Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

engelsk møntvæsen

Skrevet af

Engelsk møntvæsen, møntsystem, som før 1971 var uhyre konservativt med middelalderlige træk.

Systemet var bygget op ompenny (skrevet d, af latindenar). Der gik 12 pence på 1 shilling og 20 shillings på 1 pund sterling (skrevet £, af latinlibra);1/4-penny,1/2-penny og penny var præget i kobber.

Før 1919/20 var mønterne 3 pence, 6 pence, shilling, florin (= 2 shillings), halfcrown (2 shillings og 6 pence) og crown (5 shillings) af 925‰ sølv, fra 1920 nedsat til 500‰; fra 1947 blev 6 pence og opefter præget i kobbernikkel.

Sovereigns af guld svarede til 1 pund, og de udmøntes stadig, men sælges til markedspris til folk, som vil opspare i guld.

Ved indførelsen af decimalmønten i 1971 blev 1 pund møntenheden, som deltes i 100 pence. Hver ny penny svarede følgelig til 2,4 gammel penny. Før 1971 bar priserne ofte præg af, at man regnede i en guldmønt, guinea (= 21 shillings), selvom denne mønt ikke var præget siden 1813.

Den engelske penny var fra sidst i 700-t. en sølvmønt på godt 1 g. Møntens navn,sterling, kendes fra sidst i 1000-t. og betyder vistnok 'stærk'.

Angelsaksiske mønter brugtes i Danmark fra 990'erne til midt i 1000-t., mens sterlingen brugtes i 1200- og især i 1300-t. Lødigheden var konstant (ca. 925‰), mens vægten fra midten af 1300-t. gradvis blev nedsat.

Af guldmønter prægedes nobel, der udmøntedes fra 1344 med en engelsk kongeskikkelse stående i et skib (holk), fra 1464 prydet med en rose og derfor kaldt rosenobel; vægt ca. 7,8 g.Øresundstolden skulle principielt betales med rosenobel.

Guldmøntenangel eller engelot med en vægt på ca. 5,2 g blev præget 1465-ca. 1640. Endvidere fandtes sovereign, indført 1489, oprindelig vægt ca. 15,5 g, men gradvis reduceret, fra 1816 hovedguldmønt med vægt ca. 7,98 g, samt guinea, 1662-1813, oprindelig af guld fra Guinea-kompagniet, vægt ca. 8,4 g.

Af ældre sølvmønter prægedes groat, 4 pence, svarende tilgros, 1279 og 1351-1855; shilling, 1504-1971, nu svarende til 5 pence; florin, fra 1849; crown, fra 1551, svarende til endaler.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Jensen, Jørgen Steen; Den Store Danske:engelsk møntvæsen iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/engelsk_m%C3%B8ntv%C3%A6sen

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forMønter

Helle Winge Horsnæs
Seniorforsker, ph.d., Nationalmuseet
Den Danske Ordbog logo


Forstå

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Kritisk infrastruktur

Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.

Valg af ny pave

Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp