Wallace Stevens
Faktaboks
- Født
- 1879
- Død
- 1955
Wallace Stevens, 1879-1955, amerikansk lyriker. Stevens studerede jura, gjorde karriere i forsikringsbranchen og levede et stille liv i Hartford, Connecticut. I samme ånd er hans digte klare, sprogligt rensede betragtninger, der fravælger romantiske og biografiske koder til fordel for en objektiv modernistisk form, som dog har sit udspring i antikkens poetiske klassikere. Mest berømt er "Thirteen Ways of Looking at a Blackbird" fra debutsamlingenHarmonium (1923). Stevens' tema er ofte selve skriften. Også som essayist fik han stor betydning. Syv fragmenter af en poetik er samlet iThe Necessary Angel: Essays on Reality and the Imagination (1951). På dansk foreliggerVerdensdele (1994), et fyldigt udvalg ved Poul Borum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forAmerikanske forfattere 1914-1945
