Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

blodforgiftning

Skrevet af

Blodforgiftning er den danske betegnelse for to forskellige sygelige tilstande,sepsis oglymfangitis.

Sepsis

Sepsis er en sammenfattende betegnelse for en livstruende tilstand, som karakteriseres vedbakteriæmi eller forekomst af svampe i blodet, højfeber og medtaget almentilstand.

Bakteriæmi

Ved sepsis er der som regel bakterier i blodet (bakteriæmi). Disse kan stamme fra bakteriefloraen på hud eller slimhinder, men kan også komme fra en sygdomsproces i væv eller organer, fxlunger ellerurinveje. Bakteriæmi kan påvises ved dyrkning af en blodprøve på et næringssubstrat. Tilstanden kan i få tilfælde være harmløs og forbigående, men oftest kan bakteriæmi gå over i den langt alvorligere infektionstilstand, sepsis.

Symptomer ved sepsis

I alvorlige tilfælde sesseptisk chok,hvor der er faldende blodtryk og svigtende funktion af et eller flere organer, fx lever, nyrer, lunger eller hjerne. Disse symptomer skyldes en reaktion fra kredsløbet med nedsat iltning og cirkulation, og ofte at mikroorganismerne kan udvikle giftige produkter (toksiner), som kan påvises ved særlige undersøgelser. Desuden kan der opstå bakterielle blodpropper i organer, hvilket kan føre til lokal dannelse afbylder, eller der kan opstå blødning i huden eller slimhinderne. Sværhedsgraden afhænger såvel afmikrobens art som af personens alder og eventuelle svækkelsestilstand. De hyppigst forekommende mikrober ved sepsis ercolibakterier,streptokokker,stafylokokker og hos børnmeningokokker.

Behandling af sepsis foregår medantibiotika intravenøst og evt. kirurgisk rensning af en lokal betændelse. Desuden kanblodtransfusion,iltbehandling og anden understøttende medicinsk behandling komme på tale, fx medbinyrebarkhormon.

Lymfangitis

Vedlymfangitis forstås betændelse i etlymfekar, typisk på en arm eller et ben, hvorbetændelsen viser sig som en rød, øm streng, som strækker sig fra et betændt sår ind mod kroppen. Den danske betegnelse er formentlig opstået ved, at tilstanden kan være indledningen til en egentlig blodforgiftning, en sepsis. Kan være ledsaget af feber og påvirket almentilstand. Antibiotisk behandling kan være nødvendig, især hvis såret er meget inficeret.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Støttet af:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Høiby, Niels; Nielsen, Henrik; Skinhøj, Peter; Den Store Danske; Fonden, Novo Nordisk:blodforgiftning iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/blodforgiftning

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig forBakteriesygdomme

Henrik Nielsen
Professor i infektionsmedicin, Aalborg Universitet
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp