Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

religion i USA

Skrevet af

Lakewood Church, Houston, Texas
Lakewood Church er hjem for en af USA's største meninger og er et eksempel på en mega-church. Der er plads til næsten 17.000 mennesker i salen.
Af/Ritzau Scanpix.

USA det mest religiøse land i den vestlige verden; hver tredje amerikanere går i kirke (eller et andet religiøst forsamlingssted) mindst én gang i ugen. Dog er der et stigende antal amerikanere, der ikke tilhører en specifik tro.

Der er ingenstatskirke i USA, og adskillelsen mellem kirke og stat er sikret gennemUSA's forfatning.

To tredjedele af amerikanerne er kristne (med et klart protestantisk flertal), men generelt kendetegnes USA ved dets religiøse mangfoldighed. Fordeling af de største religiøse grupperinger i USA tegnede sig i 2023 således:

Religiøs orientering
Protestanter33%
Katolikker22 %
Andre kristne11 %
Mormoner1 %
Jøder2 %
Muslimer1 %
Andre religioner5 %
Ingen religiøs overbevisning22 %
Ved ikke3 %

Det kristne USA

Religion i USA

Menighed samlet til bøn i den protestantiske kirke Saddleback Church i Lake Forest, Californien.

Af/AP/Ritzau Scanpix.

Den største religion i USA erprotestantismen, men den er delt i op i hundredevis af forskellige menigheder. Herunder findes bl.a.baptister,calvinister,lutheranere ogmetodister. Der er store forskelle på disse menigheder baseret på bl.a. geografi og etnicitet. Amerikanske katolikker er generelt mere homogent organiserede, primært i den romersk-katolske kirke. En specifik amerikansk version af kristendommen findes imormonkirken, som blev grundlagt afJoseph Smith i 1830.

Der findes mere end 1.800 “mega churches” i USA, dvs. kirker med mere end 2.000 medlemmer. Disse kirker har ofte præg af underholdsningsshows og der er fokus på sang, fællesskab og store følelser.

Kristen fundamentalisme

Amish, Pennsylvania

En af USA's bedst genkendelige religiøse minoriteter er Amish-folket, som lever et liv uden moderne bekvemmeligheder, bl.a. elektricitet.

Af/AFP/Ritzau Scanpix.

Næsten hver fjerde amerikaner identificerer sig som “evangelical”. Kendetegnende ved disse protestantiske fundamentalister er fokus på missionærarbejde og troen på en bogstavelig fortolkning afBibelen. Sidstnævnte har gjort at de er modstandere afdarwinistisk teori og andre videnskabelige tilgange. Denne grupper spiller også en stor rolle i amerikansk politik, særligt i debatten om adgang til abort, hvor de er stærktpro-life.

Andre religioner i USA

USA er verdens største jødiske nation uden forIsrael, dvs. USA er det land, hvor der bor flest jøder, selvom disse kun udgår 2% af USA’s befolkning.

Muslimer, hinduer og buddhister er også repræsenteret, det samme er flere traditionelle religioner fra USA’s oprindelige befolkning. Religionsfriheden, den personlige frihed og fraværet af enstatskirke har skabt mulighed for at utallige religiøse grupper kan trives og vokse.

Den hurtigst voksende gruppe de seneste 20 år er dog de amerikanere, som ikke tilhører en specifik religion eller menighed. De udgør nu næsten en fjerdedel af USA's befolkning og tæller primært mange unge mennesker.

Religion som politisk kampplads

På trods af adskillelse mellem kirke og stat, spiller religion en stor rolle i amerikansk politik. Historisk har især kristne kirker spillet afgørende roller i bl.a. forbudsbevægelsen og afskaffelsen afslaveri. I dag taler politikere åbnet om deres religiøse overbevisninger, og religiøse grupper er offentligt aktive i debatter om abort, LGBTQ-rettigheder og uddannelse.

Religion som socialt samlingspunkt

Især blandt protestantiske menigheder danner religion ofte basis for sociale fællesskaber. Mange kirker tilbyder velfærdsydelser som børnepasning, lektiehjælp, støtte til ældre og udsatte borgere samt udlevering af mad. Desuden tilbyder religiøse fællesskaber mange sociale arrangementer, og også derfor er religionen nærværende i millioner af amerikaneres hverdag.

Religionens historie i USA

Billy Graham, 1957
I midten af det 20. århundrede var prædikanten Billy Graham en af USAs mest berømte mænd. Han brugte tv og radio til at nå millioner af amerikanere med sit kristne budskab og var med til gøre den protestantiske fundamentalisme til mainstream.
Af/AP/Ritzau Scanpix.

Religion spillede en central rolle i USA's grundlæggelse. De første engelske immigranter til Nordamerika,puritanerne, var overbeviste om deres skæbne som Guds udvalgte folk. På grund af religiøse forfølgelse i Europa slog mange repræsentanter forreformerte kirker sig ned i USA. Med sig bragte de modstand mod politiske hierarkier og stærk statsmagt, hvilket senere fik indflydelse på nationens politiske grundlæggelse, herunderUafhængighedserklæringen ogUSA's Forfatning. Desuden følte disse sekter sig særligt udvalgt af Gud til at skabe et nyt Israel på amerikansk jord.

Anti-katolsk diskrimination

USA's forfatning sikrede i 1791 ikke blotreligionsfrihed, men også adskillelse af kirke og stat. Flertallet var dog protestanter, og ankomsten af især irske, katolske immigranter i midten af 1800-tallet bidrog til en stigende frygt for – og diskrimination af – katolikker generelt. I perioden 1880-1914 ankom mange millioner katolikker og jøder fra Øst- og Sydeuropa, hvilket førte til, at etnisk og religiøs chauvinisme blussede yderligere op. Først i perioden efter 2. Verdenskrig, hvorkommunismen blev en fælles fjende, blev det alment anerkendt, at USA's religiøse mangfoldighed var en styrke.

Religion og det sorte USA

Den kristne tro har spillet en afgørende rolle i afroamerikanske miljøer.Borgerrettighedsbevægelsen i 1960'erne var ofte domineret af kristne grupper og ledere, bl.a. baptistpræstenMartin Luther King. I de lange perioder af amerikansk historie hvor afroamerikanere var udelukket fra den politiske proces, fungerede kirker som rammen for politisk aktivisme.

Læs mere i lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
fri anvendelse.Creative Commons
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Den Store Danske; Mørk, Anne:religion i USA iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/religion_i_USA

Bidrag

Kommentarer (1)

skrevMarie-Louise Hammer

apropos billedteksten til Lakewood Church: meninger bør ændres til menigheder !!

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forAmerikanske samfundsforhold

Anne Mørk
ph.d. i Amerikanske Studier
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp