Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

diakon

Skrevet af

Diakon er den tredjehøjeste ordinationsgrad i den ortodokse og i den katolske kirke.

Faktaboks

Etymologi
Ordetdiakon kommer af græskdiakonos 'tjener'.

Sædvanligvis antages indførelsen af diakoner at være beskrevet iApostlenes Gerninger 6,1-6, med indvielsen af de syv fattigforstandere.Paulus bruger ordet diakon om et særligt embede til varetagelse af fortrinsvis praktiske opgaver i de første menigheder. I oldkirken sang og læste diakonerne epistlen og evangeliet, og de medvirkede ved fordelingen af brød og vin undernadveren. Deres oprindelige opgave, at fordele almisserne til fattige menighedsmedlemmer, bestod fortsat, og i middelalderen blev ærkediakonen, dvs. et stifts ledende diakon, biskoppens vigtigste administrative hjælper, hvorimod det almindelige diakonat reduceredes til et led i ordinationen til præst.

Den moderne katolske kirke skelner mellem et permanent diakonat, hvor man kan være gift, og diakonatet som en lavere vielse på vej mod præstevielse, hvortil cølibatløftet fordres aflagt. I den ortodokse kirke indledes den gejstlige løbebane med indvielsen til diakon, almindeligvis for et år.

Flere protestantiske kirker bevarede betegnelsen diakoner, i Danmark som degne under de stedlige sognepræsters tilsyn.

I nutiden er betegnelsen knyttet til socialt omsorgsarbejde på kirkeligt grundlag.Diakonissestiftelsen i København (Sognediakonien), Kolonien Filadelfia iDianalund og Diakonhøjskolen i Aarhus (grundlagt i 1920) tilbyder 2-5-årige uddannelser af diakoner (uanset køn). Uddannelserne giver adgang til stillinger inden for social- og sundhedssektoren samt i folkekirkens menigheder og i andet kirkeligt arbejde.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Ottosen, Knud; Den Store Danske:diakon iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/diakon

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Kritisk infrastruktur

Begrebet kritisk infrastruktur bruges ofte i sikkerhedspolitisk sammenhæng om de faciliteter og systemer, som er nødvendige for, at samfundet fungerer, og sikkerheden kan opretholdes.

Valg af ny pave

Konklavet af kardinaler træder sammen 7. maj. Der foretages herefter fire hemmelige afstemninger hver dag, og der kræves 2/3 flertal for et gyldigt valg af ny pave.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp