Reichstagsgebäude
Reichstagsgebäude i Berlin, hvor det fællestyske parlament siden den 4. oktober 1990 har holdt sine møder. Efter Berlins genvundne status som hovedstad i 1990 blev bygningen helt ombygget af den britiske arkitekt Norman Foster og har blandt andet fået tilført den karakteristiske kuppel. Omkring bygningen opførtes et nyt regeringskvarter. Fotografi fra 1999.
Reichstagsgebäude er en regeringsbygning i Berlin og det tyske demokratis mest fremtrædende repræsentative bygning. Bygningen er desuden symbol på Tysklands omskiftelige politiske historie og huser i dag det tyske parlament,Forbundsdagen (Bundestag). I bygningens umiddelbare nærhed befinder sig en række ministerier og bygninger, der huser den tyske regering – herunder "Bundeskanzleramt", som er den tyske kanslers officielle residens.
Faktaboks
- Også kendt som
Rigsdagsbygningen
Reichstagsgebäudes historie
Det tog mere end 20 år, før det tyske parlament efter grundlæggelsen af det tyske rige i 1871 fik sit eget hus. De tyske kejsereWilhem 1. ogWilhelm 2. gjorde alt for at forstyrre byggeprocessen med forskellige krav: Således krævede Wilhelm 1. at bygningen ikke måtte være højere end hans byslot. Wilhelm 2. syntes, at toppen af det demokratisk valgte parlament burde pyntes med kejserkronen.
Reichstagsgebäude blev opført i årene fra 1884 til 1894 efter tegninger af den tyske arkitekt Paul Wallot (1841-1912) i pompøs nyrenæssancestil. Arkitekten måtte vedvarende foretage ændringer for at imødekomme de mange politisk motiverede krav til bygningen, hvilket naturligvis forlængede byggeprocessen.
Reichstagsgebäude blev opført fra 1884 til 1894 med Paul Wallot som arkitekt i pompøs nyrenæssancestil. Foto fra 1895.
Reichstagsgebäude i 1900-tallet indtil den tyske genforening
Weimarrepublikken udråbes den 9. november 1918. Socialdemokraten Philipp Scheidemann taler fra vestbalkonen på Reichstagsgebäude i Berlin.
Fra Reichstagsgebäude udråbte socialdemokratenPhilipp Scheidemann den 9. november 1918 republikken Tyskland og afskaffelsen af kejserdømmet.Weimarrepublikkens parlament Reichstag fik fra 1919 til huse i Reichstagsgebäude.
Den 27. februar 1933 om aftenen udbrød der brand i det indre af Reichstagsgebäude. Den hollandske rådskommunistMarinus van der Lubbe blev anholdt og kendt og dømt skyldig i branden, mens de tyske Kommunister fik skylden. Det er i dag fortsat uopklaret, hvem der stod bag branden – det meste taler for at det faktisk var Lubbe der påsatte ilden. Det blev nazisterne der fik fordel af branden, idet de brugte den til at sætte Tyskland i undtagelsestilstand og ophæve de borgerlige rettigheder. En tilstand, der varede helt til det nazistiske regimes fald i 1945. Dermed komRigsdagsbranden, til at markere afslutningen på det tyske demokrati og begyndelsen på det nationalsocialistiske terrorregime.
I slutningen af april 1945 erobredeDen Røde Hær Berlins centrum, herunder Reichstagsgebäude. Bygningen blev ramt af millioner af træffere og blev næsten fuldstændig ødelagt efter ti timers kamp. Russerne hejste den Røde fane som tegn på deres sejr, og de russiske soldater tegnede graffiti på bygningens vægge. Tilbage var blot en ruin.
Under Tysklands deling fristede Reichstagsgebäude på grund af sin beliggenhed lige op adBerlinmuren en sølle skæbne. Nødtørftigt renoveret fungerede bygningen primært som udstillingssted.
Med festlighederne ved den tyske genforening den 3. oktober 1990, som blev afholdt på pladsen foran bygningen, indledtes monumentets nye rolle og status i det genforenede Tyskland.
Reichstagsgebäudes ombygning efter genforeningen
Ombygningen af Reichstagsgebäude blev overdraget til det britiske arkitektfirmaNorman Foster & Partners og blev udført fra 1994 til 1999.
Spektakulær er bygningens glaskuppel, som symboliserer transparens, tilgængelig og åbenhed som det tyske demokratis hjemsted. Den vældige elliptiske glaskuppel blev forsynet med ramper, således at den blev tilgængelig for besøgende, og et system af spejle kaster naturligt dagslys ind i Forbundsdagens plenarsal. Norman Foster bevarede bygningens ydre og en række fortællende elementer fra bygningens historie, herunder skudhuller og graffiti fra den sovjetiske hær.
Verhüllter Reichstag ('Tilhyllet Rigsdag'). Reichstagsgebäude i 1995 i billedkunstnerne Christo og Jeanne-Claudes indpakning i sølvskinnende polypropylen.
Reichstagsgebäudes kunstneriske udsmykning
Fra midten af 1990'erne udviklede Der Kunstbeirat des Deutschen Bundestages ('Forbundsdagens kunstneriske råd') koncepter for en arkitekturrelateret kunstnerisk udsmykning af Reichstagsgebäude og de tilstødende parlamentsbygninger.
Som det mest spektakulære blev Reichstagsgebäude allerede i 1995 genstand for billedkunstnerneChristo og Jeanne-Claudes (1935-2009) indpakning i sølvskinnendepolypropylen,Verhüllter Reichstag ('Tilhyllet Rigsdag'). Senere er en lang række tyske og internationale kunstnere blevet inviteret til at indsende udkast eller konkurrencebidrag.
Den danske billedkunstnerPer Arnoldi stod for farvesammensætningen af salen og 19 andre rum.
Læs mere i Lex
- Skrevet af:
- Artiklen indeholder tekst fra:
- Senest ændret:
- ,se alle ændringer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.
_03.jpg%3fuselang%3dde){kind=link}