Sigrid Friis
Faktaboks
Sigrid Friis Frederiksen;indtil 2021 Sigrid Friis Proschowsky
- Født
- 20. oktober 1994, Hillerød

Sigrid Friis er en dansk politiker fraRadikale Venstre, medlem afEuropa-Parlamentet siden 2024. Vedeuropaparlamentsvalget den 9. juni 2024 fik hun 63.093 personlige stemmer og partiets eneste mandat i Parlamentet. Her indtrådte hun i den liberale gruppeRenew Europe, der også rummer de danske medlemmer fra Venstre og Moderaterne.
Sigrid Friis har en bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet 2018. Hun var landsformand forRadikal Ungdom i perioden 2017-2019 og i en periode politisk rådgiver i Radikale Venstre, hvor hun er medlem af hovedbestyrelsen og forretningsudvalget.
Hun modtog i 2021 Nina Bang-prisen; en pris, der blev indstiftet af forhenværende kulturministerJytte Hilden i 1999 på 75-årsdagen forNina Bangs udnævnelse som Danmarks første kvindelige minister. Den er hvert år siden da blevet uddelt årligt til en ung, lovende kvindelig politiker.
Sigrid Friis er gift med den tidligere formand for Liberal Alliances ungdom Stefan Roy Frederiksen (f. 1994).
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.