Loci theologici er de protestantiske lærebøger i kristen dogmatik fra Reformationen til ind i 1600-tallet.

I den antikkeretorik erlocus det "sted", hvorfra man henter argumenter.Melanchthon overtog begrebet og skrev i 1521 sineLoci communes rerum theologicarum, som anses for at være den første protestantiske dogmatik; dens tredje udgave (1543-44) blev genoptrykt i mange oplag. I modsætning tilPetrus Lombardus'sententiae ville Melanchthon ikke bygge på kirkefædrene, men udelukkende på Bibelen. Han opstillede i indledningen til skriftet fra 1521 en rækkeloci, som begynder med "gud", "én", "treenig", "skabelse" og slutter med "fordømmelse" og "salighed". Denne lutherske genre tillod ikke systematiske fremstillinger af dogmatikken som i skolastikkenssummae (sesumma) og blev derfor opgivet i løbet af 1600-tallet.