Sueton
Sueton,Gajus Suetonius Tranquillus, ca. 70-130, romersk forfatter. Af et omfangsrigt forfatterskab på latin og græsk er Sueton især kendt for sine 12 biografier over de romerske kejsere fraCæsar til og medDomitian.
Antagelig med støtte fraPlinius d.y. gjorde Sueton karriere i den kejserlige administration, hvor han endte med at fungere som sekretær for kejserHadrian. Han havde hermed adgang til de kejserlige arkiver, hvorfra han hentede en del stof til sine biografier. Biografierne anses i dag generelt for at være en vigtig kilde tilRomerrigets historie, men er også blevet stærkt kritiseret for deres vurderinger af de enkelte kejseres personlighed, herunder især deres seksuelle præferencer. Endvidere er fragmenter af en litteraturhistorie bevaret.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
Fagansvarlig forAntikke historieskrivere
