Trygve Haavelmo
Faktaboks
Trygve Magnus Haavelmo
- Født
- 13. december 1911
- Død
- 28. juli 1999

Trygve Haavelmo var en norsk nationaløkonom ogøkonometriker. Han regnes for en af grundlæggerne af den moderne økonometriske videnskab, og han modtog i 1989Nobelprisen i økonomi for sine bidrag hertil.
Uddannelse og karriere
Haavelmo blev uddannet ved universitetet i Oslo, hvor han efter endt studium blev ansat ved det økonomiske institut og fungerede som assistent forRagnar Frisch. I årene fra 1936 og fremefter studerede han statistik ved University College i London og havde efterfælgende korte ansættelser i Europa, således var han 1938-1940 ansat ved Aarhus Universitet. I krigsårene arbejdede Haavelmo ved den norske fragtskibsadministration i New York, og i perioden 1948-1979 var han professor ved universitetet i Oslo.
Trygve Haavelmos arbejder
Under sit ophold i USA under 2. Verdenskrig lagde Haavelmo grunden til teorien om estimation i modeller, der indeholder flere gensidige og samtidige påvirkninger mellem de variable. Haavelmos arbejder fra disse år var banebrydende ikke blot ved den systematiske anvendelse af begreber og metoder fra sandsynlighedsregning, men også for hans særlige fortolkning af økonometriske modeller og forholdet tilkausalitet.
Haavelmos navn blev fra 1945 knyttet til påvisningen af den positive effekt på beskæftigelsen i samfundet af lige store stigninger i offentlige udgifter og indtægter, kaldetdet balancerede budgets multiplikator,et udtryk formuleret af den danske nationaløkonomJørgen Gelting i 1941. Hans senere arbejder drejer sig bl.a. om økonomisk vækst og udvikling samt om investeringsteori.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forØkonomi, biografier
