Burgundere, germansk folkevandringsstamme. Burgundernes oprindelse fortaber sig i sene legender. Det er tvivlsomt, om deburgodiones, der nævnes hosPlinius d.æ., er identiske med de senere burgundere. I senantikken omtales de således af Orosius som en ny fjende med et nyt navn, og han forklarer navnet med, at de kommer fraburgi, der er småfæstninger. Her skulle de under den romerske feltherre, den senere kejserTiberius, være blevet efterladt i Germanien, ogAmmianus Marcellinus nævner, at de egentlig er af romersk herkomst. Først i karolingertiden omkring 800 kendes den tradition, at de skulle være kommet fra Skandinavien (Bornholm).

De burgundere, der kendes fra senantikken, omtales første gang i 373 i forbindelse med et angreb i Rhinområdet. Her dannede de i 413 et rige med hovedby i Worms. Dette rige gik dog under i 435/37, da den romerske hærførerAëtius med støtte af hunnerne besejrede burgundernes kong Gundahar (d. 437). Sagnet om denne kamp er grundlag for middelalderens Nibelungendigtning.

I ca. 443 overførte Aëtius de resterende burgundere tilSapaudia, der er et område omkring Rhône syd for Genèvesøen. Under kongerne Gundioc og Gundobad blev riget stærkt udvidet og Lyon gjort til hovedby. Gundobad gav ligeledes sit folk en lov, der stadigvæk var i brug i 800-t. Burgunderriget blev erobret af frankerne i 534.

SeBurgund.