yoldialer
Skrevet af
- Lektor emeritusKaren Luise KnudsenAarhus Universitet
- Lektor emeritus, dr.scient.Michael Houmark-NielsenKøbenhavns Universitet
Yoldialer er en samlebetegnelse for marine aflejringer, som blev dannet, da havet umiddelbart efter bortsmeltningen af iskapperne trængte ind i tidligere nedisede områder under slutningen af de seneste istider. Selv om havniveauet var lavt, var jordskorpen presset ned af isskjoldets vægt. Derfor kunne havet nemt invadere istidslandskabets lavtliggende områder.
Man skelner i Danmark mellem tre typer af yoldialer:
- Ældste yoldialer, som blev aflejret ved slutningen afElster-istiden for ca. 250.000 år siden.
- Ældre yoldialer, som blev aflejret iMellem Weichsel for ca. 50.000-30.000 år siden.
- Yngre yoldialer, som blev aflejret i slutningen af Weichsel-istiden for 17.000-14.600 år siden.
Ældste yoldialer kendes fra Sønderjylland og de vestlige Limfjordsegne, mens ældre yoldialer er karakteristisk forSkærumhede-serien i Vendsyssel og Kattegat samt i Nordøstsjælland under navnet Græstedler. Det yngre yoldialer kendes ligeledes fra Vendsyssel, Nordjylland, Kattegat og den svenske vestkyst. Desuden er marine lere med samme fauna som yoldialeret fundet som flager og indslag i istidsaflejringer mange steder i Danmark. Undersøgelser af faunaen viser, at der herskede arktiske forhold i havet ved slutningen af istiderne.
Yoldialeret har navn efter muslingenHiatella (Yoldia) artica.
Læs mere i lex
Litteratur
- Naturen i Danmark, Geologien, 3die udgave, kapitel 13 og 14. Gyldendal 2017.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forDanmark, Kvartær
