Gallisk er et keltisk oldtidssprog. Det er traditionelt blevet knyttet til oldtidensGallien (Norditalien, Frankrig og Belgien). Sprogligt set er der dog god grund til også at regne det keltiske navnemateriale fraNoricum (Østrig) ogPannonien (Ungarn) for gallisk.

Sproget uddøde i løbet af de første århundreder e.v.t. efter at være blevet fortrængt aflatin som følge af den romerske besættelse af Gallien. Det kendes fra person- og stednavne i romerske kilder (fx CæsarsGallerkrigen) samt fra indskrifter på bl.a. keramik, sten og mønter.

En lang række moderne stednavne i det tidligere galliske sprogområde nedstammer fra gallisk, fx de franskeBerry ogBourges af galliskbituriges ('verdenskongerne' (stammenavn)).

Ved det sproglige skift fra gallisk til latin gled mange galliske ord ind i den lokale variant af latin, som senere udviklede sig til fransk, fxmouton ('får') af gallisk*molto-; walisiskmollt ('vædder') ogpièce ('stykke, del') af gallisk*kwezdia; walisiskpeth ('ting').