kommunisme
Kommunisme. Kinesiske kommunister over for lokalbefolkningen i Tibet. Fotografi fra 1950.
Kommunisme. Propaganda-fremstiling af Lenin, der taler til bolsjevikkerne, deriblandt matroser, soldater og arbejdere, i baggrunden vajer de røde faner.
Kommunisme er en samfundsopfattelse og politisk ideologi, som bygger på fælles ejendom. Historisk har kommunismen antaget forskellige former.
Begrebets opståen
Begrebetkommunisme introduceredes først i Frankrig i 1840'erne gennemÉtienne Cabets bogVoyage en Icarie (1840), som skildrer visionerne om et kommunistisk samfund. I 1848 købte Étienne Cabet jord i Texas, hvor han sammen med 500-600 fæller prøvede at realisere utopien. Forestillinger om samfund med ejendomsfællesskab eksisterede imidlertid før Cabet, i antikken hos fxPlaton, hosThomas More i hans bogUtopia (1516), men også hos mange andre utopister efter ham (seutopi).
Karl Marx' kommunisme
Det blev isærKarl Marx, som kom til at præge kommunismen. Han kom i 1847 i kontakt med det tyske Kommunisternes Forbund, og sammen medFriedrich Engels skrev han i 1848 forbundets program,Det Kommunistiske Manifest. Karl Marx fremlagde heri et nyt syn på kommunismen: Det var ikke en opskrift på en idealtilstand, men en endnu ikke realiseret historisk mulighed, hvis betingelser blev frembragt af historien selv i kraft af menneskers handlen. Kommunisme blev for Karl Marx en vision om et samfund, hvor mennesket kan bevæge sig fra nødvendighedens rige til frihedens rige. Han så kommunismen som en samfundsform, hvor det enkelte menneske kan udvikle sin individualitet til en hidtil uset rigdom. De samfundsmæssige forudsætninger skulle være, at udviklingen af produktivkræfterne, dvs. de tekniske kræfter, den menneskelige viden og evnen til at bruge den, havde nået et vist højt niveau.
Fra socialisme til kommunisme
Karl Marx såarbejderklassen som den klasse, der i kraft af sin særlige stilling ville kunne samle sig om at erobre den politiske magt i staten. Hermed ville den kunne indføresocialisme, hvor enhver arbejdede og fik betaling efter evne. Denne fase kaldte Karl Marx også forproletariatets diktatur; et diktatur i den forstand, at flertallet, nemlig arbejderne og deres allierede, ville sætte deres krav igennem over for mindretallet af ejendomsbesiddere, kapitalisterne. I politisk forstand forestillede Karl Marx sig dette proletariatets diktatur som et demokrati. Dets historiske opgave var at gøre staten overflødig ved at afskaffe alle sociale klasser; når staten var smuldret væk, kunne kommunismen forstås som et samfund, hvor enhver arbejdede efter evne og modtog efter behov. Her ville der ikke længere være en sammenhæng mellem ejendom og indtjening eller mellem arbejde og indtjening, alles behov var legitime.
Den politiske udvikling
Socialdemokratiske partier støttede sig til den såkaldteortodokse marxisme og så også kommunismen som det mål, man stilede imod. Men det var et mål, der lå indbygget i historien, og som ville indfinde sig så at sige af sig selv. Socialdemokratiske partier gik derfor mere og mere ind for en parlamentarisk strategi, som ville forbedre levevilkårene gennem erobring af flertallet i de nationale parlamenter.
Bolsjevikkerne
Venstrefløjen betonede fra 1900-t.s begyndelse betydningen af, at mennesker selv formede deres tilværelse og understregede revolutionen som noget centralt, fx kaldte de russiskebolsjevikker sig for kommunister fra 1917, og med bolsjevikkernes sejr iDen Russiske Revolution fik den opfattelse stor autoritet blandt venstregrupper i arbejderbevægelsen. Fra 1919 dannede bolsjevikkerne deres egen Kommunistiske Internationale. Bolsjevikkernes regime udviklede sig hurtigt til et etpartidiktatur. Dermed blev kommunisme knyttet til den type samfund, som fandtes iSovjetunionen, og som ikke havde meget tilfælles med begrebets oprindelige indhold.
Bestræbelser siden 2. verdenskrig
Efter2. Verdenskrig prøvede en række lande i Østeuropa (Polen, DDR, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Jugoslavien og Albanien), i Asien (Kina, Korea og Vietnam) samt Cuba at opbygge samfund efter sovjetisk mønster. De kaldte sig socialistiske eller realsocialistiske og opfattede sig som værende på vej til kommunisme. Men heller ikke her så man træk, som lignede Karl Marx' forestilling om kommunisme. I disse regimer sad landeneskommunistiske partier inde med magten, hvilket for Østeuropas vedkommende blev bragt til ophør med de politiske omvæltninger her og i Sovjetunionen 1989-92. Med Sovjetunionens opløsning gik også kommunismen som bevægelse i opløsning.
1900-tallets kommunisme
Målt i tab af menneskeliv kan de kommunistiske ambitioner og projekter, der realiseredes i perioden 1921-90, uden overdrivelse kaldes de dyreste i verdenshistorien ... Læs videre omden faktisk eksisterende kommunisme i 1900-t.
Kommunismens økonomiske teori
Et af de få steder, hvorKarl Marx udtaler sig om det fremtidige samfund, er iKritik des Gothaer Programms (1891, Kritik afGothaprogrammet), hvori han skelner mellem første og anden fase i det kommunistiske samfunds opbygning. I første fase er udbytningen af arbejderne fjernet, og enhver vil kunne nyde frugten af eget arbejde, men der vil stadig eksistere udveksling af varer og arbejdsdeling. Først i anden fase vil produktivkræfternes udvikling muliggøre udviklingen af kommunisme i egentlig forstand, dvs. et samfund, hvor enhver vil yde efter evne og nyde efter behov.
Der findes nogle få nyere forsøg på at udvikle (utopisk) teori om samfund uden penge og varer og med begrænset arbejdsdeling. Langt hovedparten af økonomisk teori om kommunismen omhandler imidlertid dens første fase og er tæt knyttet til de konkrete økonomiske problemer, der har kendetegnet lande med kommunistiske regimer.
I 1920'erne fandt en levende debat sted blandt økonomer i Sovjetunionen om, hvordan der bedst kunne skabes et overskud til brug ved de nødvendige samfundsmæssige investeringer.Nikolaj Bukharin ogJevgenij Preobrazjenskij repræsenterede to centrale teoretiske positioner. Mens Nikolaj Bukharin gik ind for en udvikling med balance mellem landbrug og industri, var Jevgenij Preobrazjenskij fortaler for en såkaldt primitiv socialistisk akkumulation med en hastig opbygning af sværindustri baseret på overførsel til byerne af hele det i landbruget skabte overskud.
Josef Stalin gennemførte i 1930'erne en hårdhændet kollektivisering af landbruget og en forceret sværindustriel og militær oprustning med udgangspunkt i sidstnævnte teori. Den sværindustrielle opbygnings prioritet blev siden hen til et paradigme for kommunistisk økonomisk udvikling, hvilket blev understøttet af doktrinære lærebøger om den kommunistiske økonomis lovmæssigheder.
En omstridt problemstilling omhandler planøkonomiens muligheder og begrænsninger. En vigtig debat var den såkaldtekalkulationsdebat. På den ene side betonedeLudwig von Mises ogFriedrich A. von Hayek, at det er umuligt at planlægge anvendelsen af samfundets resurser centralt uden at ende i en sump af ineffektivitet og slaveri. På den anden side påviste den polske økonomOskar Lange, at det kun i en planøkonomi er principielt muligt at realisere markedsøkonomiens ideal om effektivitet gennem målrettet prisfastsættelse. Heraf udsprang teori om markedssocialisme, der fik betydelig akademisk, men beskeden politisk opbakning. Endvidere udvikledes en række avancerede matematiske teorier om optimal planlægning; den russiske økonomLeonid Kantorovitj fik tildeltnobelprisen i økonomi for sin indsats inden for dette område.
I takt med at de kommunistiske regimer fra og med 1960'erne oplevede stigende økonomiske problemer, udvikledes en lang række teorier, der søgte at forklare årsagerne til det og give bud på reformer. Den ungarske økonom Janos Kornai (f. 1928) gav en autoritativ udlægning i bl.a.The Socialist System (1992); han anså "bløde budgetrestriktioner", dvs. den udbredte mulighed for at få staten til at dække underskud, for primær årsag til økonomisk ineffektivitet.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
