De inddeles i grupper efter funktion:Ædespor er spor efter et dyr, som graver og æder sig gennem sedimentet.Græssespor dannes på overflader, hvor dyr udnytter et næringsrigt lag.Bospor er efter det faste tilholdssted, fx frajomfruhummer, men kan også kombineres med en fødesamlingsfunktion, fx hossandorm og på landjordenmuldvarp. Nogle dyr laver gangsystemer under havbunden, hvis funktion er at fange mikroorganismer, som lever i det omgivende sand. Sådanne spor kan være meget komplicerede rør, som danner spiraler eller bikagemønster.

Studiet af sporfossiler har på et relativt sent tidspunkt åbnetpalæontologers og siden biologers øjne for den mangfoldighed af livsformer, som gravende hvirvelløse dyr praktiserer under havbunden. Sporene dokumenterer tilstedeværelsen af ofte ekstremt specialiserede måder at udnytte sedimentet på enten som beskyttelse mod fx strøm og bølger eller som føde for sedimentædende organismer. Vurderet ud fra sporfossiler er kompleksiteten i levevis vokset i løbet af den biologiskeevolution.

I geologisk sammenhæng er sporfossiler velegnede til tolkning af sedimentære bjergarters oprindelige aflejringsmiljø, og som sådan finder de anvendelse i bl.a. olieefterforskningen. Af kendte sporfossiler kan nævnes talrige fodspor efterdinosaurer samt 4 millioner år gamle spor efter enhominid, sandsynligvisAustralopithecus.

• fossiler