lagdeling
Lagdeling, den fremherskende geologiske struktur isedimenter ellersedimentære bjergarter. Her veksler lag af forskellig sammensætning i tykkelser, der kan variere fra cm til flere hundrede meter. Er lagtykkelserne af mm-cm-skala, tales omlamination.
Lagdeling og lamination ses også i magmatiske bjergarter, hvor de dannes ved krystallisationsprocesser i et magmakammer eller ved flydning, fx ilava.
Oprindelig sedimentær og magmatisk lagdeling kan erkendes i selv højmetamorfe bjergarter, men i disse kan det ofte være vanskeligt at skelne den "ægte lagdeling" fra lagdeling (bånding) fremkommet på andre måder.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forSedimentologi
