rombeporfyr (ledeblok)

Rombeporfyr er en let genkendeligledeblok i istidsaflejringerne i Danmark. Den er en syenitisk lavabjergart med lyse, 0,5-3 cm store, rombe- eller linseformede strøkorn af feldspatmineraletplagioklas samt få små korn afbiotit ogaugit i en rødbrun til mørkegrå eller violet grundmasse.
Bjergarten stammer fra to områder iOslofeltet, hvoraf Vestfold er det største. Sammen med andre af Oslofeltets karakteristiske bjergarter, fxlarvikit, basaltiskeporfyrer oghornfels, tilhører rombeporfyr en gruppe af norske ledeblokke, som blev spredt med flere af kvartærtidens isstrømme.
Rombeporfyr er ikke fundet på Bornholm, men er ellers almindelig overalt i Danmark. Den er særlig hyppigt i de nordlige og vestlige dele af landet, fx vedBovbjerg på den jyske vestkyst,Lønstrup Klint, Mols Hoved,Sjællands Odde ogNakkehoved på toppen af Sjælland. Stenene vaskes ud fra klinter med moræneler, som blev afsat af isstrømme fra Norge i sidste istid. I den sydlige del af landet er den mere sjælden og findes langs klinter, hvor moræneler fra ældre istider træder frem. Den er desuden almindelig i Tyskland og Holland inden for Elster- og Saale-nedisningernes udbredelse og findes stedvis langs den engelske Nordsøkyst.
Rombeporfyrkonglomerat består af brudstykker af rombeporfyr, som er sammenkittet af vulkansk aske.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forDanmark, Kvartær
