Sebastian Franck var en tysk teolog i reformationstiden. Som katolsk præst blev han påvirket af de reformatoriske tanker og var i nogle år evangelisk prædikant, indtil han i 1528 nedlagde sit embede i voksende frustration over reformationsrørets fronter. Han viede resten af sit liv til at skrive og oversætte. I 1539 blev han udvist fra Ulm, og han døde som bogtrykker i Basel.

I sine 33 skrifter under eget navn talte han om en ny tro og om en usynlig, åndelig kirke uden prædiken, sakramenter og kirketugt, og han hævdede, at krig er uforenelig med Kristi rige. Hans lære om naturens lys eller "det indre ord", som bor i alle mennesker, blev skarpt fordømt af lutheranerne, men fik betydelig indflydelse i samtid og eftertid.