Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Tina Nedergaard

Skrevet af

Faktaboks

Tina Nedergaard
Født
28. marts 1969
Tina Nedergaard i 2010.
Tina Nedergaard som undervisningsminister i 2010.
Tina Nedergaard i 2010.
Af/Ritzau/Scanpix.

Tina Nedergaard er en dansk politiker, der har repræsenteret partietVenstre. Hun var undervisningsminister 2010-2011 iLars Løkke Rasmussens første regering.

Tina Nedergaard er uddannet cand.scient.pol. og var 1998-2002 konsulent iDansk Arbejdsgiverforening. 2001-2015 var hun medlem af Folketinget for partietVenstre og beklædte diverse ordførerposter; bl.a. var hun 2005-2007 uddannelsespolitisk ordfører og 2007-2009 fødevareordfører samt forbrugerpolitisk ordfører. 2009-2010 var hun finansordfører.

I forbindelse med en større ministerrokade i februar 2010 blev Tina Nedergaard undervisningsminister, en ministerpost, hun overtog fraBertel Haarder. I marts 2011 trak Nedergaard sig fra denne post af personlige årsager. I 2013 blev hun forud for kommunalvalget Venstres spidskandidat og borgmesterkandidat i Mariagerfjord Kommune, men trak sig grundet uenighed om den politiske linje. Hun forblev medlem af Folketinget indtil 2015, hvor hun ikke opnåede valg. Samme år blev hun udnævnt til chef for forretningsudvikling og fundraising i den almennyttige organisation Teach First Denmark, før hun i 2016 blev selvstændig konsulent. Siden 2018 har hun været administrativ leder hos plantecenteret JH Engros Planter ApS i Kolding.

Tina Nedergaard meldte sig ud af Venstre i 2020, idet partiet efter hendes mening havde fjernet sig fra sine traditioner, herunder "viden om og forståelse for store bærende erhverv som landbrug og industri". Hun erklærede samtidig bl.a. sin utilfredshed med partiformandJakob Ellemann-Jensens ageren ved minkindgrebet den 4. november 2020 (seminksagen), hvor Venstre i de første dage støttede regeringens beslutning, og med hans kommunikation i forløbet forud for rigsretssagen modInger Støjberg.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Harding, Merete; Hyllested, Adam; Den Store Danske:Tina Nedergaard iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Tina_Nedergaard

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp