Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

denar

Skrevet af

To romerske denarer fra våbenofferfundet i Illerup Ådal. De bærer portrætter af henholdsvis Diva Favstina (kejser Antonius Pius, 138-61 e.v.t.) og kejser Vitellius (68-69 e.v.t.)

.

En denar er en sølvmønt. I oldtiden var denaren oprindelig et romersk ti-stykke, der i århundrederne omkring begyndelsen af vor tidsregning blev standardmønt i hele den antikke verden. Siden blev betegnelsendenar brugt om flere forskellige sølvmønter. I middelalderen var denaren fra 800-1200-tallet hovedmønt i europæisk valuta.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latindenarius, egentlig 'som indeholder ti', en afledning afdeni 'ti ad gangen'.

Denarer i oldtiden

I begyndelsen var denaren et romersk ti-stykke med en værdi af 10as (kobbermønter). I løbet af 100-tallet f.v.t. blev værdien opskrevet til 16 as. Denaren prægedes fra ca. 211 f.v.t. med en vægt på 4,55 g (1/72 romersk pund). I løbet af de følgende århundreder blev den standardmønt i hele den antikke verden, men allerede i 1. århundrede e.v.t. begyndte en vægt- og lødighedsforringelse, der endte med at gøre den næsten værdiløs under den økonomiske krise i 200-tallet. Det er uvist, om navnet siden kan knyttes til en bestemt mønt. Betegnelsen blev imidlertid fortsat brugt som regneenhed, bl.a. i kejserDiokletians prisedikt fra 301.

Denarer i middelalderen

Med den tysk-romerske kejserKarl den Stores møntreform fra ca. 794 forøgedes denarens vægt til 1,7 g, men senere blev den igen sat ned. Indtil 1200-tallet var denaren hovedmønt i europæisk valuta, også under navnetdenier (fr. for denar), hvorefter den senere forringedes og endte som en ren skillemønt.

Fra 1000-tallet til 1400-tallet blev der i de kristne riger i Spanien tillige præget sølvmønter med navnetdinero. Den germanske betegnelse for denar varPfennig (eng. penny, da. penning). I Danmark blev tegnet d (denar) for penning endnu brugt underChristian 4. i 1600-tallet, mens det i England anvendtes så sent som i 1971.

Det eneste kendte eksemplar af en denar af guld er præget af ærkebiskop Anno 2. (1056-1075) i Köln, muligvis som en donationsmønt i forbindelse med en særlig begivenhed. Den blev fundet i 2014 ved Tingsted på Bornholm som del af et større skattefund,Ahlesmindeskatten.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Kromann, Anne Balling; Den Store Danske:denar iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/denar

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forMønter

Helle Winge Horsnæs
Seniorforsker, ph.d., Nationalmuseet
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp