Næsten hele denromanske kirke er bevaret ikoret og skibets to østlige fag. I koret er der etromansk vindue mod øst, og der er rester af etsenromansk mod nord, mens der iskibet har været et enkelt vindue i hver langmur. Det sydlige er genåbnet, mens det nordlige står som en indreblænding, dvs. murniche.

Iskibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige endnu i brug om end i helt omdannet form, mens den nordlige er forsvundet.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

I densengotiske tid rev man skibets vestlige gavl ned og føjede her et fag til. Den vestlige gavl gav man et spidsbuet vindue og dekoration afhøjblændinger, dvs. ornamentale murnicher. De er dog i dag dækket af tårnet.

Tårnet er muret i bælter af kridtkvadre ogmunkesten. Det har under taget til hver side et spidsbuetglamhul til klokkernes lyd, og det har taggavle medgotiske dekorationer af trappeformedekamtakker oghøjblændinger.

Våbenhuset har en gavl imunkesten, som med dens fem spidsbuede, bredehøjblændinger underkamtakker minder om skibets vestlige gavl. Af oprindelige detaljer er det kun den fladbuede dør i det spidsbuede murfelt, der er bevaret.

Det bæltemuredesakristi på korets nordside er den bedst bevarede af tilbygningerne. Det har oprindelige, fladbuede vinduer i spidsbuede murfelter, og både den femtakkede gavl og rummetshvælv svarer til formerne i tårnet.

Korsarmen på skibets nordside har måske tidligere fungeret somdåbskapel. Det er ligeledes bæltemuret, og det har et fladbuet vindue mod øst og et mod nord. Gavlen har dekoration afgotiskeblændinger ogkamtakker.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. De er ikoret fra omkring år 1275, og det var formentligt på dette tidspunkt, at man udvidedekorbuen. Omkring år 1500 fikskibet tohvælv, mens skibets forlængelse fik hvælv lidt senere. De resterende tilbygninger har hvælv fra deres respektive opførelse.

Denromanskedøbefont af granit er af to sten. Den har en næsten halvkugleformet kumme, som foroven har entovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger, og forneden en spinkel rundstav.

Altertavlen fra omkring år 1600 er fra højrenæssancen. Den er måske af Hans Snedker fra Enderslev, da den som hans andre værker er bygget op omkring et fremspringende midterparti, søjler og smalle sidepartier. På siderne er der ornamentale vinger. På topstykket flankerer tre ret ubehjælpsomt skårnekaryatider, dvs. helfigurer, der bærer gesimsen ovenover, som forestiller tro, retfærdighed og kærlighed. I slutningen af 1800-tallet er det gamle storfelt erstattet med et maleri på lærred af scenen, hvorJesu helbreder Jairus' datter. Det er signeret A. Dorph. Ved samme lejlighed fik tavlen sidernes billeder af evangelisterne.

Prædikestol fra omkring år 1635 er udført ibruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har i fagene arkader med figurer af de fire evangelister. På hjørnerne er derhermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller tro, håb, kærlighed, retfærdighed samt en femte dyd, som nu er uden attributter, dvs. særlige kendetegn.

I korsarmen er der placeret togravsten, som begge er fra begyndelsen af 1600-tallet.