I begyndelsen var denaren et romersk ti-stykke med en værdi af 10as (kobbermønter). I løbet af 100-tallet f.v.t. blev værdien opskrevet til 16 as. Denaren prægedes fra ca. 211 f.v.t. med en vægt på 4,55 g (1/72 romersk pund). I løbet af de følgende århundreder blev den standardmønt i hele den antikke verden, men allerede i 1. århundrede e.v.t. begyndte en vægt- og lødighedsforringelse, der endte med at gøre den næsten værdiløs under den økonomiske krise i 200-tallet. Det er uvist, om navnet siden kan knyttes til en bestemt mønt. Betegnelsen blev imidlertid fortsat brugt som regneenhed, bl.a. i kejserDiokletians prisedikt fra 301.

Med den tysk-romerske kejserKarl den Stores møntreform fra ca. 794 forøgedes denarens vægt til 1,7 g, men senere blev den igen sat ned. Indtil 1200-tallet var denaren hovedmønt i europæisk valuta, også under navnetdenier (fr. for denar), hvorefter den senere forringedes og endte som en ren skillemønt.

Fra 1000-tallet til 1400-tallet blev der i de kristne riger i Spanien tillige præget sølvmønter med navnetdinero. Den germanske betegnelse for denar varPfennig (eng. penny, da. penning). I Danmark blev tegnet d (denar) for penning endnu brugt underChristian 4. i 1600-tallet, mens det i England anvendtes så sent som i 1971.

Det eneste kendte eksemplar af en denar af guld er præget af ærkebiskop Anno 2. (1056-1075) i Köln, muligvis som en donationsmønt i forbindelse med en særlig begivenhed. Den blev fundet i 2014 ved Tingsted på Bornholm som del af et større skattefund,Ahlesmindeskatten.

• dinar
• spansk møntvæsen (herunder dinero)