IRomerriget betegnedeprocurator en person, som romere kunne ansætte til at overvåge og lede deres økonomiske transaktioner. Det var meget ofte frigivne slaver, som fik overdraget dette hverv, der også indebar kontrollen med husholdningens slaver. Ifølge en lov fra 4 e.v.t. var udnævnelsen til prokurator en af de få tilladte undtagelser til at frigive en slave under 30 år. Fra kejserAugustus og frem benyttedes denne institution i stigende grad i den romerske offentlige administration. En lang række områder blev ledet af statslige prokuratorer, fx Roms vandforsyning, minedrift, større kejserlige godser og toldopkrævning. Prokuratorer forekom også som ledere af enkelte mindre provinser, primært som finansadministratorer. De var ofte kejserlige frigivne eller rekrutteredes fra den romerske hær.

Imiddelalderen anvendtes betegnelsen inden forden romerskkatolske kirke bl.a. om personer, der mødte for andre i retssager. Det er i denne betydning, prokuratorer optræder i Danmark fra 1600-tallet. I løbet af 1700-tallet vandt betegnelsen advokat indpas som betegnelse for en prokurator vedHøjesteret. I 1868 blev betegnelserne prokurator og advokat afskaffet ved Lov om Adgang til Sagførervirksomheden og erstattet af titlen sagfører.

• advokat