Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Torsten Gejl

Skrevet af

Torsten Gejl fotograferet i 2021
Torsten Gejl fotograferet i 2021. Af/Ritzau Scanpix.Begrænset anvendelse

Faktaboks

Torsten Gejl
Født
30. januar 1964, Aarhus
Torsten Gejl i 2022.
Torsten Gejl under pressemødet efter Alternativets sommergruppemøde i København 14.9.2022.
Torsten Gejl i 2022.
Af/Ritzau/Scanpix.

Torsten Gejl er en dansk politiker fraAlternativet, medlem af Folketinget fra 2015. Han har været med siden partiets start i 2013. Fra marts 2020 til september 2022 var han alene om at repræsentere Alternativet i Folketinget. Efterfolketingsvalget 2022, hvor partiet fik 6 mandater, fortsatte han som politisk ordfører. I august 2023 blev han sygemeldt med stress og afløst af sin førstesuppleant Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (f. 2001).

Erhvervsmæssig baggrund

Torsten Gejl er uddannetkaospilot, en privat international iværksætteruddannelse med base i Århus, som har fokus på projektledelse, lederskab og forretningsudvikling. Indtil valget i 2015 var Gejl gennem 10 år leder af OCNDanmark. OCN – Open College Network – er en metode til at give et validt kompetencebevis på den formelle og uformelle læring. Proventor, en lignende organisation målrettet unge, har han også været leder af, ligesom han har været leder af Frontløberne i Århus – et kulturelt iværksættermiljø.

Politisk karriere

Torsten Gejl var med fra begyndelsen, da den tidligere radikaleUffe Elbæk i 2013 sammen med Josephine Fock (f. 1965) stiftede Alternativet. Gejl blev valgt ved Folketingsvalget i 2015 i Nordjyllands Storkreds, og han blev genvalgt i 2019. Han har stort set alle ordførerskaber for partiet, hvilket beror på, at han i flere år var ene mand på skuden.

Den 16. december 2019 meddelte Uffe Elbæk, at han ville træde tilbage som Alternativets politiske leder på et ekstraordinært landsmøde med afholdelse 1. februar 2020. Her blev Josephine Fock valgt som ny politisk leder. Valget af hende udløste imidlertid uro i partiet, og fire af partiets fem folketingsmedlemmer trak sig fra partiet. Tilbage var alene Torsten Gejl. I september 2022 meldte Uffe Elbæk sig imidlertid igen ind i Alternativet, hvor han overtog rollen som kulturordfører.

Gejl blev genvalgt ved folketingsvalget 2022, hvor Alternativet gik frem til seks mandater. Han fortsatte som politisk ordfører og formand for folketingsgruppen. Herudover bestred han otte andre ordførerskaber, inden han i 2023 blev sygemeldt med stress og midlertidigt afløst af sin førstesuppleant, den 22-årige kunsthistoriestuderende Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen. Samtlige medlemmer af Folketinget for Alternativet er dermed kvinder.

Politiske budskaber

Torsten Gejl går ind forborgerløn og liberalisering af lovgivningen om brug afcannabis. Han har bl.a. talt for en omdannelse af jobcentrene til steder, hvor det er frivilligt at komme, og hvor borgerne mødes på egne præmisser frem for systemets.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Olsson, Henning; Den Store Danske:Torsten Gejl iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Torsten_Gejl

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp