hominider
Hominider er en biologisk systematisk betegnelse for den familie inden for pattedyrene, som mennesket tilhører. Traditionelt har familien omfattet alle de arter på menneskets udviklingslinje, som er opstået efter udspaltningen fra de store menneskeaber.
Nyere forskning har dog vist, at mennesket er nærmere beslægtet med de afrikanskemenneskeaber end med orangutangen, og hominider bruges nu ofte som samlebetegnelse for mennesket, chimpansen, bonoboen og gorillaen samt uddøde arter på disses udviklingslinjer. Se ogsåmenneske.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.