Mundhygiejne ogtandpleje er beskrevet i de tidligste kilder fra flere verdensdele. De drejer sig især om velbehag og god smag i munden end egentlig sygdomsforebyggelse. Fx anbefalede de hippokratiske skrifter fra antikken brug af en lille uldklump fugtet først med honning og derefter med hvidvin, dild, anis og myrrha. Den indiske læge Susruta anbefalede i samme periode tandbørstning med en rensende pasta af bl.a. honning og olie. Tandbørsten skulle bestå af en frisk trækvist uden knaster og være så tyk som en lillefinger.

Brugen af en trækvist som tandbørste (miswak) strækker sig tilbage til antikken og især to træarter: det asiatiske laktræ (melia azedarach) og sennepstræet (salvadora persica), også kaldet tandbørstetræet. Miswak blev dengang anvendt af både egyptere og babylonierne. Brugen af miswak var også en del af middelalderens islamiske kultur og anbefaledes af profeten Muhammed. Ifølge islamiske tekster, opfordres muslimer også i dag til at bruge miswak før bønner, og før de går ind i et hus for at rense munden og pleje tænderne. Miswak benyttes også i Afrika på grund af dens tilgængelighed og økonomiske fordele sammenlignet med kommercielle tandbørster og tandpasta. Miswak-stikken bruges ved at tygge på den ene ende, indtil den bliver børstelignende, og derefter gnide denne del mod tænderne og tandkødet.

De første håndlavede tandbørster med skaft og dyrehår daterer sig angiveligt til omkring år 1000 i Kina, hvorefter tandbørsten via handelsruter kan være kommet til Europa i middelalderen. Tandbørsten fik øget betydning i 1700-tallet medtandlægevidenskabens udvikling i Europa.

Den britisk-amerikanske tandlæge John Baker (1732-1796) vejledte om tandpleje i en trykt folder fra 1780: ”Placér en beskeden mængde dentalpasta på børsten, saledes at hårene er dækkede. Gnid dernæst tænder og gummer temmelig grundigt, både på yderside og inderside, fortrinsvis opad og nedad og kun sparsomt pa tværs. Lad massen forblive i munden et par minutter, hvorpå de vasker munden med mælkelunkent vand og skyller dygtigt med omtrent en god teskefuld Albion mundessens for at rense efter.”

I 1800-tallet begyndte en masseproduktion af tandbørster i Europa og Asien. Den dominerende type var svinehårsbørster med skafter af træ eller ben. Kvaliteten af disse var svingende, fordi børsterne kunne være limet på skaftet og løsnede sig under brug.

Tandbørstens gennembrud i Danmark kom i 1972 med lov om børnetandpleje, som forpligtede landets kommuner til at instruere skolebørn i ”hjemmetandpleje”, dvs. tandbørstning. Dermed blev forebyggelse af tandsygdomme sidestillet med behandling af tandsygdomme. Det var et paradigmeskifte i de tandfaglige professioner og banede vejen for, at danske børn- og unge i dag har en dokumenteret tandsundhed i verdensklasse. I dag opfattes tandbørstning som en naturlig del af den personlige hygiejne fra den første tand hos spædbarnet og resten af livet.

Den elektrisk tandbørste fik sit gennembrud i 1960’erne og har typisk et kraftigt håndtag med batteri og on-off knap. Børstehovedet kan være udskifteligt og knyttet til fx roterende og oscillerende børstebevægelser eller bevægelser fra side til side.

Videnskabelige undersøgelser har vist, at elektriske tandbørster reducerer bakteriebelægninger (plak) ogtandkødsbetændelse mere effektivt end manuelle tandbørster. Det er dog ikke afklaret om den elektriske tandbørstes bedre børstning reelt har nogen betydning for mundhygiejne og forekomsten af huller i tænderne.

Hold tandbørsten i en 45-graders vinkel mod tandkødsranden og brug små cirkulære bevægelser eller korte frem-og-tilbage bevægelser. Undgå at børste for hårdt, da dette kan skade tandkødet og føre til tandbørsteskader på tandkødsranden. Det er hensigtsmæssigt at indøve et system, så alle tænder bliver børstet både på forsiden og bagsiden.

Børst tænderne to gange dagligt – om morgenen og inden sengetid. Børstningen fjerner madrester, bakteriebelægninger og forebygger tandsygdomme.

Hver tandbørstning bør vare omkring to minutter (et minut til henholdsvis over- og undermund.

Brug en tandbørste med bløde børstehår for at minimere risikoen for skader på tandkødet og emaljen. Det er kombinationen af teknik, hyppighed og varighed, der har betydning for tandrengøringen.

Den anbefales at udskifte tandbørsten, når børstehårene begynder at stritte eller vise tegn på slid, fx hver anden eller tredje måned.

Efter brug skal tandbørsten skylles under rindende vand for at fjerne tandpasta og madrester, hvorefter tandbørsten placeres oprejst, så den kan lufttørre. Undgå at dække børstehovedet med en hætte, da fugtige miljøer kan fremme bakterievækst.