Pontoppidan (ei latinisering avBroby) kom frå ein familie av prestar. I 1863 flytta familien tilRanders der faren fekk eit embete ved St. Mortens Kirke. Som eit opprør mot foreldra studerte Pontoppidan til ingeniør vedPolyteknisk Læreanstalt i København – lik helten iLykke-Per. Han fullførte ikkje studiane og blei lærar ved folkehøgskolen til brorenMorten. Frå 1881 levde han som fri forfattar. Pontoppidan blei gradvis blind og dauv, og var frå 1927 nesten heilt isolert frå omverda.
I yngre år skreiv Pontoppidan sterkt samfunnskritiske bøker og levde opp til Georg Brandes-parola«at sætte problemer under debat.» Seinare resignerte Pontoppidan politisk og konsentrerte seg om å svare på gåta «kven er eg?», til dømes i sjølvbiografienUndervejs til mig selv (1943).
Pontoppidan er en viktig representant fornaturalismen i Danmark. Hovudtema i verka hans er motsetninga kultur-natur og by-land, og det kom tidleg fram ein sterk antipati mot «den lyriske forråtningsprosessen», det drøymande fantasteriet og den røyndomsframande fraseologien som han tykte samtida var kjenneteikna av. Dei naturalistisk usminka og pessimistiske skildringane hans vekte stor forarging i samtida,[4] men gir eit særs omfattande bilde av Danmark på hans tid.
Dei tre romanane som til vanleg blir haldne for å vere dei viktigaste skreiv Pontoppidan frå 1890 til 1920. I desse verka skapte han ein dansk versjon av dei breie samfunnsskildrande romanane tilBalzac ogZola. Sentrert kring ein helt målar Pontoppidan eit bilde av Danmark i ei tid prega av den konstitusjonelle kampen mellom dei konservative og dei liberale, den veksande industrialiseringa, dei kulturelle konfliktane og vaknande revolusjonære rørsler.
Det forjættede Land (I-III 1891–95) skildrar ein fantast og draumen hans om å bli landsbyprest, noko som leier til sjølvbedrag og sinnsjukdom.
Den delvis sjølvbiografiske romansyklusenLykke-Per (1898–1904) er kanskje det mest kjende verket til Pontoppidan. Den sentrale figuren er ein sjølvsikker, begava mann som bryt med sin religiøse familie for å bli ingeniør og erobrar, fri frå familieband og omgjevnaden. Men på toppen av suksessen tek fortida han att og han gir opp karrieren og ser at han er blitt svært einsam.
Den bitreDe dødes Rige (1912–16) skildrar Danmark etter at demokratiet tilsynelatande sigra i 1901. Pontoppidan viser eit samfunn der politiske ideal har smuldra bort, kapitalismen er på frammarsj og der presse og kunst prostituerer seg. Sentralt i hendingane står den vonlause kjærleiken og reformplanane til ein ung og progressiv aristokrat prega av sjukdom.
Årstala gjeld førsteutgåvene. Mange av verka er komne i nyutgåver, ofte kraftig omarbeida av Pontoppidan sjølv.
Stækkede Vinger. Skitser (1881).(Efter Ballet. Tête à Tête. Et Endeligt. Kirkeskuden).
Sandinge Menighed. En Fortælling (1883).
Landsbybilleder. Fortællinger (1883).(En Kjærlighedshistorie, En Fiskerede, Bonde-Idyl, Vinterbillede, Arv.)
Ung Elskov. Idyl. Roman (1887)
Mimoser. Et Familjeliv. Roman (1886)
Fra Hytterne. Nye Landsbybilleder (1887).(Knokkelmanden, Naadsensbrød, Ane-mette, Et Grundskud, Hans og Trine, Vandreren.)
Isbjørnen. Et Portræt. Roman (1887).
Spøgelser. En Historie. Roman (1888).
Naadsensbrød. Novelle (1885).
Skyer. Skildringer fra Provisoriernes Dage. Fra Tidsrummet 1885-1890 (1890).(Ilum Galgebakke, To Venner, To Gange mødt, Den første Gendarm, Tro til Døden, I Kongens Kjole, Et Offer)
Det forjættede Land. Et Tidsbillede. Roman (1892).
Minder. Roman (1893).
Ørneflugt. Eventyr (1894).
Nattevagt. Roman (1894).
Den gamle Adam. Skildring fra Alfarvej. Roman (1894).
Dommens Dag. Et Tidsbillede. Roman (1895).
Højsang'. Skildring fra Alfarvej. Roman (1896).
Det forjættede Land I-III (1898).
Lykke-Per.Hans Ungdom. Roman (1898).
Lykke-Per finder Skatten. Roman (1898).
Lykke-Per. Hans Kærlighed. Roman (1899).
Lykke-Per i det Fremmede. Roman (1899).
Lykke-Per. Hans store Værk. Roman (1901).
Lykke-Per og hans Kæreste. Roman (1902).
Lykke-Per. Hans Rejse til Amerika. Roman (1903).
Lykke-Per. Hans sidste Kamp. Roman (1904).
Fortællinger I-II (1899).
Lille Rødhætte. Et Portræt. Roman (1900).
Det ideale Hjem. Roman (1900).
De vilde Fugle. Et Skuespil (1902).
Borgmester Hoeck og Hustru. Et Dobbeltportræt. Roman (1905).
Lykke Per. 2. udgave I-III (1905).
Asgaardsrejen. Et Skuespil (1906).
Det store Spøgelse. Roman (1907).
Hans Kvast og Melusine. Roman (1907).
Den kongelige Gæst. Roman (1908).
Torben og Jytte. En Fortællings-Kres. Roman (1912).
Storeholt. En Fortællings-Kres. Roman (1913).
Kirken og Dens Mænd. Et Foredrag (1914).
Toldere og Syndere. En Fortællings-Kres. Roman (1914).
Enslevs Død. En Fortællings-Kres. Roman (1915).
Favsingholm. En Fortællings-Kres. Roman (1916).
De Dødes Rige I-II (1917).
Et Kærlighedseventyr. Roman (1917).
En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade (1920).
Noveller og Skitser. Et Udvalg.1. Bind (1922).
Noveller og Skitser. Et Udvalg.2. Bind (1926).
Romaner og Fortællinger. Bind I-VII (1924-1926).
Mands Himmerig. Roman (1927).
Det ideale Hjem og andre Noveller og Skitser (1930).(Højsang. Af Magister Globs Papirer, Det ideale Hjem. Et Problem under Debat, Hans Kvast og Melusine (En Humoreske), En Vinterrejse, Dagbogsblade, Rabbinerens Datter, Et Kærlighedseventyr, Rejsen gennem Livet.)
