Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

streptokokker

Skrevet af

Streptococcus pyogenes i bloddyrkning
Figur 1.Streptococcus pyogenes gruppe A i bloddyrkning fra patient med blodforgiftning. Gramfarvning, 1000 x forstørrelse. Streptokokkerne er lejret i lange kæder, de større mørke celler er patientens røde blodceller (erythrocytter) i bloddyrkningskolben.
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen (red.) 'Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin', 5. udgave, FADLs Forlag 2021.
Streptococcus pyogenes i bloddyrkning
Licens:CC BY SA 3.0
Streptokokker, alfa- og betahæmolyse

Figur 2. Streptokokkers hæmolyse omkring deres kolonier på på en blodagarplade. 1: Alfa-hæmolytiske streptokokker, fxS. sanguis. 2: Beta-hæmolytiske streptokokker, fxS. pyogenes gruppe A. 3: Alfa-hæmolytiskeS.pneumoniae (pneumokokker). 4: Ingen hæmolyse omkring kolonier afEnterococcus faecalis

N. Høiby, undervisningsmateriale.

Streptokokker, alfa- og betahæmolyse
Licens:CC BY SA 3.0
Periodontitis - fokus for endokarditis
Figur 3. Parodontitis som årsag til endokarditis forårsaget afStreptococcus oralis.
N. Høiby undervisningsmateriale.
Periodontitis - fokus for endokarditis
Licens:CC BY SA 3.0
S. anginosus hjerneabsces
Figur 4. Betændelsesmateriale fra hjerneabsces med Streptococcus anginosus. Gramfarvningen viser de sorte grampositive kokker i kæder. Forstørrlese x 1000.
Fra N. Høiby & Å. Bengård Andersen (red.) ' Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin', 5. udgave FADLs Forlag 2021.
S. anginosus hjerneabsces
Licens:CC BY SA 3.0

Streptokokker er en stor gruppe afgrampositive kugleformede bakterier, som lejres i korte eller lange kæder, når de deler sig (Figur 1). Streptokokkerne omfatter 17 slægter og over 100 arter. De medicinsk betydningsfulde streptokokker inddeles praktisk i de pyogene streptokokker, de orale streptokokker,pneumokokkerne ogenterokokkerne. Streptokokkerne er fakultativt anaerobe, hvilket vil sige, at de kan vokse, hvad enten der er ilt til stede eller ej. De har komplekse vækstkrav og kaldes derfor kræsne, hvorfor der benyttes blodagarplader eller lignende til at dyrke dem på (Figur 2).

Faktaboks

Etymologi
Ordet streptokokker kommer af græskstreptos 'drejet, flettet, kæde' ogkokkos 'kerne, bær'.
Også kendt som

Streptococcus

Opbygning og inddeling

Uden på cellevæggen har streptokokkerne et sukkerlag (cellevægspolysakkarid), som kaldes Lancefields gruppeantigen. Det er opkaldt efter den amerikanske mikrobiolog Rebecca Lancefield (1895-1981). Dette antigen, som er immunologisk forskelligt hos de forskellige streptokokker, brugte Lancefield til at immunisere kaniner med, og hun kunne så, med de antistoffer som kaninerne dannede, gruppeinddele streptokokkerne immunologisk. Det kaldesserologisk gruppeinddeling, da det er blodserum fra kaninerne, der anvendes. Lancefields forskellige gruppeantigener (A-W) er næsten alle polysakkarider, bortset fra D og N, som er lipoteichosyrer, der også er en del af streptokokkernes og andre grampositive bakteriers cellevæg. Nogle arter laver desuden en kapsel udenpå bestående afhyaluronsyre eller polysakkarid. Sidstnævnte er karakteristisk forStreptococcus pneumoniae (pneumokokker).

På grund af mælkesyreproduktion ud fra sukkerarter, fx glukose og sakkarose, anvendes nogle streptokokarter, fxStreptococcus lactis, til fremstilling afsurmælksprodukter mm. Andre streptokokker (enterokokker) indgår i medicinske tabletter til forebyggelse afdiarré, såkaldteprobiotika.

Pyogene streptokokker

Streptococcus pyogenes gruppe A

S. pyogenesgruppe A er den vigtigste pyogene streptokok.Den findes kun hos mennesker.Den indeholder Lancefields gruppe A-antigen og kan yderligere inddeles i mere end 70 serologiske typer baseret på proteinantigenerne M og T. Immunitet over forS. pyogenes gruppe A er M-type-specifik, hvorfor gentagne infektioner og epidemier ses hyppigt med forskellige M-typer. M-proteinet sidder på bakteriernes cellevæg og modvirker, at de bliver optaget og dræbt af de hvide blodlegemer (fagocytose), medmindre man har dannetantistoffer mod det pågældende M-protein.

S. pyogenes gruppe A producerer desuden en rækketoksiner ogenzymer, der gør, at den kan give både lette og meget svære infektioner. Det gælder således O- og S-hæmolysinerne, som opløser (hæmolyserer) derøde blodlegemer, så der opstår beta-hæmolyse omkring kolonierne på en blodplade. Også andre celler, fx de hvide blodlegemer, opløses af disse hæmolysiner. Endvidere producerer bakterierne enzymernestreptokinase ogstreptodornase, der opløser henholdsvisfibrin og fritDNA ogRNA, der stammer fra betændelsescellerne i betændelsessekret. Disse enzymer kan bruges til at opløse sejt betændelsessekret i hulrum, og streptokinase har været brugt til at opløseblodpropper, men det er nu erstattet af andre præparater.

Bakterierne producerer også hyaluronidase, som opløser bindevævets grundsubstans (hyaluronsyre) og derfor bidrager til, at streptokokinfektioner hurtigt kan sprede sig i vævene.

Endelig danner nogle stammer af bakteriernestreptokok pyogene eksotoksin A (SpeA) ogB (SpeB) og undertyper heraf. Det hed tidligere deterythrogene toksin og er årsag til det røde, prikkede hududslæt ved børnesygdommenskarlagensfeber og er desuden årsag til det alvorligt forløbendestreptococcal toxic shock syndrome. Det fungerer som et såkaldt superantigen, der stimulerer et stort antal hvide blodlegemer til at frigørecytokiner, der medfører høj feber, lavt blodtryk, multiorgansvigt og shock. SpeA og SpeB neutraliseres af specifikkeantistoffer, og kan man kun få skarlagensfeber én gang. Gammaglobulin, der er sammensat af tapninger fra mange bloddonorer, indeholder sådanne antistoffer mod SpeA og SpeB og anvendes derfor tilat behandlestreptococcal toxic shock syndromesammen medantibiotika.

Sygdomme

S. pyogenesgruppe A kan være til stede i svælgfloraen i beskeden mængde uden at give sygdom eller symptomer. S. pyogenes gruppe A smitter ved kontakt, via luften og sommetider via maden. Den hyppigste sygdom den forårsager, erhalsbetændelse, med smerter og hvide belægninger i svælget. S. pyogenes gruppe A forårsager også overfladiske hudinfektioner sombørnesår(impetigo), der er meget smitsom. I underhuden forårsager denrosen(erysipelas). Udgående og hurtigt bredende sig fra sår og dybt i muskulaturen under bindevævet(fascien) forårsager den den meget alvorlige nekrotiserende fasciitis ogmyositis, der hurtigt kan udvikle sig til streptococcal toxic shock syndrome.

Tidligere sås også barselsfeber forårsaget af disse bakterier, men det blev bekæmpet i 1847 af den ungarske fødselslæge Ignaz Phillipp Semmelweis (1818-1865), som indførte, at fødselslæger skulle anvende grundig håndhygiejne ved undersøgelse af de fødende patienter. To sjældne men alvorlige immunologiske følgesygdomme, især hos børn og unge, er akutglomerulonefritis med forbigående nyreskade oggigtfeber. Det medfører smerter og hævelse af de store led og sommetider beskadiget hjertevæv med fejl i hjerteklapperne. Disse følgesygdomme opstår 10–20 dage efter infektion medS. pyogenes gruppe A.

Diagnose

Halsbetændelse diagnosticeres hos lægen med en såkaldt gruppe A-streptokoktest. Det er en immunologisk metode til at påvise gruppe A-antigenet i svælgsekret på få minutter. Desuden foretages der dyrkning af bakterierne og følsomhedsbestemmelse over for antibiotika. Der kan påvises en tidligere alvorligS. pyogenes gruppe A-infektion, fx glomerulonefritis og gigtfeber, ved at måle, om patienten har dannet antistoffer i blodet modstreptolysin O (AST testen) og mod hyaluronidase (ASH). Alle S. pyogenes gruppe A er penicillinfølsomme, og patienterne bliver derfor behandlet medpenicillin. Ved penicillinallergi er der en række andre antibiotika, der kan anvendes.

Streptococcus agalactiae gruppe B (Lancefields gruppe B)

Gruppe B-streptokokker forårsager yverbetændelse(mastitis) hos køer og findes hos mennesker i tyktarmens indhold(fæces) og sommetider i kvinders skede(vagina), hvorfra den kan forårsageblærebetændelse. Under fødslen kan den inficere det nyfødte barn og forårsagelungebetændelse,blodforgiftning ogmeningitis hos barnet med høj dødelighed. I barselperioden efter fødslen kan den forårsagebarselfeber og endvidere underlivsbetændelse efter gynækologiske operationer. Behandlingen er penicillin evt. samtidig medgentamicin for at forstærke effekten. Ved dyrkning af gruppe B-streptokokker i urin hos gravide, skal der behandles med penicillin, og fundet skal noteres i svangerskabspapirerne, fordi den gravide stadig kan være bærer af bakterierne ved fødslen. I disse tilfælde behandles det nyfødte barnprofylaktisk med penicillin.

Gruppe B-streptokokker laver en lille beta-hæmolytisk zone omkring kolonierne på blodagarplader. Baseret på kapselpolysakkarider og proteiner er flere serologiske typer beskrevet. Der findes andre pyogene streptokokker (Lancefield's gruppe C, F og G), der sommetider også kan forårsage alvorlige infektioner. De er også følsomme over for penicillin.

Orale streptokokker

Der findes orale streptokokker på mund- og svælgslimhinderne og i spyt hos alle mennesker. De vigtigste erS. salivarius-,S. anginosus-,S. sanguinis-,S. orales-,S. mitis- ogS.mutans-grupperne, som hver omfatter flere arter.

Nogle orale streptokokkers produktion af ekstracellulært polysakkarid ud fra sakkarose (frugtsukker) kan være meget kraftig og bestå af glukaner (fx dextran) eller fruktaner (fx levan).S. mutans, S. sanguisog S. salivariusdanner således henholdsvis mutan, dextran og levan, der indgår som matrix i tændernes bakteriebelægninger, og da bakterierne samtidig nedbryder sakkarose til mælkesyre, opløses tandemaljen, og der kommer huller i tænderne(caries). Hvis ikke det behandles, kan infektionen brede sig til tandrodskanalen og føre til tandbyld. Det er dog som regel blandingsinfektioner med flere mundhulebakterier. Sidder derplak helt oppe under tandkødet, kommer der også tandkødsbetændelse(gingivitis) og tænderne bliver løse(parodontitis) (Figur 3). Disse streptokokarter er således vigtige årsager til sygdomme i munden.

De orale streptokokker kan ved gingivitis, parodontitis og forskellige tandlægebehandlinger føres ind i blodet, hvor de normalt forsvinder på under en time uden symptomer. Hvis en patient imidlertid har medfødte eller erhvervede beskadigede hjerteklapper, kan de ekstracellulære polysakkarider påS. mutans, S. sanguinis ogS. orales, fx dextran, klæbe bakterierne fast på hjerteklapperne og dermed forårsagehjerteklapbetændelse(endokarditis). Da de orale streptokokker ikke producerer toksiner, er denne form for endokarditis ikke så akut forløbende som fx endokarditis forårsaget afStaphylococcus aureus.

Mundhule-streptokokker, som kommer ind i blodbanen, kan en sjælden gang være årsag til bylder i hjernen (Figur 4). Mundhulestreptokokkerne er som regel følsomme over for penicillin, som derfor benyttes til behandling. Karies og parodontitis behandles af tandlæger, mens svære tilfælde med infektion i rodkanaler og tandbyld ofte også behandles med flere antibiotika, da det er blandingsinfektioner.

Pneumokokker

Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) findes i mindre antal i mund og svælg hos mange mennesker uden at forårsage sygdom. De vokser i diploform (to-og-to) omgivet af en fælles tyk polysakkaridkapsel, hvoraf der er over 90 forskellige serologiske typer. Selvom man bliver immun over for én type pneumokok, er man ikke beskyttet mod andre typer. De er årsag til infektioner ibihuler,mellemører ogbronkier og er vigtige årsager til lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis. De er følsomme over for penicillin, som derfor bruges til behandling af pneumokokinfektioner. Der findes flere pneumokokvacciner, som anvendes i det danskebørnevaccinationsprogram og til vaccination af ældre mennesker.

Enterokokker

Enterokokker tilhører Lancefields gruppe D, og efter deling lejres de i par eller i korte kæder. De findes i tarmkanalen hos mennesker og dyr. De vigtigste arter erE. faecalis ogE. faecium. De er årsag til blærebetændelse, betændelse i galdevejene, blodforgiftning og sommetider hjerteklapbetændelse. De er som regel følsomme over for penicillin, men resistente over forcefalosporiner. NogleE. faecium-stammer er blevet resistente over forvancomycin.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Støttet af:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Høiby, Niels:streptokokker iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/streptokokker

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forMedicinsk mikrobiologi

Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. , Københavns Universitet
Den Danske Ordbog logo


Det sker

French Open

French Open (Roland-Garros) er den eneste grand slam-turnering, der spilles på grus. Holger Rune og Clara Tauson repræsenterer Danmark i turneringen.

Årets Reumert

Årets Reumert er en dansk teaterpris, der hylder det bedste teater og scenekunst fra året, der gik. Reumert-prisen uddeles lørdag.

Olsen-banden

Olsen-banden er en af de mest succesrige filmserier i dansk filmhistorie. Søndag indvies en bronzestatue af Egon, Benny og Kjeld i Valby.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp