kardinal
Skrevet af
lektor, ph.d.Sebastian Olden-JørgensenKøbenhavns Universitet
Cand.mag., M.Soc.Sci.John H. M. Damsager
Kardinaler er højtstående katolske gejstlige, der typisk enten bistårpaven vedkurien i Rom eller står i spidsen for et betydningsfuldt bispedømme. Desuden fungerer de som valgmænd, når der skal vælges en ny pave. Kardinaler har ikke stemmeret eller adgang til pavevalg fra og med de fylder 80 år.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordetkardinal kommer af middelalderlatincardinalis 'det, det drejer sig om, vigtigst, fornemst', afcardo 'dørhængsel, vendepunkt, hovedsag'.
Der kendes eksempler på, at paver har udnævnt kardinaler, som allerede var fyldt 80 år ved udnævnelsen. Udnævnelsen kan da betragtes som en udmærkelse, som paven tildeler en gejstlig.
Oprindelse
Selvom alle kardinaler i dag er bispeviede, deles de stadig i tre klasser: kardinalbiskopper, kardinalpræster og kardinaldiakoner. De forskellige titler afspejler kardinalernes oprindelse som de ledende medlemmer af Roms og den nærmeste omegns gejstlighed.
Da alle kardinaler er bispeviede, får enhver kardinal den dag i dag tildelt en romersk "titelkirke". Alle kardinaler bærer titleneminence og bruger farven rød (purpur) i deres klæder. Et officielt møde mellem paven og kardinalerne kaldes et konsistorium.
Funktion
En del af kardinalerne er kuriekardinaler og opholder sig til stadighed i Rom, hvor de bistår paven i hans ledelse af den universelle katolske kirke. De står i spidsen for de romerske dikasterier (seVatikanstaten). Desuden er der tradition for, at ærkebiskopperne af en række bestemte bispesæder fra hele verden udnævnes til kardinaler, ligesom enkelte særlig anerkendte teologer gennem tiden er blevet udnævnt til kardinaler. Paven udnævner suverænt kardinalerne.
Udnævnelse til kardinal kaldes nogle gange 'kreation' (at blive kreeret kardinal). Nye kardinalers kreation sker oftest under et konsistorium, men hvis politiske hensyn tilsiger det, kan paven også bekendtgøre, at en kardinal er udnævnt "in pectore" (latin) eller "in petto" (italiensk), dvs. 'i hjertet', altså hemmeligt.
Kardinalkollegiet
Kardinalkollegiet består af alle nulevende kardinaler. Det ledes af kardinaldekanen, men har ingen selvstændig magt i forhold til paven. Når den siddende pave dør, vælger kardinalkollegiet en efterfølger, oftest, men ikke nødvendigvis, blandt kollegiets medlemmer. Kollegiets størrelse fastsættes af paven.
Siden 2. Verdenskrig er kardinalkollegiets sammensætning blevet stadig mere international. Ved udgangen af 2022 var der i alt 224 kardinaler, heraf 125 med valgret (dvs. under 80 år). Af de 125 var 50 fra Europa, 16 fra Nordamerika, 19 fra Latinamerika, 16 fra Afrika, 21 fra Asien og 3 fra Oceanien. Siden 2017 har der været en nordisk kardinal, nemlig den katolske biskop af Stockholm Anders Arborelius (født 1949).
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forRomerskkatolske kirke
