Foto: Susan Q Yin
(unsplash.com)

Spørgsmål:

Jeg sidder og skriver på en tale til et 50-års studenterjubilæum og har i den anledning slået ordet "dannelse" op. Artiklen lyder:

alment kendskab til især kulturelle områder som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie, forbundet med en fremskreden åndelig udvikling og en kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse

Jeg kan som sproglig student uden særlig åndelig anstrengelse spejle mig selv i artiklens formulering, som jeg citerer i min tale. Men jeg kunne forestille mig, at en og anden krænkelsesparat matematiker ville spørge (og det er også mit spørgsmål) om ikke matematikken og naturvidenskaberne burde inkluderes i rækken af dannende kulturelle områder, så de, der har de tilbøjeligheder, kunne få den anerkendelse, de mener de fortjener.Peter J. 19. juni 2022

Svar:

Tak for din henvendelse – og tillykke med jubilæet.

Blandt de vigtigste ord i den citerede betydningsbeskrivelse er adverbiet "især", for du har naturligvis ret: Dannelse består måske nok i kendskab tilisærde nævnte fagområder, men ikke nødvendigviskuntil dem. 

Det er dog næppe et tilfælde at netop de kunstneriske fag og de humanistiske discipliner er valgt som eksempler. En uddybende forklaring findes i betydningsbeskrivelsen under opslaget "dannelsesfag", der lyder: "undervisningsfag hvor der undervises i kulturbærende discipliner som fx kunst, sprog, litteratur, musik og historie". Dannelse forbindes i særlig grad med de kulturbærende discipliner fordi disse beskæftiger sig med hvem vi er – som individer, som danskere, som europæere osv. 

Naturvidenskaben udmærker sig ved at være universel: Et regnestykke eller en kemisk reaktion giver samme resultat i Aarhus, Abu Dhabi og Almaty, men der er stor forskel på hvad der opfattes som dannelse i hhv. Danmark, Forenede Arabiske Emirater og Kasakhstan. Denne forskel kommer tydeligere til udtryk i kunst, litteratur og historie end i fysik, matematik og kemi. 

... Eller som én af mine undervisere på engelskstudiet yndede at sige: "98,8 procent af dna'et hos mennesker og chimpanser er ens. Humaniora beskæftiger sig med de resterende 1,2 procent." Således også med dannelse: "kultiveret optræden og levevis opnået som resultat af god uddannelse og opdragelse" kan ikke sættes på en universel formel eller måles via test i et laboratorium. Hvad der opfattes som kultiveret og godt, kan naturvidenskaben ikke besvare, for det varierer afhængigt af tid og sted.Jonas Jensen