Akut leversvigt er en alvorlig og ofte livstruende tilstand, der kan udvikle sig i løbet af 1-7 dage. Det kan skyldes alle former forleverbetændelse forårsaget af fx virus, medicin, forgiftning, immunsygdomme, m.m. I Danmark er årsagen i ca. halvdelen af tilfældene forgiftning medparacetamol.

Kronisk leverinsufficiens ses som regel i slutstadiet afskrumpelever(levercirrose). Her er forløbet mindre dramatisk end ved akut leversvigt.

Symptomerne ved akut leversvigt er, især i begyndelsen, præget af nedsat hjernefunktion(leverencefalopati) pga. væskeophobning i hjernen som følge af manglende udskillelse af affaldsstoffer, herunderammoniak. I de tidlige stadier er patienten urolig og forfjamsket med karakteristiske ryk i hænderne, når disse holdes strakt(flapping). Hvis tilstanden udvikler sig videre, bliver patienten efterhånden dybt komatøs (coma hepaticum). Senere indtrædergulsot, blødning på grund af mangel på koagulationsfaktorer, nyresvigt og infektion. Der kan være problemer med at opretholde normaltblodsukker.

Det kroniske leversvigt er præget af forhøjet tryk i portåresystemet, hvilket medfører væske i bughulen(ascites) og udvikling af åreknuder(varicer) i spiserøret med risiko for blødning. Desuden vil den manglende levercellefunktion føre til træthed, gulsot, blødningstendens, dårlig ernæring, muskelsvind, encefalopati og immundefekt.

Akut leversvigt mistænkes især ved nyopdaget leversygdom med uforklarlig hjernepåvirkning. Blandt blodprøverne er især de nedsatte koagulationsfaktorer karakteristiske. Kronisk leversvigt kan påvises på basis af symptomer og blodprøver. Der er flere scoringssystemer til bedømmelse af graden af svigt, fx Child-Pugh og MELD.

Behandlingen afhænger af årsagen. Ved akut leversvigt prioriteres behandling af væskeophobningen i hjernen og evt. behandling af forgiftning. Derudover er behandlingen understøttelse af de vigtigste organfunktioner og indgift af evt. manglende stoffer, fx glukose. Akut levertransplantation kan komme på tale.

Ved kronisk leversvigt er ernæringsterapi og behandling af det forhøjede tryk i portåresystemet vigtig.

Leveren har en stor evne til at reparere sig selv, såfremt forholdene tillader det. Prognosen ved akut leversvigt er de senere år forbedret med et fald i dødelighed fra ca. 70 % til 40 %, hvilket dog især skyldes muligheden for levertransplantation.

Ved kronisk leversvigt afhænger prognosen af, hvad der har udløst leverskaden, og om dette, fx virusinfektion, alkohol m.m., kan fjernes. Desuden afhænger prognosen af, om der udvikles komplikationer til forhøjet tryk i portåren. Ved cirrose er dødeligheden ca. 50% på fem år.

• leveren
• hepatitis
• skrumpelever