Ved sepsis er der som regel bakterier i blodet (bakteriæmi). Disse kan stamme fra bakteriefloraen på hud eller slimhinder, men kan også komme fra en sygdomsproces i væv eller organer, fxlunger ellerurinveje. Bakteriæmi kan påvises ved dyrkning af en blodprøve på et næringssubstrat. Tilstanden kan i få tilfælde være harmløs og forbigående, men oftest kan bakteriæmi gå over i den langt alvorligere infektionstilstand, sepsis.

I alvorlige tilfælde sesseptisk chok,hvor der er faldende blodtryk og svigtende funktion af et eller flere organer, fx lever, nyrer, lunger eller hjerne. Disse symptomer skyldes en reaktion fra kredsløbet med nedsat iltning og cirkulation, og ofte at mikroorganismerne kan udvikle giftige produkter (toksiner), som kan påvises ved særlige undersøgelser. Desuden kan der opstå bakterielle blodpropper i organer, hvilket kan føre til lokal dannelse afbylder, eller der kan opstå blødning i huden eller slimhinderne. Sværhedsgraden afhænger såvel afmikrobens art som af personens alder og eventuelle svækkelsestilstand. De hyppigst forekommende mikrober ved sepsis ercolibakterier,streptokokker,stafylokokker og hos børnmeningokokker.

Behandling af sepsis foregår medantibiotika intravenøst og evt. kirurgisk rensning af en lokal betændelse. Desuden kanblodtransfusion,iltbehandling og anden understøttende medicinsk behandling komme på tale, fx medbinyrebarkhormon.