugeligt i Romerretten i flg. Sammensætninger: c. longa possessione ell. usucapio *c: Hævd -552
Capion, Etienne, se Danmark »Teater«. -552
Capis (Capiz), Nordprovinsen paa den sp. Ø Panay i Filippinerne, Ostindien. -552
Capistranus, Johannes, romersk Helgen (1385-1456) -552
Capistrum (lat.), et særligt Bind, bestemt til at fastholde en Forbinding paa den nederste Del af Ansigtet. -552
capita (lat.), »Hoveder«, Flertal af caput, Hoved -552
capita (lat.), Hoveder. Naar en Arvelods Størrelse alene er afhængig af Arvingernes Antal -552
capita aut navia (lat.: »Hovedet ell. Skibet«), hos de g. Romere et Spil, der ganske svarede til vort »Plat ell. Krone« -552
Capitaine, se Kaptajn. -552
Capitanata, se Foggia. -552
capitano (ital.), Benævnelse paa en typisk Figur fra den ital. Komedie -552,553
capitatio (lat.), Afgift, Skat, særlig Hovedskat, Kopskat (af caput, Hoved). -553
capite censi hed i den rom. Inddeling af Folket efter Formuen den laveste Formuesklasse -553
Capitella, Slægt af Børsteorme, som viser fl. Tilnærmelser til Oligochæterne -553
capitis deminutio, rom. Retsudtryk for det Faktum, at en Borgers hele retlige Stilling undergik en Forandring til det værre -553
capitium (lat.), Hullet til at stikke Hovedet igennem i den rom. Tunika -553
Capitolinus, se Manlius. -553
Capitolinus mons (lat., nu Campidoglio), en af Rom's Høje, NV. f. Forum Romanum -553,554
Capitolium. Efter Rom's Eksempel havde i fl. Stæder inden for det rom. Rige Byernes Borg og Hovedtempel Navnet C. -554
capitolo (ital.), et mindre Digt i Terziner, af satirisk ell. burlesk Indhold -554
Capitonidæ, se Skægfugle. -554
capitula, capitularia, se Kapitularier. -554
capitulum, se Domkapitel. -554
Capmany y Montpalau, Antonio, sp. Forf., (1742-1813) -554
capo (ital.), Hoved, Begyndelse, Forbjerg; Chef -554
Capo Boëo, se Boëo. -554
Capodimonte, berømt ital. Porcelænsfabrik, anlagt 1736 af Karl III af Neapel -554
Capo-d'Istria, By i Østerrig paa Halvøen Istrien, 15 km SV. f. Triest -554
Capodistrias, Johannes Antonius, Grev, gr. Statsmand, (1776-1831) -554,555
Capolago, Landsby i Schweiz, Kanton Ticino, ligger 14 km fra Lugano -555
caporal (fr.), Korporal; Betegnelse for den fr. Regaletobak. Le petit c., Øgenavn for Napoleon I. -555
Caporali, Cesare, ital. Digter, (1531-1601) -555
Caporcianit, en kødrød Varietet af Mineralet Laumontit fra Toscana. -555
capot (fr.), Regnfrakke med Hætte, Overfrakke; Hætte. -555
capo tasto (ital.), ogsaa kaldet Sadlen, er paa Strengeinstrumenter med Gribebræt den lille Tværliste -555
Capoul, Joseph Amédée Victor, fr. Tenorsanger, (1839- ) -555
Capoverdiske Øer, portugisisk Øgruppe i Atlanterhavet, 465 km fra Afrikas vestligste Forbjerg, Cabo (Kap) Verde -555,556
Cappa, vid middelalderlig Klædning med Krave og Hætte, der brugtes som Rejseklædning -556
Capparidaceæ, se Kapersfamilien. -556
Capparis L., Slægt af Kapersfam., glatte ell. haarede (ogsaa skællede), undertiden tornede Buske ell. Træer -556
Capparo, By i Norditalien, Prov. Ferrara, ligger 18 km ØNØ. f. Ferrara -556
Cappel, Louis (Ludovicus Cappellus), (1585-1658) -556
Cappelen, Christian, norsk Orgelvirtuos, (1845- ) -556
Cappelen, Herman August, norsk Landskabsmaler, (1827-1852) -556,557
Cappelen, Jørgen Wright, norsk Boghandler, (1805-1878) -557
Cappelenit, et grønlig brunt, meget sjældent Mineral, der er fundet i en lille Gang i Syenitten ved Langesundsfjorden (Norge) -557
Cappelle (Capelle), Jan van de, holl. Marinemaler og Raderer, (1624/5-e. 1679) -557
Cappeller, Karl, tysk Sanskritist, (1840- ) -557
Cappello, Bianca, (1548-1587) -557,558
Capponi, Gino, Marchese, ital. Statsmand og Historiker, (1792-1876) -558
Cappoquin, en lille gl By i det sydl. Irland, Grevskab Waterford, ved Blackwater -558
Capra, se Geder. -558
Capraja, Romernes Capraria, »Gedeøen«, en stejl, vulkansk og vandfattig Ø, der hører til den ital. Prov. Genua -558
Caprara, se Tremitiske Øer. -558
Caprara, Johannes (Giambattista), ital. Kardinal og Diplomat, (1733-1810) -558
Capraria, se Capraja. -558
Caprarola, ital. Renaissanceslot ved Viterbo -558
Caprellidea, se Amfipoder. -558
Capreolus (Raadyr), se Hjorte. -558
Caprera, en af de buccinariske Øer, der ligger i den sydlige Del af Bonifacio-Strædet og Ø. f. Sardinien« Nordspids -558
Caprese, By i Mellemitalien, Prov. Arezzo, ligger 60 km NØ. f. Arezzo -558
Capri (Capreæ *c: Gedeøen), Klippeø i det toskanske Hav, ligger ved Indløbet til Neapel-Bugten -558
capriccio (ital., fr. Caprice, »Lune«), betegner som Navn paa et Musikstykke ikke nogen bestemt, fast afgrænset Form -558,559
capriccioso, mus. Foredrags-betegnelse: med spøgefuldt, kækt Foredrag. -559
Capricornkanalen, et bredt, N. f. Stenbukkens Vendekreds liggende og derefter opkaldt Stræde paa Østkysten af Australien -559
Capricornus (lat.), astron., se Stenbukken. -559
Caprificus, se Ficus. -559
Caprifoliaceæ, se Gedebladfamilien. -559
Caprifolium, se Lonicera. -559
Caprimulgus, se Natravne. -559
Caprino, C. Veronese, By i Norditalien, Prov. Verona, ligger 21 km V. f. Bergamo -559
capriole, se Skoleridning. -559
Caprivi, Georg Leo v., egl. C. de Caprara de Montecuculi, tysk General og Statsmand, (1831-1899) -559
Capsella, se Hyrdetaske. -559
Capsicum L., Slægt af Natskyggefam., en- ell. fleraarige Urter med parvis staaende Blade og enlige Blomster -559,560
Capsula, se Kapsel. -560
captatio (lat.) ivrig Tragten efter noget. c. beiievoléntiæ, Tilsnigelse af Yndest -560
captatoria institutio, romerretligt for arveretlige Dispositioner, hvor Arvingen skulde indsætte Testator som Arving -560
Capua, By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger paa venstre Bred af Volturno 27 km N. f. Neapel -560
Capuana, Luigi, ital. Forf., (1839- ) -560
capuchon (fr.), se Kabuds. -560
Capulus, se Huesnegle. -560
Capus, Alfred, fr. Forf., (1858- ) -560,561
caput (lat., Plur. capita), Hoved; Afsnit, Kapitel i en Bog; Indbegrebet af en rom. Borgers Rettigheder -561
caput, Hoved, Betegnelse i Anatomien for den fortykkede Ende af en Knogle -561
Caputiati, en fanatisk Sekt i 12. Aarh., som frembragte et stærkt Røre i Burgund og Auxerre -561
Caput Medusæ, se Cirsomphalus. -561
caput mortuum, se Jernilte. -561
Capverdiske Øer, d. s. s. Capoverdiske Øer. -561
Capybara, se Flodsvin. -561
Caqueta, Kommissariat i den sydamerikanske Republik Colombia -561
Caquetá, se Japurá. -561
Caqueza [rkakæsa], By i Republikken Colombia ved Cordillerernes østlige Skraaning, 40 km SØ. f. Bogota -561
Carabinieri reali, ital. Gendarmerikorps -561
Carabobo, Stat paa Nordkysten af Venezuela -561
Carabus, se Løbebille. -561
Caracal, se Los. -561
Caracalla, rom. Kejser 211-17 e. Kr. -561,562
Caracalu, By i Rumænien, Valakiet, ligger 150 km VSV. f. Bukarest -562
Caracara (Polyborus thorus), se Gribbefalke. -562
Caracas, Hovedstad i den sydamer. Republik Venezuela og i Forbundsdistriktet C. -562
Caracci, d. s. s. Carracci. -562
Caraccioli, neapolitansk Familie af gr. Oprindelse -562
Caracoles, By i den chilenske Prov. Antofagasta -562
Caracolit, et farveløst, tilsyneladende heksagonalt Mineral, der bestaar af Svovlsyre, Blyilte, Natron, Klor og Vand -562
Caractacus, se Caratacus. -562
Caradoc-Lagene, en ældre Betegnelse for Bala-Lagene. -562
Caradozzo, italiensk Guldsmed, se Foppa. -562
Cara(f)fa, neapolitansk Slægt -562,563
Carafa, Michele Enrico, ital. Operakomponist (1787-1872) -563
Caragana Lam., Slægt af Ærteblomstrede (Astragel-Gruppen), Buske ell. Træer med ligefinnede Blade -563
Caragate, se Krølhaar, vegetabilsk. -563
Caragiale, Jon Luca, rum. Forf., (1852- ) -563
Caraglio, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 11 km V. f. Cuneo -563
Caraglio, Gian Jacopo, ital. Kobberstikker og Medaillør, (c. 1500-1565) -563
Caraibablade, se Carobablade. -563
Caraibiske Hav, d. s. s. Caribiske Hav. -563
Cara insula, se Øm Kloster. -563
Carajuru, Caracura, et rødt Farvestof, der ligner Chica (s. d.) og faas fra Para i Brasilien -563
Caraka, indisk med. Forf. -563
Caran d'Ache, se Poiré, E. -563
Carangidæ, se Makrelfisk. -563
Caranna, se Protium. -563
Caranx, Hestemakrel, se Makrelfisk. -563
Carapa Aubl.. Slægt af Meliaceer, høje Træer med uligefinnede Blade og tætte Blomsterstande -563
Carapafedt, Tulucunafedt, faas af Frøene af Carapa procera fra det tropiske Afrika og Selskabsøerne -563
Carapaolie, Andirobaolie, Crabolie, er en lysegul, bittert smagende Olie, der faas af Frøene af Carapa guianensis -563
Carapella, C. di Puglia, Flod i Syditalien, Prov. Foggia -564
Caraques (Bahia C.), Bugt ved Kysten af den sydamerikanske Stat Ecuador -564
Carascosa, Michele, Baron, neapolitansk General, (1780-e. 1820) -564
Carassius, Karusse, se Karpefisk. -564
Caratacus (Caractacus), Konge over Silurerne i Britannien, (- 54) -564
Carausius, M. Aurelius Valerius, rom. Feltherre under Diokletian, ( -293) -564
Caravaca, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 85 km V. f. Murcia -564
Caravaggio, By i Norditalien, Prov. Bergamo, ligger mellem Floderne Serio og Adda -564
Caravaggio, Micheleangelo Merisi (Amerighi), da, ital. Maler, (c. 1560/5-1609) -564,565
Caravaggio, P., se Caldara, P. -565
Caravellas, Søstad i den bras. Prov. Bahia, ved Floden af s. N., 8 km ovf. dens Munding -565
Carayon, Auguste, Jesuit og fr. Historiker, (1813-1874) -565
Caraz, By i Peru, Dept Ancachs, ligger ved Rio Huaraz -565
Carballo, Baños do, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Coruna, ligger 30 km SV. f. La Coruña -565
Carbo, Tilnavn for den rom. Slægt Papirius. -565
Carbonado, se Diamant. -565
Carbonara di Bari, By i Syditalien, Prov. Bari delle Puglie, ligger 6 km S. f. Bari -565
Carbonari (d. e. Kulsviere), Navnet paa et hemmeligt politisk Selskab i Syditalien -565
Carbondale, -565
1) By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 213 km NØ. f. Harrisburg ved Lackawanna -565
2) By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 236 km SSØ. f. Springfield -565
Carbonetti, de meget mørktfarvede, mindre værdifulde Koraller. -565
Carboneum, d. s. s. Kulstof. -565
Carbunculus, se Brandbyld. -565
Carcagente, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia -565
Carcano, Filippo, ital. Maler, (1840- ) -565
Carcano, Giulio, ital. Digter, (1812-1884) -565,566
Carcassonne, By i det sydlige Frankrig, Hovedstad i Dept Aude, 85 km SØ. f. Toulouse -566
Carcassonnes, fine, lette, især lyse Tøjer, der væves i Dept Aude -566
Carcavelhos, Landsby i det mellemste Portugal, Prov. Estremadura, ligger i Nærheden af Tejos Munding -566
Carcel'ske Lampe, Franskmanden Carcel opfandt 1800 C. L. -566
carcer Mamertinus, se Mamertinske Fængsel. -566
Carcharias, se Carchariidæ. -566
Carchariidæ, Blinkhindehajernes Fam., omfatter nogle af de mest typiske Hajformer -566,567
Carcharodon, se Hajer. -567
Carcinom, se Kræft. -567
Carcinus, se Krabber. -567
Cardamine, se Springklap. -567
Cardamomum, se Elettaria. -567
Cardano, Hieronimo, ital. Læge, Filosof og Matematiker (1501-76) -567
Gardans Formel, se Ligninger. -567
Cardans Ring, benyttes til at holde f. Eks. et Skibskompas i den rette Stilling, selv om Underlaget (Skibet) svinger -567
Cardea (lat.), rom. Gudinde, som vogtede Husets Indgang og særlig tænktes at skærme den mod onde Aander -567
Cardell, Carl von, sv. Militær (1764-1821) -567
Cardenal, Peire, provencalsk Troubadour, der levede i Beg. af 13. Aarh. -567
Cardenas, Havnestad paa Nordkysten af Øen Kuba, 120 km Ø. f. Havanna -567,568
Carderera y Solano, Don Valentin, sp. Maler, Arkæolog og Kunstkritiker, (1796-1880) -568
Cardi, Lodovico, kaldet Gigoli, ital. Maler og Arkitekt, (1559-1613) -568
Cardia, se Tarmkanalen. -568
Cardiaca, se Analeptika. -568
Cardiff (Caer Taff, Caerdydd), Havneby i det sydlige Wales, Hovedstad i Glamorganshire, 241 km V. f. London -568
Cardigan, Shire i det vestlige Wales, strækker sig langs det irske Hav (Cardigan-Bugten) -568
Cardigan, James Thomas Brudenell, Lord, britisk General,, (1797-1868) -568
Cardigan-Bugten kaldes en Del af St George-Kanalen -568,569
Cardinalis, se Kardinal. -569
Cardinal von Widdern, Georg, tysk Militærforfatter, (1841- ) -569
Cardiola-Skifer, en særlig i Mellemsverigeforekommende Aflejring af Skifere, opkaldt efter en Musling Cardiola -569
Cardium, se Hjertemuslinger. -569
Cardium-Dynd og Ler kaldes hyppig de i de danske Fjorde forekommende postglaciale Dynd- og Leraflejringer -569
cardo (lat.), Dørtap, hvorom Døren drejede sig -569
Cardobenedict, se Cnicus. -569
Cardon (Cynara Cardunculus L.; se for øvrigt Artiskok) findes vildtvoksende i Nordafrika -569
Cardon, -569
1) Johan Elias, sv. Litograf, (1802-1878) -569
2) Karl Oskar, Litograf, (1812-99) -569
Cardona, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Barcelona, ligger 80 km NNV. f. Barcelona -569
Cardoso, Francesco Maruel, portug. Kirkekomponist (1569-1650) -569
Carducci, Giosué, ital. Digter, (1835-1907) -569,570
Carducho (Carducci, Carduccio), -570
1) Bartolommeo, ital. Maler fra Firenze, (1560-1608) -570
2) Vicente (Vincencio) fra Firenze (1578-1638) -570
Carduelis, se Stillids. -570
Carduus, se Tidsel. -570
Cardwell, Edward, eng. Statsmand, (1813-1886) -570,571
Carelophus, se Tangspræl. -571
carême (fr.), Fastetid (de fyrretyve Dage før Paaske), især Fastelavnstirsdag -571
Carême, Marie Antoine (1784-1833) -571
Carenage, Le, Havnestad paa den fr. Ø St Barthélemy i Vestindien, stærkt befæstet Flaadestation -571
Carentan, By i det nordvestlige Frankrig (Normandiet), Dept Manche -571
carentia (lat.), Undværen -571
Caretta, se Havskildpadder. -571
Carew, John Edward, eng. Billedhugger, (1785-1868) -571
Carew, Thomas, eng. lyrisk Digter (1589-1639) -571
Carex, se Star. -571
Carey, Henry, eng. Komponist, (c. 1696-1743) -571
Carey, Henry Charles, amer. økonomisk-sociologisk Forf., (1793-1879) -571,572
Carey, William, »den nyere Missions Fader«, (1761-1834) -572
carga, sp. og portug. Ord, svarende til det fr. charge = Byrde, Last, Vægt i Golumbia = 115 kg; i Peru 69 kg. -572
cargo, eng. Betegnelse for Skibsladning, tysk Kargo, fr. cargaison, sp. carga, ital. carico. -572
Carhaix, By i det vestlige Frankrig (Bretagne), Dept Finistère -572
Cariaco (tidligere San Felipe de Austria), By i Venezuela, ligger 7 km oven for Rio G.'s Udløb i C.-Bugten -572
Cariama, se Seriema. -572
Cariani, Giovanni (de) Busi, kaldet C., Maler af den venetianske Skole, ( -1547) -572
Cariati, Flække i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger paa Vestsiden af Taranto-Bugten -572
Cariber, se Kariber. -572
Caribiske Hav -572,573
Caribiske Øer, et lidet brugt Navn for de smaa Antiller. -573
Cariboo, Distrikt i Dominion af Canada, Prov. British Columbia -573
Carica (bot.), se Caricaceæ. -573
carica, ital. Ord for Byrde, Last, - Benævnelse for i Italien endnu brugeligt Rummaal og Handelsvægt -573
Caricaceæ, liden Fam. af tokimbladede og delvis frikronede Planter (Ordenen Parietales) -573
Carico, Maal for Svovl paa Sicilien = 93,624 kg, se ogsaa cargo. -573
Caridea, se Rejer. -573
Caries, se Benbetændelse (kronisk). -573
Caries er den almindeligst forekommende Tandsygdom og for øvrigt den hyppigst forekommende Sygdom hos Mennesket -573
Carignan, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes, ligger ved Chiers i Nærheden af den belg. Grænse -574
Carignano, By i Norditalien, Prov. Turin, ligger 18 km S. f. Turin -574
Carignano. Thomas Frants, Fyrste af G. -574
Carihuairazo, sneklædt, 5106 m høj Vulkan i den sydamerikanske Republik Ecuador, paa Vestkordillererne, noget N. f. Ghimborazo. -574
Carillon (fr.), Klokkespil, Sammenstilling af afstemte Klokker, der benyttes til Udførelsen af en Melodi -574
Carimata-Øerne (Karimata), hollandsk Øgruppe, V. f. Borneo -574
Carina (lat.), se Kølen. -574
Carinaria, se Kølsnegle. -574
Carinatæ, en Betegnelse brugt først af Merrem 1813 for de Fuglegrupper, der havde Brystbenskam (carina = Køl) -574
Cariñena, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger 45 km SSV. f. Zaragoza -574
Carini, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 20 km V. f. Palermo -574
Carinus, Marcus Aurelius, Søn af den rom. Kejser Carus -574
Caripe, Landsby i Venezuela, ligger 780 m o. H. i en smuk og sund Dal -574
Carisbrooke, se Newport. -574
Carissimi, Giacomo, ital. Komponist, (c. 1604-1674) -574,575
caritas (lat.), Barmhjertighed, Kærlighed til Næsten, Kristenkærlighed -575
caritatis poculum (lat.: Kærlighedsbæger), det Bæger Vin, som Munkene nyder til Minde om deres Ordens Stifter ell. Velgører. -575
Carit Etlar, se Brosbøll -575
Carlander, Kristoffer, sv. Læge (1759-1848) -575
Carl Bernhard, Pseudonym for Saint-Aubain, A. -575
Carlén, Emilie Flygare, f. Smith, sv. Romanforfatterinde, (1807-1892) -575,576
Carlén, Johan Gabriel, sv. Forf., (1814-75) -576
Carlén, Richard Theodor, sv. Jurist og Politiker, (1821-1873) -576
Carlén, Rosaura (Rosa) Katarina, sv. Romanforfatterinde (1836-83) -576
Carlentini, Flække paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 35 km NV. f. Siracusa -576
Carlès, Jean Antonin, fransk Billedhugger, (1851- ) -576
Carleton, Will, irsk Forf. (1798-1869) -576
Carleton, Will, amer. Digter, (1845 - ) -576
Carleton Place, Carleton, By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 45 km SV. f. Ottawa -576
Carlevaris, Luca, ital. Landskabsmaler og Kobberstikker, (1665-1731) -576
Carlgren, Oskar Henrik, sv. Zoolog, (1865- ) -576
Carlheim - Gyllensköld, Vilhelm, sv. Astronom og Magnetiker, (1859- ) -577
Carli, Gian-Rinaldo, Greve, ital. Forf. (1720-95) -577
Carlier, Emile Joseph Nestor, fr. Billedhugger, (1849- ) -577
Carlina L. (Bakketidsel, norsk Stjernetidsel), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), to- ell. fleraarige Urter -577
Carlingford, Chichester Samuel Fortesce, Lord, eng. Statsmand,(1823-1898) -577
Carlinville, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 62 km SSV. f. Springfield -577
Carlisle, By i det nordvestlige England, Hovedstad i Grevskabet Cumberland, 12 km S. f. den skotske Grænse -577,578
Carlisle, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 30 km V. f. Harrisburg -578
Carlisle,, eng. Adelsslægt, Sidegren af den Slægt, hvortil Hertugerne af Norfolk hører -578
Carlitte, Pic de, et 2921 m højt Bjerg i Pyrenæerne, i det fr. Dept Pyrénées-Orientales -578
Carloforte, befæstet By paa Østkysten af den lille Ø San Pietro ved Sardiniens sydvestlige Kyst i Prov. Cagliari -578
Carlopago, Frihavn i det kroatisk-slavonske Kystland ved Adriaterhavet -578
Carlos, San, -578
1) S. G. de Ancud, By paa Øen Chiloë. -578
2) By i Prov. Nuble i Chile, Hovedstad i Dept S. C. med 9000 Indb. -578
3) Hovedstad i Staten Cojedes i Venezuela med 10000 Indbyggere, ved Indgangen til Llanos. -578
4) Fæstning ved Søen Maracaibo i Venezuela. -578
Carlos, Don, Infant af Spanien, (1545-1568) -578,579
Carlos, Luis Maria Fernando, Don , sp. Kronprætendent (1818-61) -579
Carlos, Maria de los Dolores, Don, sp. Kronprætendent, (1848-1909) -579
Carlos, Maria José Isidoro, Don, sp. Kronprætendent, (1788-1855) -579,580
Carlos I (Portugal), se Karl I. -580
Carlotta, se Charlotte. -580
Carlotta, se Cadenabbia. -580
Carlow, Shire i det sydøstlige Irland i det Indre af Prov. Leinster -580
Carlsbergbryggerierne (Indehaver: Carlsbergfondet) er fremstaaet ved Sammenslutning af de to opr. selvstændige Bryggerier -580
1) Gamle Carlsberg anlagdes 1847 af J. C. Jacobsen -580
2) Ny Carlsberg er anlagt af Carl Jacobsen 1880-83 -580,581
Carlsbergfondet, stiftet 25. Septbr 1876 af Kaptajn, Brygger J. C. Jacobsen -581
Carlsberglaboratoriet, videnskabelig Institution - oprettet Maj 1875 af J. C. Jacobsen -581,582
Carlsen, uddød dansk Adelsslægt -582
Carlsen, Camillo, dansk Musiker, (1876- ) -582
Carlsen, Carl, dansk Ingeniør, (1813-1899) -582
Carlsen, Carl Peter August Schlichting, dansk Landskabsmaler, (1852-1903) -582,583
Carlsen, Elling, norsk Ishavsskipper, (1819-1900) -583
Carlsen, Hans Rasmussen, dansk Godsejer og Politiker, (1810-1887) -583
Carlsen, Johan Niels Gottlob, dansk Læge og Medicinalstatistiker, (1850- ) -583
Carlsen-Lange's Legatstiftelse, se Carlsen. -583
Carlson, -583
1) Fredrik Ferdinand, sv. Historieskriver og Statsmand, (1811-1887) -583,584
2) Ernst, sv. Videnskabsmand,(1854-1902) -584
Carlsson, Alexander, sv. Billedhugger, (1846-1878) -584
Carlsund, Otto Edvard, sv. Ingeniør (1809-84) -584,585
Carlton, By i England, Nottingham-shire, ligger 5 km NØ. f. Nottingham -585
Carludovica R. et P., Slægt af Cyclanthaceer, palmeagtige Buske med meget kort Stamme ell. krybende Rodstok -585
Carlyle, Thomas, en af den eng. Sprogverdens betydeligste og mest indflydelsesrige Forf. i nyere Tid, (1795-1881) -585,586,587,588
Carmagnola, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 25 km S. f. Torino -588
Carmagnola, egl. Francesco di Bartolommeo Bussone, ital. Feltherre -588
Carmagnole, en Runddans, som jævnlig opførtes offentligt af Sansculotterne af begge Køn i den store Revolutions Tid -588
Carmarthen (Caermarthen, Gaerfyrdin), Shire i det sydvestlige Wales, ligger ved -588
Carmarthenbugten fra Bristolkanalen -588
Carmaux, By i det sydvestlige Frankrig, Dept Tarn, ved Aveyrons Biflod Gérou -588
carmen (lat., Plur. carmina). Sang, Digt, Vers -588
Carmen, By i den meksikanske Stat Campeche, paa Øen C. i Laguna de Terminos -588
Carmen de Areco, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 135 km VNV. f. Buenos Ayres -588
Carmen de Patagones, By i Argentina, Stat Buenos Ayres, ligger 800 km SV. f. Buenos Ayres -588
Carmen Sylva, Pseudonym for den rumænske Dronning Elisabeth. -588
Carmenta (lat.), olditalisk Gudinde, der bl. a. dyrkedes i Rom, i Nærheden af Porta Carmentalis -588,589
Carmentalis porta, en af Portene paa den serviske Mur i Rom, mellem Tiber og Capitolium -589
Carmer, Johann Heinrich Casimir v., tysk Storkansler, (1721-1801) -589
Carmiencke, Johann Hermann, dansk Landskabsmaler og Raderer, (1810-1867) -589
carmina burana kaldes en Samling latinske (ogsaa tyske og lat.-tyske) Sange -589
Carminativa, Midler mod Luftansamling (Vinde) i Tarmkanalen -589
Caminit, et Mineral, Pb3As2O8,10FeAs04/ -589
Carmona, By i Sydspanien, Prov. Sevilla, ligger 30 km NØ. f. Sevilla -589
Carmontelle, Louis Carrogis, kaldet C., fr. dram, Forf. (1717-1806) -589
Carna (lat.), rom. Gudinde, som vaagede over Legemets Ernæring -589
Carnac, (Querrec, Kerrec, bretonsk, »Stenstedet«), fr. Kommune og Flække i Lorient, Dept. Morbihan, Bretagne -589,590
Carnallit er et hvidt ell rødligt, halvgennemsigtigt Mineral af Sammensætning: KCl,MgCl2,6H2O -590
Carnarvon (Caernarvon, Caer yn Arfon), Shire i den nordvestlige Del af Wales -590
Carnarvon (Schietfontein), By i den midterste Del af Kaplandet -590
Carnarvon, Henry Howard Herbert, Jarl af, eng. Statsmand, (1831-1890) -590
Carnaval de Venise, venetiansk Folkemelodi, som blev berømt gennem Paganini's Anvendelse af den -590
Carnegie, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger 12 km SV. f. Pittsburg i Alleghany County -590
Carnegie, Andrew, amer. Storfabrikant og Filantrop, (1837- ) -590,591
Carnegie, -591
1) George, Købmand fra Skotland -591
2) David C. (1813-90) -591
Carnegie-Fondet, se Carnegie. -591
Carnepura, se Konservering. -591
Carnicer, Ramon, sp. Komponist (1789-1855) -591
carnifex (lat.), Bøddel, Skarpretter; i Rom en underordnet Funktionær, der besørgede Afstraffelsen af Slaver og Fremmede -591
Carnin, C7H8N4O3,H2O, er en krystallinsk Base -591
Carnivora, se Rovdyr. -591
Carnosin, C9H14N4O3. En Base, der er fundet i Kød af Heste og vilde Kaniner/ -591
Carnot, Hippolyte, fr. Statsmand, (1801-1888) -591,592
Carnot, Lazare Nicolas Marguerite, fr. Ingeniør og Bevolutionsmand, (1753-1823) -592,593
Carnot, Marie François Sadi, Præsident for den fr. Republik 1887-94, (1837-1894) -593
Carnot, Nicolas Leonard Sadi, (1796-1832) -593
Carnot's Princip. den Sætning, at Varmen kun ved at synke fra en højere til en lavere Temp. kan udføre Arbejde -593,594
Carnot's System, Ændringer i det bastionære Befæstningssystem -594
Carnot's Sætning omhandler en Polygon AB C D ... G og dens Siders og Siders Forlængelsers Skæringspunkter -594
Carnotit, et jordagtigt, gult Mineral af Sammensætning K2O,2U2O3,V2O5,3H2O -594
Carnoustie, By i Skotland, Forfarshire, ligger 20 km SØ. f. Forfar ved Nordsøen -594
Carnuntum, gl keltisk Stad i Pannonien ved Donau -594
Caro quadrata Sylvii, en lille Muskel paa Fodens Underside. -594
Caro, Annibal, ital. Forf. (1507-66) -594
Caro, Heinrich, tysk Kemiker, (1834-1910) -594
Carobablade (Caraibablade), de fra Brasilien indførte tørrede Blade af Jacaanda-Arter ell. andre Bignoniaceer -594
Carobe di Giudea, Carobber, Terpentingaller, kaldes en Slags Galæbler -595
Carol, Fyrste af Rumænien 1866-81 og senere Konge, (1839-1914) -595
Carolath, Flække i den preuss. Prov. Schlesien ved Oder -595
Carol d'or, rum. Guldmønt = 20 Lei. -595
carole, et gammelt fr. Ord, der betegner en Art Runddans ell. Kædedans -595
Carolin ell. Caroline, ældre sv. Guldmønt. Vægt 3,2258 grs Finhed 900 -595
Carolina (egl. Academia C.), Universitetet i Lund, kaldet C. efter dets Stifter Karl XI. -595
Carolina (jur.), se Constitutio C. -595
Carolina, Landskab i U. S. A., regnedes opr. til den sp. Koloni Florida -595
Carolina, la, By i Sydspanien, Prov. Jaen, ligger 25 km N. f. Linares paa Sydsiden af Sierra Morena -595
Carolina rediviva, se Upsala. -595
Carolinepine, d. s. s. Yellowpine fra Carolina (U. S. A.). -595
Carolinerne (Ny Filippinerne), Øgruppe i det stille Ocean N. f. Ny Guinea -595,596
Carolini libri (De karolinske Bøger) er et kirkeligt Stridsskrift, udarbejdet af en ukendt Forf. -596
Carolus Dollar, sp. Pjaster fra Karl III og Karl IV's Tid -596
Carolus Duran, se Duran. -596
Carolus Magnus (lat.), Karl den Store. -596
Caron, Rose Lucile, f. Meunier, fr. Operasangerinde, (1857- ) -596
Caroni, Biflod til Orinoco i Venezuela -596
Carora (San Juan Bautista del Portilo de C.), By i det nordvestlige Venezuela -596
Caro's Reagens er et stærkt Iltningsmiddel -596
Caro's Syre, d. s. s. Sulfomonopersyre. -596
Carotin, C26H33, findes i Gulerod (Daucus carota) -596
Carotis, Halspulsaaren, se Blodkar. -596
Caroto (Carotto), Giovanni Francesco (Gianfrancesco), ital. Maler fra Verona (c. 1480-1555) -596,597
Carouge, By (indtil 1786 en Landsby), i det schweiziske Kanton Genéve, 2 km S. f. Hovedstaden -597
Carp, Petrache, rum. Statsmand, (1837- ) -597
Carpaccio, Vittore (Scarpaza; efter Billedsignaturen: Carpatius o. 1.), ital. Maler -597
Carpeaux, Jean Baptiste, fr. Billedhugger, (1827-1875) -597,598
carpe diem (lat.), egl.: pluk Dagen *c: nyd hver Dag, inden den svinder (Hor. Od. I, 11, 8). -598
Carpenedolo, Flække i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 26 km SØ. f. Brescia ved Chiese -598
Carpentaria-Bugten (C.-Golfen), den største Bugt paa Australlandet -598
Carpenter, James, eng. Astronom, (1840-1899) -598
Carpenter, Mary, eng. Filantrop og Forfatterinde (1807-77) -598
Carpenter, William Benjamin, eng. Fysiolog og Naturhistoriker, (1813-1885) -598,599
Carpentier, L., se Holst, Louise. -599
Carpentras, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Vaucluse, Hovedstad i Arrondissementet C. -599
Carpentras (egl. Elziarius Genet), fr. Kontrapunktiker, (c. 1475- ) -599
carpentum (lat.), hos Romerne en tohjulet Stadsvogn, i Reglen fint udstyret og forsynet med en Baldakin -599
Carpetbagger, et nordamer. politisk Haansord -599
Carpi, By i Norditalien, Prov. Modena, ligger 30 km NNØ. f. Modena ved Mirandola-Kanalen -599
Carpi, Girolamo da, ital. Maler og Bygmester (1501-56) fra Ferrara -599
Carpi, Ugo da, ital. Maler og Xylograf (c. 1450-e. 1525) -599
Carpinus Tourn., Slægt af Hasselfam., Træer ell. Buske med Blade, der er foldede langs Sidenerverne -599
Carpioni, Giulio, ital. Maler og Raderer, (1611-1674) -599
Carpodacus (Karmindompap), se Dompap. -599
Carpophaga (Frugtduer), se Duer. -599
Carpus, d. s. s. Haandrod, se Haand. -599
Carpzov, Benedict, tysk Jurist, (1595-1666) -599,600
Carracci, ital. Malerfamilie -600,601
Carranza, Bartolomé, spansk Prælat (1503-76) -601
Carrara, Romernes Lapididnæ Lunénsis, By i Mellemitalien, Prov. Massa e Carrara -601
Carrara, Francesco, ital.Retslærd, (1805-1888) -601
Carraramarmor, se Marmor. -601
Carratraca (ell. Ardales), stærkt besøgt sp. Badested i Prov. Malaga (Granada). 45 km NV. f. Malaga -601
Carratte, den mindste Regningsmønt i Arabien. 6400 C. = l Toman. -601
Carré, Michel, fr. dram. Forfatter (1819-72) -601,602
carreau (fr.), Rude; Rhombe; Ruder i Kortspil, -602
Carrel, Alexis, fr. Læge, (1873- ) -602
Carrel, Armand, fr. Journalist (1800-36) -602
Carreño, Juan de Miranda, sp. Maler, (1614-1685) -602
Carreño, Teresa, Pianistinde, (1853- ) -602,603
Carrer, Luigi, ital. Digter (1801-50) -603
Carrera, Rafael (1814-65), Præsident i Guatemala (s. d.). -603
Carrera, Valentino, ital. dram. Digter, (1834-1895) -603
Carré's Ismaskine, se Kølemaskiner. -603
Carretto, Francesco del, neapolitansk General (1788-1861) -603
Carrick a Rede, en 108 m høj Klippe i Havet ved Kysten af den irske Prov. Ulster (Grevskab Antrim) -603
Carrick on Suir, By i det sydlige Irland, Grevskab Tipperary, ligger i en frugtbar Egn ved Suir -603
Carrier, se Duer. -603
Carrier, Jean Baptiste, fransk Terrorist, (1756-1794) -603
Carriera, Rosalba, ital. Malerinde fra Venedig (1675-1757) -604
Carrier-Belleuse, Albert Ernest, fr. Billedhugger, (1824-1887 -604
Carrière, Eugène, fr. Maler, (1849-1906) -604
Carrier-Indianere, Tokalier, Takullies, Indianerstamme, i den nuv. kanadiske Prov. British Columbia -604
Carriès, Jean Joseph Marie, fr. Billedhugger og Keramiker, (1855-1894) -604
Carril, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Pontevedra, ligger 15 km N. f. Cambados -604
Carrington, Charles Robert Wynn, Lord, eng. Politiker, (1843- ) -604
Carrington, Richard Christopher, eng. Ølbrygger og Astronom, (1826-1875) -604
Carrion de los Condes, By i det nordlige Spanien, Prov. Palencia, ligger 40 km N. f. Palencia -604
Carrion's Sygdom (syn. verruga peruviana), en kronisk Infektionssygdom -604,605
Carrizal-Bajo, Havneplads i den chilenske Prov. Atacama -605
Carroccio kaldtes i Middelalderen de ital. Kommuners Bannervogne, -605
Carrolit, et graat, metallisk Mineral, sammensat: CuCo2S4 -605
Carrollton, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 148 km VNV. f. Desmoines -605
Carron, Flod i Skotland, udspringer i Campsie Fells og falder ved Grangemouth i Forth -605
carruca (opr. keltisk Ord, senere overført til Latin), firhjulet, gallisk Rejsevogn -605
Carruthers, William, skotsk Palæontolog og Botaniker, (1830- ) -605,606
Carry, se Curry. -606
Cars, Laurent, fr. Kobberstikker og Maler, (1699-1771) -606
Carso (ital.), se Karst. -606
Carsoli, By i Mellemitalien, Prov. Aquila, ligger 35 km, NØ. f. Tivoli -606
Carson City, By i U. S. A., Hovedstad i Staten Nevada, ligger i den vestlige Del af Staten -606
Carson River, Steppeflod i U. S. A., udspr. i den østl. Del af Staten California -606
Carstens, Adolf Gotthard, dansk Forf., (1713-1795) -606
Carstens, Asmus Jacob, Tegner og Maler, (1754-1798) -606,607
Carstensen, Georg Johan Bernhard, dansk Publicist og Tekniker, (1812-1857) -607,608
Carstensen, Hans Carl Emil, dansk Redaktør, (1837- ) -608
Carstensen, Johannes Peter, dansk Musiker, (1833-1893) -608
Carstensen, William August, dansk Søofficer, (1828-1909) -608
carta (ital.), Papir; c. bollata, Stempelpapir; c. rigata, Mønsterpapir i Væveriet. -608
carta, se charta. -608
Cartagena, By i Prov. Murcia i det sydøstlige Spanien -608,609
Cartagena (C. de las Indias), Hovedstad i Staten Bolivar af den sydamerikanske Republik Colombia -609
Cartago, -609
1) Hovedstad i Dept C. i den mellemamerikanske Republik Costa Rica -609
2) Stad i Staten Cauca af, den sydamerikanske Republik Colombia -609
artantræ, se Zebratræ. -609
carte (fr.), Kort; Blad; Spiseseddel -609
carte blanche, se carte. -609
Carteia, Oldtidsby paa den spanske Side af Gibraltar-Strædet -609
Cartellier, Pierre, fr. Billedhugger fra Paris (1757-1831) -609
Carteret, en gl Adelsslægt paa Øen Jersey, hvor fl. af dens Medlemmer har været Statholdere -609
Carteret, Antoine Alfred Desire, schweizisk Statsmand, (1813-1889) -609,610
Carteret, Philip, eng. Opdagelsesrejsende, ( -1796) -610
Carteret-Øerne, Atol Ø. f. den tyske Ø Bougainville af Salomons-Øerne med 9 Smaaøer, tilsammen 30 km2. -610
Carterville, By i U. S. A., Stat Missouri -610
Cartesius, se Descartes. -610
Carthage, By i U. S. A., Stat Missouri, ligger 85 km S. f. Fort Scott -610
Carthamin, se Saflor. -610
Carthamus L., Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter med spredte og tornede, takkede ell. lappede Blade -610
Cartier, Georges Étienne, kanadisk Statsmand (1814-73) -610
Cartier, Jacques (1491-1557), fr. Søfarer og Grundlægger af den fr. Koloni i Kanada -610
cartilago, d. s. s. Brusk. -610
Carten, F., se Dancourt. -610
Cartouche, Louis Dominique, bekendt Stratenrøver (1693-1721) -610
Car Trusts, Selskaber i de nordamerikanske Fristater, som overtager Leveringen af Driftsmateriel til Jernbaneselskaber -610
Cartwright, Edmund, (1743-1823) -610,611
Cartwright, John, eng. Frihedsmand (1740-1824) -611
Cartwright, Thomas, engelsk Puritaner (c. 1535-1603) -611
Cartwright, William, engelsk lyrisk og dramatisk Digter (1610-43) -611
Carucci, J., italiensk Maler, se Pontormo. -611
Carulli, Ferdinand (1770-1841), ital. Guitarvirtuos og Komponist -611
Carum L., Slægt af Skærmplanterne (Kommen-Gruppen), en- ell. fleraarige og oftest glatte Urter -611
Caruncula er i Anatomien Navnet paa forskellige vortelignende Forhøjninger -611
Carupano, Havnestad i det nordøstlige Venezuela -611
Carus, Carl Gustav, tysk Læge (1779-1868) -611
Carus, Julius Victor, tysk Zoolog og Anatom, (1823-1903) -611,612
Carus, M. Aurelius, rom. Kejser (282-83 e. Kr.) -612
Carus, T. L., se Lucretius. -612
Caruso, Enrico, ital. Operasanger, Tenor, (1871- ) -612
Carus Sterne, se Krause, E. L. -612
Carutti di Cantogno, Domenico, ital. Historiker (1821-1909) -612
Carvajal, Juan de, sp. Kardinal (1399-1469) -612
Carvakrol (Cymofenol), C6H3(CH3)(C3H7)OH -612
Carvalho, José da Silva, portug. Statsmand (1782-1845) -612
Carvalho, Léon (egl. Carvaille ), fr. Teaterdirektør, (1825-1897) -612
Carvalho, Marie Caroline Felix-Miolan, fr. Operasangerinde (Sopran, lyriske Partier), (1827-1895) -612
Carver, Jonathan, eng. Rejsende (1732-80) -612,613
Carvin (C. Epinay), By i det nordv. Frankrig, Dept Pas-de-Calais -613
Carvol (eller Carvon), C10H14O, der er isomer med og kan omlejres til Carvakrol (s. d.) -613
Cary, -613
1) Alice (1820-71) og -613
2) Phoebe (1824-71), amerikanske Forfatterinder -613
Cary, Henry Francis, eng. Oversætter (1772-1844) -613
Carya Nutt. (Hickory), Slægt af Valnød-Fam., anselige Træer med1 store og uligefinnede Blade -613
Caryocar, se Caryocaraceæ. -613
Caryocaraceæ, Fam. af tokimbladede og frikronede Planter (Ordenen Guttiferales) -613
Caryocystites, en i ordoviciske Aflejringer fundet, til Cystideæ (s. d.) hørende Slægt. -613
Caryophyllaceæ, se Nellikefamilien. -613
Caryophyllus, se Jambosa. -613
Caryota L., Slægt af Palmerne (Areca-Gruppen), let kendelige Træer medl høje Stammer -613,614
Carøe, Johan Frederik, dansk Forretningsmand, (1817-1893) -614
Carøe, Kristian Frederik, dansk Læge og Medicinalhistoriker,(1851- ) -614
casa (lat., ital. og sp.), Hytte, Hus. c. santa, Jomfru Maria's hellige Hus i Loreto. -614
Casa, Giovanni della, ital. Forf. (1503-56) -614
Casablanca (Dar el Beïda, »Det hvide Hus«), Havnestad paa Atlanterhavskysten af Marokko -614
Casablanca-Sagen, en i Septbr 1908 mellem Frankrig og Tyskland opstaaet Konflikt -614,615
Casa di Miranda, se Nilsson, Chr. -615
Casalanza, Landsby i Syditalien, Prov. Neapel, bekendt fra den her 22. Maj 1815 afsluttede Konvention -615
Casale Monferrato, By i Norditalien, Prov. Alessandria, ligger 20 km S. f. Vercelli -615
Casalepusterlengo, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger 30 km SSØ. f. Pavia -615
Casaligrønt, se Kromille. -615
Casalis, Eugène, fr. Missionær, (1812-91) -615
Casalmaggiore, By i Norditalien, Prov. Cremona, ligger 40 km SØ. f. Cremona -615
Casalnuovo, se Cittanova. -615
Casamance (Cazamanca), Kystflod i Vestafrika, Senegambien, har sine Kilder i Bjerglandet Futa Djallon -615
Casanare, Flod i Colombia, udspringer paa Østcordilleren og falder ud i Rio Meta. -615
Casanova, Francesco, Maler og Raderer, (1727-1802) -615
Casanova, Gian Giacomo Geronimo, kaldet Chevalier de Seingalt, Eventyrer og Mémoireforfatter, (1725-1798) -615,616
casaque (fr.), se Just-au-corps. -616
Casarca (Rustand), se Ænder. -616
Casares, By i det sydlige Spanien, Prov. Malaga, ligger 7 km fra Kysten i Genils Dal -616
Casas grandes, sp.: »de store Huse«, fritstaaende kolossale Bygninger fra forhistorisk Tid i Centralamerika -616
Casati, Gabrio, Greve, ital. Statsmand (1798-1873) -616,617
Casati, Gaetano, ital. Afrikarejsende (1838-1902) -617
Casaubon, Isaak de, latiniseret Casaubonus, klassisk Filolog, (1559-1614) -617
Cascade Range, se Kaskadebjergene. -617
Cascaes, By i Portugal, Prov. Estremadura, ligger 16 km V. f. Lissabon -617
Cascalho er i Brasilien Betegnelse for visse, af Floder aflejrede Lag, som væsentlig bestaar af rullede Smaasten af Kvarts -617
Cascate delle marmore, se Terni. -617
Cascavella, se Klapperslanger. -617
Cascina, By i Mellemitalien, Prov. Pisa, ligger 14 km ØSØ. f. Pisa véd Arno -617
casco (ital., sp., egl.: »Hjelm, Stormhue«), Skibsskrog. - I Forsikringsvæsenet, se Kascoforsikring -617
Case, Jules Richard, fr. Forf., (1856- ) -617
Caselle Torinese, By i Norditalien, Prov. Turin, ligger 15 km NV. f. Turin -617
Caselli, Giovanni, Abbate, ital. Fysiker (1815-91) -617
Casentino, Benævnelse paa den øvre Arnodal i Italien -617
caseogomme (fr.), se Kasein. -617
Caserio, Giovanni Santo, ital. Anarkist, (1872-94) -617
Caserta, Prov. i Syditalien, Landskabet Kampanien, tidligere kaldet Terra di Lavoro -617,618
Cash, -618
1) Vægt i Kina = Li -618
2) Engelsk Navn for den kin. Mønt Li. -618
3) Regningsmønt i Kalkutta, 1/20 Pie -618
4) Kobbermønt i Pondicheri, 1/192 Rupie -618
Cashel, By i Irland, Grevskab Tipperary -618
Casilinum. i Oldtiden en By i Kampanien ved Volturnus tæt ved Capua -618
Casimiroa Llav. et Lex., Slægt af Rutaceer, Træer med spredte, langstilkede og fingrede Blade -618
Casimir-Périer, Auguste, fr. Statsmand, (1811-1876) -618
Casimir-Périer, Auguste Jean, Præsident for den fr. Republik (1894-95), (1847-1907) -618,619
casino, ital. Formindskelsesform af casa, Hus. Opr. et lille Landsted ell. Havehus; derefter det samme som en Klub -619
Casino, Skuespilhus i Kbhvn, var opr. ikke planlagt som Teater -619
Casinomøder. Ved denne Benævnelse tænkes særlig paa 3 i Casinos store Sal afholdte politiske Møder -619,620
Casinum, i Oldtiden volskisk Stad i Latium i Italien ved Foden af Bjerget Casinus -620
Casius (Kasion), -620
1) Bjerg ved Syriens Kyst, nu Djébel-el-Akra, ikke langt fra Antiocheia -620
2) Bjerg ved Grænsen mellem Ægypten og Palæstina, et Parti af Sandklitter, nær Pelusion -620
Caslav, Czaslau, tsch. Cáslav, By i Böhmen, ligger 82 km ØSØ. f. Prag -620
Casorati, Felice, ital. Matematiker, (1835-1890) -620
Casoria e Arpino, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 10 km NØ. f. Neapel -620
Casorti, Giuseppe, Mimiker og Pantomimeforfatter (1749-1826) -620
Gaspari, Carl Paul, Teolog og Orientalist, (1814-1892) -620,621
Caspari, Carl Theodor, no. Digter og Adjunkt, (1853- ) -621
Casparsson, Karl Edvard, sv. Politiker, (1827-99) -621
Caspary'ske Punkter (botanisk Vævlære) punktformede Partier af Endodermcellernes Radialvægge -621
Caspe, By i det nordøstlige Spanien, Prov. Zaragoza, ligger ved Guadalopes venstre Bred -621
Casper, Johann Ludwig, tysk Læge (1796-1864) -621
Caspia porta, se Kaspiske Port. -621
Cass, Lewis, nordamer. Statsmand, (1782-1866) -621,622
cassa (ital.), Tromme; gran c., den store Tromme. -622
cassa (ital.), Kasse, Pengekasse, Penge, bruges i Handelssproget som kort Betegnelse for kontante Penge -622
Cassagnac, Adolphe Granier de, fr. Journalist og Politiker, (1806-1880) -622
Cassagnac, Paul Granier de, (1843-1904) -622,623
Cassander, Georg, romersk-katolsk Fredsteolog (1513-66) -623
Cassandrino (ital.), en Art Maske- eller Marionetfigur, opfundet af Filippo Teoli -623
Cassano al Jonio, By i Syditalien, Prov. Cosenza -623
Cassano d'Adda, Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger ved højre Bred af Adda -623
Cassano della Murgie, Flække i Syditalien, Prov. Bari, ligger 30 km SSV. f. Bari -623
Cassas, Louis Francois, fransk Tegner og Rejsende (1756-1827) -623
Cassazione (ital.), egl. Afsked, betegnede opr. et Musikstykke, som afsluttede en længere Opførelse af Instrumentalstykker -623
Casse, Andreas Lorenz, da. Politiker og Jurist, (1803-1886) -623,624
Cassegrain's Reflektor, se Kikkert. -624
Cassel, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord, 45 km NV. f. Lille -624
Cassel, Karl Gustaf, sv. Socialøkonom, (1866- ) -624
Cassel, Paulus Stephanus, (1821-1892) -624
Cassell, John, eng. Forlægger, (1817-1865) -624
Casselmann's Grønt, en smuk grøn Farve, der fremstilles ved Fældning af en kogende Opløsning af Kuprisulfat med Natriumacetat -624
Casserio, Giulio, (1561-1616(1605?)) -624
Casse tête, se Auvernat. -624
Cassia L. (Kassie), Slægt af Cæsalpiniaceer, Urter, Buske ell. Træer med ligefinnede Blade -624,625
Cassiabark, se Kanel. -625
Cassia-Bjergene, se Khasia-Bjergene. -625
Cassianus, Johannes Eremita eller Johannes Massiliensis, Munk og Forf. (c. 360-435 ell. 448) -625
Cassiaolie, se Kanel. -625
Cassicus, se Trupial. -625
Cassida, se Skjoldbiller. -625
Cassinet, et især til Benklæder benyttet kipret Tøj med Bomuldskæde og Uldislæt -625
Cassini, -625
1) Giovanni Domenico, fr. Astronom, (1625-1712) -625
2) Jacques, Astronom og Fysiker, (1677-1756) -625,626
3) (C. de Thury), César François, (1714-1784) -626
4) Jacques Dominique, Greve af Thury, (1748-1845) -626
Cassini's Kurve dannes af de Punkter i en Plan, hvis Afstande fra to givne Punkter i Planen har et givet Produkt -626
Cassini's Lov, se Maanen. -626
Cassini's Mikrometer, se Mikrometer. -626
Cassini's Projektion, se Landkort. -626
Cassino (tidligere San Germano), By i Syditalien, Prov. Caserta, ligger ved den lille Flod Rapido -626
Cassiodorus (Cassiodorius), Magnus Aurelius C., Senator, rom. Statsmand og Litterat, (480-575) -626
Cassiopeia, et under vore Bredder cirkumpolart Stjernebillede paa den nordlige Himmel -626
Cassiquiare, Flod i den sydamerikanske Republik Venezuela -626
Cassis, By i det sydlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone -626
Cassis, -626
1) en Slags fransk Solbærlikør, -626
2) en fin, hvid Muskateller vin fra Omegnen af Marseille. -626
Cassis, se Hjælmsnegle. -626
Cassiterides insulæ (lat.), Tinøerne, det fra de gl. Kulturlande fjerne og ubekendte Sted, hvorfra Tinnet hentedes -626,627
Cassiterit, d. s. s. Tinsten. -627
Cassius, -627
1) Spurius G. Viscellinus, rom. Konsul allerede 502 f. Kr. -627
2) Gajus C. Longinus, Hovedanstifteren af Mordet paa Cæsar -627
3) Lucius C. Longinus, Broder til ovennævnte -627
4) Quintus C. Longinus, Brodersøn til de to foregaaende -627
5) G. Parmensis, var en af Cæsar's Mordere og sluttede sig til Gajus Cassius -627
6). C. Chærea, den rom. Kejser Galigula's Morder, blev henrettet paa Kejser Claudius' Bud. -627
7) C. Avidius, se Avidius. -627
Cassivellaunus, Fyrste over de britiske Cassier (N. f. Themsen) -627
Cassone (ital.), Kasse, Kiste, særlig brugt som Betegnelse for den ital. Gotiks og Renaissances Kister -627
Cassuben, Christian, dansk Boghandler og Bogtrykker i 17. Aarh. -627
Castagno, Andrea del, ital. Maler, (c. 1400-1457) -627,628
Castaldi, Pamfilo, ital. Bogtrykker og Læge i 15. Aarh. -628
Castalion, Sebastien, se Castellio. -628
Castalla, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Alicante, ligger ved Foden af en med en maurisk Borg kronet Høj -628
Castanea Tourn. (Kastanie), Slægt af Skaalfrugtfamilien, Træer med spredte, helrandede ell. savtakkede Blade -628
Castanit, et sjældent Mineral fra Chile, sammensat : Fe2O3.2SO3.8H2O. -628
Castaños, Francisco Xaver de, sp. General (1756-1852) -629
Castberg, Johan, norsk Politiker, (1862- ) -629,630
Castberg, Peter Atke, dansk Læge og Døvstummelærer, (1779-1823) -630
Casteggio, Chiasteggio, By i Norditalien, Prov. Pavia, ligger 20 km S. f. Pavia -630
Castelar, Emilio, sp. Statsmand og Forf., (1832-1899) -630,631
Castelbuono, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 15 km SSØ. f. Cefalu -631
Castel di Sangro, By i Mellemitalien, Prov. Aquila, ligger i en vild Bjergegn ved den rivende Sangro -631
Castel Durante, se Urbania. -631
Castelfidardo, Flække i Mellemitalien, Prov. Ancona, ligger ved Musone -631
Castelfranco dell Emilie, By i Norditalien, Prov. Bologna, ligger 26 km VNV. f. Bologna -631
Castelfranco Venete, By i Norditalien, Prov. Treviso -631
Castelgandolfo, By i Mellemitalien, Prov. Rom, ligger 20 km SØ. f. Rom -631
Casteljaloux, By i det sydlige Frankrig, Dept Lot-et-Garonne -631
Castell, Edmund, eng. Orientalist (1606-85) -631
Castellamare del Golfo, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger ved det inderste af Bugten C. -631
Castellamare di Stabia, By i Syditalien, Prov. Neapel, ligger 24 km SSØ. f. Neapel -631
Castellamonte, By i Norditalien, Prov. To-rino, ligger 17 km SV. f. Ivrea ved Orca -631,632
Castellana, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger i en veldyrket Egn -632
Castellane, By i det sydøstlige Frankrig, Dept Basses-Alpes -632
Castellaneta, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 30 km NV. f. Taranto ved Lato -632
Castellani's Forsøg. -632
Castelli, Alessandro, ital. Maler, (1809-1902) -632
Castelli, Ignaz Franz, Østerrigsk Forf., (1781-1862) -632
Castéllio, Sebastian (Sébastien Castalion), fr. Lærd (1515-63) -632,633
Castello - Branco], By i Portugal, Prov. Beira -633
Castello-Branco, Camillo, portug. Forf., (1826-1890) -633
Castello de Vide, By i Portugal, Prov. Alemtejo -633
Castellon de la Plana, Prov. i det østlige Spanien -633
Castellone, Flække i Syditalien, Prov. Caserta, ligger 8 km NØ. f. Gaëta ved Gaëta-Bugten -633
Castelnau, Noel Marie Joseph Edouard de Curleres de, fr. General, (1851- ) -633
Castelnau, Francis, Greve af, fr. Opdagelsesrejsende og Naturforsker (1812-80) -633,634
Castelnaudary, By i det sydlige Frankrig, Dept, Aude -634
Castelnau-Montratier, By i det fr. Dept Lot -634
Castelnuova di Garfagnana, By i Norditalien, Prov. Massa e Carrara, ligger 30 km Ø. f. Carrara -634
Castelnuovo (serb. Ercegnovi), By i Dalmatien -634
Castelnuovo, Enrico, ital. Romanforfatter, (1839-1915) -634
Castelnuovo, Guido, ital. Matematiker, (1865- ) -634
Castel San Giovanni, Flække i Norditalien, Prov. Piacenza, ligger 22 km V. f. Piacenza -634
Castel San Piétro del Etnilia, By i Norditalien, Prov. Bologna, ligger 21 km SØ. f. Bologna -634
Castel Sardo, By paa Sardinien, Prov. Sassari, ligger 33 km NØ. f. Sassari -634
Castelsarrasin, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn-et-Garonne -634
Casteltermini, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 30 km N. f. Girgenti -634
Castelvetrano, By paa Sicilien, Prov. Trapani, ligger 35 km SØ. f. Trapani -634
Castelvetro, Lodovico, ital. Forf. (1505-71) -634
Castenschiold, dansk Adelsslægt -634,635
Castenschiold, Carl Vilhelm Behagen, dansk Officer og Godsejer, (1837- ) -635
Castenschiold, Joachim Melchior Holten, dansk Officer, (1743-1817) -635,636
Castenskiold, Gustav, dansk Officer, (1815-1886) -636
Castera Verduzan, Landsby og Badested i det sydlige Frankrig, Dept Gers -636
Casti, Giambattista, ital. Forf. (1724-1803) -636
Castiglione, Baldassare, ital. Forf., (1478-1529) -636
Castiglione, Carlo Ottavio, Greve, ital. Filolog og Numismatiker (1784-1849) -636
Castiglione, Giovanni Benedetto, kaldet il Grechetto (*c: den lille Græker), ital. Maler og Raderer, (1616-1670) -636,637
Castiglione, Colonna de, Adéle d'Affry, Hertuginde af, schweizisk Billedhuggerinde, (1837-1879) -637
Castiglione delle stiviére, By i Norditalien, Prov. Mantua, ligger 30 km NV. f. Mantua -637
Castiglione di Sicilia, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger ved Alcantara N. f. Ætna -637
Castilho, Antonio Feliciano de, portug. Digter, (1800-1875) -637
Castilianske Kanal, Canal de Castilla, se Kastilianske Kanal. -637
Castilla, se Kastilien. -637
Castille, Charles Hippolyte, fr. Forf. (1820-86) -637
Castillejo, Cristobal de, sp. Digter, (1490 e.sen.-1556) -637,638
Castillo, Diego Enriquez de, sp. Historiker -638
Castillo, Juan Ignacio Gonzales del, sp. Dramatiker, (1763-1800) -638
Castilloa Cervant., Slægt af Morbærfamilien, Træer med store og kortstilkede Blade -638
Castilien (ogsaa C.-et-Capitourlan), By i det sydlige Frankrig, Dept. Gironde -638
Castilien, Alexis d e, fr. Komponist (1838-73) -638
Castillo Solórzano, Alonso de, sp. Forf., (1584-1647) -638
Castlebar, By i det irske Grevskab Mayo, Prov. Connaught, ved Floden og Søen af samme Navn -638
Castle Donington, By i Leicestershire (England), 15 km NØ. f. Ashbyde la Zouch -638
Castleford, By i Yorkshire, West Riding (England), ved Aire -638
Castlemaine, By i den australske Stat Victoria, ved Barkers og Forest-Greeks Sammenløb -638
Castlereagh, Henry Robert Stewart, Lord, eng. Statsmand, (1769-1822) -638,639
Castleton, Flække i den vildeste Del af Højdedraget High Peak i Derbyshire (England) -639
Castletown, -639
1) Søstad paa Sydkysten af den eng. Ø Man, tidligere Øens Hovedstad (indtil 1862) -639
2) C. Bearhaven, By i det irske Grevskab Cork, ved Nordkysten af Bantrybai -639
Castonier, en fra Lothringen stammende, gl., adelig Slægt, hvis oprindelige Navn var Cachedenier -639,640
Castor (og Pollux), se Dioskurer. -640
Castor, se Beavers. -640
Castor, se Bæver. -640
Castor (*alfa* Geminorum), en grønlig, selv i svage Kikkerter synlig Dobbeltstjerne i Stjernebilledet »Tvillingerne« -640
Castor (Mineral fra Elba) er en farveløs Varietet af Petalit. -640
Castoreum, d. s. s. Bævergej1. -640
Castoroides, en stor uddød bæverlignende Gnaver, omtr. paa Størrelse med en Bjørn -640
castra, se castrum. -640
Castra, i Indien Benævnelse paa en Lærebog ell. Videnskab -640
Castrén, Jonas, finsk Politiker, (1850- ) -640
Castrén, Mathias Alexander, finsk Sprogforsker, (1813-1852) -640,641
Castrén, Robert, finsk hist. og politisk Forf. (Skriftsprog Svensk), (1851-1883) -641
Castres, By i det sydlige Frankrig, Dept Tarn, -641
Castries, Flække i det sydlige Frankrig, Dept Hérault -641
Castriota, se Georg Kastriota. -641
Castro, By i Dept C. af den chilenske Prov. Chiloe, ligger ved en Bugt paa Østkysten af Øen -641
Castro, Cipriano, Præsident i Venezuela (1901-08), (1858- ) -641
Castro, Eugenio de, portug. Digter, (1869- ) -641,642
Castro, Giovanni de, ital. Forf. (1837-97) -642
Castro, Ines de, Infanten af Portugal Dom Pedro's Elskede -642
Castro, Joâo de, portug. Søfarer og Feltherre (1500-48) -642
Castro del Rio, By i det sydlige Spanien, Prov. Cordoba, ligger 35 km SSØ. f. Cordoba -642
Castrogiovanni. By paa Sicilien, Prov. Caltanisetta -642
Castro Marim, gl By i Portugal, Prov. Algarve, ligger ved Guadiana mellem to Høje -642
Castro Pereira, José Luciano de, portugisisk Politiker, (1834-1914) -642
Castroreale, By paa Sicilien, Prov. Messina -642
Castro Urdiales, By i det nordlige Spanien, Prov. Santander -642,643
Castrovlllari, By i Syditalien, Prov. Cosenza -643
Castro y Belvis, Guillén de, sp. Forf., (1569-1631) -643
Castruccio Castracani af Huset Interminelli, Hertug af Lucca, navnkundig Ghibellin, (1281-1328) -643
castrum (lat), Skanse, Fort, befæstet Borg -643
castrum doloris (lat., »Sørgeforhøjning«), ophøjet Stillads, hvorpaa fornemme Afdødes Kister stilles inden Begravelsen -643
Castua , By i Østerrig, Landskabet Istrien, ligger 78 km SØ. f. Triest -643
Castuera, By i det vestlige Spanien, Prov. Badajoz, ligger 125 km ØSØ. f. Badajoz -643
Castulo, i Oldtiden Oretanernes største By, ved den øvre Bætis i Hispania Tarraconensis (nu Cazlona) -643
casualia (lat.), tilfældige Omstændigheder ell. Handlinger -643
Casuarina, se Casuarinaceæ. -643
Casuarinaceæ, liden Fam. af tokimbladede og frikronede Planter -643,644
Casuarius, se Kasuar. -644
casus (lat.), Udtryk med noget vekslende Betydning, som benyttes ved Betegnelsen af forsk. Retsregler, c. bet. opr. et Fald -644,645
casus belli (lat.), Begivenhed, der foranlediger en Stat til at erklære en anden Krig (se i øvrigt Krig). -645
casus foederis (lat.), Begivenhed, der forpligter til Udførelse af en truffen Overenskomst, særlig en Alliancetraktat -645
casus reservati, egl. forbeholdte filfælde, (kat. Kirkeret) -645
Caswellit, et manganrigt Glimmermineral af lys kobberrød Farve, fundet ved Franklin i New Jersey. -645
Catabrosa, se Tæppegræs. -645
Catacachi, By i Prov. Imbabura af den sydamerikanske Republik Ecuador -645
Catalani, Angelica, ital. Sangerinde, (1779-1849) -645
Catalauni, gallisk Folkestamme i det nuv. Champagne, med Hovedstaden Durocatalaunum -645,646
Catalauniske Marker (Campi Catalaunici) kaldtes i Oldtiden en Slette S. f. Châlons sur Marne -646
Catalpa J. (Trompettræ), Slægt af Bignoniaceerne, Træer ell. Buske -646
Cataluna, se Katalonien. -646
Catamarca, Prov. i den vestlige Del af den argentinske Republik -646
Catanduanes, bjergrig Ø af Filippinerne, skilt ved et smalt Stræde fra Halvøen -646
Camarines paa Sydøstkysten af Luzon -646
Catania, Prov. paa Sicilien, grænser mod N. til Prov. Messina -646
Catanzaro, før Calabria ulteriore II, Prov. i Syditalien paa Halvøen Kalabrien -646,647
Cataphracti, se Panserkinder. -647
Cataplasma, d. s. s. Omslag, særlig Grødomslag (ogsaa kaldet C. emolliens, blødgørende Omslag) -647
Cataracta, Øjensygdom, se Stær. -647
Catargiu, Lascar, rum. Statsmand (1823-99) -647
Catarrhini (Simiæ catarrhinæ), smalnæsede Aber, Østaber, se Aber S. 83. -647
Catarrhus, se Katarr. -647
Catasaugua, Catasaqua, By i U. S. A., Stat Pennsylvania -647
Catawba, se Santee. -647
Catch (eng.), en for England ejendommelig Form for flerstemmige humoristiske Selskabssange -647
Catcher, se Brile. -647
Catchup, en Ekstrakt af Svampe og forsk. Krydderier, der i Ostindien benyttes som Tilsætning til Sauce -647
Cateau-Cambresis, le ell. alene Le Cateau, By i det nordlige Frankrig, Dept Nord -647
Catel, Charles Simon, fr. Komponist (1773-1830) -647
Catel, Franz Ludwig, Maler, (1778-1856) -647
Catena, Vincenzo di Biagio, kaldet C., ital. Maler, (c. 1470-1531) -647,648
Catene (catena, Lænke) betegner en Slags Kommentar til den Hellige Skrift -648
Catesby, Mark, eng. Naturforsker (c. 1680-1749) -648
Catgut (eng.), egl. Kattetarm. Ordet benyttes som Fællesnavn for Strenge ell. Snore, fabrikerede af Dyretarme -648
Catha Forsk., Slægt af Benvedfam. med en enkelt Art, C. edulis Forsk. (arab. Khat) -648
Catharistes, se Gribbe. -648
Cathartes (Hønsegribbe), se Gribbe. -648
Cathartica, d. s. s. afførende Midler. -648
Cathartin, Cathartinsyre, Betegnelse for de virksomme Stoffer i Sennesblade -648
Cathcart, -648
1) William Shaw, Greve, britisk General, (1755-1843) -648
2) George, britisk General, (1794-1854) -648
cathedra (gr.-lat.), Lænestol, Kateder, Bispesæde -648
Cathelineau, Jacques, Vendée'ernes Fører, (1759-1793) -649
Cathérine, Loch, en af Skotlands smukkeste Bjergsøer, i det vestlige Højskotland, Perthshire -649
Catilina, Lucius Sergius, Anstifteren af den efter ham opkaldte Sammensværgelse i Rom -649
Catilinariske Eksistenser, Personer, der, som Catilina, intet har at tabe og derfor vove alt. -649
Catina, nu Catania, Oldtidsby paa Østkysten af Sicilien, ved Foden af Ætna -649
Catinat, Nicolas, fr. Marchal, (1637-1712) -649,650
Cat Island, britisk Ø i Vestindien, hører til Bahama-Øerne -650
Catlettsburg, By i U. S. A., Stat Kentucky, ligger 185 km V. f. Charleston -650
Catlin, George, amer. Maler (1796-1872) -650
Cato. Catonis disticha hedder en Samling af moralske Lærdomme, affattede i lat. Heksametre -650
Cato, -650
1) Marcus Porcius, kaldet Censorius, ogsaa Sapiens (den Vise) og senere Priscus el. Major (den Ældre), (234-149) -650
2) Marcus Porcius, kaldet Uticensis ell. den Yngre, (95-42 f. Kr.) -651
Cato, V., se Valeriu s Cato. -651
Catoblepas (Gnu), se Antiloper. -651
Catocala, se Ordensbaand. -651
Catoniana regula (lat.), Catoniansk Regel, opkaldt efter den ældre Cato's Søn -651
Catorce (Mineral de), Bjergstad i den meksikanske Stat San Luis Potosi -651
Cats, Jacob, holl. Digter, (1577-1660) -651,652
Catskill, Kaatskill, By i U. S. A., Stat New York, ligger malerisk ved Hudson-River, 160 km oven for New York -652
Catt, Henri Alexandre de (1725-95) -652
Cattaneo, Carlo, ital. Forf. og Politiker (1801-69) -652
Cattaneo, Danese, italiensk Billedhugger, Arkitekt og Digter, (c. 1509-1573) -652
Cattaro (Kotor), befæstet Søstad i den sydøstlige Del af det østerr. Kronland Dalmatien, 60 km SØ. f. Ragusa -652
Catteau - Calleville, Jean Pierre Guillaume, fr. Forf. (1759-1819) -652
Cattermole, George, engelsk Maler, (1800-1868) -652
Cattleya Lindl., Orkidéslægt med store, prægtige Blomster, der sidder enkeltvis ell. i Klase -652
Cattolica, By i det nordlige Italien, Prov. Forli, ligger 15 km SØ. f. Rimini -652
Cattolica Eraclea , By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 22 km NV. f. Girgenti -652,653
Catty, Handelsvægt i Asien -653
Catty, Adolf, østerr.-ung. Felttøjmester, (1823-1897) -653
Catullus, Gajus Valerius, rom. Digter, (87(84-c. 54) -653
Catulus, -653
1) Gajus Lutatius -653
2) Qvintus Lutatius -653
3) Quintus Lutatius -653
Caturus, se Ganoider. -653
Catuvolcus, se Ambiorix. -653
Cauca, -653
1) den betydeligste Biflod til Magdalena i den sydamerikanske Republik Colombia -653,654
2) Dept i Republikken Colombia -654
Caucalis, se Fodangel. -654
Cauchois-Lemaire, Louis Franc. Aug., fr. Journalist (1789-1861) -654
Cauchy, Augustin Louis, fransk Matematiker, (1789-1857) -654
Caucus, nordamer. Udtryk for et politisk Partimøde, hvori der træffes Afgørelse om Valg ell. anden Optræden -654,655
Cauda, Hale, betegner i Anatomien den tilspidsede ell. tyndere Ende af et Organ -655
Caudata, se Halepadder. -655
Caudebec-en-Caux, By i det fr. Dept Seine-Inférieure, ved Seines højre Bred -655
Caudebec les Elbeuf, By i det fr. Dept Seine-Inférieure -655
Caudéran, Flække i det fr. Dept Gironde, 2 km NV. f. Bordeaux -655
Caudinske Passer (Furculæ Caudinæ} kaldtes i Oldtiden en Bjergsnævring tæt ved den samnitiske Stad Caudium -655
Caudium, se Caudinske Passer. -655
Caudry, Industriby i det fr. Dept Nord -655
Cauer, tysk Billedhuggerfamilie. -655
1) Emil C. (1800-67) -655
2) Karl, (1828-85) -655
3) Robert (1831-93) -655
Caulaincourt, -655
1) Armand Augustin Louis, Marquis de, Hertug af Vicenza, fr. General og Diplomat (1773-1827) -655
2 Auguste Jean Gabriel de (1777-1812) -655
Caulerpa, se Alger (Grønalger). -656
Caulfield, By i Australien, Staten Victoria, 10 km SØ. f. Melbourne -656
Caulitz, Peter, tysk Maler (1650-1719), anset Dyrmaler -656
Caulonia, By i Syditalien, Prov. Reggio di Calabria -656
Caulopteris kaldes nogle fra den yngre Del af den palæozoiske Tidsalder kendte Rester af Bregnestammer -656
Caumont, Arcisse de, fr. Arkæolog (1820-1873) -656
Caupolican, en Del af Dept Beni i Republikken Bolivia -656
Cauquenes, By i Prov. Maule i Chile, ligger 154 m o. H. paa Skraaningen af en Høj ved Rio Maules Biflod af s. N. -656
Caura, Biflod til Orinoco i Venezuela. -656
Caus, Salomon de, fr. Ingeniør (1576-1626) -656
causa (lat.: »Grund«, »Aarsag«, »Anledning«) (jur.) -656
causa cognita (lat.), »efter foreg. Sagsundersøgelse, c. incognita, »uden en saadan«. -656
causa efffciens, den egl. Aarsag til, at et Fænomen opstaar ell. ændrer sin Tilstand -656,657
cause celebre (fr.), opsigtsvækkende Retssag. -657
Causerie (fr.), Samtale om mindre vigtige Ting, let Underholdning -657
causeur (fr.), Forf. af et Causerie; causeuse, Sofa til to Personer, »Sladresofa«. -657
causeway (eng.), ophøjet Vej, Landevej, Chaussé, ophøjet Sti (Trottoir). Giant's C. (s. d.). -657
Caussade, en smukt bygget Stad i det fr. Dept Tarn-et-Garonne -657
Causses, af lat. calx *c: Kalk, kaldes nogle tyndt befolkede Plateauer i det midterste og sydvestlige Frankrig -657
Caussidiéres, Marie, fransk Politiker (1808-61) -657
Caussin de Perceval, -657
1) Jean Jacques. Antoine, fr. Orientalist, (1759-1835) -657
2) Armand Pierre, fr. Orientalist, (1793-1871) -657
Caustica, d. s. s. Ætsningsmidler. -657
Causticum antimoniale, Klorantimon; C. lunare, Helvedsten; C. potentiale, salinum, Ætskali. -657
causæ cognitio, Sagens Undersøgelse, rom. Retsudtryk. -657
causæ spirituales (lat.), egl. aandelige Sager, i den kat. Kirkeret Sager, der henhørte under Kirkens Jurisdiktion. -657
cautela, se Kautel. -658
Cauterets, et af de mest besøgte fr. Pyrenæer-Bade. C. ligger i Dept Hautes-Pyrénées -658
Cauterium, i Lægekunsten Middel, hvorved fremkaldes en Forbrænding (Kauterisation) -658
Cauterium antimoniale, se Antimontriklorid. -658
Cautin, -658
1) (ogsaa kaldet Rio Imperial) Flod i det tidligere Araukanerland i Republikken Chile -658
2) Prov. i Republikken Chile -658
cautio (lat., af cavere, »at staa inde for«), et rom. Retsudtryk, der omtr. kan oversættes ved »Sikkerhedserklæring« -658
cautio judicatum solvi (lat.). Efter Ordene betyder c. j. s. Sikkerhedsstillelse for Opfyldelse af en Dom -658
Cauvery, se Kaveri. -658
Cauwès, Paul, fr. Retshistoriker og Nationaløkonom, (1843- ) -658
Caux (Pays de C.), Kystlandskab i det fr. Dept Seine-Inférieure (Normandiet), mellem Seine ndf. Rouen og Havet -658
Cava dei Tirreni, By i Syditalien, Prov. Salerno -658
Cavado, Kystflod i Portugal, Prov. Entre Duoro e Minho -658
Cavaignac, -659
1) Eleon. Louis Godefroy, fr. Revolutionsmand (1801-45) -659
2) Eugéne Godefroy, fr. Politiker, (1853-1905) -659
3) Louis Eugéne, fr. General og Statsmand, (1802-1857) -659,660
Cavaillé-Col, Aristide, fr. Orgelbygger, (1811-1899) -660
Cavaillon, By i detfr. Dept Vaucluse -660
Cavalcanti, Andrea di Lazzaro, kaldet il Buggiano, Billedhugger og Arkitekt, (1412-1462) -660
Cavalcanti, Bartolommeo, ital. Statsmand og Forf., (1503-1562) -660
Cavalcanti, Guido, ital. Digter, (c. 1255-1300) -660
Cavalcaselle, Giovanni Battista, ital. Kunsthistoriker, (1820-1897) -660
Cavalet (ital. cavalétto, lille Hest; Staffeli) bet. i Kunstsproget et drejeligt Fodstykke -660
cavalier (fr.), Rytter, Ridder, Adelsmand, Herre, »Kavaler« -660
Cavalier, Jean, se Kamisarder. -660
Cavalier, Jean, fr. Elfenbenarbejder -661
Cavaliere, Emilio del, ital. Komponist, (c. 1550-c. 1599) -661
Cavalieri, Bonaventura, ital. Matematiker (c. 1591-1647) -661
Cavallari, Francesco Saverio, ital. Arkitekt og Arkæolog, (1809-1896) -661
Cavallermaggiore, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 40 km NNØ. f. Cuneo -661
Cavalli, Francesco (egl. Caletti-Brun) ital. Operakomponist, (c. 1600-1676) -661
Cavalli, Per Axel Henrik, sv. Politiker og Embedsmand, (1852- ) -661
Cavallin, Christian, svensk Filolog, (1831-1890) -661,662
Cavallius, Gunnar Olof Hyltén, sv. Folklorist og Forf., (1818-1889) -662
Cavallotti, Felice Carlo Emanuele, ital. Digter og Politiker, (1842-1898) -662
Cavan, Shire i det nordøstlige Irland, Prov. Ulster -662
Cavanilles, Antonio José, sp. Botaniker (1745-1804) -662
Cavarzere, Flække i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 35 km SØ. f. Padova -662
cavatina. se Kavatine. -662
Cavazzola, ital. Maler, se Moranda. -662
cavea (lat.), »Huling«, særligt den Del af Oldtidens Teater (Amfiteater, Cirkus), som indeholdt Tilskuerpladserne -662
caveau (fr.), Kælder; Lokale i Paris, hvor Forfattere havde Samlingssted i 1730'erne -662
cave canem (lat.: »tag dig i Agt for Hunden«), Paaskrift ved Indgangen til rom. Huse -662
Cavedone, Giacomo, ital. Maler, (1577-1660) -663
Cavelier, Pierre Jules, fr. Billedhugger, (1814-1894) -663
Cavendish, Slægtsnavn for Hertugerne af Devonshire (s. d.). -663
Cavendish, Frederick Charles, eng. Politiker (1829-82) -663
Cavendish, Henry, eng. Kemiker og Fysiker, (1731-1810) -663,664
Cayentou, Josephe Bienaimé (1795-1877), fransk Farmakolog og Prof. -664
Caveri, d. s. s. Kaweri. -664
Cavernitis, sjælden anvendt Betegnelse for en mest kronisk Betændelse i Corpus cavernosum (se Corpus) -664
Cavia, se Kavier. -664
Cavicornia (Pecora cavicornia), skedehornede Drøvtyggere, Hornkvæg, d. e. Antiloper, Skovbukke, Okser, Faar og Geder. -664
Cavini, Giovanni dal, ital. Stempelskærer og Billedhugger fra Padua (1500-70) -664
Cavite, Manilas Havneby -664
Cavling, Henrik, dansk Journalist og Forfatter,(1858- ) -664
Cavore, fr. Cavour, By i Norditalien, Prov. Turin -664
Cavos, Catterino, ital. Operakomponist (1776-1840) -664
Cavour, Camillo Benso di, Greve, ital. Statsmand, (1810-1861) -664,665,666,667,668
Cavourkanalen, en 82 km lang Kanal i Piemont, fra Po til Ticino -668
Cawdor, Landsby i det nordlige Skotland, SSV. f. Nairn -668
Cawnpore, se Khanpur. -668
Caxés (Caxêsi), Eugenio, sp. Maler fra Madrid (1577-1642) -668,669
Caxias -669
1) (C. das Aldeas Altas), By i den bras. Prov. Maranhâo, ved den sejlbare Itapicuru -669
2) den betydeligste ital. Koloni i den bras. Prov. Rio Grande do Sul -669
Caxias, Luis Alvez de Lima, Hertug, bras. Marskal, (1803-1880) -669
Caxoeira, d. s. s. Cachoeira. -669
Caxton, William, den første eng. Bogtrykker, (1422-1491) -669
Cayabocatræ, d. s. s. Amboinatræ. -669
Gayambe (ogsaa Cerroblanco), en mægtig, snebedækket Tinde i Cordillererne i Ecuador, NØ. f. Byen Quito -669
Cayapo, Serra, en kun lidet kendt Bjergkæde i det Indre af Brasilien, Stat Matto Grosso -669
Cay Biscayne bay, se Key B. b. -669
Cayenne, Havneby og Hovedstad i Fransk Guyana, ligger paa en lille Ø af s. N. -669
Cayennepeber, et Krydderi, der staar sp. Peber nær -669,670
Cayes, les, By paa Sydkysten af Haiti -670
Cayeux, C.-sur-Mer, By i det nordlige Frankrig, Dept Somme, 11 km SV. f. Saint Valery-en-Somme -670
Cayley, Arthur, eng. Matematiker, (1821-1895) -670
Caylus, Anne Claude Philippe de Tubiéres, Greve, fr. Kunstelsker og Arkæolog (1692-1765) -670
Caylus, Marthe Marguerite de Villette, Markise de C., (1673-1729) -670
Caymans (Caimans), tre smaa britiske Øer (Great C., Little C. og C. Brac) i Vestindien, 310 km VNV. f. Jamaica -670
Cayota, Taroccabark, en fra Meksiko kommende Garvebark af ubekendt Afstamning -670
Cayuga, C. Lake, Indsø i U. S. A., Stat New York -670
Cayuga-Ænder, se Ænder. -670
Cazalès, Jacques Antoine Marie de, fr. Politiker (1758-1805) -670
Cazalla de la Sierra, By i det sydlige Spanien, Prov. Sevilla -670
Cazenave,Pierre Louis Alphée, fr. Dermatolog (1795-1877) -670,671
Cazenove de Pradine, Edouard de, fransk Politiker, (1838- ) -671
Cazin, Jean Charles, fr. Maler, (1841-1901) -671
Cazorla, By i det sydlige Spanien, Prov. Jaen, ligger paa Vestsiden af Sierra de C. -671
Cazot, Jules, fransk Statsmand, (1821- ) -671
Cazotte, Jacques, fr. Forf. (1719-92) -671
Cd., kem. Tegn for Kadmium. -671
C-dur, den Durtonart, der har C til Grundtone, den første og normgiveride Toneart i det moderne Tonesystem -671
Ce., kem. Tegn for Cerium. -671
Ceán Bermúdez, Juan Agustín, sp. Kunsthistoriker, (1749-1829) -671
Ceanothus L., Slægt af Vrietornfam., indtil l m høje Buske -671
Cearà, Stat i det nordlige Brasilien -671,672
Céard, Henry, fr. Forf., (1851- ) -672
Cebidæ, en Gruppe af Vestaber (ny Verdens Aber), se Sapajuer. -672
Cebu, -672
1) Ø af Filippinerne. -672
2) Hovedstaden paa Øen. -672
Ceccano, By i Mellemitalien, Prov. Rom, ligger 5 km S. f. Frosione ved Sacco -672
Cecchi, Antonio, ital. Afrikarejsende og Officer (1849-96) -672
Cecchi, Gianmaria, florentinsk Komediedigter (1518-87) -672
Cecco d'Ascoli, se Stabili. -672
Cech, Svatopluk, tsch. Digter, (1826-1908) -672
Cecidomyidæ, se Galmyg. -672
Cecidiæ, d. s. s. Plantegaller. -673
Cecil er Slægtsnavnet for Jarlerne (Markis'erne) af Salisbury. -673
1) Evelyn, Lord, eng. Politiker, (1865- ) -673
2) Hugh Richard Heathcote C., Lord, (1869- ) -673
3) Robert C., Lord, (1864- ) -673
Cecilia, d. s. s. Cæcilia. -673
Cecille-Øerne, Navn for Shitshi-to, den nordligste Gruppe af Riukiu Øerne. -673
Cecina, Flod i Mellemitalien, Landskab Toscana -673
Cecora, en Sletteegn i Rumænien, Moldau, ligger 15 km fra Jassy paa højre Bred af Pruth -673
Cecropia L. (Trompettræ), Slægt af Morbærfam., Træer med kamret Marv og rigelig Mælkesaft -673
cedant arma togæ, concedat laurea laudi, »Vaabnene maa vige for Togaen, (Krigerens) Laurbær for (Statsmandens) Fortjenester« -673
Cedar Creek, Flod i U. S. A., Stat Virginia, udspringer i County Shenandoah -673
Cedar Falls, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River -673
Cedar Mouniains, Bjergstrøg i Kaplandet mellem den store Karroo og Olifantfloden, -673
Cedar Rapids, By i U. S. A., Stat lowa, ligger 8 km NV. f. Waterloo ved Red Cedar River -673
cede majori (lat.), »vig for den Mægtigere«. -673
Ceder (Cédrus Loud.), Naaletræslægt af Granfam., nær Fyr og Lærk, store og smukke stedsegrønne Træer -673,674
Cederborgh, Fredrik, sv. Romanforfatter og Journalist (1784-1835) -674
cedere (lat.), vige, afstaa, overdrage. Smlg. Cession. -674
Cederfeld de Simonsen, dansk Adelsslægt -674,675
Cedergren, Henrik Thure Thorsten, sv. Telefontekniker,(1853-1909) -675
Cedergren, Per Vilhelm, sv. Marinemaler, (1823-1896) -675
Cederhielm, sv. Friherreslægt -675
1) Josias C., sv. Rigsraad, (1673-1729) -675
2) Karl Gustaf C., holstensk Diplomat, (1694-1740) -675
3) Josias Karl C., sv. Statsmand og Forf. (1734-95) -675
4) Germund Ludvig C., sv. Greve (1755-1841) -675
Cederolie, se Cedertræolie. -675
Cederschiold, Johan Gustaf Kristofer, sv. Sprogforsker, (1849- ) -675,676
Cederschiold, Pehr Gustaf, sv. Læge, (1782-1848) -676
Cederström, Gustaf Olaf, Friherre, sv. Maler, (1845- ) -676
Cederström, Olof Rudolf C., sv. Greve, Generaladmiral og Statsraad, (1764-1833) -676
Cederström, Ture Nikolaus, Friherre af, sv. Maler, (1843- ) -677
Cedertræ, opr. Betegnelsen for Veddet af Libanon-Cederen, nu Samlebetegnelse for en Del forsk. Træsorter -677
Cedertræolie, Cederolie, en æterisk Olie, der faas ved Destillation med Vanddamp af rødt Cedertræ -677
cédille, et diakritisk Tegn, der anvendes i fr. Skriftsprog under Bogstav et c, naar det skal udtales som s -677
Cedral, By i Meksiko, Stat San Luis Potosi, ligger 195 km N. f. San Luis Potosi -677
Cedrat, Citronat, Sukkade, de i 4-5 Stykker skaarne, tykke og svampede Skaller af en stor Citron -677
Cedrela L., Slægt af Meliaceer, høje Træer med uligefinnede Blade og sammensatte Klaser af Blomster -677
Cedrelatræ, se Cedertræ. -677
Cedrium, et Stof, der benyttedes af Ægypterne til Balsamering af Lig -677
Cedrobalsam, den af Pinus Cembra, især i Karpaterne, udvundne, tyndtflydende Terpentin. -677
Cedroolie, se Citronolie. -677
Cedrus, se Ceder. -677
Cefalu, By paa Sicilien, Provins Palermo -677
Ceglie Messapica, By i Syditalien, Prov. Lecce, ligger 47 km V. f. Brindisi -677
Ceiba Gärtn. (Eriodéndron D C.), Slægt af Bombacaceerne, meget anselige Træer -678
Ceiba-Uld, se Kapok. -678
Celadongrønt, se Grønjord. -678
Celadonit, se Grønjord. -678
Celadusiske Øer, en Gruppe af henved 60 smaa Klippeøer i Adriaterhavet ved Kysten af Dalmatien -678
Celakovský, Frantisek Ladislav, tschechisk Digter og Filolog, (1799-1852) -678
Celakovský, Ladislav, tschechisk Botaniker, (1834-1902) -678
Celano, By i Mellemitalien, Prov. Aquila -678
Celano, Thomas, se Thomas fra Celano. -678
Celastraceæ, se Benvedfamilien. -678
Celastrus L., Slægt af Benvedfam., Slyngbuske med spredte, hele og læderagtige ell. tynde Blade og uanselige Blomster -678
Celaya, By i den meksikanske Stat Guanajuato -678
celeber (lat. celeber, fr. celebre), navnkundig, berømt, festlig. -678
Celebes (ell. Celêbes), Ø i det ostindiske Archipelag -678,679
Celebes-Sø (ell. Celêbes-), Indhav mellem Borneo, Halvøen Minehassa paa Celebes, Sangi-Øerne, Mindanao og Jolo-Øerne -679
celebrere (lat.), fejre, højtideligholde -679
celeres nævnes som et Rytterkorps paa 300 Mand i Kongetiden i Rom -679
Celesia, Emanuele, ital. Forf., (1821-1899) -679
Celesta, et moderne Musikinstrument, en Slags Staalharmonika, der anvendes i nyere Orkestermusik -679
Celestina er Hovedpersonen i den mærkelige dram. Fortælling, der undertiden betitles med s. N. -679,680
Célimène (fr.), Betegnelse for en aandrig Kokette efter en af Hovedfigurerne i Moliére's »Misantropen«. -680
célla (lat.), et lille Rum, stundom underjordisk som Kælder -680
Cellamare, se Giudice. -680
cellarius, se cella. -680
Cellase (Cellobiase), et Enzym, der er fundet i forsk. Plantedele, og som omdanner -680
Cellose til Glukose. -680
Celle, By i den preuss. Prov. Hannover -680
Celle, se cella. -680
Celle (biol.) -680,681,682,683,684,685,686,687,688
Celleblodleder, se Sinus. -688
Celledeling, se Celle. -688
Celleformer, se Celle (og de der givne særlige Henvisninger). -688
Cellehinde, d. s. s. Cellevæg, se Celle. -688
Cellekerne, se Celle. -688
Cellemellemrum, se Intercellularrum. -688
Cellesaft, se Celle og Plasmolyse. -688
Celleskifter, et Apparat, som tjener til at ind- ell. udskyde Celler af et elektrisk Akkumulatorbatteri -688,689,690
Celleslim, d. s. s. Protoplasma ell. specielt Cytoplasma, se Celle. -690
Cellestof, se Cellulose. -690
Cellesystem, se Fængselsvæsen. -690
Cellevæv, en forældet anat. Betegnelse for maskeformig ordnet Bindevæv, hvis Maskerum kaldtes Celler -690
Cellini, Benvenuto, ital. Guldsmed, Billedhugger, Stempelskærer og Medaillør, (1500-1571) -690,691
Celliter, se Lollharder. -691
Cello, se Violoncel. -691
Cellobiose (Cellose), C12H22O11, er en krystallinsk Sukkerart -691
Cellulæ mastoideæ, se Øre. -691
Cellularpatologi. -691,692
Cellulase er et Enzym, der omdanner Cellulose til Cellose og Glukose -692
Cellulit, et Kunststof, der fremstilles af Sulfitcellulose -692
Cellulitis (lat.), d. s. s. Bindevævsbetændelse. -692
Celluloid er en Blanding af Nitrocellulose (Skydebomuld ell. det i Æter-Alkohol opløselige Kollodiumuld) med Kamfer -692,693
Cellulose (C6H10C5)n er et Kulhydrat; den er Planternes egl. Bygningsstof -693
Cellulosedynamit, et Sprængmiddel, dannet ved, at man har ladet Cellulose opsuge Nitroglycerin. -693
Cellulosegæring, indtræder i Kloakslam og Flodslam -693
Cellulosesæk. Dialyse gennem C. benyttes til f. Eks. at fjerne Salte fra en Opløsning -694
Celoria, Giovanni, ital. Astronom, (1842- ) -694
Celosia L., Slægt af Amarantaceer, en- ell. fleraarige Urter med hele og glatte Blade -694
Celsian (Barytfeldspat), se Feldspat. -694
Celsius, Anders, svensk Astronom, (1701-1744) -694,695
Celsius, -695
1) Olof d. Æ., svensk Polyhistor (1670-1756) -695
2) Olof den Y., sv. Præst og Historieskriver (1716-94) -695
Celsus, -695
1) en af de saakaldte 30 Tyranner -695
2) Aulus Cornelius, rom. Forf. fra Ti-er's Tid -695
Celsus, platonisk Filosof -695
Celt, arkæol. Betegnelse for en Økse af særlig Form, fra Bronzealderen. -695
Celtis L., Slægt af Ælmefam., Buske eller Træer med spredte og toradede, hele og ofte noget skæve Blade -695,696
Celtis, Konrad (hed opr. Pickel, hvoraf C. er en gr. Overs.), berømt tysk Humanist, (1459-1508) -696
Cembal d'amour, et af Gottfried Silbermann (1683-1753) opfundet klaverlignende Instrument -696
Cembalo, se Hakkebræt. -696
Cement, forsk. Stoffer, der har den Egenskab, at de efter at være udrørte med Vand hærdner til en meget fast Masse -696,697,698
Cement, se Tænder. -698
Cementation (Cementering) i Metallografien -698,699
Cementering, se Cementation. -699
Cementeringspulvere, se Cementation. -699
Cementit er det metallografiske Navn for en kem. Forbindelse Fe3C -699
Cementkobber er Kobber, der ved metallisk Jern er udfældet af en Kobberopløsning -699
Cementmarmor, forsk. Marmorimitationer, fremstillede ved Imprægnering og Farvning af Cement. -699
Cementmursten fremstilles af Cementmørtel ved Presning i det normale Teglstensformat -699
Cementmørtel fremstilles af Cement, Sand og Vand og bruges til Muring og Støbning -699
Cementstaal fremstilles, som Navnet antyder, ved Cementation af blødt, ofte sv., herdfrisket ell. pudlet Svejsejern -699
Cementsten kaldes urene Kalkstene, der er saa lerholdige, at de uden væsentlig Indblanding kan anvendes til hydraulisk Cement -699
Cementtagsten, se Tagsten. -700
Cementvand er kobberholdige Opløsninger, der opstaar ved at Vand siver ned igennem Jordlag med Svovlforbindelser af Kobber -700
cena (lat.; urigtig skrevet coena), det romerske Hovedmaaltid, der indtoges Kl. 3-4 om Eftermiddagen. -700
cénacle, fr. Ord, der egl. betyder Spisestue, specielt den, hvor Kristus indstiftede den hellige Nadver -700
cenaculum (coenaculum, lat.), egl. Spisestue. -700
Cenci, Beatrice, (1577-1599) -700
cendré (af fr. cendre, Aske), askefarvet, askegraa. -700
Cendrillon, se Askepot. -700
Ceneda, se Vittorio. -700
Cenere, Monte, Pas (553 m højt) i det schweiziske Kanton Ticino -700
Cenis, Mont, Oldtidens Mons Geminus, ital. Monte Cenisio, Pas i Vestalperne -700
Cennini, Cennino, ital. Maler og Kunstforfatter, (c. 1370- ) -701
Cenoman kaldes i den hist. Geologi den ældste Etage inden for den yngre Kridtformation (s. d.). -701
Cenomaner, en stor keltisk Folkestamme, der udgjorde en Del af Aulerkerne -701
cenotaphium , se Kenotaf. -701
Censor (lat.), Benævnelse paa den romerske Embedsmand, der besørgede Folketællingen og -701
Censorinus, rom. Grammatiker fra 3. Aarh. e. Kr. -701,702
Censur, Bedømmelse, dels af en Eksaminands Kundskaber og Modenhed, dels af Skr. som agtes offentliggjorte -702,703
censura ecclesiastica kaldes Biskoppens Magt til at suspendere og ekskommunicere -703
censurere, bedømme; udøve Censur. -703
Census. Herved forstodes i Rom den Del af Censorernes Virksomhed, der havde med Folketællingen og Skatteligningen at gøre -703,704
Cent er i forsk. Lande Betegnelsen for en Mønt, som er 1/1oo af Hovedmønten -704
cental, Vægtenhed i de forenede Stater = 100 eng. Pd = 45,359 kg -704
Centaurea L. (Knopurt), Slægt af Kurvblomstrede (Tidsel-Gruppen), Urter ell. undertiden Halvbuske -704
Centauren (Centaurus), et Stjernebillede paa den sydlige Himmel, S. f. »Vandslangen« -704,705
Centaurer, se Kentaurer. -705
centavo, Mønt i Syd- og Mellemamerika = 1/100 Peso ell. Pjaster. -705
centenarium (lat.), Hundredeaarsfest. -705
Center-Bord, se Bord. -705
Centerville, Centreville, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 120 km SØ. f. Desmoines -705
Centervinkel (mat.) er Vinklen mellem to Radier i en Cirkel -705
Cénterwall, -705
1) Julius Ebbe, sv. Skolemand og Forf., (1844- ) -705
2) Anders Fredrik, (1845-1907), sv. Artilleritekniker -705
centesimal, et Adjektiv dannet af lat. centesimus, der er Ordenstallet svarende til Mængdetallet centum, hundrede -705
Centesimalvægt, en Vægt, hvor den vejede Genstand er 100 Gange saa tung som de Lodder, den holder Ligevægt med -705
Centesimalskala, se centesimal. -705
Centesimo, ital. Møntbetegnelse; nu 1/100 Lire -705
Centetes, se Børstesvin. -705
Centgardes, les (fr.), Hundredmandsgarden, dannet 1474 af 100 Adelsmænd -705
Cénti-, af det latinske centum - hundrede, sættes foran Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at betegne 1/100 af Enheden -705
Centiare, d. s. s. l m2. -705
Centigrad, se Termometer. -705
Centigram, 1/100 g. -705
Centiliter, 1/100 l. -705
Centiloquium (lat.), en Samling af 100 »Ord« (Sentenser, Aforismer o. 1.) -705
centime, belg. og fr. Mønt - 1/100 frc. -705
centimes additionels. i Frankrig opkræves Departementernes og Kommunernes Skatter delvis som Tillæg til Statens Skatter -705
Centimeter, 1/100 m. -705
Centimo, sp. Mønt = 1/100 Peséta. Ordet C. bruges i Bolivia og Peru lig med Centavo. -705
Centinajo, ital. Benævnelse for Centner, nu som G. metrico = 100 kg -705
Centlivre, Susannah, engelsk dram. Forfatterinde (16677-1723) -705,706
Centner, af det latinske centum = hundrede, en alm. benyttet Handelsvægt, oftest = 100 Pd -706
Cento (lat., egl. en Dragt, sammensyet af Pjalter) en Art Digte, der sammensættes af Vers og Versstykker af bekendte Digte -706
Cento, By i Norditalien, Provins Ferrara, ligger nær ved Reno -706
Centofanti, Silvestre, ital. Litteraturhistoriker, (1794-1880) -706
Cento novelle antiche ell. Il Novellino, kaldes en Samling korte Fortællinger i det ital. Sprog -706
Centorbi, se Centuripe. -706
Centovalli, en 8 km lang Dal i det sydlige Schweiz, Kanton Tessin -706
central (lat.), beliggende i, dannende eller søgende imod Midtpunktet -706
Centraladministration -706
Centralafrika, se Mellemafrika. -706
Centralalper, Mellemalper, se Alperne. -706
Centralamerika, se Mellemamerika. -706
Centralantændelse ved Metalpatroner til Bagladegeværer -707
Centralasien, et til forsk. Tider meget forsk. opfattet geografisk Begreb -707
Centralbanegaard, se Banegaard. -707
Centralbevægelse, den Bevægelse, et Legeme udfører, naar det kun paavirkes af Centralkraften -707
Centralbygning kaldes en Bygning, som ikke er langagtig, men er grupperet omkr. et Midtpunkt -707,708
Central City, By i U. S. A., Stat Colorado, ligger 62 km V. f. Deriver -708
Central-Criminal-Court, Navn paa en i London 1834 oprettet fast Domstol -708
Centralcylinder (bot.) eller Stele er i Plantelegemets Akseorganer det Vævkompleks, der findes inden for Barkens inderste Lag -708
Centraldepression, d. s. s. Inderlavning. -708
Central Falls City, Central Falls, By i U. S. A., Stat Rhode Island, ligger i Providence County -708
Centralforeninger (Norge), se Idrætsforeninger og Skyttevæsen. -708
Centralia, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 180 km N. f. Kairo -708
Centralild, den Antagelse, at hele Jordens Indre bestod af en »C.«, *c: af »ildflydende« Masser, der dækkes af en fast Skorpe -708
Centralindien (Central India Agency), indobritisk Agentskab i Forindien S. f. Radshputana og United provinces -708
Centralisation (ogsaa Centralisme og Centralsystem), Bestræbelsen for at samle Myndighed hos de centrale Statsorganer -708,709
Centralisme, se Centralisation. -709
Centralkanal, se Rygmarven. -709
Centralkassen var et kjøbenhavnsk Laaneinstitut, der stiftedes 1829 -709,710
Centralkerne (bot.), den mere ell. mindre midtstillede Cellekerne i de dækfrøede Blomsterplanters Kimsæk -710
Centralkirke betegner en kirkelig Bygning, hvori Skibet har cirkelrund, kvadratisk ell. mangekantet Plan -710
Centralkomiteen, understøtter Invalider samt disses og Faldnes Efterladte fra Krigene 1848-50 og 1864 -710
Centralkraft, se Centralbevægelse. -710
Central Labor Union, Forbund af Fagforeninger og Afdelinger af Ordenen Knigths of Labour i New York -710
Centrallassit, Mineral, er et hvidligt, Okenitten nærstaaende Kalciumsilikat. -710
Centralnervesystem, Fællesbetegnelse for Hjerne og Rygmarv. -710
Centralopvarmning, se Opvarmningsanlæg. -710
Centralorgan. Nervesystemets C. er Hjerne plus Rygmarv. Sjældnere kaldes Hjertet for -710
Cirkulationens C. -710
Centralorganer i statsretlig Betydning, se Centralisation. -710
Centralprojektion, se Deskriptivgeometri. -710
Centralprovinserne (Central provinces), indobritisk Prov. i Midten af Forindien -710,711
Centralstation (elektrisk), se Elektrisk C. -711
Centralstation (Telefon), se Telefoncentraler. -711
Centralstilling, strategisk Begreb, kaldes den Stilling, som indtages af Hovedreserven -711
Centranthus D C., Slægt af Baldrianfam., en- ell. fleraarige Urter -711
centrere (af lat. centrum, Midtpunkt), bringe et Legemes ell. en Flades Centrum i det rigtige Punkt -711
Centreringsbælte, se Projektiler. -711
Centreville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 43 km V. f. Washington -711
centrifugal, midtpunktflyende. -711
Centrifugalblæser, se Blæsere. -711
Centrifugalkraft (midtpunktflyende Kraft), en tænkt Kraft, virkende paa et Legeme, der bevæger sig i en Cirkel -711,712
Centrifugalmaskine, se Centrifugalkraft. -712
Centrifugalpendul, se Pendul. -712
Centrifugalpumpe, se Pumpe. -712
Centrifugalregulator, se Regulator. -712
Centrifugalsigte, se Sigte. -712
Centrifugaltørremaskiner benyttes til Tørring af Tøj og Garn i St f. Vridemaskiner -712,713
Centrifugalventilator kalder man en Centrifugalblæser (se Blæsere), naar den anvendes til Ventilation. -713
Centrifuge, Maskine, der ved Centrifugalkraften skiller faste Stoffer fra flydende, og Vædsker med forsk. Vægtfylde -713,714,715
Centrina, se Pighajer. -715
centripetal, midtpunktsøgende. -715
Centripetalkraft, Kraft, som drager et Legeme ind mod et Centrum. Se Centrifugalkraft. -715
Centrolobium Mart., Slægt af Ærteblomstrede (Dalbergia-Gruppen), høje Træer -715
Centroner, se Ceutroner. -715
Centronotus, se Tangspræl. -715
Centrophorus, se Pighajer. -715
Centrospermæ, se Krumkimede. -715
Centrotus, se Cikader. -715
Centrum (mat.) Punkt, hvor Skæringspunkterne gennem Punktet altid parvis ligger lige langt fra Punktet paa hver Side af det -715
Centrum (med.) benævnes i Hjernen de Partier, hvis bestemte Virksomhedsomraade kendes -715
Centrum (milit.) betegner den midterste Del af en Troppeopstilling i Modsætning til Fløjene -715,716
Centrum (politisk), Betegnelse for et Mellemparti i en parlamentarisk Forsamling -716
centrum gravitatis, d. s. s. Tyngdepunkt. -716
Centrumsbor, se Bor. -716
Centrumsventil, en Ventil, der paa Gasværkerne tjener til at sende Gasstrømmen igennem andre Rensekar -716
Centumviri (lat., hundrede Mænd), rom. Domstol i visse civile Sager -716
Centunculus, se Knudearve. -716
Centurie (centuria, lat., af centum, hundrede) bet. egl: Afdeling paa 100 Mand -716
Centurion (lat. centurio), Befalingsmand over en Centurie -716
Centurio senex, en Flagermus henhørende til Phyllostomatidæ; se Flagermus. -716
Centuripe, Centorbi, By paa Sicilien, Prov. Catania, ligger 36 km SØ. f. Nicosia -716
Cephaëlis, se Uragoga. -716
Cephalanthera, se Skovlillie. -716
Cephalaspis, se Skjoldfisk. -716
Cephalica, en Hudvene paa Armen; benyttes undertiden til Aareladning. -716
Cephalolophus (Dukker-Antilope), se Antiloper. -716
Cephalophora, »de hovedbærende«, blev opr. anvendt som Samlenavn for alle de Bløddyr, der har et tydeligt afgrænset Hoved -716,717
Cephalopoda, se Blæksprutter. -717
Cephalothorax er et i Zoologien brugt Udtryk og betegner at Hoved og Bryst er ammensmeltede med hinanden -717
Cepheus, et under vore Bredder circumpolart Stjernebillede i Nærheden af Nordpolen -717
Cephissus, se Kefissos. -717
Cephus (- Halmhveps), se Træhvepse. -717
Cepolidæ, mindre, langstrakte, sammentrykte, smaa- og glatskællede Pigfinnefisk -717
Cepphus, se Alkefugle, S. 516. -717
Ceprano, By i det mellemste Italien, Prov. Rom, ligger 18 km SØ. f. Prosinone ved Liri -717
Cer, se Cerium. -717
Cera (lat.), d. s. s. Voks. -717
Cerafanier, halvt gennemsigtige Voksrelieffer -717
Ceram (Seran), den største Ø blandt de sydlige Molukker, ligger N. f. Amboina og Banda-Øerne -717
Cerambycidæ, Underfam. af Træbukkenes store Fam., kendelig paa et skraat nedadstillet Hoved -717,718
Ceramium, se Alger (Rødalger). -718
Cerano, se Crespi, G. B. -718
Cerasin, Meta-Arabinsyre, dannes ved Opvarmning af Arabinsyre til 130° -718
Ceraski, Witold, russ. Astronom, (1849- ) -718
Cerastes, se Hugorme. -718
Cerastium L. (Hønsetarm, norsk Arve), Slægt af Nellikefam. (Fladstjerne-Gruppen), mest haarede, en- ell. fleraarige Urter -718
Cerasus, se Kirsebærtræ. -718
Cerater er en her i Landet ikke længere meget brugt Fællesbetegnelse for saadanne Salver, hvori selve Salvegrundlaget er Voks -718
Ceratites, se Ammonitter. -718
Ceratium, Slægt inden for Peridineernes Gruppe -718
Ceratodon, se Horntand. -718
Ceratodus, se Lungefisk. -718
Ceratonia L., Slægt af Gæsalpiniaceerne med en enkelt Art C. Siliqua L. (Johannesbrødtræ, Karobtræ) -718
Ceratophrys, se Springpadder. -718
Ceratophyllaceæ, Ceratophyllum, se Hornbladfamilien. -718
Ceratops, se Dinosaurier. -718
Cerateptera, se Rokker. -718
Ceratopyge, en Slægt af Trilobiter, ejendommelig for nedre Silur -718,719
Ceratospongiæ, se Svampe (zool.). -719
Ceratostomella, Slægt af Kernesvampe. -719
Ceratostonia, se blaa Splint. -719
Cerbera L., Slægt af Singrønfam., mælkesaftførende Buske ell. Træer -719
Cerberus, se Kerberos. -719
Cercaria, se Ikter. -719
cercar la nota (ital., egl.: »at søge Noden«), tekn. Udtryk, der betegner, at den Syngende trækker en Tone over til den flg. -719
Cerceau, J. A. du, se Ducerceau. -719
Cercis L., Slægt af Cæsalpiniaceæ, Træer og Buske uden Torne -719
Cercolabes, se Gnaverpindsvin. -719
Cercoleptes (Kinkaju), se Halvbjørne. -719
Cercopithecus, se Marekatte. -719
Cercespora Fres., Svampeslægt af Hyphomyceter, hvis Arter snylter paa forsk. Planters Blade -719
Cerda, de la, sp. Adelsfamilie -719
Cerdagne, sp. la Cerdaña, Dal i den østlige Del af Pyrenæerne -719
Cerdo, syr. Gnostiker, der c. 140 e. Kr. kom til Rom -719
Cerealia (lat.), rom. Fest for Ceres. -719
Cerealier (lat.) (»Gaver fra Ceres«), Græsser, hvis Korn anvendes til Føde. -719
Cerealin, et diastatisk Ferment i Kornsorternes Frø. -719
Cerealis, Quintus Petilius, rom. Feltherre, førte under Kejser Vespasian Befalingen mod Bataverne -719
Cerebellum, d. s. s. den lille Hjerne. -719
cerebral-, hvad der hører til Hjernen eller har med denne at gøre -719
Cerebrallyd skal gengive sanskrit, murdha-nya, de med ombøjet Tungespids udtalte Konsonanter -719,720
Cerebration, Hjernevirksomhed, især den Del af Hjernens Virksomhed, til hvilken de sjælelige Fænomener er knyttede -720,721
Cerebrin (Cerebron), C48H93O9N, et krystallinsk Stof, der fremstilles af Hjernesubstans -721
Cerebronsyre, C25H50O3, *alfa* Oxysyre af de fede Syrers Gruppe -721
Cerebrosider, en fælles Betegnelse for en Række Stoffer, der alle har vist sig at være identiske med Cerebrin (s. d.) -721
cerebrospinal, hvad der vedrører Hjerne og Rygmarv -721
Cerebrospinalmeningitis, se Hjernebetændelse. -721
Cerebrospinalvædske, Vædsken, der normalt findes i det saakaldte Subarachnoidalrum -721
Cerebrum, d. s. s. den store Hjerne. -721
Ceremoni (lat.), højtidelig Skik; ydre Form for en Højtidelighed, beregnet paa at symbolisere dennes Karakter -721
Ceremoniale episcoporum er Samlingen af Regler for Udøvelsen af de rom.-kat. Biskoppers gudstjenstlige Embedspligter -721
Ceremonialloven, Jødernes rituelle Lov angaaende alle Sider af de gudstjenstlige Forhold -721
Ceremoniel (lat, ceremonia) kaldes Formaliteter og Skikke (Ceremonier) ved offentlige Begivenheder -721,722
Cereoli, d. s. s. Cerater. -722
Cereopsis (Hønsegaas), se Gæs. -722
Ceres, Kornavlens Gudinde hos Romerne -722
Ceres, By i Kaplandet, Hovedstad i et Distrikt af s. N., ligger 160 km NNØ. f. Kapstaden -722
Ceresin, renset Ozokerit (s. d.). -722
Ceresio, se Luganersøen. -722
Ceresit er Handelsnavnet paa et hvidt, grødagtigt Tjærepræparat, der, blandet i -722
Cementmørtel, gør denne vandtæt -722
Cerespulver er et af afdøde J. L. Jensen fremstillet hemmeligt Middel til Afsvampning af Saasæd imod Brand -722
Céret, By i det sydlige Frankrig, Dept. Pyrénées-Orientales -722,723
Ceretto Sannita, By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NV. f. Benevento -723
Céreus Haw., Slægt af Kaktusfam. med opret og søjleformet ell. slangeagtig bugtet Stamme, der forgrener sig meget sparsomt -723,724
Cereusharpiks , Pitohayaharpiks, en haard, mørk, gennemsigtig Harpiks, der faas af den meksikanske Céreus Thurberi -724
Cerianthus, se Søanemoner. -724
Cerignola, By i Syditalien, Prov. Foggia, ligger 7 km fra Ofanto -724
Cerigo, se Kythera. -724
Cerin, -724
1) d. s. s. Fellylalkohol, en Bestanddel af Kork; -724
2) d. s. s. Cerotinsyre; -724
3) d. s. s. Ceresin (se Ozokerit); -724
4) d. s. s, Allanit (se Epidot). -724
Cerinthe L., Slægt af Rubladfam., en-aarige Urter ell. Stauder -724
Cerinthus, se Kerinthos. -724
Cerit er et Mineral, som er meget rigt paa Cerium, Sammensætning omtr. 3H2O.2(Ca,Fe)0.3Ce2O3.6Si02 -724
Cerithiidæ, Fam. af marine Forgællesnegle med taarn- ell. langstrakt-ægformet, oftest knudret Skal -724
Cerithium-Kalk, en i Stevns Klint mellem Skrivekridtet og Limstenen liggende, ejendommelig brokket Kalksten -724
Cerium (Cer), Ce = 140,25, er et Grundstof. Det hører til de sjældne Jordarters (s. d.) Metaller -724,725
Cerlier, se Erlach. -725
Cerna (*c: den sorte), Flod i Ungarn, udspringer i Rumænien paa den sydlige Skraaning af de transsilvanske Alper -725
Cernavoda (tyrk. Boghaskoi), By i Dobrudscha, Rumænien, ved højre Bred af Donau -725
Cernay, se Sennheim. -725
Carnering, se Indeslutning. -725
Cernunnos, gallisk Gud, der afbildedes med Horn ell. Hjortetakker og siddende med Benene trukne op under Kroppen -725
Cernuschi, Enrico, fr. Bank- og Møntpolitiker (1821-96) -725
Cerofirmnet, en særlig Art Net til Gasglødelys. Se Kulgas. -725
Cerografi, se Kerografi. -725
Cerone, Domenico Pietro, ital.-sp. Musikforf., (1566-e. 1613) -725
Ceroplastik, Billedkunst, der benytter Voks til plastiske Fremstillinger -725
Cerosin, d. s. s. Ceresin. -725
Cerotin, se Cerylalkohol. -725
Cerotinsyre hører til de fede Syrers Række og har Formlen C26H5202 -725
Ceroxylon Humb. et Bonpl., Palmeslægt fra Andes-Bjergene. Høje Træer med søjleformede, lyse, voksbeklædte Stammer -725
Cerquozzi, Michelangelo, ital. Slag-, Genre- og Stillelivsmaler fra Rom (1602-60) -725,726
Cerreto Sannita, gl By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NNV. f. Berevento -726
Cerretti, Luigi, ital. Digter, (1738-1808) -726
Cerrito, Francesca, kaldet Fanny, ital. f. Danserinde, (1821- ) -726
Cerro, sp. Ord, der betyder Høj, Bjerg ell. Bjergryg, og som tit anvendes ved Bjergbetegnelser i de spansktalende Lande -726
Cerro Azul. se Cañete. -726
Cerro Blanco, se Cayambe. -726
Cerro de Pasco, By i Peru, ligger 320 km NØ. f. Lima -726
Cerro Largo, Dept af den sydamerikanske Republik Uruguay, ved Grænsen mod Brasilien -726
Certaldo [tSer'taldo], Flække i Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger 20 km S. f. Empoli -726
Certamen (lat.), Væddfekamp. I Skoler et Prøvearbejde bestemmende for Omflytninger. -726
certa res, en bestemt Ting. Heres ex certa re er en Person, der er indsat til Arving af en bestemt Ting -726
Certeparti er Navnet paa enhver, i skriftlig Form oprettet, Søbefragtningskontrakt -726
Certhia, se Træløber. -726
certificere, bevidne, bekræfte. -726
Certifikat bruges som Betegnelse for et Bevis, en Attest, et Vidnesbyrd -726,727
Certioration, det at certiorere *c: gøre en nærmere kendt med noget, som han ikke antages at have tilstrækkelig Kendskab til -727
Certon, Pierre, fr. Komponist fra 16. Aarh. -727
Certosa, Karteuserkloster. -727
Certosa, se Chartreuse. -727
Certosa-Mosaik ell. Certosina-M. bestaar af smaa farvede ell. hvide Benstykker, der indlægges i Træ -727
Cerulein, se Cørulein. -727
Cerumen, d. s. s. Ørevoks. -727
Cerussa (lat.), Blyhvidt. -727
Cerussit, se Aragonit. -727
Cerutter, se Cigarer. -727
Cervantes Saavedra, Miguel de, Spaniens ypperste Digter, (1547-1616) -727,728,729,730,731
Cervantit, d. s. s. Antimonokker. -731
Cervelatpølse var Pølse tilberedt af Hjernemasse, men er gaaet over til saltede og røgede Pølser af fint hakket Svinekød. -731
Cervena, se Krivina. -731
Cervený, Wenzel Franz, Fabrikant og Opfinder af musikalske, mest Blæse- og Slaginstrumenter (1819-96) -731
Cervera, By i det nordlige Spanien, Prov. Lerida -731
Cervia, By i Norditalien, Provins Ravenna, ligger 22 km SSØ. f. Ravenna -731
Cervicapra (Hjorte-Antiloper), se Antiloper. -731
Cervidæ, se Hjorte. -731
cervikal (af lat. cérvix, Nakke), hvad der henhører til Nakken. -731
Cervin, Mont, se Matterhorn. -731
Cervus, se Hjorte. -731
Cerylalkohol (Cerotin), C27H55OH, findes som cerotinsurt Ceryl i kin. Voks -731
Ceryle, se Isfugle. -731
Ces, det ved et *b* en halv Tone fordybede c, enharmonisk lig med h. -731
Cesalpino, Andrea (ogsaa kaldet Cæsalpinius), ital. Botaniker, særlig Fysiolog, (1519-1603) -731
Cesare, da Sesto, se Sesto. -731
Cesari, -731
1) A., se Cesati. -731
2) G., se Arpino. -731
Cesari, Antonio, ital. Forf., (1760-1828) -731,732
Cesarini, Guiliano, Kardinal, Lærer i Kirkeret i Padua, dernæst Biskop i Frascati, senere af Grosseto, ( -1444) -732
Cesaroiti, Melchiore, ital. Forf., (1730-1808) -732
Cesati (Cesari), Alessandro, ital. Medaillør og Gemmeskærer, virkede fra Midten af 16. Aarh. -732
Cesati, Vincenzo, Baron, ital. Botaniker, (1807-1883) -732
Cesena, By i Mellemitalien, Prov. Forli, ligger 30 km NV. f. Rimini ved Kystfloden Savio -732
Cesha (eller Ananta, »uendelig«), i den ind. Mytologi Slangernes Konge, som bærer Verden -732
Cesi, Bartolommeo, ital. Historie- og Portrætmaler (1556-1629) -733
Cesi, Beniamino, ital. Klaverspiller,(1845- ) -733
Cesnola, Luigi Palma di, Greve, ital. Officer og Arkæolog i amer. Tjeneste, (1832- ) -733
Cespedes, Pablo de, kaldet Cedaspe, sp. Maler (Arkitekt, Billedhugger og Kunstskribent), (1538-1608) -733
cessante causa, cessat effectus (lat.), naar Aarsagen ophører, ophører ogsaa Virkningen. -733
Cessart, Louis Alexandre de, fr. Ingeniør fra Paris (1719-1806) -733
cessatio a divinis kaldes det foreløbige Ophør af Gudstjenesten, som Tegn paa Sorg over Krænkelser, Kirken har lidt. -733
cessio bonorum (lat.), en Skyldners frivillige Overdragelse af sin Formue til sine Kreditorer -733
cessio legis (lat.), Overdragelse iflg. Loven. -733
Cession (lat., af cédere, vige, afstaa), Overdragelse (Transport) af en Fordring fra en Kredi tor til en anden -733,734
Cessionarius, Cessus, se Cession. -734
Cesti, Marc' Antonio, ital. Komponist (c. 1620-69) -734
Cestius' Pyramide, antik Gravbygning i Rom, opført i Form af en stejl firsidet Pyramide -734,735
c'est la guerre (fr.), »det er Krigen« *c: det hører nu engang med til Krigen. -735
c'est le premier pas qui coute (fr.), det er det første Skridt, som koster *c: det første Skridt er det vanskeligste. -735
Cestodes, d. s. s. Bændelorme. -735
Cestraciontidæ, se Hajer. -735
Cestrum, se Habrothamnus. -735
c'est tout comme chez nous (fr.), det er ganske som hos os; »ligesaa hos os«. -735
Cestus (lat.), et Kvindebælte, udsyet Brystbaand -735
Cestus Veneris, se Ribbegopler. -735
Cetaceæ, se Hvaler. -735
Cete, se H v a l e r. -735
Ceterach Willd., Bregneslægt af Polypodiaceernes Fam., nær beslægtet med Radeløv -735
ceteris paribus (lat.), under i øvrigt lige Forhold. -735
ceterum censeo (lat.), »for øvrigt stemmer jeg for«; bruges om et Forslag, hvortil en stadig kommer tilbage -735
c. & f. (cost & freight}, fragtfrit. -735
Cetewayo ell. Ketschwayo, ( -1884), Søn af Zulukaffernes Konge Panda -735
Cethegus, Gajus Cornelius, en anset Romer, der deltog i Catilina's Sammensværgelse (63 f. Kr.) -736
Cetin, se Hvalrav. -736
Cetina, Flod i Dalmatien, udspringer ved Landsbyen C. i de dinariske Alper -736
Cetina, Gutierre de, sp. Digter, (o. 1518-1557) -736
Cetinje (Zetinje), Hovedstaden i Kongeriget Montenegro -736
Cetinsyre, se Palmitinsyre. -736
Cetolog, Cetologi, den, der studerer Hvalerne, Kundskab om Hvalerne. -736
Cetonia, se Guldbasser. -736
Cetraria Ach., en til Diskomycetlaverne hørende Slægt med buskformet, grenet Løv med flade, i Randen frynsede Grene -736
Cetrarin, d. s. s. Cetrrsyre. -736
Cetraro, By i Syditalien, Prov. Cosenza, ligger 17 km VNV.f. Paola ved det tyrrhenske Hav -736
Cetrarsyre, C26H20O12, findes i Cetraria fahlunensis -736
Cette, Havnestad i det sydøstlige Frankrig, Dept Hérault, -736
Cetti, -736
1) Giovanni Battista, dansk Sanger og Skuespiller, (1794-1858) -736,737
2) Hans Søn Frederik Adolph Christensen C., (1838-1906) -737
Cetus (astron.), se Hvalfisken. -737
Cetylalkohol (Heksadecylalkohol, Ætol), C16H33OH, findi/es som palmitinsurt Cetyl i Hvalrav (Spermacet) -737
Cetylsyre, se Palmitinsyre. -737
Ceulen, C. van, se Janssens. -737
Ceulen, L. van, se Ludolph v. C. -737
Ceuta (arab. Sebta), sp. Militær- og Forvisningsstation paa Nordkysten af Marokko -737
Ceutorhynchus, Slægt af Snudebillernes Fam., omfattende smaa, uanselig farvede Biller -737
Ceutroner (urigtig Form Centroner), i Oldtiden et keltisk Folk i de grajiske Alper -737
Ceva, By i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 21 km Ø. f. Mondovi -737
Cevadin (Veratrin), C32H49O9N, Et Alkaloid, der vindes af Sabadillefrø -737
Cevalles, Pedro, sp. Diplomat (1761-1838) -737,738
Cevedale, Monte, Bjerg i Ortleralperne, næst efter Ortler og Kongetinden det højeste, 3774 m -738
Cevennerne (fr. les Cévennes), Bjergkæde i det sydl. Frankrig -738
Ceylanit (Ceylonit), Varietet af Mineralet Spinel. -738
Ceylon, britisk Koloni, omfatter Øen C. i det ind. Ocean SØ. f. Forindiens Sydspids -738,739
Cézanne, Paul, fr. Maler, (1839-1906) -739,740
Cezimbram, By i det vestlige Portugal, ligger 30 km SØ. f. Lissabon -740
cf. (cfr), Forkortelse af det lat. confer (»sammenlign«) og conferatur (»man sammenligne«). -740
Cg og cgr, Forkortelse for Centigram. -740
Ch..., i kin. Ord, se Tsj... -740
Chabaneau, Camille, fr. Filolog, (1831-1908) -740
Chabarovka, se Chabarovsk. -740
Chabarovsk (Khabarovsk, forhen Chabarovka), By i Sibirien, Kystprovinsen -740
Chabarrobark, se Alcornocobark. -740
Chabas, Francois, fr. Ægyptolog, (1817-1882) -740,741
Chabaud-Latour, François E. Henri, Baron, fr. General (1804-85) -741
Chabazit (Chabasit), se Zeolitter. -741
Chabir (arab.) betyder »den, der har Kundskab om noget« og bruges derfor specielt om Karavaneføreren -741
Chablais, Landskab i det østlige Frankrig (Savojen), ligger S. f, Genève-Søen -741
Chablaisalper, se Chablais. -741
Chablis, en bekendt hvid Bourgognevin, fyldig med en fin Buket -741
chablon, se Skabelon. -741,742
Chaboras, d. s. s. Chabur. -742
Chabot, François, fr. Revolutionsmand, (1756-1794) -742
chabotte, se Ambolt. -742
Chabrias, athenisk Feltherre, tilbageslog 378 f. Kr. som Anfører for en Hjælpehær Agesilaos' Angreb paa Theben -742
Chabrier, Emanuel, fr. Komponist (1841-94) -742
Chabrol-Ø, se Lifu. -742
Chabur, Biflod til Eufrat i venstre Bred -742
Chacabuco, By i Chile, 81 km NØ. f. Santiago -742
Chachapoyas, By i det peruanske Dept Amazonas, ligger i Cordillera Central -742
Chaco , Gran C., Slette i Sydamerika -742
Chacornac , Jean, fr. Astronom, (1823-1873) -742
chacun (a) son goût (fr.), enhver (har) sin Smag; Smag og Behag er forskellig. -742
Chadderton, se Oldham. -742
Chadidja var Navnet paa Profeten Muhammed's første Hustru -742
Chadschi-Dere, se Ovidiopol. -742
Chadwick, Sir Edwin, eng. Nationaløkonom (1800-90) -742,743
Chadwick, George Whitfield, amer. Komponist, (1854- ) -743
Chafarinasøerne, tre Smaaøer ved Marokkos Nordkyst, 24 km fra Grænsen af Algier -743
Chagas, P., se Pinheiro, C. -743
Chaghamnmazzoth, se Fester, jødiske. -743
Chagny, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire -743
Chagos-Øerne, en til den britiske Koloni Mauritius hørende Øgruppe i det ind. Ocean S. f. Malediverne -743
Chagres, Flod paa Panamatangen, falder ud i det karibiske Hav -743
Chagrin (af tyrk. saghir, Ryg), en Slags Læder med en særlig Narv -743
Chagrinpapir, se Chagrin. -743
Chagualgummi, Maguaygummi, en sydamerikansk Gummi -743
Chaibar, Oase i Hidjas, NØ. f. Medina -743
Chaifa, se Haifa. -743
Chailley Bert, Joseph, fr. Nationaløkonom, (1854- ) -743
chain, eng. Ord for Kæde, Maalekæde, dernæst et i England og de forenede Stater brugt Længdemaal -743
Chaipudyra-Bugten trænger fra Polarhavet ind i den nordøstlige Del af det europ. Rusland -743,744
Chaireddin Barbarossa, se Barbarossa. -744
chairman (eng. af chair, Stol), Ordfører, Ordstyrer, Dirigent, Præsident. -744
Chaironeia, græsk Oldtidsby i Boiotien i Mellem-Grækenland -744
Chaise (fr.), Sæde, Stol; let Vogn, tohjulet Kalechevogn for to Personer -744
Chaise-Dieu, La, By i Mellemfrankrig, Dept Haute-Loire -744
Chaiselong(ue), se Chaise. -744
Chaitya, d. s. s. Caitya. -744
Chaix d'Est-Ange, Gustave Victor Charles, fr. Advokat og Statsmand (1800-76) -744
Chakam betyder paa Hebr. »en viis Mand« *c: En, der fórstaar at lægge Planer, som kan gennemføres -744
Chaki (Khaki), stor Saltsø i det russ. Guv. Astrachan, Kreds Jenotajevsk -744,745
Chakot, se Czako. -745
Chalat, se Chilah. -745
Chalazion (gr.: Hagl) er en Svulst paa Øjelaaget og skyldes en Ophobning af Sekret i en Meibom'sk Kirtel -745
Chalazogamer (bot.), saadanne Dækfrøede, hos hvilke Befrugtningen ikke sker gennem Ægmunden -745
Chalcha (Khalka), se Mongoler. -745
Chalchuapa, By i den mellemamerikanske Republik Salvador, ligger 18 km VSV. f. Santa Ana -745
Chalcidiæ, ogsaa kaldet Pteromalini, er en Fam. af de Aarevingedes Orden -745
Chalco, Distriktshovedstad i Staten Meksiko, 31 km SØ. f. Hovedstaden Meksiko -745
Chalcographie du Louvre, en Afdeling i Louvre-Museet i Paris, omfattende adskillige Tusinde originale, graverede Kobberplader -745
chaldron, Vægtenhed til Maaling af Kuli England og Kanada -745,746
chalet (fr.), Sæterhytte, Schweizerhus. -746
Chaleurs, Baie des Chaleurs, Bugt paa Vestsiden af St Lawrence-Golfen -746
Chalga, se Kalgan. -746
Chalgrin, Jean Francois Thérèse, Arkitekt, (1739-1811) -746
Chalicosis, se Pneumonokonioser. -746
Châlid ibn Welid af Stammen Koreisch, ( -641) -746
Chalif, se Kalif. -746
Chalil er Navnet paa et Musikinstrument, der omtales paa fire Steder i Biblen -746
Chalil er Rachmân, se Hebron. -746
Chalkantit, d. s. s. Kobbervitriol. -746
Chalkedon, se Kalchedon. -746
Chalkeia (gr.), en Fest, der i Oldtiden fejredes i Athen -746
Chalki, tyrk. Hejbeliada, en af Prinseøerne i Marmara-Havet uden for Bosporus -746
Chalkidike, Oldtidens Navn paa den brede Halvø, som i den nordvestligste Del af Ægæer-Havet strækker sig fra Makedonien -746
Chalkis, By paa Øen Euboia i Grækenland, nutildags Hovedby i Nomarkiet Euboia -746,747
Chalkofanit, et sort, metallisk Mineral, som væsentlig bestaar af Manganilter (3MnO2.[Mn,Zn]O.2H2O) -747
Chalkofyllit, d. s. s. Kobberglimmer. -747
Chalkografi, Kobberstikkerkunst; Kobberstik -747
Chalkokemigrafi, en Slags Højtryksætsning paa Zink. -747
Chalkolamprit, Mineral af indviklet Sammensætning -747
Chalkolit, se Uranit. -747
halkomenit, et Mineral, som bestaar af selensyrligt Kobber (CuSe03.2H20) -747
Chalkomorfit, et heksagonalt krystalliserende Mineral, som væsentlig bestaar af vandholdig kiselsur Kalk -747
Chalkondylas, -747
1) Demetrios, gr. Grammatiker, (c. 1425-1511) -747
2) Laonikas, skrev det byzantinske Riges Historie fra 1297 til 1462 -747
Chalkopyrit, d. s. s. Kobberkis. -747
Chalkopyrrhotin, et gult, metallisk Mineral af ukendt Krystalform, sammensat: Fe4CuS6 -747
Chålkosiderit, et lysegrønt Mineral, sammensat: CuO.3Fe203.2P203.8H20 -747
Chalkosit, (Chalkosin), d. s. s. Kobberglans. -747
Chalkostibit, d. s. s. Kobberantimonglans. -747
Chalkotrichit, se Rød Kobbermalm. -747
Chalkotypi, en Slags Højtryksætsning paa Kobber -747
Chalkoxylografi, en næppe mere brugt Form for Kobberstik, ved hvilken dette paa en Maade forbandtes med Træsnit -747
Challa, den »Førstegrøde«, som maa gives til Jahve af enhver Dejg (4. Mos. 15, 17-21) -747
Challamel, Jean Baptiste Marie Augustin, fr. Historiker (1818-94) -747,748
Challamel-Lacour, Paul Armand, fr. Statsmand, (1827-1896) -748
Challenger-Ekspeditionen, videnskabelig eng. Ekspedition 1872-76 under Ledelse af Naturforskeren Sir Wyville Thomson -748
Challengerryggen, undersøisk Ryg i det sydlige atlantiske Ocean -748
Challis, James, eng. Astronom, (1803-1882) -748
Chalmers, Alexander, skotsk Journalist og Biograf (1759-1834) -748
Chalmers, George, eng. Historiker, (1742-1825) -748
Chalmers, James (1782-1853), skotsk Boghandler og Udgiver af Dundee Chronicle, Opfinder af Frimærket i dets nuv. Form -748
Chalmers, Thomas, skotsk Teolog og Lederen af Frikirken ved dens Dannelse 1843 (1780-1847) -748,749
Chalmers, William, sv. Købmand, (1748-1811) -749
Chalmersit, et Mineral CuFe2S3 -749
Chalon, Alfred Edward, eng. Genre- og Portrætmaler (1780-1860) -749
Chalon, et temmelig løst, kipret, paa Retten glinsende Kamgarnsstof -749
Chalonnais, se Chalon-sur-Saone. -749
Chalonnes-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire -749
Chalons-sur-Marne, By i det nordøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Marne -749
Chalon-sur-Saone, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire -749,750
Chalosse, se Gascogne. -750
Chalossevine, røde og -hvide, fra Dept Velante -750
Chalotais, Louis René de Caradeuc de la (1701-85) -750
Chaloupe (fr.), paa Dansk Slup: aaben Baad af Mellemstørrelse i et Orlogsskib -750
Chalten, Cerro Fitzroy, Vulkan i de chilenske Cordillerer, Territoriet Magallanes, 20 km NV. f. Viedma-Søen -750
Chalwet (arab.), Ensomhed, Tilbagetrukkethed -750
chaly , et musselinsagtigt Stof med Silkekæde og Kamgarnsislæt -750
Chalyber [ka-] nævnes ofte af gr. Oldtidsforfattere som et Bjergværksfolk i Lilleasien -750
Chalybs (gr.), hærdet Jern, Staal -750,751
Cham nævnes som Noa's Søn ved Siden af Sem og Jafet -751
Cham, By i Bayern, Regeringsdistrikt Oberfalz -751
Cham, fr. Karikaturtegner, (1819-1879) -751
Chamade, Signal med Tromme ell. Trompet, hvormed de belejrede tilkendegav, at de vilde overgive sig -751
Chamar (eller Chambhar, af Sanskrit carmara, Feldbereder, Garver, ell. Skomager) er Navn paa. en meget talrig Kaste i Indien -751
Chamba, indobritisk Vasalstat i Pandshab -751
Chambal, Tshambal, den største Biflod til Djamna i Forindien -751
chambellan (fr.), i Frankrig opr. Betegnelsen for visse underordnede Embedsmænd -751
Chamberlain (eng.), Kammerherre, var i England efter den normanniske Erobring en højtstaaende kgl. Embedsmand -751
Chamberlain, Alexander Francis, amer. Etnograf og Antropolog, (1865- ) -751,752
Chamberlain, Basil Hall, eng. Orientalist, (1850- ) -752
Chamberlain, Houston Stewart, eng. (tysk) Forf., (1855- ) -752
Chamberlain, Joseph, eng. Statsmand, (1836-1914) -752,753
Chamberlain, Joseph Austin, (1863- ) -753,754
Chamberlain, Neville Bowles, eng. General, (1820-1902) -754
Chamberland, Gharles Édouard, fr. Bakteriolog,(1851-1908) -754
Chamberland's Filter, se Bakteriefilter. -754
Chamberlen, Peter, engelsk Fødselshjælper, ( -1631) -754
Chambers, Ephraim (1680-1740), Udgiver af det første eng. Konversationsleksikon -754
Chambers, Robert, skotsk Forf. og Forlægger, (1802-1871) -754,755
Chambers, Sir William, eng. Arkitekt og Havekunstner, (1726-1796) -755
Chambersburg, By i U, S. A., Stat Pennsylvania, ligger 52 km SV. f. Harrisburg -755
Chambertin, en bekendt rød Bourgogne vin af 1. Klasse; indeholder c. 11 % Alkohol. -755
Chambéry, By i det sydøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Savoie -755
Chambeyron, Mont, et 3400 m højt Bjerg i Vestalperne (de cottiske Alper) paa den fr.-ital. Grænse. -755
Chambon-Feugerolles, Le, By i Mellemfrankrig, Dept Loire -756
Chambord, Landsby i Mellemfrankrig, Dept Loir-et-Cher -756
Chambord, Henri Charles Ferdinand Marie Dieudonné, Greve af, fr. Kronprætendent, (1820-1883) -756,757
Chambord-Stil, Betegnelse for fr. Ung-Renaissance, efter et af Stilens Hovedværker, Frants I's Slot i Chambord. -757
Chambranle kaldes den glatte ell leddelte Indfatning, som omgiver en Dør- ell. Vinduesaabning -757
chambre (fr.), Kammer, Værelse, ogsaa hyppigt om Afdelinger af Domstole ell. lovgivende Forsamlinger -757
chambre ardente (*c: gloende Kammer), Navnet paa nogle »overordentlige« Domstole til forsk. Tider i Frankrig -757
Chambrier, Alice de, fransk-schweizisk Digterinde, (1861-82) -757
Chambriére, Pisk med Skaft og lang Snært. Den benyttes i Cirkus samt ved Longering (s. d.). -757
Chamfort, Sébastien-Roch, egl. Nicolas, fr. Forf. (1741-94) -757
Chamidæ, tykskallede, oftest skæve og uligesidede Muslinger -757,758
Chamilly, Noêl Bouton de, fr. Adelsmand, Marskal af Frankrig (1636-1715) -758
Chaminade, Cécile, fr. Komponistinde, (1861- ) -758
Chamisso, Adalbert v., tysk Digter og Naturforsker (egl. Louis Charles Adelaïde de Ch. de Boncourt), (1781-1838) -758
chamois, -758
1) semsgarvede Gemse-, Gede- ell. Faareskind af en gulrødlig Farve; -758
2) en lgn. Farve som. den, disse Skind har. -758
Chamoisit, d. s. s. Chamosit. -758
Chamomilla, se Matricaria. -758
Chamond, St, se Saint-Chamond. -758
Chamonix, en for sin Skønhed kendt Alpedal i det sydøstlige Frankrig, Dept Haute-Savoie -758
Chamorro, Beboerne af Marianerne. -758
Chamosit, -758
1) en grønlig graa indtil sort Jernmalm, der forekommer i Kalksten ved Chamoson i Wallis (Schweiz). -758
2) et kloritagtigt Mineral, som udgør en «af Bestanddelene i ovenn. Jernmalm. -758,759
Chamotte, brændt og knust ildfast Ler, der bruges til Fremstilling af mange Slags Ovne -759
Chamousset, By i det østlige Frankrig, Dept Savoie -759
champ (fr.), Mark -759
Champagne, tidligere Prov. i det nordøstlige Frankrig -759
Champagne, -759
1) Pedro, se Campana. -759
2) Ph., se Champaigne. -759
Champagnevine, Vine fra de fr. Dept. Ardennes, Aube, Marne og Haute Marne (den tidligere Prov. Champagne), især mousserende -759,760
Champagnole, By i det østlige Frankrig, Dept Jura -760
Champagny, Francois Joseph Marie Therese Nompére de, sædvanlig kaldet Grev Franz de C., (1804-1882) -760
Champagny, Jean Baptiste Nompére de, Hertug af Cadore, fr. Statsmand, (1756-1834) -760
Champaign, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 115 km ØNØ. f. Springfield -760
Champaigne (Champagne), Philippe de, belg.-fr. Maler, (1602-1674) -760,761
Champaran, Tchamparan, Distrikt i den indobritiske Division Tirhat, Prov. Behar -761
Champeaubert (Champaubert), Landsby i det fr. Dept Marne, SØ. f. Vitry -761
Champenois, se Champagne. -761
Champerico, By i den centralamerikanske Republik Guatemala, ved det stille Hav -761
Champfleury, egl. Jules Fleury Husson, fr. Forf. (1821-89) -761
Champignon, (Psalliota Fr.), Svampeslægt af Bladsvampenes, Agaricaceernes Fam. -761,762
Champigny , Landsby i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, 14 km SØ. f. Paris -762
Champion var i den ældre Middelalder Betegnelse for en Kæmpe, som i lovlig Tvekamp traadte i St f. den ene af Parterne -762
Champion-Hill, Sted i den nordamerikanske Stat Mississippi, mindeværdig ved den Sejr, som Grant 16. Maj 1864 her vandt -762
Championnet, Jean Étienne Vachier, fr. General, (1762-1800) -762
Champlain, Samuel de (1567-1635), fr. Søfarer, kendt fra den første Kolonisation af Kanada -762
Champlain-Periode, en særlig i Nord-Amerika anvendt Betegnelse for den Tid, der fulgte efter Istiden -762
Champlain-Søen, Lake Champlain, en lang, smal, paa Øer rig Indsø i U. A. S. -762
champlevé (fr.), se Email. -762
Champollion, Jean François, ofte kaldet Le Jeune, fr. Orientalist og Grundlægger af ægyptologisk Videnskab, (1790-1832) -762,763,764
Champollion ( Figeac ) Jacques Joseph, fr. Oldgransker og Historiker, (1778-1867) -764
Champooing. Vaskning af Haaret med en spirituøs Sæbeopløsning. -764
Champoton, By paa Vestkysten af Yucatan ved Floden C., S. f. Campeche, med Havn -764
Champsa, se Kajmaner. -764
Champs-Élysées, se Paris. -764
Chamsin (arab., = 50) kaldes en hed og tør Ørkenvind, der om Foraaret blæser i Ægypten -764
Chamæcyparis Spach., Naaletræslægt af Cypresfam. -764
Chamækefali, lav ell. flad Hovedform; i Kraniometrien forstaas herved, at Kraniets Højde er mindre end 7/10 af dets Længde -764,765
Chamæleo, se Kamæleoner. -765
Chamæleon, et lille Stjernebillede i Nærheden af Sydpolen -765
Chamæleon minerale ell. mineralsk C. kaldte man opr. en vandig Opløsning af Kaliummanganat -765
Charnænerium, se Gederams. -765
Chamæprosopi, lav ell. bred Ansigtsform, modsat Leptroprosopi, høj ell. smal Ansigtsform -765
Chamærops L., Slægt af kortstammede, buskformet forgrenede Palmer med regelmæssig delte, vifteformede Blade -765
Chanakya, d. s. s. Canakya. -765
Chanaral, Dept af den chilenske Prov. Atacama -765
Chanarcillo, Gruppe af berømte Sølvbjergværker i Chile -765
chance (fr.), Tilfældighed, Lykketræf, Udsigt til og Mulighed for Vinding ell. Tab. -765
Chancelier (fr.), Kansler, før 1789 Benævnelsen for den fornemste af den fr. Konges Ministre -765,766
Chancellor, Kansler, opr. den eng. Konges øverste Embedsmand, Opbevarer af Kongens store Segl og Leder af det kgl. Kancelli -766
Chancellorsville, en Samling Bygninger i den nordamerikanske Stat Virginia -766
Chancery (eng.) er dels Benævnelsen paa det Embede, der indehaves af the Chancellor -766
Chancre (afledet af det latinske cancer, Kræft) benævnes et smitsomt Saar af venerisk Oprindelse -766
Chanda, Tshanda, Distrikt i de indobritiske Centralprovinser, Divisionen Nagpur -766
Chandala, d. s. s. Candala. -766
Chandeleursund, en Havarm ved den sydøstlige Del af Staten Louisiana, ligger ved Østsiden af Mississippis Delta -766
Chandernagor (Sansk: Tschandernagara, Maanebyen), fr. By i Bengalen i Forindien -766
Chandler, Richard, eng. Arkæolog og Filolog, (1738-1810) -766
Chandler, Seth Carlo, amer. Astronom, (1846-1913) -767
Chandragupta, d. s. s. Candragupta. -767
Chandschar (arab.), Dolk, alm. i Orienten anvendt kort Stødvaaben -767
Changai-Bjergene (Khangai-Bjergene), Bjergryg i det nordvestlige Mongoli -767
Changarnier, Nicolas Anne Théodole, fr. General og Politiker, (1793-1877) -767
change (fr.), Bytte, Ombytning -767
Changeant, kiprede Stoffer, oftest af Silke, med forskelligfarvet Kæde og Islæt -767
changere er under Ridning at bringe Hesten fra en Sidebøjning over i Bøjning til den modsatte Side -767
Chania (Kydonia), se Kanea. -767
Chanka-Sø (Kengka, Hangai, Sinhai), Sø paa Grænsen af den russ.-sibe-riske Kystprovins Mantshuriet, c. 150 km N. f. Vladivostok -767
Channing, William Ellery, amer. unitarisk Teolog, (1780-1842) -767
Cha-no-yu, sino-jap., Navn paa Japanernes Teceremoni -767,768
Chanskaja Stavka, d. v. s. Kanens Telt ell. Lejr, den bukejevske Kirgiserhordes Centralpunkt -768
chanson, et fr. Ord, der, anvendt i indskrænket Bet., betegner en kortere Vise ell. Digt -768
chansonnette (fr.), Diminutiv af chanson (s. d.) -769
chant (fr.), Sang -769
Chantada, By i det nordvestlige Spanien, Prov. Lugo, ligger 50 km SSV f. Lugo -769
chantage (fr.), Pengeafpresning ved Trusler om Skandale -769
Chantavoine, Jean, fr. Musikforfatter, (1877- ) -769
Chantelauze, Regis, fr. Historiker, (1821-1888) -769
Chantelle, By i det mellemste Frankrig, Dept Allier -769
Chantenay, By i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure -769
Chantepie de la Saussaye, Pierre Daniel, nederlandsk Teolog og Religionshistoriker, (1848- ) -769
Chanterelle, kalder Franskmændene og Italienerne den højeste Streng paa Strengeinstrumenter uden Klaviatur -769
Chantilly, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Oise, -769
Chantilly-Kniplingen er en fr. Silkeknipling, der særlig kniples i Prov. Calvados -769
Chantonnay, Flække i det vestlige Frankrig, Dept Vendée -769
Chantre, Ernest, fr. Arkæolog og Geolog, (1843- ) -769
Chantrey, Sir Francis Legatt, eng. Billedhugger, (1781-1842) -769,770
chant royal, Benævnelsen paa en kunstig Digtart, der var paa Mode i Frankrig især i 15. Aarh. -770
Chanukka, se Tempelvielses-festen. -770
Chanute, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 152 km SSØ. f. Topeka -770
Chanykov (Kanykov), Nicolas de, russ. Orientalist og Rejsende, (1819-1878) -770
Chanzy, Antoine Eugène Alfred, fr. General, (1823-1883) -770,771
Chaoner, i Oldtiden en epeirotisk Folkestamme, der ansaas for en af de mest krigeriske -771
Chaos (gr.), det tomme Rum, hvoraf Grækerne tænkte sig Verden opstaaet -771
Chapala, Sø paa Meksikos Højslette, i Staterne Jalisco og Michuacan -771
chapeau (fr.), Hat -771
Chapel (eng.), Kirke. Udtrykket C. anvendes i England om enhver Sektermenigheds Kirke. -771
Chapelain, Jean, fr. Kritiker og Forf. (1595-1674) -771
chapelet (fr.), Rosenkrans, Paternosterbaand. -771
Chapel Mill, Landsby i U. S. A., Stat North Carolina -771
Chapelier, Isaac René Guy, fr. Politiker, (1754-1794) -771
chapelle, se droit de chapelle. -771
Chapelle, fr. Digter (1626-86), hvis egl. Navn er Claude Emmanuel Lhuillier -771
chaperon (fr.), Hovedtøj, Hætte af middelalderlig Form -771
Chaplain, Jules Clément, fr. Billedhugger og Medaillør, (1839-1909) -771
Chaplin, Charles, fr. Maler og Raderer, (1825-1891) -771,772
Chaplin, Henry, eng. Statsmand, (1840- ) -772
Chapman, Fredrik Henrik af, sv. Admiral og Skibskonstruktør, (1721-1808) -772
Chapman, George, eng. dram. og lyrisk Digter samt Oversætter (1559-1634). -772
Chapman's Ispose, en til Anbringelse langs Rygraden bestemt Gummislange, der kan fyldes med Is -772
chappe, Garn, spundet af Flossilke. -772
Chappe, -772
1) Claude, fransk Opfinder (1763-1805) -772
2) Ignace Urbain Jean, (1760-1829) -772
Chappel & Co., eng. Musikforlag, grundlagt 1812 -772,773
Chapra, Tshapra, By i den indobritiske Prov. Behar, ved Gogras Sammenløb med Ganges -773
Chaptal, Jean Antoine, Greve af Chanteloup, fr. Kemiker og Statsmand, (1756-1832) -773
Chaptalisering, den af Chaptal angivne Metode til at formindske Vinmostens Syreindhold -773
Chapterhouse, Kapitelhus, er en Tilbygning til de eng. Katedralkirker, i hvilken Domkapitlet plejer at samles ved sine Møder. -773
Chapu, Henri Michel Antoine, fr. Billedhugger og Medaillør, (1833-1891) -773
Chara, Charales, se Alger (Grønalger), S. 496. -773
Char-à-banc, aaben, firhjulet Vogn, hvis Sæder i Reglen er anbragte langs Fadingens Sider i Vognens Længderetning -773
character indelebilis (lat.), det uudslettelige aandelige Præg, der ved Daab, Konfirmation og Præstevielse gives Sjælen -773
Charadriidæ, se Brokfugle. -773
Charadrius (Hjejle), se Brokfugle. -773
Charak (Charedsch), Ø i den pers. Havbugt, 70 km fra Buscher, med god Ankerplads -773
Charala, By i den sydamerikanske Republik Colombia -774
Charamur, Navnet paa Amur-Flodens Mellemløb. -774
Charas, se Haschisch. -774
Charavay, -774
1) Jacques, fr. Boghandler og Bibliograf, (1809-1867) -774
2) Gabriel C. (1818-79), Journalist -774
3) Marin-Étienne C., (1848- ) -774
Charbin, se Harbin. -774
Charcas, Hovedpladsen i et Minedistrikt i den meksikanske Stat San Luis Potosi -774
Charcot, Jean Baptiste Étienne Auguste, fr. Polarrejsende, (1867- ) -774
Charcot, Jean Martin, fr. Læge, (1825-1893) -774
Charcot-Land, Del af de om Sydpolen liggende Landmasser, ligger SV. f. Alexander I's Land, et Højland med stejle Klipper -774,775
Charcotske Krystaller, smalle, oktaedriske Dannelser, en Forbindelse af Fosforsyre med organisk Base -775
Chard, gl By i det engelske Shire Somerset, ved Grænsen af Devonshire -775
Chardin, Jean Baptiste Siméon, fr. Genre- og Stillelivsmaler fra Paris (1699-1779) -775
Chardin, Jean, fr. Rejsende og Oldgransker (1643-1713) -775
Chardonnet-Silke, se Kunstsilke. -775
Charente, i Oldtiden kaldet Carantonus, en 375 km lang Kystflod i det vestlige Frankrig -775,776
Charente-Inférieure, Dept i det vestlige Frankrig -776
Charenton-le-Pont, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine -776
Chares, athenisk Feltherre i 4. Aarh. f. Kr., som i Slaget ved Chaironeia 338 kommanderede en Del af Athens Hær -776
Chares, gr. Billedhugger og Bronzestøber fra Lindos paa Rhodos, Elev af Lysippos -776
Chareton, Jean Joseph, fransk General og Politi(1813-1878) -776
Charette, Athanase, Baron de, (1832- ) -776,777
Charette de la Contrie, -777
1) François Athanase, en af Vendéernes Førere (1763-96) -777
2) Athanase, Baron af, (1796-1848) -777
charge (fr.), egl. Byrde, Last; dernæst Embedsgrad, særlig i Militæretaten -777
Chargé d'affaires er den folkr. Betegnelse for Gesandter af 4. og sidste Klasse -777
Chargeh, el, »den ydre«, d. e. fra Nilen fjernere liggende Oase i Sahara -777
chargere (fr.), belaste, overlæsse; overdrive; lade et Gevær, beskyde vedholdende, gøre Rytterangreb. -777
Chargeurs Réunis, et fr. Aktie-Dampskibsselskab med 25 Skibe -778
Charibert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt -778
Charidemos, gr. Kondottiere fra Oreos (Euboia) -778
Charidschije (arab.), ell. fuld-tændigere C. nazareti, Udenrigsministeriet i Tyrkiet -778
Chariklo, Kentauren Cheiron's Hustru, forekommer afbildet bl. a. paa Françoisvasen. -778
Charilaos, spartansk Konge, c. 880 f. Kr., til hvis Regeringstid den lykurgiske Lovgivning henlægges. -778
Charis (gr., »Ynde«), Gudinde, som efter Iliaden (18, 382) er Hefaistos' Hustru -778
Charisi (Al-Charisi), Juda ben Salomo, sp.-jød. Digter fra 13. Aarh. -778
Charisius, uddød dansk Adelsslægt, -778
Charisius, -778
1) Jonas, dansk Statsmand, (1571-1619) -778
2) Peder, dansk Diplomat ( -1685) -778,779
Charisma, d. s. s. Aandsgave. -779
charité (fr.), mild Stiftelse, offentligt Sygehus, saaledes i Paris og Berlin. -779
Charité, La, By i Mellemfrankrig, Dept Niévre, ved, Loire -779
Chariter, gr. Gudinder, Personifikationer af Skønhed, Ynde og Festglæde -779,780
Chariton fra Afrodisias, c. 100 e. Kr., sandsynligvis et Pseudonym for Forf. af en gr. Roman -780
Chariton, By i U. S. A., Stat Iowa -780
Charity organisation society, en 1869 i og for London grundlagt Forening -780
Charivari, fr. Ord, hvis Afstamning er usikker, betyder: forvirret Larm, Hujen og Skrigen, Kattemusik etc. -780
Charkov, Guv. i det europ. Rusland, udgør en Del af Lillerusland -780
Charlatan (af italiensk ciarláre, sludre, snakke), Markskriger, Kvaksalver, Humbugmager -780
Charlemagne, se Karl den Store. -780
Charleroi, Industriflække i U. S. A., Stat Pennsylvania -780,781
Charleroy, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved venstre Bred af Sambre -781
Charles, Elizabeth, eng. Forfatterinde (1826-96) -781
Charles, Jacques Alexandre César, fr. Fysiker, (1746-1823) -781
Charles, James, eng. Maler, (1851-1906) -781
Charles City, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 140 km V. f. Prairie-du-Chien ved Cedar-River -781
Charleston, By i U. S. A., Stat South Carolina, ligger ved Atlanterhavet -781
Charleston, By i U. S. A., Hovedstad i Staten West Virginia, ligger ved Floden Kanawha -781
Charleston, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger 125 km ØSØ. f. Springfield -781
Charlestown, By i U. S. A., Stat Massaschusetts, indlemmedes 1874 i Boston. -781
Charlet, Nicolas Toussaint, fr. Maler og litografisk Tegner, (1792-1845) -781,782
Charleville, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes -782
Charlier, Carl Vilhelm Ludvig, sv. Astronom, (1862- ) -782
Charliére, se Luftsejlads. -782
Charliersko, se Hovbeslag. -782
Charlieu, By i det mellemste Frankrig, Dept Loire -782
Charlois, Auguste Honoré, fr. Astronom, (1864-1910) -782
Charlotte, -782
1) By i U. S. A., Stat North Carolina, ligger 210 km VSV. f. Raleigh -782
2) By i U. S. A., Stat Michigan, ligger SV. f. Lansing -782
Charlotte ell. Carlotta, Dronning i Portugal (1775-1830) -782
Charlotte, Kejserinde af Meksiko, (1840- ) -782
Charlotte, Christine Sofie, (1694-1715) -782,783
Charlotte, Elisabeth, Hertuginde af Orleans, se Elisabeth Charlotte. -783
Charlotte Amalia, se Skt Thomas. -783
Charlotte Amalie, dansk Dronning, (1650-1714) -783
Charlotte Amalie, dansk Prinsesse, (1706-1782) -783
Charlotte Frederikke, dansk Prinsesse, (1784-1840) -783,784
Charlottenborg Slot, opr. »Gyldenløves Gaard«, opført til Prydelse for det ny Kongetorv i Kbhvn 1672-83 -784
Charlottenbrunn, Landsby og Badested i det preuss. Regeringsdistrikt Breslau -784
Charlottenburg, By i det preuss. Regeringsdistrikt Potsdam, ligger umiddelbart V. f. Berlin -784,785
Charlottenhof, se Potsdam. -785
Charlottenlund, tidligere Gyldenlund, kgl. Slot ved Strandvejen i Charlottenlund Skov -785
Charlotte russe kaldes en Dessert -785
Charlotte Sund, Dronning C. S., Havarm paa Nordamerikas Vestkyst -785
Charlottesville, By i U. S. A., Stat Virginia, ligger 110 km NV. f. Richmond -785
Charlottes Øer, -785
1) Dronning C. Ø. (Queen Charlotte Islands), kanadisk Øgruppe, adskilt fra Fastlandets Vestkyst ved Hecate Strædet -785
2) Dronning C. Ø. bruges undertiden for den australske Øgruppe St Cruz-Øerne. -785
Charlottetown , -785
1) Hovedstad paa Prins-Edwards-Øen i Dominion of Canada, ligger ved Hillsboroughbai paa Sydkysten -785
2) Hovedstad paa Øen Dominica. -785
charmant, indtagende, yndig, henrivende -785
Charmes, C.-sur-Moselle, By i det nordøstlige Frankrig, Dept. Les Vosges, ligger 19 km NØ. f. Mirecourt -785,786
Charmes, Francis, fr. Journalist og Politiker, (1848- ) -786
Charmoy, François Bernard, fr. Orientalist (1793-1869) -786
Charnay, Claude Joseph Desiré, fr. Rejsende, (1828- ) -786
Charnayspændet, en Bøjlenaal af Sølv, delvis forgyldt, med en Runeindskrift, er fundet 1857 -786
Charnier, se Led. -786
Charnwood Forest, et Højdedrag i det mellemste England, Leicestershire -786
Charolais, lille Landskab i det østlige Frankrig, Bourgogne, Dept. Saone-et-Loire, med Hovedstaden Charolles -786,787
Charolais-Bjergene, Montagnes du C., et efter ovenn. Landskab opkaldt, lavt Bjergdrag (højeste Punkt 775 m) -787
Charolles, By i det østlige Frankrig, Dept. Saone-et-Loire -787
Charon, Færgemanden, som efter Grækernes Forestillinger færgede de Dødes Skygger over Acheron til Hades' Rige -787
Charondas, siciliansk Lovgiver i 6. Aarh. f. Kr. -787
Charoneia (gr.), Nedgange til Underverdenen, som efter Grækernes Antagelse fandtes fl. St. -787
Charost, Armand Joseph de Bé-hune, Hertug af, fr. Filantrop (1728-1800) -787
Charpentier, Alexandre Louis-Marie, fr. Billedhugger, (1856-1909) -787,788
Charpentier, Felix Maurice, fr. Billedhugger, (1858- ) -788
Charpentier, Gervais, fr. Boghandler (1805-71) -788
Charpentier, Gustave, fr. Komponist, (1860- ) -788
Charpentier, Louis Eugéne, fr. Genre- og Slagmaler fra Paris (1811-90) -788
Charpentier, Marc AiLtoine, fr. Komponist (1634-1704) -788
Charpentier, Toussaint von, tysk Entomolog og Bjergværkskyndig (1779-1847) -788
Charpi var indtil langt over Midten af 19. Aarh. Hovedforbindstoffet ved Saarforbinding -788,789
Charput (Kharput), By i Vilajetet Mumuret ul Asis i tyrk. Armenien -789
charque, Kødkonserver, der bestaar af lufttørret Kød. -789
Charras, Jean Baptiste Adolphe, fr. Officer, Militærforf. og Politiker, (1810-1865) -789
Charriére, Mme. Saint Hyacinthe de, f. Isabelle Agnes Thuyll, fr. Forfatterinde, kendt under Navnet Abbe de la Toue (1740-1805) -789
Charron, Pierre, fr. Teolog og Filosof (1541-1603) -789
Charta , ogsaa carta (lat.), egl. Papir, lavet af Papyrus, dernæst et paa Papir skrevet Brev, Digt e. l. -789
Charta partita ell. Charta divisa, egl. et delt Dokument, betegnede i Middelalderen et Dokument i dobbelt Udfærdigelse -789,790
charte, se charta. -790
charte-partie, se Certeparti. -790
charter, se charta. -790
Chartered Company, se British South Africa Company, The. -790
Charterhouse School, en af de store, eng. Public schools (s. d.) -790
charter party , se Certeparti. -790
Charters Towers, By i den australske Stat Queensland, -790
Chartier, Alain, fr. Forf. (1390-1430 ell. 1433) -790
Chartism, en social og politisk Bevægelse, som hen imod Midten af 19. Aarh. gennemrystede det eng. Samfund -790,791
Chartister, se Chartism. -791
Charton, Edouard, fr. Forf. og Politiker (1807-90) -791
Chartran, Théobald, fr. Maler, (1849-1907) -791
Chartres, By i det nordvestlige Frankrig, Hovedstad i Dept Eure-et-Loir -791
Chartres, Robert, Hertug af, fr. Prins, (1840-1910) -791
Chartreuse, St.-Pierre de C., Landsby i det sydøstlige Frankrig, Dept Isère -791,792
Chartreuse, en Likør, paa hvis Tilberedning der haves en Mængde forsk. Opskrifter -792
Chartreuse, der som Regel anvendes som Mellemret, har megen Lighed med en Postej -792
Chartularia (af Charta), Klostres og andre Stifteisers Kopibøger -792
Charybdis (gr.), efter Odysseens 12. Sang en Malstrøm ved den ene Side af et snævert Sund -792
Chasan er i Talmud Betegnelse for en Opsynsmand ved Templet ell. Synagogen -792
Chasarer (Chazarer, Kazarer) kaldtes i den tidlige Middelalder et Folk i det sydlige Rusland -792
Chascomus, By i den argentinske Republik, Prov. Buenos Ayres, 100 km S. f. Hovedstaden -792
Chase, Salmon Portland, nordamerikansk Statsmand, (1808-1873) -792,793
Chase, William, amer. Maler og Raderer, (1849- ) -793
Chasidæer (Asidæer, hebr. chasid »from«) betegner egl. »fromme« i Alm. -793,794
Chaskoi, Chaskovo, By i Bulgarien, ved Vejen fra Adrianopel til Filippopel -794
Chasles, Michel, fr. Matematiker, (1793-1880) -794
Chasles, Philaréte, fr. Kritiker, (1798-1873) -794
Chasmops, se Trilobitter. -794
Chasmops-Kalk, en til den yngste Del af den ordoviciske Formation hørende Kalkstensaflejring -794
Chasmorhynchus, se Kotinga. -794
Chassaignac, Charles Marie Édouard, fr. Kirurg, (1805-1879) -794,795
Chassav Jurt, -795
1) Distrikt i den sydøstlige Del af Terekgebetet i det russ. Generalguvernement Kaukasien -795
2) Distriktsby i Dept C. og Fæstning, har 1500 Indb., l Kirke og 2 Synagoger. -795
chassé (fr.), Sidetrin i Dans; c. croisé, samtidig »Chasseren« af to dansende til hver sin Side. -795
Chassé, David Henri, Baron, fr. og nederlandsk General, (1765-1849) -795
Chasseloup-Laubat, François, Markis, fr. Ingeniørgeneral, (1754-1833) -795
Chasseloup-Laubat, Prosper, Greve (siden 1863 Markis), fr. Statsmand (1805-73) -795
chasse-marée ell. Lugger, fr. Fiskerfartøj med Dæk og Luggerrigning -795
Chassepot-Gevær, saaledes kaldet efter Opfinderen, Chassepot, Værkfører i Depot central de l'artillerie -796
Chasseral (tysk Gestler), Bjergryg i de schweiziske Jurabjerge (Kanton Bern og Neuchâtel) -796
Chassériau, Théodore, fr. Maler, (1819-1856) -796
Chasseron, Bjergryg i Jurabjergene, schweizisk Kanton Vaud, V. f. Neuchâtel-Søen -796
chasseurs (Jægere) er Benævnelsen paa Troppeafdelinger i Belgien og Frankrig -796
Chasteler de Courcelles, Johann Gabriel, Markis, østerr. Felttøjmester og Ingeniørofficer, (1763-1825) -796,797
Chastellain (Chatelain), George, flandersk Historieskriver, (1404-1474) -797
Chatanga, Kystflod i Sibirien mellem Jenissej og Lena -797
château (fr.), Borg, Slot, Herregaard; châteaux en Espagne, Slotte i Spanien *c: Luftslotte, Luftkasteller. -797
Chateaubriand, tykke Skiver Oksemørbrad, der tilberedes ligesom Bøf. C. anrettes med forsk. Slags Grønsager og rørt Smør. -797
Chateaubriand, François René, Vicomte de, fr. Digter og Statsmand, (1768-1848) -797,798,799
Châteaubriant, By i det vestlige Frankrig, Dept. Loire-Inférieure -799
Château-Chinon, By i det østlige Frankrig, Dept. Niévre -799
Château-du-Loir, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Sarthe -799
Châteaudun, By i Mellemfrankrig, Dept. Eure-et-Loir -799
Château d'Oex, By og Luftkursted i det schweiziske Kanton Vaud -799
Château Gontier, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Mayenne -799
Châteaulin, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Finistère -799
Châteauneuf, Navn paa fl. smaa Byer i Frankrig, deriblandt: -799
1) Landsby og Badested i Mellemfrankrig, Dept Puy-de-Dôme -799
2) C.-sur-Charente, By i det vestlige Frankrig, Dept Charente -799
3) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Loiret -799
4) C.-sur-Sarthe, tidligere kaldet Seronnes, By i det vestlige Frankrig, Dept Maine-et-Loire -799
5) se Châtellerault. -799
Château-Porcien, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Ardennes -799
Château Renard, -799
1) By i det sydøstlige Frankrig, Dept Bouches-du-Rhone -799
2) By i Mellemfrankrig, Dept Loiret -799
Châteaurenault, By i Mellemfrankrig, Dept. Indre-et-Loire -799
Châteauroux, By i Mellemfrankrig, Hovedstad i Dept Indre -799,800
Château-Salins (tysk: Salzburg), Kredsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen -800
Château-Thierry, By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne -800
Châteauvine, se Bordeauxvine. -800
Châtel. Ferdinand Toussaint François, fr. Præst (1795-1857) -800
Châtel, Jean, (1575-1594(?)) -800
Châtelain (af lat. castellanus), i det gl. fr. Retssprog dels en mindre Godsejer, dels en lokal Embedsmand -800
Châtelain, George, se Chastellain. -800
châtelaine (fr.), Borgfrue; Kvindelivbælte, i Brug allerede i Middelalderen, -800
Châtelet, By i den belgiske Provins Hainaut, Arrondissement Charleroy -800
Châtelet (af Castéllum), Navnet paa to Taarne, Grand-C. og Petit-C., der hørte til det gl. Paris' Befæstning -800
Châtelet-Lomont, G. E., se Duchâtelet-Lomont. -800
Châtelguyon, Badested i det fr. Dept Puy-de-Dôme -800
Châtelineau, Flække i den belgiske Prov. Hainaut -800
Châtellerault (Castrum Heraldi), By i Mellemfrankrig, Dept. Vienne -800,801
Chatham, By i det sydøstlige England, Kentshire, sammenbygget med Rochester, ved Medway -801
Chatham, -801
1) By i Dominion of Canada, Prov. Ontario, ligger 283 km VSV. f. Toronto -801
2) Havnestad i Dominion of Canada, Prov. New Brunswick, ligger 10 km fra Newcastle -801
Chatham, W. P., se Pitt. -801
Chatham-Øer ell. Broughton-Archipel, Øgruppe i det stille Ocean Ø. f. Ny Zeeland -801
Chatib (arab.) er Betegnelsen for den Mand, der om Fredagen holder Prædikener i Moskeen -801
Châtillon, Navn paa fl. Byer i Frankrig, deriblandt: -801
1) C.-lès-Bagneux, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine -801
2) C.-sur-Indre, By i Mellemfrankrig, Dept. Indre -801
3) C.-sur-Loing, By i Mellemfrankrig, Dept. Loiret -801
4) C.-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept. Loiret -801
5) C.-sur-Seine, By i det østlige Frankrig, Dept. Cote-d Or -801
6) C.-sur-Sèvre, Flække i det vestlige Frankrig, Dept. Déux-Sèvres -801
Chatma (arab., egl. »Afslutning«), Læsning af Koranen ell. Stykker heraf ved Afslutningen paa Begravelsesceremonierne -801
Chatol, se Skatol. -801
Chatolkasse, se Partikulærkasse. -801
Châtou, Flække i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine-et-Oise -801
Châtre, la, By i Mellemfrankrig, Dept Indre -801,802
Chatrousse, Émile François, fr. Billedhugger og Forf., (1829-1896) -802
Chatsworth, Hertugen af Devonshires pragtfulde Herresæde i Derbyshire (England), nær Bakewell ved Derwent -802
Chattahoochee, Flod i de østl. U. S. A., udspringer i Nærheden af Sa-annahs og Tennessees Kilder i Blue Ridge -802
Chattanooga, By i U. S. A., Stat Tennessee, ligger 500 km Ø. f. Memfis -802
Chatteris, By i England, Cambridgeshire, ligger 16 km SV. f. Ely, midt i det flade Fendistrikt -802
Chatterton, Thomas, eng. Digter, (1752-1770) -802
Chatterton compound, en Blanding af Guttaperka, Trætjære og Harpiks, der bruges om Isolermiddel ved Telegrafkabler. -802
Chaucer, Geoffroy ell. Jeffrey (Galfridus), Englands største Digter før Shakespeare, (1340-1400) -802,803,804
Chauci, se Chauker. -804
Chaudes-Aigues, Badested i det fr. Dept Cantal -804
Chaudet, Antoine Denis, fr. Billedhugger, Maler og Illustrator, (1763-1810) -804
Chaudey, Gustave, fr. Journalist (1817-71) -804
Chaudfontaine, Badested i den belg. Prov. og Arrond. Liége ved Vesdre -804
Chaudière, Flod i Dominion of Canada, Prov. Quebec, strømmer fra Lake Megantic mod NNV -804
Chaudordy, Jean Baptiste Alexandre Damaze, Greve, fr. Diplomat (1827-99) -804
Chauffeur (fransk), egl. Fyrbøder, bruges særlig om Føreren (Maskinisten) af et Automobil. -804
Chauker (Chauci), en germansk Folkestamme, der boede ved Nordsøkysten fra Ems til Elben -804
Chauliac , Guy de, fr. Kirurg, (o. 1300- ) -804
Chaulmoografedt, Lucrabanfedt, faas af Frøene af Taraktogenos Kurzii og er i frisk Tilstand uden Lugt og Smag -804
Chaulmoograolie, Olie, udpresset af Frøene af Gynocardia odorata, er et gl. Middel til Behandling af Spedalskhed -805
Chaumette, Pierre Gaspard, fr. Revolutionsmand, (1763-1794) -805
Chaumont, en Bjergryg i Schweizer Jura, N. f. Neuchâtel i det schweiziske Kanton Neuchâtel -805
Chaumont-en-Bassigny, By i det østlige Frankrig, Hovedstad i Dept Haute-Marne -805
Chauna, se Hyrdefugle. -805
Chauny (Colniacum), By i det nordøstlige Frankrig, Dept Aisne -805
Chauping-Tael, kin. Guldvægt, 36,65 g. -805
Chausey-Øerne, en Gruppe af c. 300 smaa Klippeøer ved Frankrigs Nordvestkyst, 9 km NV. f. Granville -805
Chaussé, en kunstig anlagt Hovedvej (Landevej) med Befæstelse -805,806
Chausson, Ernest, fransk Musiker (1855-99) -806
Chautauqua, By i U. S. A., Stat New York, ligger 466 km VSV. f. Albany -806
Chautauqua-Søen, Indsø i U. S. A., Stat New York, ligger 10 km S. f. Lake Erie -806
Chauveau, -806
Evrard (1660-1739) var Maler -806
René (1663-1722), Billedhugger -806
Chauveau-Lagarde, Claude François, fr. Advokat (1756-1841) -806
Chauvel, Théophile Narcisse, fr. Maler, Raderer og Litograf, (1831-1909) -806
Chauvelin, Bernard François, Marquis de, fr. Statsmand (1766-1832) -806
Chauvenet, William, amer. Matematiker og Astronom, (1820-1870) -806
Chauvin, Pierre Athanase, fr. Maler (1774-1832) -806
Chauvinisme (fr.), yderliggaaende Nationalfølelse, blind Beundring for Fædrelandets Ære, især dets milit. Storhed -806,807
Chaux-de-Fonds, La, By i det schweiziske Kanton Neuchâtel, 15 km NV. f. Byen Neuchâtel -807
Chavanne, Joseph, østerrigsk Geograf og Rejsende, (1846- ) -807
Chavannes, se Puvis de C. -807
Chavannes , Alexandre César,(1731-1808) -807
Chavannes, Edouard Emmanuel, fr. Sinolog, (1865- ) -807
Chaves, By i det nordlige Portugal -807
Chaves , Manoel de Silveira, Markis af, portug. General, ( -1830) -807
Chavikol, CH2:CH.CH2.C6H4OH, (Propenylfenol) -807
Chazal, Pierre Eman. Felix, Baron de, belg. General (1808-92) -807,808
Chazelles-sur-Lyon, By i det østlige Frankrig, Dept Loire -808
Chazellit, en Varietet af Mineralet Berthierit fra Chazelles i Auvergne. -808
Chazor, Navn paa Stæder saavel i det sydlige (Juda, Benjamin) som det nordlige Palæstina (Naftali) -808
Cheadle and Gatley, By i Cheshire (England), S. f. Stockport -808
Chebec, lille tremastet Dæksfartøj i Middelhavet -808
Cheboygan, se Sheboygan. -808
Chebra kaddischa (hebr. »hellig Forening«), jødiske Begravelsesselskaber -808
Checa y Sanz, Ulpiano, sp. Maler (1860- ) -808
Checiny, se Chenziny. -808
Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler -808,809,810,811
Cheddar, Landsby i Sommersetshire (England), ved Foden af Mendip-Højen, 34 km SV. f. Bristol -811
Cheddar-Ost er den betydeligste Ostesort i alle Lande, hvor der tales Engelsk -811
Cheddit, Fællesbetegnelse for en Rk. Sprængstoffer, alle af Kloratsprængstoffernes Type -811
Chediv, se Khediv. -811
Cheefao, se Tchifu. -811
cheer (eng.), Leve! Hurra! Glædesraab, Hurraraab. -811
Chef d'Orchestre, den Musiker, der dirigerer et Orkester, Kapelmester. -811
Chefren (Khefren) hos Herodot II,127-28, Navn paa en Konge i Ægypten -811,812
Chefsgaardsfonde er i Norge et offentligt Fond, der bestyres af Forsvarsdepartementet -812
812 Cheilitis, Betændelse af Læben; Betegnelsen anvendes ikke synderlig. -812
Cheilon, d. s. s. Chilon. -812
Cheiloplastik, Operation til Dannelse af Læbe -812
Cheiloschisis, Synonym med Labium leporinum, Hareskaar -812
Cheimatobia, se Frostsommerfugl. -812
Cheiranthus L. (Gyldenlak), Slægt af Korsblomstrede (Langskulpede), fleraarige Urter ell. Halvbuske -812
Cheirolin, CH3.S02.CH2.CH2.CH2.NCS, er en Sennepsolie -812
Cheiron (gr.), en af Kentaurerne. -812,813
Cheiroptera, se Flagermus. -813
Cheirospasmus, Krampe i Haanden, se Skrivekrampe. -813
Cheirotherium, se Urpadder. -813
Cheirotoni (gr.), Haandsoprækning, den i Athen mest anvendte Form for Afstemning. -813
Chekanblad, se Eugenia. -813
Chelard, Hippolyte André Jean Baptiste, fr. Operakomponist (1789-1861) -813
Chelath, det tidligere Navn for Achlat. -813
Chelcicky, Peter, bøhm. religiøs Tænker (c. 1390-c. 1460) -813
Chelidon (Bysvale), se Svaler. -813
Chelidonisma (gr.), »Svalevise«, en gl Folkesang om Svalens Tilbagekomst -813
Chelidonium, se Svaleurt. -813
Chelidoniæ insulæ, «Svaleøerne« (ell. »de hellige Øer«), 5 Klippeøer ved Lykiens sydvestlige Forbjerg i Lilleasien -813
Chelidonsyre (Pyrondicarbonsyre), C5H2O2(COOH)2,H2O -813
Chelidromia, Chilidromia, Halonêsos, gr. Ø blandt de nordlige Sporader, ligger 45 km NØ. f. Euboa -813
Chelif, Scheliff, den største Flod i Algier, udspringer paa Nordskraaningerne af Djebel Amour i Store Atlas -813
Chelifer, se Mosskorpioner. -813
Chelminski, Jan, polsk Maler, (1851- ) -813
Chelmos, Bjerg paa Peloponnes, ligger i det nuv. gr. Nomos Achaja -813
Chelmsford, By i det engelske Grevskab Essex, 48 km NØ. f. London -813,814
Chelmsford, Frederick August Thesiger, eng. General (1827-1905) -814
Chelmsford, Frederick Thesiger, Lord, eng. Statsmand (1794-1878) -814
Chelone, Chelonidæ, se Havskild-Padder. -814
Chelsea, Bydel (metropolitan borough) i det vestlige London, ligger V. f. Westminster -814
Chelsea, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 8 km NØ. f. Boston ved C. River -814
Cheltenham, By i det vestlige Ergland, Gloucestershire, 165 km NV. f. London -814
Chelva, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 68 km NV. f. Valencia -814
Chelydra, se Sumpskildpadder. -814
Chelys, se Sumpskildpadder. -814
Chelys, et Musikinstrument hos de gl. Grækere -814
Chemawinit, et Mineral, som i Udseende og Egenskaber staar Ravet meget nær -814
Chemillé, By i det vestlige Frankrig, Dept Maine-et-Loire -814
Cheminement, Fremrykning mod en befæstet Stilling ved Hjælp af Løbegrave, førte i Siksak -815
chemise (fr.), Særk; chemisette, Krave, kort Kvindelivstykke, Brystdug. -815
Chemmis, se Achmim. -815
Chemnitz, By i Kongeriget Sachsen, Kreishauptmannschaft C. -815
Chemnitz, Johann Hieronymus, tysk Præst og Konkyliolog, (1730-1800) -815
Chemnitz, Martin, tysk luth. Teolog, (1522-1586) -815,816
Chemnitz, Matthäus Friedrich, slesvig-holstensk Advokat (1815-70) -816
Chemnitzer, Ivan Ivanovitsen, russ. Fabeldigter (1745-84) -816
Chemosis (gr.) er en ødemagtig Svulst af Øjets Bindehinde -816
Chemotaxis, bevægelsesbestemmende Paavirkning paa aktivt bevægelige Celler -816
Chemoterapi, Ordret oversat: Behandling (Therapia) med kem. Midler -816,817,818,819,820
Chemotropisme, se Chemotaxis. -820
Chemulpo (Tschemulpo), By i Korea, ligger paa Øen Kokva ved Vestkysten, nær ved anden Hankangs Munding -820
Chenab, se Tshinab. -820
Chenallopex (Trægæs), se Gæs. -820
Chenavard, Paul Joseph, fr. Maler, (1807-1895) -820
Chênedollé, Charles Pioult de, fr. Digter (1769-1833) -820
Chênée, By i den belg. Prov. Liège, 5 km fra Liège ved Vesdres og Ourthes Sammenløb -820
Chenery, Thomas, eng. Orientalist og Hovedredaktør af Times, (1826-1884) -820
Chenevixit, et mørkegrønt Mineral fra Cornwall, bestaar af Arsensyre, Kobber, Jern og Vand. -820
Chengalpat, Tshengalpat, Distrikt i den indobrit. Prov. Madras ved Kysten af den bengalske Bugt -820,821
Chénier, -821
1) Marie André de, fr. Digter, (1762-1794) -821
2) Marie Joseph de, fr. Digter, (1764-1811) -821,822
Chenille var en sid og vid Overklædning, forsynet med et stort Skulderslag og bred Opslagskrave -822
Chennevières-Pointel, Charles Philippe, Markis de, fr. Museumsmand, (1820- ) -822
Chenonceau. Landsby i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire -822
Chenook, Chinook, Indianerfolk i det vestlige Nordamerika, hvor de tidligere beboede Egne om Columbia River -822
Chenopodiaceæ, se Salturtfamilien. -822
Chenopodina, se Strandgaasefod. -822
Chenopodium L. (Gaasefod), Slægt af Salturtfamilien med 50-60 Arter -822,823
Chenu, Jean Charles, fr. Militærlæge, (1808-1879) -823
Chenziny (Checiny), By i russ. Polen, Guv. Kjelzy -823
Cheops (Kheops), Gengivelse hos Herodot (II, 124) af Navnet paa ægypt. Konge -823,824
Chepang (Tschepang), et lidet kendt Folkeslag i de fugtige Skovegne i Nepal. -824
Chepewyans, Chippewyans, Indianerstamme hørende til den store Tinne- ell. Athabaiska-Gruppe -824
Chepping Wycombe, se Wycombe. -824
Chepstow, Søstad i det sydvestlige England, Grevskab Monmouth -824
Chèque, se Check. -824
Cher (Oldtidens Carus), en 350 km lang Flod i Mellemfrankrig, Biflod til Loire -824
Cherasco, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 2 km fra Sturas Udløb i Tanaro -824
Cheraskov, Michail Matvèjevitsch, russ. Digter (1733-1807) -824,825
Cherbourg, befæstet By og Krigshavn af 1. Rang i det nordvestlige Frankrig, Dept la Manche -825,826
Cherbuliez, Antoine Elysée, schweizisk Socialøkonom og Politiker (1797-1869) -826
Cherbuliez, Joel, fr. Forf. (1806-71) -826
Cherbuliez , Victor, fr. Forf., (1829-1899) -826
Cherbury, Edward Herbert, Lord af, eng. Religionsfilosof og Statsmand, (1582-1648) -826,827
cherchez la femme (fr.), d. s. s. Ou est la femme (s. d.). -827
Cherem, se Band. -827
Chéret, Jules, fr. Tegner, (1836- ) -827
Chéri, Rose Marie (egl. Cizos), fr. Skuespillerinde, (1824-1861) -827
Cheribon (Tjeribon), holl. Residentskab paa Nordkysten af Java -827
Cheriton, By i England, Landskabet Kent, ligger 4 km NV. f. Folkestone -827
Chermes abietis, se Bladlus. -827
Chernetidæ, se Mosskorpioner. -827
Cherokee, By i U. S. A., Stat Iowa, ligger 210 km VNV. f. Desmoines -827
Cherokeser, Cherokees, Tschiroki, i deres egiet Sprog Chelaki, kaldes en appalachisk Indianerstamme -827,828
Cherquemolles, se Bast. -828
Cherra-Pungi (Cherrapunji), By i Forindien, Prov. Assam, ligger paa Sydskraaningen af Khasia-Bjergene -828
Cherry Cordial, se Kirsebærlikør. -828
Cherryvale, By i U. S. A., Stat Kansas, ligger 196 km S. f. Topeka -828
Chersidæ, se Skildpadder. -828
Chersifron, gr. Arkitekt fra Knossos paa Kreta -828
Cherso, en til det østerrigsk-illyriske Kystland (Istrien) hørende Ø i Quarnero-Bugten fra Adriater-Havet -828
Cherson, Guv. i det sydlige Rusland, dannet 1802 -828,829
Chersonesos (gr.), Halvø -829
Chertsey, By i England, Surreyshire, ligger 19 km NNØ. f. Guildford -829
Cherubini, Maria Luigi Carlo Zenobio Salvatore, ital. Komponist, (1760-1842) -829,830
Chéruel, Pierre Adolphe, fr. Historiker, (1809-1891) -830
Cherusker, germansk Folk, standsede under Anførsel af Arminius Romernes Fremtrængen ved Slaget i Teutoburger-Skoven (9 e. Kr.) -830
Cherville, Gaspard Georges,Marquis de, fr. Forf. (1821-98) -830
Cherwell, Biflod til Themsen, udmunder ved Oxford i Themsens venstre Bred. -830
Chesapeake-Bugten, Chesapeake Bay, den betydeligste Indskæring paa Østkysten af U. S. A. -830
Cheselden, William, eng. Kirurg, (1688-1752) -830,831
Chesham, By i det sydøstlige England i Buckinghamshire -831
Cheshire, Shire i det vestlige England -831
Cheshunt, By i det sydøstlige England, Grevskabet Hertford, 22 km N. f. London -831
Cheshvan (Marcheshvan), 8. Maaned i det jødiske Aar, svarende til Oktbr-Novbr. -831
Chesnelong, Pierre Charles, fr. Politiker (1820-99) -831
Chesney, Charles Cornwallis (1826-76) -831
Chesney, Francis Rawdon, eng. Officer og Rejsende (1789-1872) -831,832
Chesney, George Tomkyns (1830-95), eng. Milit. og Forf. -832
Chessylit, d. s. s, Azurit. -832
Chester, By i det vestlige England Hovedstad i Cheshire, ligger 25 km SSØ. f. Liverpool -832
Chester Presto, By i U. S. A., Stat Pennsylvania, ligger véd Delaware River, 15 km. ndf. Philadelphia -832
Chesterfield , By i Mellemengland, Derbyshire, 36 km N. f. Derby -832
Chesterfield, Phillip Dormer Stanhope, Jarl af, eng. Statsmand og Forf. (1694-1773) -832
Chesterfield-Øerne, en V. f. Nykaledoniens Nordspids liggende Gruppe af Klippeøer -832
Chester-le-Street, By i Grevskabet Durham, England, 10 km N. f. Durham -832
Chesterlit, se Feldspat. -832,833
Chesterost, en bekendt, i det eng. Grevskab Cheshire tilberedt Ostesort. -833
Chesterton, By i England, ligger umiddelbart NØ. f. Cambridge -833
Chesterton, Cecil, eng. Journalist og Forf., (1879- ) -833
Chesterton, Gilbert Keith, eng. Kritiker, Forf. og Journalist, (1874- ) -833
Chestertown, By i U. S. A., Stat Maryland, ligger 44 km ØNØ. f. Annapolis -833
Chetiter, se Hetiter. -833
chevaleresk (af fr. chevaleresque), ridderlig, kavalermæssig. -833
chevalerie (fr.), Ridderskab, Riddervæsen. -833
chevalier (fr.), Ridder; tidligere i Frankrig Titlen paa den lavere Adel -833
Chevalier, G. S., se Gavarni, P. -833
Chevalier, Michel, fransk Socialøkonom og Statsmand, (1806-1879) -833,834
Chevalier d'Eon, se Eon de Beaumont. -834
Chevallier, Jean Baptiste Alphonse, fr. Farmaceut og Kemiker (1793-1879) -834
Chevau-légers var opr. Betegnelsen for let Rytteri i Modsætning til det sværtbevæbnede -834
Chevé-Metoden, en simplificeret, paa Sang beregnet Nodelæsningsmetode ved Brugen af Tal i St f. Noder -834
Chevillard, Canaille, fr. Musiker, (1859- ) -834
Cheville, Pas de, Pas i Freiburger-Alperne -834,835
chevillere, se Farveri. -835
Cheviot, oftest mørktfarvede, kiprede uldne Stoffer, i Reglen vævede og appreterede som Klæde -835
Cheviot-Hills, et 56 km langt Bjergstrøg, der danner en Del af Grænsen mellem England og Skotland -835
Chevitter ell. Chivviter er en gl Folkestamme i Kana'an -835
chevreau er Gedeskind, garvede som Glacélæder, men behandlede med vegetabilsk Garvestof og glittede paa Narven -835
Chèvremont, berømt Kloster i den belg. Prov. Liége, ved Floden Vesdre -835
Chevreul, Michel Eugène, fr. Kemiker, (1786-1889) -835
Chevreuse, By i det nordvestlige Frankrig, Dept. Seine-et-Oise -835
Chevreuse, Maria af Rohan Monbazon, Hertuginde af (1600-79) -835
Chevron (fr.), Sparre i Vaabenskjold, Tagsparre. Milit. Udmærkelsestegn, vinkeldannede Snore paa Ærmet -835
chevrotere (af fr. chévre, en Ged), synge med brægende Stemme. -835
Chevsurer (af georgisk chevi, en Kløft), et af Georgier, Osseter og Kister opstaaet Blandingsfolk -835,836
Chevy Chase *c: Jagtdistrikt i Cheviot-Hills, Navnet paa et eng. Digt af en ukendt Forf. -836
Cheyenne, C. City, By i U. S. A. Stat Wyoming, ligger 120 km SØ. f. Fort Laramie -836
Cheyne, John, skotsk Læge (1777-1836) -836
Cheyne, Thomas Kelly, eng. Teolog, (1841- ) -836
Cheyne-Stokes'ske Fænomen, en bestemt Form af Aandedræt -836
Chézy, Antoine Leonard de, fr. Orientalist (1773-1832) -836
Chézy, Helmine von, f. von Klencke, tysk Forfatterinde (1783-1856) -836,837
Chiabrera, Gabbriello, ital. Digter, (1552-1638) -837
Chiana, Valle di Chiana, Dal i Mellemitalien, Provinserne Arezzo, Siena og Perugia -837
Chianti, Bjerglandskab i Mellemitalien, Prov. Siena -837
Chiapa, Indianerstamme i det nordlige Mellemamerika, hvor den har givet Navn til den meksikanske Stat Chiapas -837
Chiapa de los Indios, By i den meksikanske Stat Chiapas, ved den sejlbare Chiapas -837
Chiapas, Las C., Stat i den sydlige Del af Meksiko -837
Chiaramonte Gulfi, By paa Sicilien, Prov. Siracusa, ligger 60 km V. f. Siracusa -837,838
Chiaramonti, Barnaba Luigi, Pave Pius VII's Familienavn -838
Chiari, By i Norditalien, Prov. Brescia, ligger 23 km V. f. Brescia -838
Chiari, Pietro, ital. Forf. (1711-1785) -838
Chiarini, Giuseppe, ital. Forf., (1833-1908) -838
Chiaromonte, Francesco, ital. Komponist (1809-86) -838
Chiaroscuro (ital.) (fr. Clairobscur), -838
1) i Maleriet Kunsten at fordele Lys og Skygge og gøre Skyggemasserne gennemsigtige med Reflekser (Halvtoner) -838
2) i grafisk Kunst: Stik ell. især Træsnit i forsk. Farveafskygninger (Camaieu; ogsaa Farvetræsnit) -838
Chiasma, Synsnervernes Krydsning, se Øje. -838
Chiasme (gramm.), af Navnet paa det gr. Bogstav Z, er Benævnelse paa Krydsning ell. Krydsstilling -838
Chiasso, Flække i det schweiziske Kanton Ticino, ved den ital. Grænse -838
Chiavari, By i Norditalien, Provins Genua, ligger 10 km SØ. f. Rapallo ved Rapallo-Bugten -838
Chiavenna, By i Norditalien, Provins Sondrio, ligger smukt ved Mera -838,839
Chiaves, Desiderato, ital. Forf. og Politiker (1825-95) -839
Chiavette (ital., »lille Nøgle«, ogsaa Chiávi trasportáte) er i ældre Musik Nøgler, naar de antyder en Transposition -839
Chibcha, se Muysca. -839
Chibou, se Elemi. -839
Chibuk, arab. Omskrivning for det tyrk. Chubuk, Tobakspibe, tidligere meget i Brug hos Tyrkerne. -839
chic (fr.), elegant Sving, korrekt og flot Optræden -839
Chica, et rødt Farvestof, der fremstilles i Guyana og Brasilien -839
Chica kaldes i Bolivia en Folkedrik -839
Chicago, By i U. S. A., Stat Illinois, ligger paa Vestsiden af Michigan-Søens sydlige Del -839,840
Ch'ich'en-Itza, bekendt Ruinby fra de førcolumbiske Maya-Folks Omraade, beliggende i den meksikanske Prov. Choàca paa Yucatan -840
Chichester, By i det sydøstlige England, Hovedstad i Sussex, 23 km NØ. f. Portsmouth -841
Chichimeker, en indiansk Folkestamme -841
Chickahominy, Flod i den nordamerikanske Stat Virginia, der 12 km oven for Jamestown falder i York River -841
Chickamauga, en lille Biflod til Tennessee i de nordamerikanske Stater Georgia og Tennessee -841
Chickasaw er en nordamerikansk Indianerstamme -841
Chiclana de la Frontera, By i det sydlige Spanien, 22 km SØ. f. Cadiz, ved Lirio -841
Chiclayo, By i det peruanske Departement Lambayaque -841
Chico, By i U. S. A., Stat California, ligger i den øvre Sacramento-Dal -841
Chicontepec, By i den meksikanske Stat Veracruz, 150 km S. f. Tampico -841
Chicopee, By i U. S. A., Stat Massachusetts, ligger 10 km NV. f. Springfield -841
Chidher eller Chadir er Helten i en Rk. muhammedanske Legender -841
Chief (beslægtet med Chef), betegner i det eng. Rets- og Administrationssprog den Paagældende som den øverste og ledende -841
Chiemsee, den største Sø i Bayern og derfor kaldet Bayrisches Meer -841,842
Chienti, Flod i Provinsen Macerata i Mellemitalien, udspringer ved Monte Femma -842
Chieri, By i Norditalien, Prov. Torino -842
Chiers, Flod i det nordøstlige Frankrig, udspringer i den sydvestlige Del af Storhertugdømmet Luxembourg -842
Chiesa Evangelica, et lille protestantisk Samfund i Italien, som opr.var en Union af Menigheder under Navnet Chiesa libera -842
Chiese, Biflod til Oglio. -842
Chieti, Prov. i Syditalien, til 1871 kaldet Abruzzo citeriore -842
Chievitz, Johan Henrik, dansk Læge, (1850-1903) -842
Chievitz, Poul, dansk Forf., (1817-1854) -842,843
Chiévres, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Dender -843
Chiffer, d. s. s. Ciffer. -843
chiffon (fr.), Klud. Betegnelse for et meget let, aabent, lærredsagtig vævet, hvidt ell. farvet Silkestof -843
Chiffonnier og Chiffonniere (fr.), Skuffemøbler med mange Skuffer over hinanden -843
Chigi, fornem rom. Slægt, stammende fra Siena -843
Chignon (fr.), egl. Nakke; det opsatte Nakkehaar -843
Chihuahua, Stat i den nordlige Del af Meksiko -844
Chihuahua-Hund, meksikansk Hunderace, se Hunde. -844
Chikamatsu Monzaemon, se Monzaemon. -844
Chikane (af fr. chicane), ondskabsfuld Streg; Rænker; smaalig Forfølgelse; Lovtrækkeri -844
Chilah (arab., mindre korrekt skrevet Chalat ell. Chylat), Æresklædning, de orientalske Fyrster forlenede dem, de vilde udmærke -844
Chilapa, By i det sydlige Meksiko, Stat Guerrero, ligger 85 km NØ. f. Acapulco -844
Child, Sir Josiah, eng. handelspolitisk Forf. (1630-99) -844
Child, Lydia Maria (f. Francis), amer. Forfatterinde (1802-80) -844
Childe ell. Chylde (eng.), Søn af eng. adelig Familie, forinden han har faaet sin Faders Titel -844
Childebert I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt -844,845
Childerik I-III, frankiske Konger af Merovingernes Slægt -845
Childers, Hugh, eng. Statsmand, (1827-1896) -845
Childers, Bobert Cesar, eng. Pâli-Forsker, (1838-1876) -845
Childrenit, et Mineral (2FeO.Al203.P2O5.4H2O -845
Chile, Bepublik paa Vestkysten af Sydamerika -845,846,847,848,849
Chilecito, se Famatino. -849
Chileit, Vanadinkobberblymalm, en Kobbermalm af mørkebrunt, jordagtigt Udseende -849
Chilenit, et kornet, sølvhvidt Mineral fra Sølvminen San Antonio ved Copiapo (Chile) -849
Chilesalpete er salpetersurt Natron, der findes i Ler- og Sandlag ved Iquique og Tarapaca -849
Chilesotti, Oscar, ital. Musikforfatter, (1848- ) -849
Chiliade, et Antal eller en Række af Tusind (f. Eks. Aar, et Aartusind). -849
Chiliasme betegner den i den kristne Kirke uddannede Forestilling om et tusindaarigt Rige -849,850
Chilidromia, se Chelidromia. -850
Chilisalpeter, d. s. s. Chilesalpeter. -850
Chilka, Strandlagune paa Østkysten af Forindien i Landskabet Orissa -850
Chilkov , Mikael, Fyrst, russisk Ingeniør og Minister (1834-1909) -850
Chilien, San Bartolomeo de C., By i den sydlige Del af Republikken Chile, Hovedstad i Prov. Nuble, ligger 330 km S. f. Santiago -850
Chillecothe, -851
1) By i U. S. A., Stat Ohio, ligger 195 m o. H. i den frugtbare Sciotodal -851
2) By i U. S. A., Stat Missouri, ligger paa den frugtbare Præri i Nærheden af Grand River -851
Chillon, berømt Slot i det schweiziske Kanton Pays de Vaud, mellem Villeneuve og Montreux -851
Chilo, Maal for tørre og flydende Varer paa de ioniske Øer -851
Chilo, paa Italiensk Tilføjelse til Enhedsbenævnelserne i Metersystemet for at udtrykke 1000 Gange Enheden -851
Chiloé, Ø ved Kysten af den sydamerikanske Republik Chile -851
Chilognathæ, se Tusindben. -851
Chilok, sejlbar Biflod til Selenga i det russ.-sibiriske Gebet Transbaikalien -851
Chilon, Spartaner, en af »de 7 vise« -851
Chiloplastik [ki-], d. s. s. Cheiloplastik. -851
Chilopoda, se Tusindben. -851
Chilpancingo, Ciudade de los Bravos, Hovedstad i den meksikariske Stat Guerrero -851
Chilperik I-II, frankiske Konger af Merovingernes Slægt -851
Chiltern Mills, et Kridthøjdedrag, der strækker sig gennem den sydlige Del af det eng. Grevskab Oxford -851,852
Chiltern Hundreds, se Chiltern Hills. -852
Chimaira (gr., »Ged«), en af den græske Sagnverdens mest fantastiske Skikkelser -852
Chimaltenango, By i den centralamerikanske Republik Guatemala -852
Chimaphila, se Vintergrøn. -852
Chimay, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Floden Blanche -852
Chimay, Francois Joseph Philippe de Riquet, Fyrste af (1771-1843) -852
Chimborazo, -852
1) en af de højeste Tinder i de sydamerikanske Cordillerer, ligger i Republikken Ecuador -852
2) Prov. i den sydamerikanske Republik Ecuador -852
Chimenti, ital. Maler, se Empoli. -852
Chimesyan, Tschimsian, Indianerstamme, der slutter sig nær til Tlinkitterne paa Nordvestkysten af Nordamerika. -852
Chimpanse, se Menneskeaber. -852
Chimu, Dal i Peru, Dept Libertad, ligger i Nærheden af Byen Trujillo -852,853
Chimæra, se Havmus. -853
Chimærer (bot.) kaldes Planter, som er opbyggede af to forsk. Arters Væv -853
China, eng. Betegnelse for Porcelæn; chinaclay d. s. s. Kaolin. -853
Chinaldin, se Kinaldin. -853
Chinameca, Indianerby i den mellemamerikanske Republik Salvador -853
Chinampo, Tshin-nam-pho, Havneby paa Vestkysten af Korea, ligger 60 km fra Pjøngjang -853
Chinandega, Hovedstad i Dept af s. N. i den centralamerikanske Stat Nicaragua, ligger 40 km NV. f. Leon -853
Chincha Alta, Pueblo i Dept Ica i den sydamerikanske Republik Peru, N. f. Rio Chincha -853
Chincha-Øerne, en Øgruppe ved Kysten af Peru, ud for Pisco-Bugten -853
Chinchilla (Eriomys), se Haremus. -853
Chinchilla, Pelsværk, faas fra Chile og Peru og stammer fra Eriomys C. -853,854
Chinchilla de Monte Aragon, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Albacete, ligger 20 km SØ. f. Albacete -854
Chinchillone, se Chinchilla (Pelsværk). -854
Chinchina, lat. Navn for Kinabark. -854
Chinde, Havneby i Østafrika, i den portug. Koloni Mosambik, ligger ved Indløbet til den sejlbare Arm af Sambesi-Flodens Delta -854
Chiné, chinerede Tøjer, fremstilles af Garn, der er farvet med forsk. Farver -854
Chinetum ell. Quietum, en Blanding af Kinaalkaloider i det Forhold, hvori de forekommer i Barken af Cinchona succirubra -854
Chingan (Store Chingan, Khingan), en næppe mere end 2500 m høj Bjergryg i den østlige Del af Mongoliet -854
Chingford, By i det eng. Grevskab Essex, 16 km N. f. London -854
Chinhydron, se Kinon. -854
Chinidin, se Kinabaser. -854
Chinioidin, se Chinoidin. -854
Chiniquy, Charles Telesphore, aer. kat. Præst, der traadte over til Protestantismen, (1809-1899) -854
Chinizarin, se Kinizarin. -854
Chin-kiang (Tsjin-kiang), Navnet paa fl. Byer i Kina, bl. hvilke den vigtigste ligger i Prov. Kiangsu -854
Chino, en sp.-amer. Betegnelse for Farvede, der dog anvendes paa meget forsk. Maade -854
Chinoïdin (Chinioidin) er en harpiksagtig, mørkebrun, glinsende Masse -854,855
chinois, smaa, bitre, kandiserede Pomeranser, der kommer fra Italien. -855
Chinolin, se Kinolin. -855
Chinon, By i Mellemfrankrig, Dept Indre-et-Loire -855
Chinon, se Kinon. -855
Chinook er opr. Navnet paa en Syd- ell. Sydvestvind i den vestlige Del af det eng. Nordamerika -855
Chinophtalon, se Kinolinfarvestoffer. -855
Chintreuil, Antoine, fr. Maler (1814-73) -855
Chints, Chits, fine blomstrede Sirtser, der fabrikeres i England. -855
Chiny, By i det sydlige Belgien, Prov. Luxemburg, ved Semoy -855
Chiococca L., Slægt af Krapfam., Buske med blanke og læderagtige Blade og brede Akselblade -855
Chioggia, Chiozza, By i Norditalien, Prov. Venedig, ligger 26 km S. f. Venedig paa en Ø i Lagunerne -855
Chiolit, et Mineral, som bestaar af Fluor, Aluminium og Natrium (5NaF.3AlF3). -855
Chion, en Discipel af Platon, myrdede 353 f. Kr. Tyrannen (Klearchos) i sin Fædreneby -855
Chionanthus L., Slægt af Olietræfam., Buske ell. smaa Træer med hele og helrandede Blade og anselige Blomster -855
Chione -855
1) Datter af Boreas, ved Poseidon Moder til Eumolpos. -855
2) Datter af Daidalion, ved Hermes og Apollon Moder til Autolykos og Filammon -855
Chionides, c. 480 f. Kr., nævnes af Aristoteles som den ældste Digter af den gl. attiske Komedie -855
Chionis, se Skedenæb. -856
Chionodoxa Boiss., Slægt af Liljefam., meget lig Scilla, men Blosteret har et kort Rør og tilbagebøjede Flige -856
Chios, -856
1) (Chio, Skios, Sakyz-Adazi), gr. Ø ved Lilleasiens Vestkyst -856
2) Hovedstad paa Øen C., ogsaa kaldet Kastron ell. Kastro, ligger paa Øens Østside -856
Chiosterpentin, se Terpentin. -856
Chiozza, se Chioggia. -856
Chippendale, Thomas, eng. Møbelsnedker, ( -1779) -856
Chippenham, By i Sydengland, Wilshire, 48 km NNV. f. Salisbury, ved Avon -856
Chippewa, C. River, Flod i U. S. A., Stat Wisconsin, udspringer i Nærheden af Lake Superior -856
Chippewa Falls , By i U. S. A., Stat Wisconsin, ligger ved Chippewa River -856
Chippeways, Ojìbways, en Stamme af Algonkin-Indianerne i U. S. A. og Kanada -856
Chippewyans, se Chepewyans. -856
Chipping Norton, By i Sydengland, Grevskab Oxford, 40 km NV. f. Oxford -856
Chipping Wycombe, se Wycombe. -856
Chippolin, Træ, bemalet med Vand-ell. Limfarve og lakeret saaledes, at det faar et porcelæns- ell. emailleagtigt Udseende. -856
Chiquimula, By i den mellemamerikanske Republik Guatemala -856
Chiquinquirá, By i Dept Boyaca i Republikken Colombia, 70 km V. f. Hovedstaden Tunja -856
Chiquitos, Indianerstamme i Bolivia, lever omkr. Floderne Paraguays og Madeiras Kildefloder -856
Chir-, Chiro- anvendes hyppig som første Del af sammensatte Ord, hvis Bet. staar i Forbindelse med Haand. Smlg. Kir-. -856
Chiragra, se Gigt. -857
Chiriqui, tidligere en Prov. i den vestlige Del af Republikken Panama -857
Chirk, stor Landsby (»rural district«) i Wales, Denbighshire, ligger 7 km S. f. Ruabon -857
Chirka-i-scherif (*c: den berømmelige Klædning), Navn paa en af de kostbareste muhammedanske Relikvier -857
Chirogaleus, se Halvaber. -857
Chirographum, se Charta partita og Kirograf. -857
Chiromys, se Ai-Ai. -857
Chiron, d. s. s. Cheiron. -857
Chiroptera, se Flagermus. -857
Chirotes, se Ormeøgler. -857
Chiselhurst ell. Chislehurst, By i Sydengland, Kentshire, 17 km SV. f. Londonbroen -857
Chiswick, vestlig Forstad til London i Grevskabet Middlesex, paa den nordlige Bred af Themsen -857
Chitarra, se Guitar. -857
Chitarrone (italiensk, »stor Guitar«, Basguitar), et af de store, lutagtige Basinstrumenter -857
Chitin er et kvælstofholdigt, ikke æggehvideagtigt, Stof, der forekommer hos fl. hvirvelløse Dyreklasser -857
Chiton var hos Grækerne i den klassiske Oldtid den Underklædning, som hos Mænd og Kvinder bares inderst paa Legemet -857,858
Chitonidæ, se Skallus. -858
Chits, se Chints. -858
Chittack, Flademaal i Bengalen -858
Chittenden, Russell Henry, Prof. i fysiol. Kemi ved Yale Univ., New Haven, (1856- ) -858
Chiusa, »Bjergpas«, et Ord, der ogsaa forekommer som Betegnelse for fl. ital. Byer, hvoraf nævnes: -858
1) C. di Pesio, Landsby i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km SØ. f. Cuneo -858
2) C. di San Michele, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 23 km Ø. f. Susa -858
3) C. Sclafani, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 24 km SV. f. Corleone -858
Chiusi, By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger ved Floden Chiana -858
Chiva (Khiva), russisk Vasalstat i Turan S. f. Aral-Søen -858,859
Chiv, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 28 km V. f. Valencia -859
chi va piano va sano (ital.), den, der gaar sindigt, gaar sikkert; langsomt, men sikkert; far i Mag! -859
Chivasso, By i Norditalien, Provins Torino, ligger 22 km NØ. f. Turin -859
Chiviatit, et graat metallisk Mineral fra Chiviato i Peru, sammensat: 2PbS.Bi2S3. -859
Chivilcoy, By i Argentina, Prov. Buenos Ayres, 150 km V. f. denne -859
Chivot, Henri Charles, fr. dram. Forf. (1830-97) -859
Chizerots, en Folkestamme i de fr. Dept Ain -859
Chladni, Ernst Florens Friedrich, tysk Fysiker, (1756-1827) -859
Chladni's Klangfigurer, se Klangfigurer. -859
Chladnit, se Pyroxen. -859
Chlaina, se Chlamys. -859
Chlamydodera, se Gartnerfugle. -859
Chlamydomonas, se Alger (Grønalger), S. 493. -860
Chlamydophorus (Bæltemus), se Bæltedyr. -860
Chlamydosaurus, se Leguaner. -860
Chlamydotherium, se Bæltedyr. -860
Chlamydozoer.Mikroorganismer, der staar mellem Protozoer og Bakterier -860
Chlamys, hos Oldtidens Grækere en særegen let Kappe (se Chiton) -860
Chlapovski, Dezydery, polsk General (1789-1879) -860
Chloantit, et tinhvidt, metallisk Mineral (NiAs2) -860
Chloasma, Leverplet, brun Farvning af Huden -860
Chlodio, Konge over de saliske Franke -860
Chlodomer, frankisk Konge -860,861
Chlodovech (Chlodvig, senere Ludvig) hed fl. frankiske Konger af Merovingernes Slægt. -861
1) C. I, Søn af Childerik I, fulgte sin Fader 481 som Konge over en Del af de saliske Franker -861
2) C. II, Dagobert I's anden Søn, blev 638 Konge over Neustrien og Burgund -861
3) C. III, Søn af Theodorik III, var frankisk Konge (690-94) -861
Chlodvig, se Chlodovech. -861
Chloe (gr.), Tilnavn til Demeter, som Beskytter af den grønne Sæd -861
Chlopicki, Jozef, polsk General (1771-1854) -861
Chloris Sw., Slægt af Græsfamilien (Chloris-Gruppen) med tilsyneladende kransstillede Aks -861
Chloromonadinæ, se Flagellater. -861
Chlorophora Gaudich., Slægt af Morbærfamilien med 2 Arter -861
Chlorophycesfe, se Alger S. 493. -861
Chlorophytum Ker., Slægt af Liljefamilien, Urter med Rodstok -861
Chlorops, Flueslægt af Anthomyiernes Fam., indbefattende smaa, ofte gule Fluer -861
Chlorosis, se Blegsot. -861
Chlorosplenium, Svampeslægt af Bægersvampenes Familie -861
Chloroxylon DG., Slægt af Rutaceer med en enkelt Art, C. Swietenia DC, et højt Træ med spredte, uligefinnede Blade -861,862
Chlorum solutum, se Klor. -862
Chlotar I-IV, frankiske Konger af Merovingernes Slægt -862
Chlumecky, Johann, østerr. Statsmand, (1834- ) -862
Chmel, Joseph, østerrigsk Historiegransker (1798-1858) -862
Chmelnitskij, Nikolàj Ivànovitsch, russ. dram. Forf., særlig Lystspildigter (1789-1846) -862
Chmielnik, -862
1) By i Polen, Guv. Kielce -862
2) (Chmelnik), By i det sydvestlige Rusland, Guv. Podolien, ved Bug -862
Chmielowski, Piotr, polsk Litteraturhistoriker, (1848-1904) -862,863
Chnubis, se Chnum. -863
Chnum (Khnum), oldægyptisk Gud, af Grækerne kaldet; Chnumis, Chnubis ell. Knufis, ubetonet Knef -863
Chnumis, se Chnum. -863
Choanæ, de bageste Næsebor, se Næse. -863
Choaspes, se Kercha. -863
Choc kaldes i Neurologien en stærk og pludselig Paavirkning af Nervesystemet ell. Dele af dette -863
Choc er en i Danmark forældet Benævnelse for Sammenstødet med Modstanderen under Rytteriets Angreb til Hest med blanke Vaaben -863
Choctaw, se Chickasaw. -863
Choczim, se Chotin. -863
Chodkiewicz, Jan Karol, polsk Feltherre, (o. 1560-1621) -863
Chodowiecki, Daniel Nikolaus, tysk Maler, Tegner og Raderer, (1726-1801) -863,864
Chodscha Salar, Landsby i Afghanistan paa Grænsen af Buchara og russ. Turkmenien -864
Chodschend (Chub-dshend), By i Prov. Sir Darja i russ. Turkestan, ligger ved Sir Darja -864
Chodzko, Alexander, polsk Skribent (1804-91) -864
Chodzko, Ignacy, polsk Skribent (1795-1861) -864
Chodzko, Leonard Jakob, polsk Skribent (1800-71) -864
Choes (gr.: »Kander«), Hovedfestdagen (2. Dag) i den attiske Dionysosfest Anthesteria. -864
Choffard, Pierre Philippe, fr. Kobberstikker, (1730-1809) -864
Chôï, By i pers. Prov. Aserbeidschan -864
Choiriski-Jeske, Theodor, polsk Forf., (1854- ) -864,865
Choirilos, Navn paa 3 græske Digtere. -865
1) C. fra Athen, c. 500 f. Kr., der især skal have udmærket sig som Digter af Satyrdramaer. -865
2) C. fra Samos, c. 470-400 f. Kr., Forf. til Epos'et Perseis om Athens Sejr over Xerxes og til Digtet Samiaka -865
3) C. fra Iasos, der ledsagede Alexander den Store paa hans Tog og besang hans Bedrifter. -865
Choiseul, den nordligste af de britiske Salomons-Øer i Sydhavet -865
Choiseul, Étienne François, Hertug af C., fr. Statsmand, (1719-1785) -865
Choiseul-Gouffier, Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af, fr. Diplomat og Oldgransker (1752-1817) -865,866
Choiseul-Praslin, se Praslin. -866
Choisy, Jacques Denis, schweizisk Botaniker, (1799-1859) -866
Choisy-le-Roy, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine -866
chokere (af fr. choquer), støde, støde an imod, fornærme, mishage. -866
Chokolade (af meksikansk choco, Kakao, og latl, Vand) er en Blanding af ristede og afskallede Kakaobønner og Sukker -866,867
Cholagoga, Midler, der befordrer Afsondring af Galde -867
Cholalsyre, se Galde. -867
Cholecystektasi, Udvidning af Galdeblæren, opstaar som Regel ved Tillukning af Galdeudførselsgangene -867
Cholecystektomi, se Galdevejsoperationer. -867
Cholecystitis, se Galdevejssygdomme. -867
Cholecystoenterostomi, se Galdevejsoperationer. -867
Cholecystotomi, se Galdevejsoperationer. -867
Choleinsyre, se Galde. -867
Cholelithiasis, se Galdesten. -867
Choler, Adolphe, fr. dram. Forf. (1822-89) -867
Cholera morbus, se Kolera. -867
Choles, Indianerstamme i den nordvestlige Del af den sydamerikanske Republik Columbia -867
Cholesteatom ell. Perlesvulst, Svulster, der paa Snitfladen viser en ejendommelig hvid, silkeagtig Glans -867
Cholesterin, G27H460, er den vigtigste Repræsentant for en Række naturlige Forbindelser: Steriner (s. d.) -867
Cholet, By i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire -867
Choliambe (gr., haltende Jambe, ogsaa versus scazon), et jambisk Trimeter, hvis sidste Fod er en Trokæ ell. Spondé -867
Cholin (tidligere ogsaa kaldet Sinkalin, Bilineurin) N(CH3)3.OH.CH2.CH2OH -867,868
Cholm, -868
1) By i det nordvestlige Rusland, Guv. Pskov, ved den sejlbare Lovat -868
2) (polsk Chelm), Hovedstad i det russ.-polske Guv. C., ved Bugs Biflod Uker -868
Cholmogory, gl By i Nordrusland, Guv. Archangelsk, ved Dvinas venstre Bred, 119 km fra Flodens Udløb -868
Chologlycinsyre, se Glykocholsyre. -868
Cholsyre, se Glykocholsyre. -868
Cholui, Markedsflække i Mellemrusland, Guv. Vladimir, 48 km NØ. f. Vladimir ved Floden Tesa -868
Cholula, San Pedro, By i den meksikanske Stat Puebla, 10 km V. f. Puebla -868
Choluteca, Departementshovedstad i den centralamerikanske Stat Honduras, ved den sejlbare Flod af s. N. -868
Cholæmi, se Acholi. -868
Cholæpus, se Dovendyr. -868
Chomage-Forsikring, se Driftstabsforsikring. -868
Chomer [rko.mær], Rummaal for tørre og flydende Varer hos Jødefolket i Oldtiden, l C. var lig 10 Bath. -868
Chomjakov, Aleksej Stepanovitsch, russ. Forf., (1804-1860) -868
Chomokankar, se Everest, Mount. -868
Chondrin, se Lim. -868
Chondrodit], se Humit. -868
Chondrologi, Læren om Bruskene, en i øvrigt som Regel ikke udskilt Del af Anatomien -868
Chondroma, se Brusksvulst. -868
Chondropteri, se Bruskfisk. -868
Chondrus, se Alger (Rødalger). -868
Chonetes, en Brachiopodslægt med stærkt piggede Skaller, som levede fra Silur til Devon -868
Chonia (gr.) hed i Oldtiden en Landstrækning i Italien paa Vestkysten af den tarentinske Bugt -868
Chonrates, N. A., byzantinsk hist. Forf., se Niketas. -868
Chonosarkipelet (C.-Øerne), se Guaytecas-Øerne. -868
Chons (Khons) eller Ghonsu (Khonsu), ægypt. Gud, Søn af Amon og Muth -869
Chontales, Dept i den mellemamerikanske Republik Nicaragua, Ø. f. Nicaragua-Søen -869
Chooriesmør, se Bassiasmør. -869
Chopart, François, fr. Kirurg (1743-95) -869
Choper, Flod i det sydøstlige Rusland, falder efter et meget bugtet, væsentligst sydligt Løb paa 895 km i Dons venstre Bred -869
Choperskiske Steppe, en Del af den sydrussiske Steppe, der i Guv. Voronesh strækker sig langs Chopers Bredder -869
Chopi, Flod i Guv. Kutais i det russ. Statholderskab Transkaukasien -869
Chopin, Frédéric François, polsk Komponist og Klaverspiller, (1810-1849) -869,870,871
Chopped kaldes de i Kina cirkulerende udenlandske Sølvmønter -871
Chora (nygr.), lille By paa Øen Samos mod SØ. -871
choragium, se Kor. -871
Chorasan, Prov. i det nordøstlige Persien -871
Chorazin, By i Galilæa, nævnes Mat. 11,21 -871
Chorda, Streng, Sene. -871
Chorda, se Alger (Brunalger). -871
Chorda dorsalis, Rygstrengen, en hos alle Hvirveldyrfostre paa et tidligt Stadium forekommende bruskagtig Streng -871
Chorda tympani, en tynd Nervegren, som løber gennem Mellemøret og forbinder Ansigtets Bevægenerve med Tungens Følenerve -871
Chordata, »Rygstrengsdyr«, Fællesbetegnelse for Søpunge, Trævlemund (Amphioxus) og de øvrige Hvirveldyr -871
Chorditis (gr.), Betændelse af Stemmebaandene. -871
Chordometer(gr., »Strengemaaler«), et Instrument til at maale Strenges Tykkelse med -871
Chorea, C. sancti Viti, Skt Veits Dans, Fællesbetegnelse for en Rk. Sygdomme, hvor der forekommer choreatiske Bevægelser -871,872
Choregeion, gr., Stedet, Lokalet, hvor i Oldtiden Koret til de dram. og sanglige Opførelser indøvedes -872
choregiske Mindesmærker, se Choregos og Lysikrates-Monumentet. -872
Choregos (gr.) den Borger, hvem Opstillingen og Indøvelsen af Koret til de dram. og lyriske Opførelserm paalagdes -872
Choreus, andet Navn paa Versefoden Trokæ -872
Choriambe (gr.), en af en Choreus (= Trokæ) og en Jambe sammensat Versefod -872
Chorioïditis ell. Choroiditis er en Betændelse i Øjets Aarehinde -872,873
Chorioretinitis, se Chorioiditis. -873
Chorion, en Betegnelse, som i Embryologien benyttes med to helt forsk. Bet. -873
Choripetalæ, se Frikronbladede. -873
Chorizonter (gr.: »de sondrende«) kaldes en kritisk Skole i den alexandrinske Tid -873
Chorley, Fabrikby i Lancashire (England), 13 km S. f. Preston -873
Chorley, Henry Fothergill, eng. Musikforfatter (1808-72) -873
Choroidea, Aarehinden, se Øje. -873
Chorol, By i Syd-Rusland, Guv. Poltava, ved Floden af s. N. -873
Choron, Alexandre Étienne, fr. Musikforfatter og Komponist (1772-1834) -873
Chorotes, en sydamer. Indianerstamme, der lever i Bolivia paa Bredderne af Pilcomtayo-Floden -873
Chorremabad, By i den pers. Prov. Luristan, ved Floden Keschgan -873
Chorrillos, Søbad i det peruanske Dept Lima, 12 km S. f. Lima -873,874
Chortitza, Ø i Floden Dnjepr over for Alexandrovsk -874
Chortitza (Chortitzkaja), Hovedbyen i de af de preuss. Mennonitter fra Danzigegnen i det sydlige Rusland anlagte Kolonier -874
Chorzow, By i Preussen, Prov. Schlesien, ligger 4 km SØ. f. Beuthen i Nærheden af den russ. Grænse -874
Choræus, Michael, sv. Digter (1774-1806) -874
Choschoter, se Kalmukker. -874
Choshen, Brystsmykket, en Del af den israelitiske Ypperstepræsts Pragtklædning -874
Choshiu eller Nagato, jap. Klan over Sydvestspidsen af Nippon -874
Chosrév Mehemed Pasha, tyrkisk Statsmand (c. 1763-1855) -874
Chosroës ell. Khosroës, gr. Gengivelse af et oldpersisk Navn, Khosrev ell. Khosru -874
1) C. I Nushervan ell. Anusharvan (»den Salige«), Konge 531-579 e. Kr. -874
2) C. II Parviz, Konge i Persien 591-628 -874
Chotan (Khotan, Choten), -874
1) tidligere Shanat i den kin. Prov. Hsin Tshian -874,875
Chota Nagpur, se Nagpur. -875
Chotavendikjar, tyrk. Vilajet, omfatter det nordvestl. Lilleasien -875
Chotbah (arab.), Betegnelsen for Fredagsbønnen ell. rettere for den dertil knyttede Prædiken -875
Chotin, Choczim, Chotschim, befæstet By i det sydvestlige Rusland, Guv. Bessarabien -875
Chou, kinesisk Dynasti, se Tsjou. -875
Chouanere (fr. Chouans) er Navnet paa de royalistiske Bander, som greb til Vaaben mod Republikkens Soldater -875
Chou-chou, se Sechium. -875
Choumara, Theodore, fransk Ingeniørofficer og Militærforfatter (1787-1870) -875
Chouquet, Adolphe Gustave, fr. Musikhistoriker (1819-86) -875
Chowan, Flod i den nordøstlige Del af den nordamerikanske Stat North Carolina -875
Chow-Chow, en kinesisk Hunderace (kaldet den spiselige Hund), se Hunde. -875
Chrapovitski, Alexander Vasiljevitsch, russ. Officer og Forfatter (1749-1801) -875,876
Chresam, se Chrisma. -876
Chrestomati, (gr.) Samling af udvalgte Stykker, tagne af een ell. fl. Forf., især prosaiske (smlg. Antologi) -876
Chrestos var ifølge en Ytring hos Suetonius en rom. Jøde -876
Chrétien de Troies, fr. Trouvère, der levede i sidste Halvdel af 12. Aarh. -876
Chrie (af gr. Brug, Anvendelse, Sentens), iblandt de retoriske Øvelser en ejendommelig og meget benyttet Form -876
Chrisam, se Chrisma. -876
Chrisma, (gr., ogsaa Chresam, Chresem, Chrisam), Salveolie, bestaaende af Olivenolie og Balsam -876
Chrismale, et hvidt Tørklæde, der bindes om Panden paa den, der skal salves paa Hovedet med Chrismaen. -876
Chrismarium, en Æske til den indviede Chrisma, stundom et lille Relikvieskrin. -876
Chrismatinm, en brændbar Mineralsubstans af gul Farve og smøragtig Konsistens -876
Chrismon, et Tegn i Begyndelsen af de gamle Oldbreve, symboliserende Paakaldelsen af Kristus eller Treenigheden -876
Christ, Fritz, tysk Billedhugger, (1866-1906) -876
Christchurch, -876
1) By i Sydengland, Hampshire, ved Avons Udløb -876,877
2) By paa Østsiden af Sydøen af Ny Zeeland, paa en Slette ved Floden Avon -877
Christen, Joseph, schweizisk Billedhugger,(1769-1838) -877
Christensen, Alfred Ferdinand, dansk Musiker, (1856- ) -877
Christensen, Anders, dansk Læge, (1551-1602) -877
Christensen, Anders, dansk Kemiker og Farmaceut, (1852- ) -877
Christensen, Anthonie Eleonore (Anthonore), dansk Blomstermalerinde, (1849- ) -877
Christensen, Arthur Emanuel, dansk Orientalist, (1875- ) -877,878
Christensen, Balthasar Matthias, dansk Politiker, (1802-1882) -878,879
Christensen, Carl, dansk Tandlæge, (1857- ) -879
Christensen, Carl Christian, dansk Geograf og Skolemand, (1860- ) -879
Christensen, Carl Frederik Albert, dansk Botaniker, (1872- ) -879,880
Christensen, Christen, dansk Billedhugger og Medaillør, (1806-1845) -880
Christensen, Christen, dansk Landbohistoriker, (1824-1891) -880
Christensen, Christen, dansk landøkonomisk Forf., (1844- ) -880
Christensen, Christian Ferdinand, dansk Teatermaler, (1805-1883) -880,881
Christensen, Christian Thomsen, dansk Nordamerikaner, (1832-1905) -881
Christensen, Fanny, dansk Operasangerinde (Alt), (1855- ) -881
Christensen, Georg, dansk Rustmester, (1819-1883) -881
Christensen, Halfdan, norsk Teaterchef og Skuespiller, (1873- ) -881
Christensen, Halvor Olaus, norsk Embedsmand og Politiker (1800-91) -881
Christensen, Harald Refsgaard, dansk Agrikulturbakteriolog, (1879- ) -881,882
Christensen, Hjalmar, norsk Forf. og Kritiker, (1869- ) -882
Christensen, Jens Christian, dansk Politiker, (1856- ) -882,883,884
Christensen, Mads, dansk Læge, (1805-1864) -884
Christensen, Mathilde, dansk Forfatterinde, (1851- ) -884
Christensen, Niels Christian, dansk Arkitekt, (1867- ) -884
Christensen, Odin Tidemand, dansk Kemiker, (1851-1914) -884
Christensen, Ove, dansk Pianist og Violinist, (1856-1909) -884
Christensen, Polycarpus Godfred Benjamin Wildenradt, dansk Landskabsmaler, (1845- ) -884,885
Christensen, Sophus, norsk Militær, (1848- ) -885
Christen Thomsens-Rev (ogsaa kaldet Strandby-Rev), et lille, Stenrev, der ligger paa Flakket N. f. Frederikshavn -885
Christian (Christiern) I (l426-81), dansk Konge, tilhørte den oldenburgske Greveslægt -885,886
Christian (Christiern) II, Konge af Danmark og Norge 1513-23, (1481-1559) -886,887,888,889,890
Christian III, Konge af Danmark og Norge (1536-59),(1503-1559) -890,891,892
Christian IV, Konge af Danmark og Norge (1588-1648), (1577-1648) -892,893,894,895
Christian IV's Stil, hyppigt brugt, men ikke meget oplysende Stilnavn -895
Christian IV's Ø, Grønlands sydligste Del -895
Christian V, Konge af Danmark og Norge (1670-99), (1646-1699) -895,896
Christian V's danske Lov, se Danske Lov. -896
Christian V's norske Lov, se Norske Lov. -896
Christian VI, Konge af Danmark og Norge (1730-46), (1699-1746) -896,897,898,899
Christian VII, Konge af Danmark og Norge (1766-1808), (1749-1808) -899,900,901
Christian VIII, Konge af Danmark (1839-48), (1786-1848) -901,902,903
Christian VIII's Stil betegner i Danmark Empirens senere Kunsthaandværk og Møbler -903
Christian IX, Konge af Danmark (1863-1906), (1818-1906) -903,904,905,906
Christian IX's Land, se Kong Christian IX's Land. -906
Christian X, Konge af Danmark (1912- ), (1870- ) -906,907
Christian (V), udvalgt Prins til Danmark og Norge, (1603-1647) -907,908
Christian af Braunschweig, (1599-1626) -908
Christian Albrecht, Hertug af Gottorp, (1641-1694) -908,909
Christian August, Prins af Gottorp, (1673-1726) -909
Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Augustenborg, se augustenborgske Linie. -909
Christian August's Minde, en i Kria Arbejdsanstalt for Byens arbejdsløse Fattige -909
Christian d'or, ældre dansk Guldmønt -909
Christiane, Datter af Christian IV og Kirstine Munk, (1626-?) -909
Christiane, den hellige, efter Legenden en kristen Slavinde i Beg. af 4. Aarh. -909
Christian Endeavor (Societies), Organisation af voksen Ungdom og Børn til Kristendommens Fremme i Bekendelse og Liv -909,910
Christian Frederik, se Christian VIII. -910
Christiani, Anton Carl Emil, dansk Præst, (1817-1901) -910
Christiani, Christoph Johann Rudolph, Præst og Pædagog, (1761-1841) -910
Christiani, Emil, Musiker, (1851- ) -910
Christiani, Wilhelm Ernst, holstensk Historiker, (1731-1793) -910
Christiania, se Kristiania. -910
Christianiaposten, se Dagbladet (norsk) og Kristianiaposten. -910
Christianit, se Feldspat og Zeolitter. -910
Christians Amt, se Kristians Amt. -910
Christiansborg, Fort ved Accra paa Guldkysten af Øvre-Guinea i Afrika -910
Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731-45 -910,911,912
Christian science (eng. »kristelig Videnskab«) er en Lære, som først blev fremsat i Nordamerika -912
Christiansdal, Hovedgaard i Odense Herred, S. f. Odense, hed opr. Dalum Kloster -912,Christiansborgs Slot,(blank),913
Christiansdal, Hovedgaard i Nørre Herred, N. f. Nakskov, hed opr. Lundegaard -913
Christiansdal Kloster, Stiftelse for 24 aldrende Jomfruer af den dannede Klasse, -913
Christiansen, Arne Einar, dansk Forf., (1861- ) -913
Christiansen, Asmus Edvard, dansk Søofficer, (1831-1884) -913
Christiansen, Christian, dansk Fysiker, (1843- ) -913,914
Christiansen, Christian Aagaard, dansk Musiker, (1884- ) -914
Christiansen, Christian Sofus, dansk Politiker, (1865- ) -914
Christiansen, Poul Simon, dansk Maler, (1855- ) -914
Christiansen, Rasmus, dansk Maler, (1863- ) -914
Christiansfeld, Flække i det nordøstlige Sønderjylland, preuss. Prov. Schleswig-Holstein, Kreds Haderslev -915
Christianshaab, Grønlands Vestkyst, Koloni, dier ligger ved Diskobugt -915
Christianshavn, se Kjøbenhavn, -915
Christianshavns Strafanstalt er opført paa det gl. Tugt- og Forbedringshus Grund (se Børnehuset) -915
Christiansholm, Grevskab paa Lolland, oprettet 16. Apr. 1734 af Gehejmeraadinde v. Raben (f. Levetzau) -915
Christianskirken, opr. Frederikskirken, blev opført efter Tegning af Eigtved 1755-59 -915
Christianspris, se Frederiksort. -915
Christianssand, se Kristianssand. -915
Christianssted, By paa Nordkysten af Skt Croix, Sæde for Kolonialregeringen for de dansk-vestindiske Øer -915
Christianssund, se Kristianssund. -915,916
Christianssæde, Hovedgaard i Fuglse Herred, SØ. f. Nakskov og Hovedsæde i Grevskabet af s. N., hed opr. Testrup -916
Christiansø ell. Ertholmene (Erteholmene), en lille Øgruppe i Østersøen c. 18 km NØ. f. Bornholm -916
Christian-union churches, en Forening af Baptistmenigheder i Nordamerika -916
Christic, Filip, serb. Statsmand (1819-1911) -916
Christic, Nikola, serb. Statsmand (1818-1902) -916
Christie, Eilert Christian Brodtkorb, norsk Arkitekt, (1832-1906) -916,917
Christie, Hartvig Caspar, norsk Naturvidenskabsmand (1826-73) -917
Christie, Vilhelm Frimann Koren, norsk Embedsmand og Politiker, (1778-1849) -917,918
Christie, William Henry Mahoney, eng. Astronom, (1845- ) -918
Christiern, se Christian I og II. -918
Christiernsson, Karl Henrik, sv. Dramaturg og Forf. (1845-1914) -918
Christine, den hellige, ifølge Legenden en etrurisk kristen Pige, der blev pint under Diocletianus og -918
Christine (Kirsten), Knud Lavard's næstældste Datter, blev bortfæstet til den norske Konge Magnus Sigurdsøn (c. 1132) -918
Christine, Kong Hans' Dronning, (1461-1521) -918,919
Christine, Marie, sp. Dronning, (1808-1878) -919
Christine de Pisan, fr. Forfatterinde, (1363-1431) -919
Christinere (Cristinos), sp. politisk Parti 1834-39, opkaldt efter Enkedronning Marie Christine -919
Christmas (eng.), »Christmesse« egl. Kristi Dag ell. C-day (25. Decbr), dernæst den hele Juletid -919
Christmas, Walter, dansk Forf., (1861- ) -919
Christmas Pantomimes, Julepantomime, Betegnelse for en Art engelske Teaterforestillinger -919,920
Christodoros, byzantinsk Digter fra Koptos i Ægypten, c. 500 e. Kr. -920
Christodulos (gr.: »Kristi Træl«), den byzantinske Kejser Johannes VI Kantakoizenos' Forfatternavn. -920
Christoffer I, dansk Konge 1252-59, (c. 1219-1259) -920
Christoffer II, dansk Konge 1320-32, (1276-1332) -920,921
Christoffer, uægte Søn af Valdemar den Store og Tove -921
Christoffer, eneste Søn af Valdemar Atterdag -921
Christoffer, Hertug af Wûrttemberg, eneste Søn af Hertug Ulrik, (1515-1568) -921
Christoffer af Bayern, dansk Konge 1440-48, (c. 1418-1448) -921,922
Christoffer, Greve af Oldenburg, (o. 1504-1566) -922
Christofle & Co., Firma i Paris og Karlsruhe, oprettet af den fr. Industridrivende, Charles Christofle -922
Christofle-Metal, se Nysølv. -922
Christophe, Erneste, fr. Billedhugger, (1827-1892) -922
Christophe, Henri, Kejser paa Haiti, (1767-1820) -922
Christophersen, Gerda, dansk Skuespillerinde, (1870- ) -922
Christophersen, Harald Edvard, dansk Operasanger, Tenor, (1838- ) -922,923
Christophersen, norsk Familie, hvortil hører flg. 4 Brødre: -923
1) Wilhelm Christopher C., Udenrigsminister, (1832-1913) -923
2) Christian Eilert Rasch C., Forretningsmand (1840-1900) -923
3) Peter (Pedro) C., norsk-argentinsk Finansmand, (1845- ) -923
4) Søren Andreas C., Diplomat, (1849- ) -923
Christophle , Albert, fr. Politiker (1830-1904) -923,924
Christophorus, den hellige, en af de mest folkelige Helgener -924
Christopulos, Athanasios, nygr. Digter og Grammatiker, 1772-1847 -924
Christus, se Jesus. -924
Christus, P., se Cristus. -924
Chrodegang, Biskop i Metz og Grundlægger af Domkapitelinstitutionen, ( -766) -924
Chromides, se Flodlæbefisk. -924
chronique scandaleuse (fr.), »Sladderhistorie«; Meddelelser, særlig af forargeligt Indhold, om en Persons private Forhold -924
Chronos(gr.) *c: Tiden, findes stundom hos de gr. Digtere personificeret som en gl. graanet Gud -924
Chropaczow, se Schlesiengrube. -924
Chrotta, et af de ældste europæiske Strygeinstrumenter -924
Chroust, Anton, tysk Historiker, (1864- ) -924
Chrozophora Neck., Slægt af Vortemælkfamilien, oftest enaarige Urter -924,925
Chrudim, By i Böhmen, ligger ved Elbens lille Biflod Chrudimka, 111 km Ø. f. Prag -925
Chrusher gauge (eng., ordret »Knusningsmaaler«) Apparat, der benyttes ved ballistiske Forsøg til Bestemmelse Krudtgassens Tryk -925
Chrysamin, G1C26H16O6N4Na2, er et Diazo-farvestof (s. d.) -925
Chrysaminsyre, C14H4(NO2)4O4 (Tetranitro-chrysazin) -925
Chrysander, Friedrich, tysk Musikforf. (1826-1901) -925
Chrysanilin, C19H15N3 (Diaminofenylakridin) -925
Chrysanthemum L., Slægt af Kurveblomstrede (Asters-Gruppen), en- ell. fleraarige Urter -925,926,927
Chrysanthemumordenen, jap. Orden, stiftet af Mikadoen 1876 -927
Chrysaor (gr.: »Guldsværd«), Søn af Poseidon og Gorgonen Medusa -927
Chrysarobin, C15H12O3 -927
Chrysazin, C14H8O4 er Dioxyantrakinon 1.8 -927
Chryseis, efter Iliaden Datter af Chryses, som var Apollons Præst i Byen Chryse -927
chryselefantin (gr.), dannet af Guld og Elfenben -927,928
Chrysen, C16H12, er en Kulbrinte, der findes i de Dele af Stenkulstjæren, der har højest Kogepunkt -928
Chryses, se Chryseis. -928
Chrysididæ, se Guldhvepse. -928
Chrysippos, Søn af Pelops og Nymfen Axioche. Et gr. Sagn -928
Chrysippos fra Soloi i Kilikien, stoisk Filosof (c. 280-206 f. Kr.) -928
Chrysis, se Guldhvepse. -928
Chryso-... (græsk), i Sammensætninger: Guld... -928
Chrysobalanus L., Slægt af Mandelfam., Buske ell. Smaatræer med spredte, hele og helrandede Blade -928
Chrysoberyl, et Ædelsten-Mineral, bestaar af Beryljord og Lerjord (BeAl2O4) -928
Chrysochalk, Legeringer med Kobber som Hovedbestanddel med et guldlignende Udseende -928
Chrysochloris, se Guldmuldvarp. -928
Chrysofenin, C30H26N4O8S2Na2, er et Farvestof -928
Chrysografi (gr.: Guldskrift) bruges i Palæografien om Dokumenter og haandskrevne Bøger, der er skrevne med Guldblæk -928,929
Chrysokeras (det gyldne Horn), Havnebugten ved Konstantinopel. -929
Chrysokinon, se Chrysen. -929
Chrysokol (Kobbergrønt, Kiselmalakit) er et grønt Mineral (CuSiO3.2H20) -929
Chrysolit, se Olivin. -929
Chrysologus, Tilnavn til Petrus, fra 433 Biskop i Ravenna,( -450) -929
Chrysolophus (Guldfasan), se Fasaner. -929
Chrysoloras, Manuel, en højbyrdig og lærd Græker fra Konstantinopel -929
Chrysomelidæ, se Bladbiller. -929
Chrysomitris, se Sisken. -929
Chrysomonadinæ, se Flagellater. -929
Chrysomyxa Ung., Slægt af Rustsvampe, med rækkestillede orangegule Hvilesporer (Teleutosporer) -929
Chrysopa, se Florvinger. -929
Chrysophrys, se Sparusfisk. -929
Chrysophyllum L., Slægt af Sapotaceerne, Træer med spredte, læderagtige og ofte filtede Blade -929
Chrysoplenium, se Milturt. -929
Chrysopras er æblegrøn Kalcedon (s. d.). -929
Chrysops, se Klæger. -929
Chrysor, vistnok fønikisk Navn for Hefaistos -929
Chrysorin (Mosaikguld, mosaisk Guld), Legering af 100 Dele Kobber og 50-55 Dele Zink, har et smukt guldlignende Udseende -929
Chrysorrhoas (»Guldfloden«, hebr. Amana, nu Nahr Barada), Flod i Syrien, udspringer paa Antilibanon -929
Chrysos (gr.), Guld. -929
Chrysostomos, se Dion C. -929
Chrysostomos *c: Gyldenmund, et Tilnavn, som Efterverdenen tildelte den gr. Kirkefader Johannes fra Antiochia (c. 347-407) -929,930
Ghrysotil, se Serpentin. -930
Chrysun-Kéras, d. s. s. Chrysokeras. -930
Chrzanov, By i Galizien, nær Schlesiens Grænse -930
Chrzanovski, Adalbert, polsk, seriere piemontesisk General, (1788-1861) -930
Chthonia, Datter af Athens mytiske Konge Erechtheus -930
Chthonios, (gr. Adjektiv afledet af »Jorden«). græske Guddomme virkende i Dødsriget (Underverdenen) -930
Chthonisotermer eller Geoisotermer, de i Jordens Indre tænkte Flader, paa hvilke alle Punkter med samme Jordvarme ligger -930
Chubut, Chuput, Flod i Patagonien, udspringer med tre Hovedarme -930,931
Chudleigh -931
1) T., se Clifford. -931
2) E., se Kingston. -931
Chufu, se Cheops. -931
Chukrasia A. Juss., Slægt af Meliaceer med een Art, C. tabularis A. Juss., et højt Træ med spredte, ligefinnede Blade -931
Chulachondacordenen (Cholachaumklorordenen), en siamesisk Orden, stiftet 1873 -931
Chulalongkorn, Somdetch Phra Paramindr Maha, Konge af Siam (1868-1910), (1853-1910) -931
Chulm (Khulm, Churlam), Landskab i det nordlige Afghanistan, gennemskæres af Floden C. -931
Chun, Karl, tysk Zoolog (1852-1914) -931
Chunguser, Røverbander i det nordlige Kina og Mandshuriet -931
Chunsach, By i Avarien, tidligere de avariske Kaners Residens, nu en Ruinby. -931
Chuquet, Arthur Maxime, fr. hist. Forf., (1853- ) -931
Chuquet, Nicolas, fr. Matematiker og Læge fra 15. Aarh. -931
Chuquisaca, Dept i den sydamerikanske Republik Bolivia -931,932
Chur (ital. Coira, rætoromansk Guera), By i det sydøstlige Schweiz, Hovedstad i Kanton Graubünden -932
church (eng.), Kirke. se anglikansk Kirke. -932
Church, Frederick Edwin, nordamerikansk Landskabsmaler, (1826-1900) -932
Church, Richard, gr. General, (1785-1873) -932
Church, Richard William, eng. anglokatolsk Teolog, (1815-1890 -932
Church Army, et eng., statskirkeligt Sidestykke til Frelsens Hær, stiftet 1883 af Præsten W. Carlile -932
Churchill (Slægt), se Marlborough. -932
Churchill, Charles, eng. satirisk Digter (1731-64) -932,933
Churchill, Randolph Spencer, Lord, eng. Statsmand, (1849-1895) -933
Churchill, Winston Leonard Spencer, eng. Politiker, (1874- ) -933,934
Churchill, Winston, amer. Forf., (1871- ) -934
Churchill-River, Flod i Dominion of Canada, udspringer omtr. midt imellem Mackenzies og den nordlige Saskatschevans øvre Løb -934
Churchit, et sjældent Mineral fra Cornwall, bestaar af vandholdigt, fosforsurt Ceriumilte og Kalk -934
Church Missionary Society blev stiftet 1799 af 16 Gejstlige af den eng. Statskirke -934
Churcobark, se Garvematerialer. -934
Churfürstengebirge ell. Churfirstengebirge (Kuhfirstengebirge) -934,935
Churriguera, José Ch., sp. Arkitekt, (c. 1650-1723) -935
Churrus, se Haschisch. -935
Chusâ'a, (*c: de udskilte), Navn paa en arab. Stamme, der spillede en betydelig Rolle som Bevogtere af Helligdommen Kaabah -935
Chusan (Tshusen, Tshoushan). Øgruppe ved Kinas Kyst over for Ningpo -935
Chusista (Khusistan) ell. Arabistan), de Gamles Suciana, Prov. i det sydvestl. Persien -935
Chutba, d. s. s. Chotbah. -935
Chvaliser, i 9. og 10. Aarh. Beboerne ved den vestl. Side af det kaspiske Hav, ved Volgas Udløb -935
Chvalynsk, By i det sydøstlige Rusland, Guv. Saratov, ved Volga -935
Chvolson, Daniel Abramovitsch, russ. Semitist, (1819-1911) -935
Chvolson, Orest Danilovitsch, russ. Fysiker og Meteorolog, (1852- ) -935
Chvoschtschinskaja, Nadezhda Dmitrijevna, russ. Forfatterinde (1825-89) -935,936
Chybinsky, Adolf, polsk Musikforfatter, (1880- ) -936
Chydenius, Anders, finsk-svensk Præst og økonomisk Forf. (1729-1803) -936
Chylat, se Chilah. -936
Chylopoiesis og chylopoietisk anvendes om de Virksomheder og Egenskaber, som angaar Chylustilberedningen. -936
Chylothorax, en Lidelse, hvorved der findes en mælkeagtig udseende Vædske mellem Brysthindens to Blade -936
Chyluri er en Lidelse, der viser sig ved en ejendommelig Forandring af Urinen -936
Chylus kaldes den Vædske, som findes i Underlivsorganernes Lymfekar (Chyluskarrene) -936
Chymosin kaldes det i Mavesaften især hos diende Dyr forekommende Løbeferment -936
Chymus kaldes den vællingagtige Masse, som dannes af Fødemidlerne og Mavesaften under Fordøjelsen i Mavesækken -936
Chytridiaceæ, Fam. af mikroskopiske Svampe, der fortrinsvis lever i Vandplanter -936
Chytræus, David (Kochhafe), tysk luthersk Teolog (1531-1600) -936,937
Chærophylhim, se Hulsvøb. -937
Chætoceras, Slægt inden for Kiselalgernes Gruppe. Dens Arter er alle vigtige Planktonformer i Saltvand. -937
Chætoderma, se Solenogastra. -937
Chætodon, se Skælfinnefisk. -937
Chætogaster, en Slægt af smaa, plumpe, gennemsigtige Ferskvandsorme, hørende til Oligochæternes Afdeling (Fam. Chætogastridæ) -937
Chætopoda, se Børsteorme. -937
Chætura, se Mursvaler. -937
Ciaconna (ital., fr. chaconne), opr. Navn paa en gammeldags Dans af sp. ell. ital. Oprindelse, senere paa et Instrumentalstykke -937
Cialdini, Enrico, ital. General, (1811-1892) -937
Ciamician, Giacomo, Prof. i Kemi ved Univ. i Bologna, (1857- ) -937
Ciampi, Ignazio, ital. Forfatter (1824-80) -937
Ciampi, Sebastiano, ital. Forf. (1769-1847) -937
Ciampoli, Domenico, ital. Forf. og Litteraturhistoriker, (1855- ) -937
Ciampoli, Giovanni Battista, ital. Digter (1590-1643) -937,938
Cianciana, By paa Sicilien, Prov. Girgenti, ligger 12 km S. f. Bivona -938
Ciardi, 1) Guglielmo, ital. Maler, (1844- ) -938
2) Sønnen Beppo, (1875- ) -938
3) Datteren Emma, (1879- ) -938
Cibber, Caj (Cajus) Gabriel, dansk Billedhugger og Arkitekt, (1630-1700) -938
Cibber, Colley, eng. Skuespiller og Lystspilforfatter, (1671-1757) -938
Cibdareal, se Gómez de Gibdareal. -938
Cibeber, se Rosiner. -938
Ciborium kaldtes den af fire Søjler baarne Baldakin, som allerede i Oldtiden hyppig anbragtes over Alteret -938
Cibotium Kaulf., Slægt af Cyatheaceer med rodstokagtig, sjælden træagtig Stamme. -938
Cibrario, Giovanni Antonio Luigi, Greve, ital. Statsmand og Økonom (1802-70) -938,939
Cicadellidæ, Cicadidæ, se Cikader. -939
Cicci, Maria Luigia, ital. Digterinde, (1760-1794) -939
Ciccio, se Solimena. -939
Ciccione, Andrea, ital. Billedhugger, (1388-?) -939
Cicer L., Slægt af Ærteblomstrede (Vikke-Gruppen), en- ell. fleraarige, oftest kirtelhaarede Urter ell. Halvbuske -939
Cicernacchio, Angelo Brunetti, for Spot kaldet C., d. v. s. »daarlig Cicero«, rom. Folkeleder, (o. 1800-1849) -939
Cicero, Marcus Tullius, rom. Statsmand, Taler og Forf., (106-43 f. Kr.) -939,940,941,942
Cicero, Quintus Tullius, (102-43 f. Kr.) -942,943
Cicero er i den tyske og de nordiske Landes Typografi den faglige Betegnelse for en Skriftstørrelse -943
Cicerone, i Italien Betegnelse paa Omvisere,Fremmedførere; Rejsebøger -943
Cicester, Ciceter, se Cirencester. -943
Cichorium. se Cikorie. -943
Cicindelidæ, se Markspringer. -943
Cicinolie, se Curcasolie. -943
cicisbeo (ital.) kaldtes, navnlig i Venedig, en gift Dames stadige Ledsager -943
Cicogna, Emanuele Antonio, ital. Forf., (1789-1868) -943
Cicognara, Leopoldo, Greve af, ital. Kunsthistoriker og Kunstsamler, (1767-1834) -943
Ciconi, Teobaldo, ital. Digter, (1824-1863) -943
Ciconia, se Storke. -943
Cicuta, se Gifttyde. -943
Cid, El, arab. Ord (Sajjid), som betyder »Herre«; den sp. Krigshelt Rodrigo (Ruy) Diaz de Vivar (o. 1045-1099) -943,944
Cidaridæ, Cidaris, se Søpindsvin. -944
Cider, fr. cidre , se Frugtvin. -944
ci-devant (fr.), tidligere, forhen; foran -944
Cie., Forkortelse for Compagnie i et Firma. -944
Ciechanov (russ. Zjechanov) By i Polen, Guv. Plozk, 75 km NØ. f. Plozk ved Lydynia -944
Cieco da Ferrara, Il, *c: den blinde fra Ferrara, ital. Digter, levede i Slutn. af 15. Aarh.: Francesco Bello -944
Ciénaga de Coipasa, Salina de C., en i Regntiden vandfyldt Sump i Bolivia -944
Ciénaga de Santa Maria, ogsaa kaldet San Juan de Cordoba, By i den sydamerikanske Republik Colombia -944
Cienfuegos, Havnestad paa Sydkysten af Øen Cuba, ved Bahia de Jagua, grundlagt 1819 -944
Cienfuegos, Nicasio Álvarez de, sp. Digter, (1764-1809) -944,945
Cieszkowski, August, polsk Filosof og Nationaløkonom, (1814-1894) -945
Cieza, By i det sydøstlige Spanien, Prov. Murcia, ligger 50 km NV. f. Murcia -945
cif, Sammendragning af c. i. f., som atter er en Forkortelse af de eng. Ord: cost, Insurance, freight -945
Cifra, Antonio, ital. Kirkekomponist (1575-1638) -945
Cifre (mat.) = Taltegn *c: skriftlige Betegnelser for nogle af Talrækkens hele Tal -945
Cigarer. Brugen af C. er ført til Europa af Spanierne der ved Opdagelsen af Amerika forefandt den hos de Indfødte der -945,946
Cigaretpapir, se Cigaretter. -946
Cigaretter fremstilles af fintskaaren, oftest tyrk. ell. amer. Tobak, der anbringes i et Hylster af Cigaretpapir -946
Cigarillos, se Cigaretter. -946
Cigarkassetræ, se Cedertræ. -946
Cigliano, By i Norditalien, Prov. Novara, ligger 33 km V. f. Vercello -946
Cignani, Carlo, Cavaliere, ital. Maler, (1628-1719) -946,947
Cignaroli, Gianbettino, ital. Maler fra Verona (1706-70) -947
Cigoli L., se Cardi. -947
Cikader danner den ene af de 4 store Hovedgrupper, hvori Rynchoternes ell. de Næbmundedes Orden falder -947,948
Project Runeberg, Fri Dec 17 04:42:43 2004 (aronsson)(diff)(history)(download)Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/
Valid HTML 4.0!All our files are DRM-free
[8]ページ先頭
©2009-2025 Movatter.jp