signetring
En signetring er en fingerring med et indgraveret navn eller mærke i en plade, så den kan bruges somsegl (signet).
Faktaboks
- Etymologi
Ordet signet kommer fra middellatinsignetum, egentlig 'lille tegn', endiminutivafledning af latinsignum 'tegn'.
- Også kendt som
seglring
Signetringe var almindelige i antikken og kendes tilbage fra oldtidens Egypten; den egyptiskefarao gjorde ifølge BibelenJosef til medregent, da han satte han sin seglring på Josefs hånd. I den romerske republiks tid brugte senatorerne signetringe som embedstegn.
Den pavelige signetring,fiskerringen (anulus pescatoris), med et billede afSankt Peter, der trækker fiskenettet op i sin båd, har været båret af alle paver siden 1400-tallet og fornys for hver pave. Den anvendes ikke længere som signet.
Læs mere i Lex
- fingerring
- fiskerringen
- segl (til dokument)
- ringens symbolik
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forSegl, skrift og tidsregning
