I 2005 anmeldte en privatperson avisenJyllands-Posten til politiet for overtrædelse af Straffelovens § 140 om blasfemi og § 266b om diskriminerende ytringer. Jyllands-Posten havde 30.9.2005 bragt en artikel i avisens kultursektion med overskriftenMuhammeds ansigt, seMuhammed-tegningerne. Artiklen blev annonceret på forsiden ved gengivelse af en af tegningerne fra artiklen og ledsaget af en tekst om, at avisen havde opfordret medlemmer af Danske Bladtegnere til at tegne Muhammed, og at 12 ud af ca. 40 havde besvaret opfordringen. Det var endvidere angivet i teksten på forsiden, at det moderne sekulære samfund afvises af noglemuslimer. De gør angiveligt krav på en særstilling, når de insisterer på en særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Ræsonnementet er endvidere, at det er uforeneligt med et verdsligt demokrati ogytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i spot, hån og latterliggørelse. Blandt tegningerne vakte især tegning 2 opmærksomhed: et bistert udseende mandsansigt med skæg og en turban udformet som en antændt bombe.

Statsadvokaten i Viborg traf afgørelse om at indstille efterforskningen, idet han lagde afgørende vægt på hensynet til ytringsfriheden. Der indkom herefter flere klager fra organisationer og enkeltpersoner tilRigsadvokaten over statsadvokatens afgørelse.

Rigsadvokaten fandt, at der iislams troslærdom ikke kan siges at gælde et generelt og absolut forbud mod at tegne profeten Muhammed, og derfor kan en tegning af profeten ikke i sig selv indebære en overtrædelse af Straffelovens § 140. Ifølgehadith, overleveringer om, hvad profeten Muhammed gjorde og sagde, gælder et forbud mod afbildning af mennesker, som også omfatter afbildning af profeten. Billedforbudet efterleves dog ikke konsekvent af alle muslimer, idet der forekommer billeder af Muhammed både i ældre tid og nutiden. I disse tilfælde fremstilles profeten dog med respekt, herunder i en række tilfælde uden ansigtstræk. En karikaturtegning kan indebære en latterliggørelse af eller udtryk for foragt for muslimers troslærdom eller gudsdyrkelse. Tegningen, der viser et bistert mandeansigt med en turban udformet som en antændt bombe (tegning 2), kan imidlertid opfattes på flere måder. Den kan bl.a. forstås sådan, at der udøves vold eller bombesprængninger i islams navn. Tegningen kan derfor ses som et indlæg i den aktuelle debat omterror og som et udtryk for, at religiøs fanatisme har ført til terrorhandlinger. Forstået på den måde kan tegningen ikke anses at udtrykke foragt for profeten Muhammed eller for religionen islam, men som udtryk for kritik af islamiske grupper, der med henvisning til religiøse argumenter begår terrorhandlinger. Ved denne forståelse er der ikke tale om en overtrædelse af forbuddet mod blasfemi.

Straffelovens § 266b fortolkes ligesom bestemmelsen om blasfemi snævert under hensyn tilytringsfriheden. Rigsadvokaten fandt ikke holdepunkt for at antage, at det har været hensigten med tegning 2 at fremstille muslimer i almindelighed som voldsudøvere eller tilhængere af vold eller endda som terrorister. Rigsadvokaten fandt dog anledning til at fremkomme med en bemærkning om, at det ikke er en rigtig gengivelse af gældende ret, når det i Jyllands-Postens artikel blev påstået, at det skulle være uforeneligt med ytringsfriheden at gøre krav på hensyntagen til religiøse følelser, og at man må være rede til at finde sig i "hån, spot og latterliggørelse".