Larynxmaske, plastikslange (tube) med en lille maske i den ene ende, der bruges til sikring af frie luftveje underanæstesi. Masken, der har form som en ske, har en oppustelig manchet. Manchetten suges lufttom, hvorefter larynxmasken føres gennem munden ned i svælget, indtil masken dækker indgangen til struben. Når manchetten pustes op, danner den et næsten lufttæt låg over struben. Patienten kan herefter enten trække vejret selv gennem plastikslangen, eller luftskiftet kan sikres ved indblæsning.

Larynxmasken blev udviklet i 1980'erne. Den anvendes rutinemæssigt på anæstesiafdelinger verden over og har i nogen udstrækning kunnet afløse brug afintubation.