navneværdi
Navneværdi, udtryk, der blev brugt efter Statsbankerotten i Danmark i 1813 om de nye rigsbankdalersedlers pålydende værdi, forkortet N.V. Da sedlernes kurs indtil 1838 var under pari, kunne man indtil da tale om beløb enten i rigsdaler-navneværdi, altså pålydende, eller i rigsdaler-sølvværdi. Der kunne indtil 1817 være stor forskel på de to tal pga. den voldsomme inflation i de første år efter Napoleonskrigene.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.