Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Rina Ronja Kari

Skrevet af

Faktaboks

Rina Ronja Kari
Født
15. februar 1985, København
Rina Ronja Kari i 2019.
Rina Ronja Kari den 22. maj 2019 ved debatten med de 10 spidskandidater i Pakhus 53 i København forud for valget til Europa-Parlamentet.
Rina Ronja Kari i 2019.
Af/Ritzau/Scanpix.

Rina Ronja Kari er en tidligere dansk politiker, der fra 2014 til 2019 var medlem afEuropa-Parlamentet, valgt forFolkebevægelsen mod EU. Hun har siden 2019 været ansat hosDansk Standard, fra 2023 som marketings- og kommunikationschef for Miljømærkning Danmark.

Rina Ronja Karis uddannelse og baggrund

Rina Ronja Kari har en bachelorgrad i matematik og virksomhedsstudier og blev i 2012 uddannet cand.soc. Fra 2004 til 2007 var hun lokalforeningskonsulent hos Red Barnet Ungdom, 2008-2011 sekretariatsleder i Erhvervsskolernes Elevorganisation og 2012-2013 organisationskonsulent i de Pædagogstuderendes Landssammenslutning.

Rina Ronja Karis europapolitiske engagement begyndte for alvor i 2004, da hun både blev talsperson i Ungdom mod EU (indtil 2007) og for første gang kandidat for Folkebevægelsen mod EU ved valget til Europa-Parlamentet. I 2008 blev hun Folkebevægelsens talsperson, en post, hun beholdt indtil 2012. Hun var kandidat igen ved valget i 2009, daSøren Søndergaard var spidskandidat og fik det mandat, bevægelsen vandt.

Medlem af Europa-Parlamentet 2014-2019

Forud for europaparlamentsvalget i juni 2014 blev hun valgt som Folkebevægelsens spidskandidat, og i februar 2014 veg Søren Søndergaard sin plads, så Rina Ronja Kari kunne blive medlem af parlamentet før valget. Hun overtog her hans poster som medlem af budgetkontroludvalget og udvalget for konstitutionelle anliggender. Ved valget fik Folkebevægelsen 8,1 procent af stemmerne, og Rina Ronja Kari blev nu selv indvalgt med 63.673 personlige stemmer. Hun blev således naturligt Folkebevægelsens frontfigur under folkeafstemningen om retsforbeholdet i 2015. Ud over tilbagerulning af beføjelser fra EU til Danmark var hendes mærkesager bl.a. mere åbenhed i lovgivningsprocessen og kampen mod socialdumping.

Ved det følgende europaparlamentsvalg den 26. maj 2019 opnåede Folkebevægelsen mod EU blot 3,7 procent af stemmerne og mistede sit ene mandat. Herefter forlod Rina Ronja Kari politik og meldte sig ud afEnhedslisten, som ved det pågældende europaparlamentsvalg for første gang var stillet op selvstændigt i stedet for at have kandidater på Folkebevægelsens liste, og som med 5,5 procent opnåede et mandat.

Miljømærkning Danmark, 2019-

Rina Ronja Kari blev kort efter sin tilbagetræden fra politik miljø- og klimapolitisk konsulent for Miljømærkning Danmark, en afdeling under Dansk Standard, der har ansvaret for miljømærket Svanen (”Svanemærket”) og EU's officielle miljømærke ”EU-Blomsten”; 2020-2022 fik hun titel af seniorkonsulent, og 2022-2023 var hun europapolitisk chefkonsulent. Her har hun bl.a. beskæftiget sig med at udbrede forståelsen af miljømærkers betydning for den grønne omstilling. Siden november 2023 har hun været Miljømærkning Danmarks marketings- og kommunikationschef.

Læs mere i Lex

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
fri anvendelse.Creative Commons
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Hyllested, Adam; Den Store Danske:Rina Ronja Kari iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Rina_Ronja_Kari

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp