nordøstkaukasiske sprog
De nordøstkaukasiske sprogs udbredelse, her markeret med blåt (nakh-sprogene) og grønt (dagestanske sprog) blandt de øvrige kaukasiske sprogfamilier. Flertallet af nordøstkaukasiske sprog tales lige så langt sydpå som de sydkaukasiske (kartvelske) sprog. Betegnelsen nordøstkaukasisk sigter således ikke i så høj grad til længde- og breddegrader som til sprogenes placering i forhold til bjergkæden Store Kaukasus, der strækker sig fra områderne syd for Krasnodar i nordvest til et stykke fra Baku mod sydøst.
De nordøstkaukasiske sprog er en af de tre sprogfamilier (eller sprogætter) i Kaukasus, der er begrænset til dette område; de to andre familier er denordvestkaukasiske og dekartvelske sprog.
Faktaboks
- Også kendt som
nakh(o)-dagestanske sprog
De ca. 30 nordøstkaukasiske sprog består af to hovedgrene, den lille gruppenakh-sprog og de mangedagestanske sprog. Med et par undtagelser tales sprogene i tre republikker i Den Russiske Føderation, nemligIngusjetien,Tjetjenien ogDagestan, samt i den nordligste bjergrige del afAserbajdsjan.
Inddelingen af de nordøstkaukasiske sprog
Nakh-grenen er den vestligste gren og består af tre nærtbeslægtede sprog:
- Tjetjensk (ca. 1 million talere) i Tjetjenien.
- Ingusjisk (ca. 230.000 talere) i Ingusjetien.
- Tsova-tush ellerbats tales (ca. 3500 talere i år 2000) i byen Zemo-Alvani i det nordøstlige Georgien.
Dagestansk er mere vidtforgrenet og tales primært i Dagestan vest for Det Kaspiske Hav samt i tilgrænsende dele af Aserbajdsjan.
- Avaro-andi-dido-sprogene omfatter det største dagestanske sprogavarisk(ca. 800.000 talere), der anvendes som kommunikationssprog mellem folkegrupperne i Dagestan. Hertil kommer to grupper af sprog med færre talere:andi-sprogene (andi,botlikh,godoberi,karata,akhvakh,bagulal,tindi ogtjamalal med ca. 35.000 talere til samme) ogdido-sprogene (dido,også kaldettsez,khvarsji,hinukh,bezhta,også kaldetkaputji oghunzib, med ca. 10.000 talere til sammen).
- Lak-dargwa-sprogene omfatter to primære grene, herafdarginsk (også kaldetkhjurkili ellerdargwa), med ca. 370.000 talere, oglak, der tales af ca. 120.000.
- De lezgiske sprog omfatterlezgisk ellerkuri (ca. 450.000 talere),tabasaran (ca. 100.000 talere), samt en række mindre sprog med til sammen ca. 70.000 talere. Af disse kan nævnesagul,budukh,kryts,rutul,tsakhur,udisk,artjinsk ogkhinalug, der tales af i alt ca. 70.000.
Fællestræk, forskning og forhistorie
Strukturelt udviser de nordøstkaukasiske sprog typiske sproglige kaukasiske områdetræk, herunderergativitet og et rigt konsonantsystem.
Det nordøstkaukasiske sprogområde har igennem årtusinder været påvirket af kontakter og migrationer fra både nord og syd, hvilket tydeligt ses afspejlet i ordforrådet i de enkelte sprog og sproggrene.
Genetiske, arkæologiske og sproglige studier tyder på, at de nordøstkaukasiske sprog har været talt i dets nuværende område siden bondestenalderen. Sprogenes nærhed til hinanden gør det imidlertid svært at skelne mellem egentlige arveord og tidlige låneord og andre kontaktfænomener. Af samme årsager det ikke været muligt endnu at påvise slægtskab mellem de nordøstkaukasiske og denordvestkaukasiske sprog, selvom en del sprogforskere anser dem for at være fjernt beslægtede.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
