Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


DSLs logoOrdnets logo

Videre til indhold |Videre til menunavigation

Avanceret søgning
Sections
Den Danske Ordbog
     
    Du er her:Forside /Sprogligt /Flyversjus
    Info

    Flyversjus

    Handlinger tilknyttet webside
    • Udskriv
    • Skift til fuldskærmsvisning
    Hvad er oprindelsen til ordet flyversjus?
    Flyversjus

    Foto: Leonid Pensky
    (Wikimedia Commons)

    Spørgsmål:

    Efter igen at have genset den vidunderlige Matadorserie, blev jeg opmærksom på flyver-sjussen – altså snaps med citronvand. Men jeg kan ikke finde noget om navnets oprindelse. Om "Flyver" hentyder til piloter eller hvad? Kan I hjælpe?Henrik S. 25. august 2008

    Svar:

    Det er desværre ikke muligt for mig at finde noget sikkert om ordets oprindelse, men iSupplementet til ODS er det taget med, og det ældste eksempel er fra 1937, hvilket jo passer fint med Matador. Ifølge ordbogen er det sat sammen af "flyver" og "sjus", men det er ikke oplyst hvad sammenhængen med flyvning måtte være. Samme ordbog fortæller også at "flyver" alene kan bruges med betydningen "flyversjus", og der gives bl.a. et citat fra Morten Korchs Mosekongen fra 1948: "jeg er bange for, at du fik mere end to Flyvere".

    Der kan let laves vittigheder med piloter og flyversjusser, men det er altså ikke klart at der er sammenhæng. Måske er det en drink der blev serveret på flyruterne fra 1930'erne og fremefter. Hvis du i mellemtiden har fundet frem til yderligere oplysninger, vil vi da gerne høre om det. I øvrigt er det værd at bemærke at drinks bestående af energidrikke som fx Red Bull blandet med vodka med tyske betegnelser kaldes Flügel (vinger) eller Flieger (flyver). Det skyldes uden tvivl Red Bulls reklameslogan: "Red Bull verleiht Flügel" (Red Bull giver vinger).Henrik Lorentzen

    Kommentar:

    Bare lige en kommentar angående udtrykket "flyversjus"; engelske militærpiloter, som kom til Danmark efter krigen, var vant til at drikke gin and ginger ale. Det kunne de ikke få i Danmark i 1945, så de måtte nøjes med snaps og citronvand. Sådan opstod begrebet. Da man senere kunne få gin og Schweppes Ginger Ale, blev "flyversjus", altså, snaps og citronvand, "proletariseret" til at være en "skraldemandsjus". Det var lidt "socioalkohologi", hvis der er noget der hedder det – det er der med garanti!Hans Christian R.


    © Det Danske Sprog- og Litteraturselskab| Udgives med støtte fraCarlsbergfondet ogKulturministeriet |Privatlivspolitik |Copyright


    [8]ページ先頭

    ©2009-2025 Movatter.jp