Robert Wilson
Faktaboks
Bob Wilson
- Født
- 4. oktober 1941, Waco, Texas, USA


Robert Wilson skabte både scenografi og lysdesign samt instrueredeWhite Town, en fortælling om Arne Jacobsen, opført på Jacobsens eget teater, Bellevue Teatret, i 2002 i et samarbejde med Kaleidoskop og Kulturbro. Ulla Henningsen spillede rollen som Arne Jacobsen.
Robert Wilson er en amerikansk sceneinstruktør og billedkunstner. Robert Wilson begyndte efter studier i arkitektur og billedkunst som del af 1960'ernes New Yorker-avantgarde at lave sit banebrydendeperformanceteater, hvor han selv stod for koncept, scenografi, lys og iscenesættelse.
Theater of Images
Theater of Images blev betegnelsen for de formstærke, stramt fabulerende, langsomme billedsuiter.Deafman Glance fra 1970 blev med sin skarpt sansende, minimalistiskesurrealisme Robert Wilsons internationale gennembrud, ogEinstein on the Beach, skabt i 1976 sammen medPhilip Glass, blev et nøgleværk for samtiden.
Fra visionære storskalaforestillinger med amatører og dansere som den 12 timer langeThe Life and Times of Joseph Stalin, der ved gæstespillet påDet Ny Teater i 1973 fik folk til at udvandre, ellerthe CIVIL warS, skabt i seks forskellige lande i perioden 1982-1984, har billedmagikeren Wilson bevæget sig ind i hjertet af det europæiske teater med iscenesættelser af alt fraWilliam Shakespeare tilRichard Wagner samt musicals somThe Black Rider (1990, dansk 1998) ogWoyzeck (2000, beggeBetty Nansen Teatret), skabt i samarbejde medTom Waits, samtArne Jacobsen-hyldestenThe White Town (2002, Bellevue).
Robert Wilsons æstetik
I sine forestillinger bruger han ofte lyset som bærende element i strenge, geometriske og voldsomt skønhedsskabende former, der ofte kan gøre hans forestillinger mere æstetisk delikate end egentligt dramatiske.
Sideløbende med teatret har Robert Wilson arbejdet med at iscenesætte museers rum og samlinger, i Danmark i form af udstillingenAnna didn't come home that night (Kunstindustrimuseet, 2000).
Teaterpriser
Robert Wilson har modtagetReumert-Prisen (Årets scenograf) ogWilhelm Hansen Fondens Hæderspris.
Læs mere i Lex
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.