Movatterモバイル変換


[0]ホーム

URL:


Spring til hovedindholdet
Lex – Danmarks Nationalleksikon

Per Arnoldi

Skrevet af

Faktaboks

Per Arnoldi
Født
25. maj 1941, København

Ved indfaldsvejen nord for Grenaa ved Randersvej står Per ArnoldisVartegn.

.

Per Arnoldi er en dansk billedkunstner, designer og kunstformidler; autodidakt. Per Arnoldi arbejdede i 1964-1972 sammen medGunnar Aagaard Andersen ved tidsskriftet Mobilia, og han blev i samme periode kendt for sine billeder fra cirkus- og gøglerlivet med hatte og stokke, masker og bolde i klare, stærke farver. Han har også gennemført sin karakteristiske stil i udsmykningsopgaver, brugsgrafik, plakater, illustrationer, keramik og scenografi.

Per Arnoldi har udviklet sig fra 1960'ernes muntre og farverigepopkunst tilBauhaus- ogDe Stijl-inspireret stram konstruktivisme og æstetik med elementer, der bevæger sig, former og flader, som flyttes rundt, så de fremtræder i stadig nye perspektiver og sammenhænge.

Siden 1980'erne har Per Arnoldi fortrinsvis arbejdet med udsmykning af arkitektur flere steder i verden, fx farvesætning til den nye Rigsdag i Berlin (2000) og scenetæppet tilOperaen i København (2004). Han er ligeledes blevet internationalt kendt for sine plakater, bl.a. til DSB. Fra 1980 har han i tv-udsendelser og foredrag udfoldet et bemærkelsesværdigt talent som kunstformidler, fx i DR's Kunstquiz.

I 1991 modtog Per ArnoldiHøyens Medalje, i 2000Eckersbergs Medalje og i 2011Modersmål-Prisen. I april 2011 blev han formand forStatens Kunstråd, en post han opsagde i november samme år.

Skrevet af:
Artiklen indeholder tekst fra:
Senest ændret:
,se alle ændringer
begrænset anvendelse.
Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Scavenius, Bente; Den Store Danske:Per Arnoldi iLex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Per_Arnoldi

Bidrag

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig
Den Danske Ordbog logo


Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine

Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig

Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben

Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.

Seneste ændringer på Lex

Se al aktivitet

[8]ページ先頭

©2009-2025 Movatter.jp