Gennem århundreder har man forsøgt at klassificere tusindvis af forskellige folks religioner, dyrket af ca. 300 mio. mennesker, som én grundtype. Først i 2000-t. er det i undervisning, lærebøger og blandt den vestlige verdens brede offentlighed endnu en udbredt, men fejlagtig opfattelse, at naturfolks religioner består af animisme, præanimisme, fetichisme, totemisme, mana, harmoni med naturen, gruppen frem for individet, harmoni mellem kønnene osv. Disse opfattelser har to kilder, dels den gamle europæiske primitivisme, dels 1800-t.s udviklingsteorier. Se ogsåprimitiv mentalitet,myte,kultur ogsamfund.

Selvom udtryk som naturfolks religion og tilsvarende begreber ikke fagligt kan forsvares i dag, har interessen for naturfolk haft betydning for Vestens idéhistorie og selvopfattelse. Forskningshistorisk har de spillet en rolle i humaniora og samfundsvidenskaberne, fordi studiet af dem har bragt indsigt i menneskets kulturelle og religiøse mangfoldighed. De faglige diskussioner om fx de australske aboriginere har været afgørende for den teoretiske og metodiske bevidsthed i fag som etnografi, arkæologi, sociologi, psykologi og religionshistorie. I dag har mange indfødte folk taget Vestens begreber om dem til sig som led i etnisk identitet og fornyet interesse i egne traditioner og religiøse værdier. Mange folkeslag går i dag aktivt ind i studiet af egne religioner, i nogle tilfælde ikke uden konflikt; nogle folkeslag påberåber sig en art ejendomsret over deres egen kultur og holder det juridisk klingende begreb "cultural copyright" i hævd.