Den pavelige tiara bruges ikke længere som hovedbeklædning, men indgår som symbol iDen Hellige Stolsvåbenmærke, iVatikanstatens statsvåben, iVatikanstatens segl og endelig i de enkelte paversembedsvåben.

Vedsede vacante erstattes tiaraen af en såkaldtumbraculum, en paveligparasol iKirkestatens flagfarver (frem til 1808: rød og gul).

Desuden indgår tiaraen ved paveligtprivilegium i våben ogsegl forpatriarkatet Lissabon og kan føres i patriarkernes embedsvåben. I Lissabon-heraldik er tiaraen ledsaget af en stav med etpatriarkkors lagt på kors over enbispestav.

Tiaraen har sit udspring imitraen. Fra og med pave Konstantin 1. (pave 708-715) har man skriftlige kilder, der taler om en særlig hovedbeklædning for indehaveren af Roms bispestol. Fra kunsthistoriske kilder kender man mitraen forsynet med en åbenkrone rundt om dens nederste kant fra og med paveInnocens 3. Samme konstruktion kendes i en periode som hovedbeklædning forærkebiskoppen afBenevento.

PaveBonifacius 8. tilføjede endnu en åben krone som en ring midt på hovedbeklædningen, og den 3. og sidste krone blev tilføjet den pavelige hovedbeklædning i 1300-tallet, mens paverne havde bopæl iAvignon. I tidens løb blev den pavelige tiara cylinderformet lukket med et lillerigsæble øverst, mens en egentligt tiara-mitra med tre kroner stadig kendes iliturgisk brug fra patriarkatet Lissabon.

Frarenæssancens pave Paul 2. og til nutidens paveFrans har man kendskab til fysiske tiaraer. De er enten dokumenteret i regnskabsoplysninger ved indkøb eller bevaret i fysisk form. Iden romerskkatolske kirke er paven blevetkronet i perioden 858-1963. Dette var etritual efterkroningsmessen, som udviklede sig i renæssancen. Ritualet må ikke forveksles med indsættelsesmessen, hvor den nyvalgte pave indsættes i sit bispeembede i Romsdomkirke,San Giovanni in Laterano.

Da det paveligehofceremoniel var på sit højeste kunne der indgå flere tiaraer, som blev båret i pavelige liturgiskeprocessioner.SanktPaul 6. var den sidste pave, der blev kronet med en tiara. SanktJohannes Paul 2. gav i den apostoliske konstitutionUniversi Dominici Gregis fra 1996 de gældendekanoniske retsregler for valg og indsættelse af en ny pave. Konstitutionen er tavs om, hvorvidt en kroning med tiara stadig kan finde sted. Men Johannes Paul 1. valgte ikke at lade sig krone, og i sit kortepontifikat fik han heller ikke som alle sine efterfølgere frem til pave Frans en tiara som gave. Sankt Johannes Paul 2. fulgte forgængerens eksempel, han lod sig kun indsætte i embedet. Sådan har det også været for hans efterfølgere.

I forskellige katolskesedevacantistiskekirker, dvs. mindreskismatiske kirker - nogle gange med intakt apostolisk succession - der mener, at Roms bispestol er ubesat som følge af beslutningerne på2. Vatikankoncil, bruges tiaraen fortsat i både heraldik ogliturgi.

Det gælder eksempelvis i Den spanske palmarianske kirke, Iglesia Católica Palmariana, som er et registreret trossamfund i Spanien med egen domkirke,Catedral-Basílica de Nuestra Madre del Palmar Coronada, i El Palmar de Troya.

• mitra
• diadem

• Universi Dominici Gregis (February 22, 1996) | John Paul II