sprogscreening
Sprogscreening er en forebyggende procedure tiltidligopsporing af skjultesprogvanskeligheder hos børn, unge eller voksne. Formålet med sprogscreening er at iværksætte entidlig sprogindsats, såsprogvanskeligheder kanforebygges,afhjælpes ellermindskes. Tidlig opsporing og sprogindsats kan have afgørende betydning for barnets sprogudvikling – og dermed også senere trivsel, indlæring, skolegang og uddannelse.
Faktaboks
- Etymologi
Screening er lånt fra engelskscreening, som er afledt af verbetto screen ’sigte, sortere, udvælge’. Ordets grundbetydning er at lade noget passere igennem en si eller et filter, hvilket i overført betydning refererer til processen med at identificere og udvælge individer med bestemte træk eller behov.
Før etsprogscreeningsprogram iværksættes, bør følgende sikres:
- at sprogvanskelighederne kandiagnosticeres;
- at sprogvanskelighederne kanforebygges,afhjælpes ellermindskes gennem en målrettet indsats;
- at kvalificeredetestere er til rådighed til at udføre screeningen;
- at nødvendige fagpersoner og ressourcer er til rådighed til at følge op på screeningsresultaterne med entidlig indsats (fx forebyggende pædagogisk indsats,logopædisk udredning og/ellerlogopædisk indsats);
- at omkostninger og gener ved screeningen står i rimeligt forhold til de problemer, programmet skal løse.
En velegnetsprogscreeningstest skal:
- værepålidelig (reliabel);
- væregyldig (valid);
- have højsensitivitet (evne til korrekt at identificere personer med sprogvanskeligheder);
- have høj specificitet (evne til korrekt at identificere personer uden sprogvanskeligheder; anbefales typisk at være over 0,80);
- have højprædiktiv værdi (sandsynligheden for, at testresultatet korrekt afspejler virkeligheden; bådepositiv prædiktiv værdi ognegativ prædiktiv værdi kan indgå).
Resultaterne fra en sprogscreening inddeles typisk i fire kategorier:
- Sandt positive: Personer, der testes positive, og som ved nærmere udredning viser sig at have sprogvanskeligheder og dermed har gavn af en sprogindsats.
- Falsk positive: Personer, der testes positive, men som ved nærmere udredning viser sig ikke at have sprogvanskeligheder og dermed ikke har gavn af en sprogindsats.
- Falsk negative: Personer, der testes negative, selvom de faktisk har sprogvanskeligheder og dermed går glip af nødvendig indsats, hvilket kan forsinke diagnosticering og intervention.
- Sandt negative: Personer, der testes negative, og som ikke har sprogvanskeligheder og derfor heller ikke har gavn af en sprogindsats.
Begrænsninger
Ved anvendelse af sprogscreeningstests er det vigtigt at være opmærksom på potentielle kulturelle og sproglige skævheder, særligt ved screening af flersprogede børn. Sprogscreening bør ikke anvendes isoleret, men kan indgå som en del af en helhedsorienteret vurdering, der inddrager observationer af barnets funktionelle sprogbrug i hverdagen.
Sprogscreening i Danmark
I Danmark blev det første nationale sprogscreeningsprogram indført i 2007. I lovgivningen anvendes dog betegnelsensprogvurdering som synonym forsprogscreening.
Selvom sprogscreening er udbredt i Danmark, mangler der fortsat solid evidens for flere af desprogscreeningstests, der anvendes i praksis. Specielt denprædiktive værdi af flere danske sprogscreeningstests er endnu ikke tilstrækkeligt dokumenteret, hvilket betyder, at det er uklart, hvor nøjagtigt disse tests kan forudsige, hvem der reelt har eller får sprogvanskeligheder og vil have gavn af en tidlig sprogindsats.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
