kaukasiske sprog
Skrevet af
Professor, dr. phil.Jørgen RischelKøbenhavns Universitet
Redaktør, ph.d.Adam HyllestedForeningen lex.dk
Kaukasiske sprog forekommer i stort antal og tilhører forskellige sprogætter, sammentrængt i det bjergrige område mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav.
Kaukasiske sprog er en samlebetegnelse for op imod 40 sprog, som tales i Kaukasusområdet og ikke kan henføres til nogen af de større sprogfamilier eller sprogætter som tyrkisk eller indoeuropæisk. Kaukasiske sprog tales af i alt ca. 9 millioner, hvoraf knap halvdelen talergeorgisk.
Det er uafklaret, hvor mange sprogætter der er repræsenteret inden for de kaukasiske sprog. De har delvis fælles karakteristika i forhold til de omgivende tyrkiske og indoeuropæiske sprog, men disse typologiske træk kan være udbredt inden for de kaukasiske sprog ved sproglig kontakt i ældre tid og kan ikke tages som bevis på et oprindeligt slægtskab mellem dem. Det gælder fx forekomsten afejektiver, dvs. klusiler dannet med lukket strube og overtryk i mundhulen, samt af træk som tyvetalssystem, brug af partikler til angivelse af direkte tale og fravær af underordnende konjunktioner.
Det er heller ikke lykkedes med sikkerhed at påvise slægtskab mellem nogen af disse egentlige kaukasiske sprog og sprogætter uden for Kaukasusområdet. De forsøg, der har været gjort på at påvise en forbindelse med bl.a. baskisk, må derfor indtil videre betragtes som hypotetiske.
De kaukasiske sprog opdeles geografisk i tre sprogfamilier. Den mest homogene er dekartvelske ellersydkaukasiske sprog, der indbyrdes er nært beslægtede. Hertil hører georgisk samt de mindre sprog laz, mingrelsk og svan. Mingrelsk og laz kaldes tilsammenzan ellerkolchidiske sprog.
De kaukasiske sprogfamilier
- Kartvelske sprog
- Georgisk ellergrusisk er det største kaukasiske sprog og tales af over 4 millioner, hovedsagelig i Georgien, hvor det er statssprog, men også i Rusland, Aserbajdsjan, Tyrkiet og Iran samt af mindre immigrantsamfund i Israel, USA og Frankrig.
- Mingrelsk tales af ca. 500.000 i det vestlige Georgien.
- Laz ellertjan tales af ca. 35.000 i det nordøstlige Tyrkiet og den georgiske republik Adsjarien.
- Svan tales af ca. 15.000 i den georgiske region Svanetien.
- Nordvestkaukasiske sprog
- Østtjerkessisk, også kaldetkabardinsk ellerbeslenei, tales af over 1 millioner i Tyrkiet samt de russiske republikkerKabardino-Balkarien og Karatjatjevo-Tjerkessien.
- Vesttjerkessisk elleradygisk tales af over 500.000, heraf ca. 125.000 i og omkring den russiske republik Adygej, sproget tales desuden i Tyrkiet, Jordan, Syrien og Irak samt af immigranter i USA, Vesteuropa, Israel, Egypten og Australien.
- Abkhasisk tales af knap 105.000 i den georgiske republik Abkhasien og Tyrkiet.
- Abazinsk ellertapanta tales af knap 35.000 i den russiske republik Karatjajevo-Tjerkessien og Tyrkiet.
- Ubykhisk taltes i slutningen af 1800-tallet af ca. 50.000 i egnene øst for Sortehavet, derefter via immigration i Tyrkiet. Sproget gik af brug i anden halvdel af 1900-tallet.
- Nordøstkaukasiske sprog
- Nakhsprog:
- Tjetjensk er et af de største kaukasiske sprog. Det tales af ca. 1 million i Tjetjenien og af flygtninge i naborepublikkerne.
- Ingusjisk tales i den russiske republik Ingusjetien af ca. 230.000.
- Tsova-tush ellerbats tales af ca. 3500 (2000) i byen Zemo-Alvani i det nordøstlige Georgien.
- Dagestanske sprog:
- De dagestanske sprog, der tales i den russiske republikDagestan og tilgrænsende aserbajdsjanske områder, opdeles i tre undergrupper:
- Avaro-andi-dido-sprogene omfatteravarisk, der som det eneste større sprog i gruppen tales af knap 600.000 og anvendes som kommunikationssprog mellem folkegrupperne i Dagestan,andi-sprogeneandi,botlikh,godoberi,karata,akhvakh,bagulal,tindi ogtjamalal, der tales af i alt ca. 35.000, samtdido-sprogenedido (tsez),khvarsji,hinukh,bezhta (kaputji) oghunzib, der tales af i alt ca. 10.000.
- Lak-dargwa-sprogene omfatterdarginsk, også kaldetkhjurkili ellerdargwa, der tales af ca. 370.000, oglak, der tales af ca. 120.000.
- De lezgiske sprog omfatterlezgisk ellerkuri, der tales af ca. 450.000,tabasaran, der tales af knap 100.000, samtagul,budukh,kryts,rutul,tsakhur,udisk,artjinsk ogkhinalug, der tales af i alt ca. 70.000.
De nordvestkaukasiske og sydkaukasiske sprog
Denordvestkaukasiske sprog er også en forholdsvis velunderbygget sprogfamilie, måske ensprogæt. Den omfatter østtjerkessisk eller kabardinsk, vesttjerkessisk eller adygisk, abkhasisk, tapanta eller abazinsk og ubykhisk, der uddøde i 1900-tallet. Typologisk adskiller de nordvestkaukasiske sprog sig stærkt fra sydkaukasisk. Deres lydsystemer er karakteriseret ved at have meget få vokaler, men til gengæld nogle af verdens mest righoldige konsonantsystemer, fx en række forskelliget-fonemer med hver sin læbe- og tungestilling. Substantiverne har modsat sydkaukasisk et meget begrænset kasussystem, mens verbernes bøjning har en udprægetpolysyntetisk karakter med mange bøjningsformer.
Nordøstkaukasiske sprog
Dencentraløstlige sprogfamilie benævnes ogsånordøstkaukasisk. Den anses af nogle forskere for at være en separat sprogæt og opdeles i to undergrupper: nakhsprog, der omfatter tjetjensk, ingusjisk og tsova-tush, og dagestansprog, bl.a. avarisk, lak og lezgisk. Slægtskabsforholdet mellem nakhsprog og dagestansprog er imidlertid ikke afklaret. Det er muligt, at alle disse nordøstkaukasiske sprog i virkeligheden langt ude sammen med de nordvestkaukasiske sprog tilhører en samletnordkaukasisk sprogæt. De nordøstkaukasiske sprog har righoldige vokalsystemer. Grammatisk er de bl.a. karakteriseret dels ved at væreergativsprog ligesom de kartvelske sprog, dels ved ligesom de nordvestkaukasiske sprog at klassificere substantiver efter, om de betegner personer eller ting, hvilket svarer til andre sprogs genusforskel. Desuden har de gennemgående mere komplekse kasussystemer end de nordvestkaukasiske sprog.
Skriftsystemer
Georgisk har fra gammel tid et skriftsprog med et eget alfabet. I senere tid er også flere andre kaukasiske sprog blevet skriftsprog, bl.a. abkhasisk, tjerkessisk, tjetjensk, avarisk og lezgisk. Siden 1930'erne anvendes til de fleste kaukasiske skriftsprog en modificeret form afdet kyrilliske alfabet.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
